Kategorier

Snu S-SF-plan med indbygget politisk fata morgana

Endelig '“ efter lang tids tilløb og et lidt kikset forløb i går – har S-SF præsenteret deres økonomiske oplæg ' En Fair Løsning' her i formiddag.

Timingen er noget nær perfekt. Socialdemokraterne har over weekenden været ganske presset af 'Privatskolegate', så derfor kan alle se, at S-toppen havde lyst til at tale om noget andet, der kan fylde nyhedsfladen og aviserne i morgen. (Det var kun Ekstra Bladets 'dreng i klassen', der åbenbart ikke helt forstod, at invitationen ikke gjaldt spørgsmål om privatskoler)

Det var derfor en veloplagt S-formand Helle Thorning-Schmidt, der sammen med SFs formand Villy Søvndal, der bød velkommen til Christiansborgs pressekorps i den gamle børsbygning på Slotsholmen. Stedet sikkert valgt for endnu engang at signalere et opgør med billedet af SF som den store bøhmand, der vil slagte det private erhvervsliv.

Det er i grunden en ganske snu plan, som S-SF har fremlagt, i det den udstiller regeringens reformangst og selv signalerer mod, nytænkning og dristighed. Den hænger også fint sammen rent økonomisk. I hvert fald i teorien. Men den har ét stort og altoverskyggende problem: Den er politisk set et veritabelt fata morgana!

Selve planens bærende idé med at øge arbejdstiden fra 37 timer til 38 timer ugentlig, sådan at danskerne arbejder sig ud af krisen er ganske fornuftig, men politisk umulig at realisere. For den kræver, at politikerne har hånd i hanke med samtlige overenskomster både på det private og offentlige område. Og det tror ingen levende sjæl med indsigt i arbejdsmarkedsforhold på, kan lade sig gøre.

Måske er det netop derfor, at vennerne i LO, 3F mv. bakker op om planen, fordi de godt ved, at det alligevel ikke kan lade sig gøre at føre den ud i livet? Men ved at fagbevægelsen forholder sig positive, kan S-SF fastholde forestillingen om, at politikerne kan diktere en 38 timers arbejdsuge, selvom at det intet har med virkelighedens verden at gøre. Medmindre at S-SF – efter 100 år med Hovedaftalen – vil afskaffe forhandlingsretten for arbejdsmarkedets parter at regulere dets løn- og arbejdstidsforhold. I 2010 foregår forhandlingerne vedr. løn og arbejdstid på mere end 60 procent af industriens område decentralt dvs. på hver enkelt virksomhed. Så medmindre at en kommende S-SF-regering på en eller anden led sammen med LO og DA vil til at rulle udviklingen tilbage og begynde at diktere de lokale forhandlinger, så falder forslaget – og dermed hele planen – til jorden. Og hvis ikke det er hele arbejdsmarkedet, der skal arbejde ekstra, hvordan får man så det offentlige område til at tilslutte sig? Svar: Det kan man naturligvis ikke.

Ingen forestiller sig i øvrigt, at lønmodtagerne frivilligt vil arbejde én time længere UDEN en eller anden form for kompensation. Sagt på dansk: There is no such thing as a free lunch. Derfor er det ren teori, at forestille sig, at denne del af S-SF forslaget kan gennemføres overalt på det danske arbejdsmarked. Det er i øvrigt interessant, at FOAs formand Dennis Kristensen blankt afviser, at hans medlemmer skal arbejde en time ekstra. Det forstår jeg godt. Det offentlige område står for tur til at forhandle overenskomst til vinter. Skulle 'Røde Dennis' allerede nu lægge sig fladt ned på maven og sige til sine medlemmer at de skal give en ekstra time til fællesskabet? Kan nogen huske, hvordan det gik sidst? Langvarige strejker, skrig skrål og ballade. Derfor: It aint gonna happen! FOA, LO, 3F vil naturligvis gerne give S-SF-planen medløb, men ikke gratis. Og hvis ikke der er en modydelse som er salgbar overfor medlemmerne, så kan man bare glemme alt om en aftale. Fagbevægelsen lever af tilfredse medlemmer. Og medlemstrafikken har i mange år gået i en retning: Ud! Det bør man nok lige huske på i fagbevægelsen, før man lader sig spænde for hårdt for S-SFs vogn.

