Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

En dobbeltstandard i dansk politik

Author icon

Skrevet af

Clock icon

juni 7, 2010

Comments icon

82 kommentarer

Den siddende regering blev indtil for nylig konstant af pressen og opposition afkrævet svar på, hvordan den ville løse de akutte problemer i dansk økonomi. Regeringen kom med et svar. Ikke et populært svar, men ikke desto mindre et svar, der er politisk muligt at realisere sammen med DF. Et støtteparti, der langt om længe påtog sig et politisk ansvar – også når det gælder om at finde svære løsninger. Det kan bestemt diskuteres om 'Genopretningsplanen' er den bedste medicin mht. at få dansk økonomi op i omdrejninger. I hvert fald får planen sat en finger i hullet i forhold til den blødende statskasse her og nu, men der venter fortsat udfordringer.

Oppositionen påstår, at den også har besvaret spørgsmålet om, hvordan den løser de akutte problemer i dansk økonomi. Nemlig ved at øge arbejdsudbuddet, selvom ingen aner hvordan. Heller ikke de radikale, finder svaret troværdigt og spørger i dag i Berlingske ind til sagen.

Selvom “Fair Løsnings” detaljer er ukendte og umulige for seriøse økonomer at forholde sig til, så er den imidlertid vældig populær i meningsmålinger. Det kan vist næppe heller overraske ret mange, at folk permanent uden for arbejdsmarkedet synes, at det er en god idé, at nogle andre end dem selv skal arbejde længere, frem for at der bliver skåret i deres velfærd. Så selvsagt er oppositionens plan mere populær selvom, at ingen kender den i detaljer. Og det er netop pointen! Ingen skal på denne side af valget kunne gennemskue eller bare ane, hvordan 'planen' kommer til at se ud efter et valg. De konkrete forslag er droppet, og så håber man bare på, at selve processen løser de økonomiske problemer! S-SFs løsning består af en muligvis tom sort box, hvor der står '3-partsforhandlinger' uden på. Det skal åbenbart være en velbevaret hemmelighed for vælgerne, hvad LO vil? Det er imidlertid LO som S-SF nu har givet carte blanche til at løse dansk økonomis problemer '“ med dem selv og med arbejdsgiverne både hos det offentlige og de private. Men kunne vi så fx ikke bare nøjes med i første omgang at se en plan for, hvad der skal ske på det offentlige område? Det vil S-SF jo selv have indflydelse på som offentlige arbejdsgivere, når de kommer i regering? Hvorfor skal det være hemmeligt? S-SF må da spille det politiske spil efter de samme spilleregler som regeringen?

For hvad nu hvis regeringen havde disket op med noget lignende? At de økonomiske problemer bliver løst ved nogle trepartsforhandlinger om et par år? Så havde oppositionen '“ og dagspressen '“ naturligvis tæsket løs på regeringen, for 'ikke at have klare svar på de akutte udfordringer'. Nu tyder målinger på at S-SF alene kan overtage regeringsansvaret. Så er tiden vel inde til, at den momsfritagede og licensstøttede presse skal til at vise at den påtager sig det ansvar, at den også evner at gå kritisk til værks overfor skyggeregeringens planer? Eller snarere: mangel på samme.

Siden hvornår har ansvarlige regeringer deponeret deres handlefrihed og ansvaret for dansk økonomi til fagbevægelsen? Sidst det skete var vel i 1970'erne? Er der nogen, der stadig kan huske, hvordan det gik dengang? Forestiller man sig nu, at den særdeles trængte fagbevægelse tænker mere på helheden frem for på sig selv og deres stadig færre medlemmer? Jeg er ikke i tvivl. Da det er medlemmerne, der skal stemme ændringerne igennem, så vil der naturligvis være gevinster for de samme medlemmer for at arbejde mere. Hvem skal betale for dem? Fællesskabet dvs. skatteyderne eller det i forvejen trængte erhvervsliv? Eller er det hokuspokus igen?