Spørgsmålet er, om vælgerne gennemskuer blufnummeret? Jeg tvivler faktisk på det. Det er smart fundet på, at man appellerer til krisebevidsthed hos danskerne og hele oplægget er på papiret i og for sig økonomisk ansvarligt. Det lægger alt andet lige et pres over på regeringen mht. at komme med noget, der modsvarer planen. Det ville så klæde regeringen, at komme med forslag, der har en chance på jorden for at kunne føres ud i livet.

Så i konkurrencen, hvem kan fremstå som mest økonomisk ansvarlig i befolkningens øjne, der fører oppositionen efter dagens oplæg med 1-0.

I øvrigt er det morsomt, at S-SF ikke synes det er vigtigt at løse problemet med hullet i statskassen her og nu. Det vil løse sig efterhånden, forklarede Helle Thorning-Schmidt. Så problemerne på kortsigt blev stort set ignoreret af S-SF, der heller ikke forudså nogle problemer i forhold til EUs konvergenskrav. Det var ikke en specielt overbevisende argumentation.

S-SF forholder sig imidlertid fundamentalt modsat i synet på 'de dynamiske forhold', når det gælder skattepolitikken, hvor S-SF insisterer på at fastholde billedet af, at regeringens skattereform ikke er fuldt finansieret. Det er skattereformen nemlig ikke på det korte sigt. Til gengæld er den netop finansieret på langt sigt, hvad de fleste økonomer er enige om.

Så hvad skal regeringen gøre? Svar: Omfavne de gode forslag og udstille alle planens svagheder. Fint nok, men oppositionen har i hvert fald én pointe i at påpege, at regeringen har ansvaret for at spille ud med sin politik. Og det haster, hvis regeringen vil bevare sit sidste brohoved '“ størst troværdighed i den økonomiske politik – som man i øvrigt også er ved at tabe til oppositionen.

Mit eget bud er, at regeringen derfor vil spille ud med en omfattende reformplan i løbet af næste måned.

P.s. Det er ydermere svært at se, hvor det politiske flertal er for at føre S-SF-planen ud i livet. Enhedslisten er i al fald ikke med på idéen om at danskerne skal arbejde længere.

Venstres herostratisk berømte spinmaskine fangede et par steder, hvor Helle og Villy formulerede sig noget upræcist og/eller inkonsistent.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

31 kommentarer til “Snu S-SF-plan med indbygget politisk fata morgana”

Det ville jo være langt bedre at lade alle efterlønnere arbejde sølle tre timer om ugen, det ville flere timer og det ville de sagtens kunne overleve. alternativt kunne man udskyde afterlønsalderen med blot to måneder.
I stedet skal kassedamer og børnefamilier knokle endnu mere for at finansiere velbjærgede efterlønneres golfrejser.
At V og K delvist tilslutter sig vanviddet, viser blot at Liberal Alliance er det eneste borgerlige parti i Danmark.
Det grundlæggede problem i Danmark gør planen kun værre, at den ene halvdel arbejder for at den anden halvdel kan holde fri.

interessant at du foreslår at omfavne de gode forslag og så overbyde. Det er hvad regeringen har gjort de sidste 9 år, hver gang sosserne kom med et forslag. Ikke noget de har trukket tingene.

Hvis skattereformen er fuldt finansieret, så vil jeg da gerne låne en mio idag og betale tilbage om 7 år. Økonomer kan få alt til at gå op, når de har lang nok tidshorisont.

“Spørgsmålet er, om vælgerne gennemskuer blufnummeret? Jeg tvivler faktisk på det.”
Jeg er uenig, jeg tror simpelthen ikke på at S og SF kan bluffe sig igennem sådan en sag når vi tænker på hvor mange tæsk de borgerlige har fået for dynamiske effekter på skattelettelser. Journalisterne vil hurtigt lugte lunten og fokusere på om S og SF vil/kan garanterer at arbejdsmarkedsparter vil gå med til det her forslag

Jeg synes dedt allermest interessante er de bolde, som V og K nemt vil kunne gribe og måske få noget konstruktivt ud af. F.eks0. idéen om at hæve efterlønsbidraget og samtidig nedsætte a-kassekontingentet (og lave en dagpengereform i samme omgang). Nu har S og SF åbnet ballet; så kan de næppe klandre regeringen for at danse med.

En sådan løsning vil gøre det mere attraktivt at være medlem af en a-kasse – men til gengæld mindre attraktivt at være tilmeldt efterlønnen (mens den samlede pris er uændret). kan man samtidig “bruge pengene to gange” så man forkorter dagpengeperioden (det bliver jo samtidig billigere at være med i en a-kasse) er det en WIN-WIN-WIN.