Danskerne skal da endelig stemme de røde til magten. Men kan vi andre ikke forinden nå at blive oplyst lidt mere om, hvad det er, de kendte kapaciteter udi økonomi Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, har tænkt sig? Kunne vi i det mindste bede pressen undersøge det? Bare en lille smule? Fx med et par kritiske spørgsmål i ny og næ om det realiserbare i Fair Løsning?

Der er ved at indfinde sig en dobbeltstandard i dansk politik, hvor regeringen skal svare på alt her og nu, mens oppositionen kan undgå at deltage i en prioriteringsdiskussion alene ved at henvise til en hokuspokusplan, hvor fagbevægelsen en skønne dag kan trylle 15 milliarder kr. frem, uden at der bliver sparet nogen steder i det offentlige.

P.s. Morgendagens demonstration på Slotspladsen bliver ikke det tilløbsstykke, som fagbevægelsen havde håbet på… Gad vide, hvor stor en del af dem der kommer, som fagbevægelsen selv har betalt for at møde frem i form af mødediæter?

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    82 Comments

  1. Jonas Petersen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 12:04:

    Absurd var det også, da helle thorning nærmest tog vismændene til indtægt for ssf planen, og fik lov til dette uden nogen kritiske spørgsmål :-S
    DØR har endda udtalt sig om den højere arbejdstid som noget af et fiktivt drømmescenarie, hvilket alle personer med indsigt i nationaløkonomi da også ved. Selv hvis man generelt fik gennemført en 38 timers arbejdsuge via tvang / overenskomsterne, ville der komme modgående effekter i form af flere på deltidsarbejde og anden form for nedsat tid.. og for den del af de beskæftigede som allerede gns. arbejder mere end 37 timer, vil forslaget selvfølgelig ikke have nogen påvirkning.

  2. Erik

    sagde den 7. juni 2010 kl. 12:11:

    Er der ikke altid i sagens natur en dobbeltstandard, al den stund regeringen faktisk kan gøre noget her og nu, mens oppositionen blot kan fremstille hypotetiske løsninger. Ingen aner, hvordan den økonomiske situation ser ud efter folketingsvalget om halvandet år, og det ville derfor være tåbeligt af oppositionen at lægge alt for klare løfter frem allerede nu. De kunne jo risikere at blive holdt op på dem, noget de slipper for så længe de blot fremlægger fantasterier.

    Hvis vi stod og ventede på et folketingsvelg om en måneds tid, ville jeg bedre kunne forstå din frustration, for så måtte man forvente at oppositionens valgløfter kunne blive til lov med meget få ændringer, men det er selvsagt ansvarsfrit og gratis at komme med mirakelkure, når man ikke har nogen reel indflydelse på (og dermed ansvar for – husk at regeringen har gjort alt for at undgå at legitimere oppositionen ved brede forlig) den førte politik.

    Jeg har meget svært ved at have ondt af en regering, der har hyklet og spunnet sig ud af alle problemer i snart ni år, bare fordi oppositionen er ved at blive lige så kynisk. Hvis de så gerne vil have det privilegium ikke at blive afkrævet konkrete svar af pressen, så kan de blot fortsætte den nuværende kurs, og så ellers se frem til en række magelige år i opposition, hvor også de vil få mulighed for at fantasere omkostningsfrit.

  3. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 12:25:

    2. Jeg er for så vidt enig i, at det er smart af oppositionen at holde kortene tæt til kroppen. Men skal vi som vælgere bare acceptere det? Især når er mere end stærkt tvivlsom om planen kan lade sig gøre?

    Jeg er også enig, at man som udgangspunkt kan kræve mere af en regering. Men er vi ikke forbi det punkt nu, hvor regeringen står til at blive afløst af en ny?

  4. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 12:29:

    Jeg er ligeså spændt som Margrethe Vestager for at få svar på spørgsmålet: Hvordan vil LO og fagbevægelsen finde 15 milliarder kr?

    http://blog.politiken.dk/vestager/2010/06/07/hvordan-vil-lo-og-fagbev%c3%a6gelsen-finde-15-milliarder/

  5. Peter Nielsen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 12:34:

    Den “dobbelte standard” bunder vel også i, at en regering, qua sin position, har et korps af embedsmænd til at bakke deres forslag op med beregninger af konsekvenser, forudsætninger osv. Eller har jeg misforstået noget???

  6. Simon Emil Ammitzbøll

    sagde den 7. juni 2010 kl. 12:34:

    Kære Jarl,
    Tak fordi du skriver, at Fair Løsning er rent bluf. Jeg prøvede virkelig at få svar fra S og SF under afslutningsdebatten. For mens Fair Forandring efter min mening var udtryk for en dårlig skattepolitik, var den nogenlunde gennemarbejdet. Man kunne finde tal og forklaringer. Fair Løsning er kun overskrifter. Folk skal arbejde 12 minutter mere. Ja, tak. Men hvordan?
    Ifølge S og SF til afslutningsdebatten skal man finde ud af det sammen med arbejdsmarkedets parter. Det samme er tilfældet for de forandringer af dagpengene, som de to partier vil gennemføre.
    Hvem sagde som en tyv om natten? – som du vist også har været inde på tidligere.
    MVh Simon Emil

  7. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 12:42:

    5. Du har ret i, at der kun kan være en regering ad gangen i Danmark. Men nu er det jo ikke sådan at S-SF ikke har adgang til økonomiske og politiske ressourcer. Olsen-planen i halvfemserne blev iværksat til at gøre det muligt for oppositionspartierne at ansætte en stribe økonomer i deres sekretariater. Hvilket også er sket. Og hvis ikke at det er nok, så råder arbejderbevægelsen og fagbevægelsen også over rigelige ressourcer. Hvilket man også ser af “Fair Løsning”, som alt tyder på er blevet udtænkt blandt andet med bidrag fra LO og fagbevægelsen.

    6. Ja, Simon Emil. Men du kunne jo skrive en kronik til en avis, hvor du stiller de samme spørgsmål?:-) Ikke at der er en garanti for, at du får et fornuftigt og uddybende svar…

    Men “Fair Løsning” er jo tidens største politiske spørgsmål. Danskerne flokkes om planen. Så er det vel fint at politikere og presse – så godt de nu kan – får oplyst os alle om, hvad den så går ud på?

  8. Morten Dreyer

    sagde den 7. juni 2010 kl. 13:36:

    Paradis på Jord ligger lige om hjørnet

    Har du 12 minutter ekstra til en overenskomstmæssig løn, så ligger Paradis på Jord lige om hjørnet.

    Det er et enkelt og klart løfte, men undskyld, jeg kan ikke rigtig se det sandsynlige i løftet. Men jeg er jo også bare medlem af Dansk Folkeparti og ikke vant til de store skrivebordsøvelser. Det er ikke altid, at virkeligheden lever op til de stolte planer, er min erfaring.

    Da jeg sidder i et byråd, så det er vel logisk at se på den kommunale del af projektet. Lad mig tage to eksempler.

    En rigtig stor arbejdsplads i Dragør er skolevæsenet.

    Hvorledes implementerer man lige 12 minutters ekstra undervisning for den enkelte lærer ind i timeplanen ? Det er vel lidt svært at fordele minutterne på de enkelte timer, når pausen mellem lektionerne er på 5 minutter.

    Pauserne kan vel næppe være kortere, hvis både lærer og elever skal kunne afslutte en undervisningstime og komme på plads til den næste i et helt andet klasselokale ?

    Her kunne en løsning være, at lade dagens sidste lektion være 12 minutter længere end de andre.

    Men nu underviser alle lærere jo ikke fra 8 til 14 hver dag. Onsdag kan den ene lærer have sidste time kl. 12 og andre lærere kl. 13, 14 eller måske 15. Så hvis læreren, der slutter kl. 13, skal undervise frem til kl..13:12, vil det give uro og forsinkelser i næste time, som skulle starte 13.05.