– bræstrup

Er der ikke nogle ubekendte i ligningen?

Antag et mirakel, alle bliver enige, og vi alle her per 1. juni arbejder en time mere. Og omsætningen og eksporten stiger alle steder med 2,7% og genererer alle de dejlige skattepenge til efterløn og guld og grønne skove. Really?

Afkortning af arbejdsugen var i sin tid bl.a. et middel til at få flere i arbejde. Er en længere arbejdsuge så også bl.a. et middel til at få flere i arbejde?

Hvad har jeg misforstået her?

Peter G. du har ret, historisk set har venstrefløjen altid argumenteret for at en afkortning af arbejdsugen da de mente/mener at det vil medføre fuldbeskæftigelse på baggrund af en fejlagtig forståelse af økonomien som et nulsums spil. Problemet med S og SFs udspil er at det først vil virke når den økonomiske krise er vendt 100% og vi igen ser pæne vækstrater i dansk økonomi.

2 ting: det er faktisk ikke specielt klart, hvad S-SF mener med en times længere arbejdstid. det lader til at færre på deltid også er en del af regnskabet.

Desuden må forslaget være i hvert fald delvist klappet af med fagbevægelsen. Ingen forestiller sig at folk bare skal arbejde en time mere gratis, men i forhold til den arbejdskraft-mangel, som snart truer igen, vil en time ekstra om ugen betyde meget.
for det tredje er forslaget også smart, fordi det er et forslag, regeringen _ikke_ kan stjæle – de kan ikke overtale fagbevægelsen til at lege med, men det kan socialdemokraterne.

7. Jeg synes nu ikke at fagbevægelsen synger med på S-SF fantasi plan – det er bare speederen ibund ud over afgrunden, nu med en berlinmur for nyuddannede intil Ole Sohn mener han kan undvære deres indsats der kan de bare trælle løs for at give 68’erne deres efterløn – det er ægte socialisme.

Det interessante for mig at se er de nye tanker Fair Løsning signalerer. Det med længere arbejdsuge har jo ikke ligefrem været venstrefløjspolitik, snarere trækker det tværtimod spor til borgerlig politik. Og ja, det er, tildels, et politisk fata morgana – men det er også svært for regeringen at svare imod – for vi havner jo næppe i den situation at regeringen taler imod at vi skal hæve arbejdsugen? Så er enig med dig i at de gode forslag skal omfavnes – men det kræver også at der kommer endnu mere omfattende reformplaner på bordet fra regeringen. Og så kan vi jo bare håbe at fløjene derefter begynder at byde hinanden op i reformiver så vi kan få rystet posen godt og grundigt!

Men det smarte er jo, at det er et forslag, som regeringen ikke KAN omfavne, for fagbevægelsen har meldt ud, at det ikke bliver gennemført uden en regeringsændring. Derfor er VOK nødt til at gå ud og undsige deres egen politik, hvilket bare får Claus Hjort til at ligne et fjols endnu mere.

12. Selvfølgelige kan de borgerlige omfavne forslaget om en længere arbejdsuge. At fagbevægelsen stiller sig op med korslagte arme og siger nej til at samarbejde med regeringen er med til at udstille hvilken rævekage S, SF og fagbevægelsen har lavet. De borgerlige kan med rette sig at de vil redde dansk økonomi men at partiinteresser i fagbevægelsen forhindre dem i det.

13.

Det vil nu se lidt spøjst ud, hvis VK tyvstjæler S-SF ideer for at “redde dansk økonomi” og derefter spiller tøsefornærmede, fordi de røde legekammerater ikke vil være med som hælere.

14. Formålet kunne jo også være at udstille fagbevægelsens politiske skævhed?

De vil ikke rigtig være ved det, men en pæn del af fagbevægelsens medlemmer, som måske har været med til at finansiere S-SFs annoncer i går og i dag (vi ved det ikke) stemmer jo på VKO-partierne.

Men Børsting og co. har vel indregnet det på tabskontoen, at den nu stiller sig entydigt bag S-SF for første gang i mange mange år?

Det bliver spændende at se, om det giver anledning til udmeldelser en masse. Det gør det næppe her og nu, men på den lange bane fortsætter udsivningen af medlemmer fra LO-forbundene.