    Gad vide om hvordan man vil takle dette ?

    Det andet eksempel er Plejehjemmet Enggården. Også en stor arbejdsplads. På denne arbejdsplads reguleres arbejdsindsatsen ligesom i de fleste offentlige organisationer i høj grad af et begreb, som kaldes lønsumspulje.

    Til plejehjemmet har byrådet derfor afsat en vis mængde penge til løsningen af opgaverne.

    Det er derpå lederen, som sammen med personale og administration skal sikre selve husets drift med teknisk vedligeholdelse m.m. Dertil forplejning og vask og rengøring. Og ikke mindst 24 timers pleje og pasning af de ældre.

    De 12 minutters ekstra daglige arbejde til fuld tarifmæssig løn giver lidt pekuniære problemer. Når nu alle ansatte giver den en ekstra indsats, er de 12 minutter ca. 4 % ekstra tid om ugen. Grundlæggende er det positivt.

    Men hvorledes skal ledelsen kunne betale for dette ? Det kan vel kun løses ved at opsige 4 % af det nuværende personale, så pengene passer. Men så falder Villys korthus vel sammen ?

  9. Jonas Petersen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 14:03:

    @8, hvis vi nu antog at befinde os i et parallel-univers, hvor en sådan højere arbejdstid kunne blive gennemført, så ville det passe ganske godt med målet for ssf ‘planen’, at der blev fyret folk, for pointen er jo at øge arbejdsstyrken. Hvis det blev gennemført nu, var timingen selvfølgelig ret tåbelig, for den slags bør gennemføres, når beskæftigelsen er stigende, så det ikke medfører større vækst i ledigheden..
    Empirien viser generelt, at når arbejdsstyrken øges, medfører det ikke højere ledighedspct. på sigt.
    At planen så er noget fiktivt pjat er en anden sag – med mindre ssf vil tvinge folk til en 38 timers arbejdsuge via lov.. Jeg vil gætte på det bliver noget løst om lavere sygefravær og færre på deltid, som skal sikre den øgede arbejdstid, hvis ssf vinder :-S
    (eller noget andet der lyder pænt og ikke rammer nogen – og ikke har nogen effekt)

  10. Jens

    sagde den 7. juni 2010 kl. 14:16:

    Man ser allerede for sig en Harald Børsting føre sig frem med ‘høj cigarføring’ som Thomas Nielsen i hans velmagtsdage. Hvem ved, måske en kommende rød regering vil -via statskassen- måske ligefrem sparke liv i kooperationen igen. Der kan givetvis blive skabt masser af jobs ved at gen-oprette alle de virksomheder i kooperationen, som er gået ned en efter en. Det er da en ide til hvor Mette Frederiksen kan skabe sit ‘alternative arbejdsmarked’. Bare forstil jer, at den Danske befolkning igen kan købe pilsnere fra bryggeriet ‘Stjernen’. Mon ikke Carlsberg allerede ryster ved tanken om den konkurrence??

  11. Michael Poulsen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 14:19:

    Der er da ikke tale om nogen dobbeltstandard.

    Det lettere geniale ved Fair Løsning er jo at man kun i praksis kan se om det kan lade sig gøre at få øget arbejdsudbuddet som S/SF forestiller sig og derfor er det i sagens natur svært at gå hårdt til planen.

    Jeg synes man har en tendens til at undervurdere vælgerne lidt.
    Vi kan godt se at VKO selv har været med til at skabe det underskud ( med underfinanseringen af skattereformen i 2010,11 og 12 inden den begynder at blive finansieret ) og at det er med til at skabe problemerne ift EU.

  12. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 14:32:

    11. Selvfølgelig er der en dobbeltstandard. Pressen lader sig jo spise af med ikke-svar mht. hvordan planen skal udmøntes. Det ville den da aldrig acceptere, hvis det var regeringen.

    Er det særligt “genialt” at forholde vælgerne oplysninger om planens realisering, som man ikke kan eller vil ud med?

    Hvis fagbevægelsen og venstrefløjen nærmest uimodsagt får lov at fremstille planen som seriøs, mulig at realisere og politisk-økonomisk brugbar, så hopper mange – men ikke alle – vælgere da på den.

    Jo men regeringen svarer i det mindste ærligt mht skatteomlægningen

  13. Nicolai Bentsen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 14:32:

    Grundtanken i planen om, at arbejde 12 minuter mere om dagen – en time mere om ugen er jo, at budrage til løsningen af et strukturelt samfundsproblem på lang sigt…. og ved at gennemføre en sådan reform allerede på kort sigt, at skabe tryghed om den danske økonomi.

    Isoleret set virker denne tanke da solid nok i mine øjne, ligesom arbejdsmarkedskommisionen (og borgerlige partier) vel selv har været inde på lignende forslag.

    Hans Skov sagde på TV2-News netop efter planens offentligørelse, at dette element af fair løsning var positivt. I hans optik ville det betyde, at man ved en anden tilrettelæggelse af arbejdet i den offentlige sektor ville kunne frigøre arbejdskraft der så kunne “allokeres” til de jobs i den private sektor som man forventer vi inden for en overskuelig fremtid mangler konkrete hænder til.

    Men tilsyneladende er det ikke alene indenfor det offentlige, at erhvervslivets topfolk forventer, at en sådan optimering vil kunne finde sted. Novo Nordisk direktør har jo ihvertfald alt andet lige, givet planen om 12 minuters mere arbejde om dagen det skudsmål, at den ville betyde man kunne undvære 300 ansatte (!!!) . Lad os nu se – for en sådan logik ville jo betyde, at man hos Novo opererede med det koncept, at man under ingen omstændigheder gik efte, at øge “produktionen”, hvilket nok er tvivlsomt. Men selv om det med garanti er ufrivlligt, er udmeldingen sådan set en opbakning til synspunktet om, at en times mere arbejde om ugen kan frigøre ressourcer – bredt set – til de brancher der vil mangle arbejdskraft om nogle år.

    Iøvrigt tror jeg, at det som tiltaler mange danskere ved fair løsning netop er det element, at 15 milliarder/12 minuter mere om dagen, samt en fremtidig dagpengereform skal ske ved inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Det virker noget mere robust og seriøst, end en smalt gennemført dagpengeforringelse hen over en pinse eks.vis.

    p.s. Jarl jeg tror iøvrigt, at tiden er løbet noget fra udbetaling af diæter til demonstrationer, blot fordi det er fagbevægelsen der arrangere. Jeg har personligt ikke kendskab til nogle 3F-afdelinger der stadig kører med denne praksis (ej heller min egen…). Omvendt vil nogle sikkert hævde, at hvis fagforeningsansatte deltager i demonstrationen, er der reelt tale om, at få løn for at “demonstrere”. Andre vil sikkert mene, at det blot ligger i direkte forlængelse af selve ansættelsesforholdet og man jo netop får løn for at kæmpe medlemmernes sag. Men det kommer nok an på øjnene der ser og givetvis vil der være medlemmer som ikke er enige i en sådan disposition.

  14. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 14:41:

    13. Jeg har kun hørt at alle herunder de borgerlige partier samt arbejdsgiverne er enige om, at det er fornuftigt at øge arbejdsudbuddet.

    Det som ingen kan gennemskue, det er udmøntningen af Fair Løsning. Det er jo en sort box, der er stillet op på hylden ind til næste valg og designet til, at S-SF i mellemtiden ikke behøver at deltage i en prioriteringsdiskussion af de offentlige opgaver, men kan love velfærd en masse til alt og alle. Altså ren venstre-populisme, som ingen økonomer – bortset fra AE-rådet – tager seriøst, uanset hvor meget fagbevægelsen, S og SF ellers gør sig umage. De radikale kan åbenbart ikke holde masken længere, og det kan Dennis Kristensens fra FOA åbenbart heller ikke. Jeg tror ikke på, at S-SF kan gemme sig bag “Fair Løsning” i 1 ½ år.