Jarl Cordua skriver, at “Ingen forestiller sig i øvrigt, at lønmodtagerne frivilligt vil arbejde én time længere UDEN en eller anden form for kompensation.”
Nej, det er der ingen, der forestiller sig, heller ikke S og SF.
Forslaget går netop ud på, at de ansatte skal have løn for den ekstra time, hvilket både løfter det private forbrug og giver staten skatteindtægter.
Virksomhedernes gevinst vil så være, at man kan udnytte produktionsapparatet mere effektivt.

Som jeg forstår S-SF, vil man invitere LO og DA til trepartsforhandlinger, hvor man vil tilbyde en studehandel: Hvis I går med til 38 timer, vil vi garantere efterlønnens bevarelse.
Det vil da kræve en hel del hår på brystet at sige nej til dét forslag.

15

Argumentet kan jo så vendes om: hvis LO og co. indgik i trepartsforhandlinger med VKO (om arbejdstidsforøgelse), ville der ske udsivning af røde medlemmer. Pest eller kolera?

Børsting har utvivlsomt antaget, at det giver mindre bøvl at søge politisk indflydelse gennem S-SF end gennem VKO. Og mindst bøvl ikke pludselig at skifte hest.

16. Claus T.

Jeg ser at du har købt S-SF-spínnet. Fred være med det.

Men så god er verden desværre ikke.

Selvfølgelig arbejder ingen ekstra uden timebetaling. Det stod allerede klart i går.

Det som ikke står klart lige nu, er, hvilken pris fagbevægelsen tager ud over at efterlønnen bliver fredet? Kan du forklare mig det?

Fordi i så fald, så er det første gang i fagbevægelsens historie, at de har givet køb på et krav uden at få noget til gengæld.

Hvad tror du egentlig de lokale forhandlere ude på virksomhederne siger til det? Tror du ikke at de vil have et eller andet derudover for at arbejde ekstra? ( I øvrigt er der stort set ingen efterspørgsel p.t. på ekstra arbejdstimer i det private – så det er ren teori)

Jeg indrømmer at det kræver hård på brystet hos fagbevægelsens ledere for ikke at komme til at grine, mens denne forestilling står på. Det er virkelig imponerende!

16. og 18.

Jeg går ud fra at det ikke kun er det private arbejdsmarked der skal omstille sig til en 38 timers uge og dermed højere lønninger. Det samme gælder vel for det offentlige, og så stiger lønudgifterne. De småpenge der vil være ekstra via skatten kan da ikke redde noget som helst. Desuden mangler vi jo ikke ligefrem arbejdskraft for tiden, kun kloge hoveder. Det eneste svar på dette problem er lavere skatter så vi bliver konkurrencedygtige.

Det er da simpelt nok.

Antallet af sosu-hjælpere, skolelærere og pædagoger m.fl. skal reduceres med 1/37-del, så fagforvaltningerne skal klippes med denne besparelse, som de så kan føre ud i livet på forskellig vis.

19 + 20 (m.fl.)

Forslaget om øget arbejdsindsats svarende til 15 mia, udmøntet gennem trepartsforhandlinger, sigter på at løse dansk økonomis LANGTIDSHOLDBARHED, altså afhjælpe situationen med den faldende arbejdsstyrke. Det er IKKE her-og-nu, hvad det selvsagt ikke kan være al den stund, at forslaget for det første forudsætter et regeringsskifte og for det andet afsluttede trepartsforhandlinger og følgende overenskomster. Horisonten bliver derfor minimum tre år for ikrafttræden af de arbejdstidsforøgende tiltag.

På det korte sigt gentager Fair Løsning det kendte forslag om fremrykning af offentlige investeringer. Og S-SF får næppe megen indflydelse på FL11, måske end ikke FL12, så de kortsigtede løsninger hænger den nuværende regering på.

19 mfl

I glemmer noget meget væsentligt
Om få år går mange offentligt ansatte på pension eller efterløn hvilket også vil gå udover produktiviteten i den private sektor.

Det er det problem som S/SF vil løse og ift at de ansatte i det private feks ikke vil kunne få passet deres børn ordentligt ligger der en produktivitetsgevinst i at sikre at der er et tilstrækkeligt arbejdsudbud.
Selvfølgelig vil fagbevægelsen da tage sig betalt for det men det kommer dels ind i skatter og ved at sikre den private konkurrenceevne.

Fair løsning har den store fordel fremfor regeringens besparelser at den bedre sikrer sammenhængen mellem det private og det offentlige

Er Jarl enig med Mogensen og Kristiansen der i TV2 News tirsdagsanalyse udråbte tirsdagen til en sejr for oppositionen ?

22, Det var utrolig venligt af Poul-Erik Skammelsen slet ikke at komme ind på “Privatskolegate” i Tirsdagsanalysen. Til gengæld fik vi så David Cameron at se fra helikopterperspektiv, mens han kørte til Buckingham Palace, og det var selvfølgelig også en enestående begivenhed set fra et dansk perspektiv. Jo, det var en fantastisk dag for S og SF.
P.S: Jeg var meget chokeret over at se den meningsmåling i Jyllands-Posten, der viste, at alle aldersgrupper i Danmark – bortset fra de over 65-årige (altså dem med mest livserfaring) – i stort tal foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister frem for Lars Løkke. Forskellene mellem de to var bestemt ikke insignifikante, og derfor er det på tide, Lars Løkke begynder at interessere sig for udlændingepolitik og udstiller forskellene mellem S & SF på den ene side og De Radikale på den anden, ligesom han også burde eksemplificere de rutinemæssige standpunktsskift, de to oppositionsledere excellerer i.

22,
“Er Jarl enig med Mogensen og Kristiansen der i TV2 News tirsdagsanalyse udråbte tirsdagen til en sejr for oppositionen ?”

Jeg skrev:

“Så i konkurrencen, hvem kan fremstå som mest økonomisk ansvarlig i befolkningens øjne, der fører oppositionen efter dagens oplæg med 1-0”

Det er vist ganske klart, hvad jeg mener.

Ja sæt arbejdstiden op i en virksomhed og så fyrer direktøren naturligvis dem der bliver til overs, særligt når det er med fuld lønkompensation.

Planen, der blot er tanker, metaforer og skønmaleri ligner noget planøkonomisk og som det ser ud så giver EU heller ikke meget for den.

Der skal kontante ændringer på bordet og ikke noget om at danskerne måske om tre, fire, fem år skal opholde sig ved køleskabet på jobbet i 12 minutter ekstra hver dag.

Det eneste der hjælper er en efterlønsreform.

At se S og SF skulle aftale fremtidens Danmark med underhåndsforhandlinger med en organisation der hedder LO virker dertil mafiaagtigt.

Borgerne skal have lave skatter og så skal de nok arbejde det som de finder er ret og rimeligt.

Flot superdepri, du glemmer bare, at det ikke er S-SF der er i regering, og at vores nuværende regering _heller_ ikke har en plan. Man kan dårligt forlange af oppositionen, at den skal forsøge at føre politik for regeringen, specielt ikke, når regeringen, hver eneste gang den har fået chancen, har afvist at samarbejde om noget som helst med oppositionen.

@ thomas jensen

Nu handler det om S/SFs planens manglende indhold og ukonkrete ønsker om en bedre fremtid, som de har betalt sig til ved at bestikke LO. Meget kan man med rette beskylde regeringen for, men de vil med deres konvergensplan i det mindste stoppe væksten i de offentlige udgifter, mens S og SF omvendt planlægger fortsat ufinansierede offentlige udgifter.

Omkring samarbejde, så er der ingen grund til at samarbejde med partier der ikke kan og ikke vil bidrage til konstruktiv politik. Se blot deres kritik af skattereformen.

Regeringens manglende vilje til at få fjernet efterlønnen er der vel ingen der bestrider, men det samme gælder alle partier, undtagen LA og de radikale.

Og nu har DF så skudt konvergensplanen ned og igen udstillet, at regeringen ikke har nogen økonomisk politik. Man skal være efterhånden meget forkrampet, for at kunne holde fast i troen på, at VK evner at styre landet.

Nu siger EL det som ingen tør sige. S og SF vil forringe vilkårerne på arbejdsmarkedet (for de svage) og samtidigt har en arbejdsmarkedsforsker skudt deres plan ned som praktisk uigennemførbar.

Endvidere vil den først kunne træde i kraft i 2013.

LOs lokumsaftale med S/SF skrider i svinget. Var det ni år de har haft til at strikke fem års planen sammen?

http://www.youtube.com/watch?v=6sqCfjHxNcs

Er det “fair, at bruge “Adam” som dokumentation for, at”fair løsning” virker som ønsket?
Kan Adam beregne virkningen af en forlængelse af arbejdstiden som foreslået ?
Er der empiriske erfaringer for hvordan det vil virke på økonomien ?

Lukket for kommentarer.