    Jeg tror, at man skal være ansat i fagbevægelsen eller være diehard-socialdemokrat eller SF’er for at mene, at arbejdsmarkedsreformer kun kan være “seriøse” og “robuste”, hvis fagbevægelsen deltager (ja sidder for bordenden). Sagen er jo at fagbevægelsen IKKE lige for tiden vil lege med de borgerlige, netop fordi man har bundet sig med S-SF. Så jeg kan ærligt talt ikke rigtigt tolke det som andet end spin. Men det er da helt sikkert en forklaring, som mange af jeres medlemmer vil lade sig overbevise af.

  15. Michael Poulsen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 14:43:

    12

    Undskyld, men hvad er det du vil have pressen til ?

    S og SF siger de ved trepartforhandlinger kan skaffe 15 milliarder og de har fået fagbevægelsen til at give tilsagn om at ville være med til at skaffe et større arbejdsudbud.
    Det påstår S/SF at de kan og det kan kun efterprøves i praksis hvilket er det geniale i planen.
    At planen er plausibel viser feks arbejdsmarkedskommisionen og DIs reaktion.

    Det kan så komme tilbage som en boomerang i ansigtet hvis projektet mislykkedes.

    Vælgerne er udmærket klar over at Fair Løsning ikke er særlig konkret.

  16. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 14:50:

    15. Undskyld, men hvad er det du vil have pressen til ?

    At netop få et svar på, HVORDAN man skaffer 15 mia. kr. (Præcis det samme Vestager spørger ind til)

    Kan man kun efterprøve det i praksis? Siger du at fagbevægelsen,S og SF vil eksperimentere med dansk økonomi? Er det genialt?

    Lad nu være med at gøre det svære end det er.

    “At planen er plausibel viser feks arbejdsmarkedskommisionen og DIs reaktion.”

    Nej, det er en fordrejning af virkeligheden at påstå, at Arbejdsmarkedskommisionen og DI nærmest har sagt god for “Fair Løsning”. Det har de jo ikke, så det er noget sludder og gennemskueligt spin.

    Hvor ved du fra, at vælgerne “godt ved”, at Fair Løsning ikke er særlig konkret?

  17. Martin

    sagde den 7. juni 2010 kl. 14:51:

    Taktisk set er manøvren jo vældig smart fra S-SF’s side. Uanset hvad, så vil en øget arbejdstid på en eller anden måde berøre/genere arbejdsstyrken. Ved blot at henvise til de 12 minutter (hvilket for mange sikkert lyder vældig konkret – glem ej det), bliver de fri for at konkretisere selve løsningerne. Ikke mindst i lyset af, at fagbevægelsen ikke vil øge selve arbejdstiden men tage andre midler i brug. Sammen med let øgede velfærdsudgifter ser planen jo ganske spiselig ud for en stor del af befolkningen. Spørgsmålet, jf. i dag, er, hvor lang tid de får lov til det.

    I øvrigt må nogle vælgere være en smule forvirret. Regeringens svar på krisen er besparelser. Oppositionens svar er øgede offentlige udgifter plus lidt ekstra arbejde. Hvad skal de tro?
    Er det ikke mest nærliggende at tage oppositionens svar for pålydende? Hvis den ansvarlige, regeringparate opposition (hvis det budskab er trængt ind os nogen) mener, at besparelser kan undgås (og i øvrigt er til skade), er regeringens planer så ikke unødvendige? Det er da lettest at tro det sidste.

  18. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 14:57:

    17. Enig i, at S-SFs manøvre er taktisk smart.

    Men jeg har svært ved at se, hvordan oppositionens svar “er lettest at tro på” for befolkningen.

    Vismændene dvs. den ypperste økonomiske sagkundskab her i landet siger, at der skal strammes op og laves reformer. Oppositionen vil det stik modsatte. Det er jo at fordreje virkeligheden at påstå at regeringens planer – der går i samme retning, som det vismændene foreslår – “er ikke nødvendige”.

  19. Jonas Petersen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 14:59:

    @13,15, Kan I fortælle mig, hvordan ssf regeringen kan øge den gns. arbejdstid uden at komme med nogen form for indgreb overfor indkomstoverførsler eller lavere marginalskat? Det er nemlig det, alle økonomerne har svært ved at se, inkl vismændene..

    I 1990’erne lavede SR regeringen en masse fine planer for at sikre den fremtidige finanspolitiske holdbarhed. Der indgik større arbejdsudbud / beskæftigelse som et centralt mål, men hver gang der kom en ny fin fremskrivning, havde man selvfølgelig ikke opnået noget i nærheden af det påkrævede. Men de fortsatte med målene uden at anvise nogen seriøse politiske indgreb, som kunne sikre et større arbejdsudbud. Det ssf laver nu er præcist det samme, man angiver målet (større arbejdsudbud / -tid), som kan forbedre den finanspolitiske holdbarhed, men man angiver ikke metoden til at opnå målet.. Og det er altså SNYD! 😉

  20. Martin

    sagde den 7. juni 2010 kl. 15:11:

    18. “Men jeg har svært ved at se, hvordan oppositionens svar 'œer lettest at tro på' for befolkningen.”

    Jeg er for så vidt enig med dig i, at regeringen i højere grad har sagkundskaben på deres side.

    Hvis vi så erstatter “lettest at tro på” med “mest behageligt/mindst ubehageligt” for vælgeren eller de ramte, giver argumentet så bedre mening? I den optik, at man vælger det alternativ, der er mindst omkostningsfyldt for en og sin velfærd.

  21. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 15:12:

    20. Jeg er helt enig.

  22. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 15:34:

    S-SF-plan kræver “historisk offervilje”, siger en forsker.

    http://jp.dk/indland/indland_politik/article2090609.ece

    Det er vist sagkundskabens meget pæne formulering af, at S-SFs plan formentlig er umulig at realisere.

    Spændende læsning.

    Men hvis pressen i stedet spørger AE-rådet eller i en fagforening, så skal de nok finde en økonom, som kan tale planen op!

  23. Optimist

    sagde den 7. juni 2010 kl. 15:35:

    I Grundlovstalen i lørdags, sagde Thorning at lønmodtagerne havde givet håndslag på mere arbejdstid:

    Derfor vil jeg gerne sende en anerkendende hilsen til de danske lønmodtagere og deres
    organisationer. De har sagt højt og tydeligt: Vi vil ikke gå på kompromis med de værdier, vi
    bygger vores fællesskab på.
    I stedet for at trække på skuldrene og lade andre bære byrderne, så har vi fået håndslag på, at
    de vil smøge ærmerne op
    og være med til at sikre velfærdssamfundet.

  24. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 15:41:

    23. Ja, det er næppe Dennis Kristensen og FOA hun har i tankerne!

    Men hvad siger den store og voksende del af befolkningen, der står i gule fagforeninger? Er det ikke bare de røde fagforeninger, som via deres valgte repræsentanter “har givet håndslag”?

    Ole Sohn tænker som en fagforeningsmand og ikke som en økonom. Når fagbevægelsen har sagt ja til et eller andet, så bliver det sådan. Uanset ingen ved, hvordan de finder 15 mia kr.

    Er det virkelig sådan at dansk politik bliver til i moderne tid? Jeg synes nu mere det lugter af DDR.

    http://jp.dk/indland/indland_politik/article2090567.ece

  25. lars

    sagde den 7. juni 2010 kl. 16:05:

    Det jeg foreslår vil sikkert være et historisk selvmål for regeringen, men nu prøver jeg igen.

    Hvorfor dytten går regeringen ikke i gang med store analyser af, hvordan en udvidelse af arbejdetiden kan lade sig gøre. Opstille 5-7 modeller, som skal give de lovede 15 mia.kr !!

    De kan invitere S og SF og fagbevægelsen med i arbejdet. Ved godt de røde vil sige nej tak, men hvorfor viser regeringen ikke, hvad der kan lade sig gøre. Måske for de selv gode ideer- udvidelse af arbejdstiden kan de færreste vel være imod.

    Hermed kan de tydeliggøre konsekvenserne ved S-SF planen og sågar måske ende med at komme i offensiven overfor SogSF.

  26. Jonas Petersen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 16:06:

    Når man ser ovennævnte udtalelser fra helle thorning og ole sohn, lyder de pænt elitære og centralistiske i deres tankegang – ledernes holdninger er folkets holdning, og de kan gennemføre deres økonomiske planer uden nogen tanke på de enkelte borgeres frie valg – man forventer bare, at fårene retter ind 😉

  27. Optimist

    sagde den 7. juni 2010 kl. 16:11:

  28. Jensen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 16:30:

    Arbejdsmarkedskommissionens rapport opsummerer vældig godt både det umiddelbart tiltalende (ja nærmest geniale) ved S-SF’s forslag, men understreger ligeledes hvor problematisk det er at implementere:


    En forøgelse af arbejdstiden vil i givet fald kunne styrke den finanspolitiske holdbarhed
    væsentligt. Hvis eksempelvis hver beskæftiget arbejder én time mere om
    ugen, vil det varigt forbedre de offentlige finanser med 14 mia. kr.

    Imidlertid er det en betydelig udfordring at øge '“ eller blot fastholde '“ den gennemsnitlige
    arbejdstid. Flere faktorer, herunder den demografiske udvikling, vil i
    de kommende år påvirke arbejdstiden i negativ retning. Hertil kommer, at kun få
    ønsker at arbejde mere. En interviewundersøgelse viser, at de fleste er tilfredse
    med deres nuværende arbejdstid, en hel del har ønsker om at arbejde mindre, mens
    kun få vil arbejde mere end i dag.

    Der er i de senere års aftaler og overenskomster taget en række initiativer til at forbedre mulighederne for, at deltidsansatte på det offentlige arbejdsmarked kan arbejde mere. ('¦) blandt deltidsbeskæftigede ikke noget markant ønske om flere arbejdstimer, og et eventuelt ønske herom er ofte stærkt afhængig af arbejdstidens og -stedets placering.

    På den baggrund undlader kommissionen, at opregne øget arbejdstid, som en del af deres løsningsforslag. Argumentationen er altså noget i stil med: glimrende idé, men utopisk, at tro på at det kan gennemføres. Og det er vel og mærke den kommissionen, der glædeligt forslår såvel en halvering af Dagpengeperioden samt en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen.

  29. L. Rasmussen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 17:18:

    Nu skal man passe på ikke at sammenblande de kortsigtede løsninger (for 2011-2013) sammen med løsninger på den langsigtede holdbarhed. Regeringens genopretningsplan retter sig fortrinsvis mod det første (offentlige besparelser og udsatte skattelettelser i stedet for offentlige investeringer med hensigt at nedbringe arbejdsløsheden), mens S-SF planen først og fremmest retter sig mod det sidste (forøget arbejdstid fremfor nedskæringer i f.eks. dagpengeperiode). Det er vel fair nok, al den stund, at regeringen står med ansvaret her og nu, mens S-SF skal forpligte sig på en fremtid, hvor de muligvis får ansvaret.

    Det er vel heller ikke helt korrekt at hævde, at hverken S-SF eller fagbevægelsen, herunder LO, har peget på mulige elementer i den løsning, der skal fremskaffe de 15 mia. holdbarhed ved forøgelse af det langsigtede arbejdsudbud. Jeg har da hørt følgende nævnt i medierne:
    – dagpengereform (kortere periode med højere ydelse valgfrit med lang periode og lav ydelse samt øget fokus på opkvalificering af arbejdsløse)
    – efterlønsreform (bedre muligheder for arbejde ved siden af efterløn)
    – de unge hurtigere gennem uddannelser
    – hævelse af den ugentlige arbejdstid for overenskomstansatte med 37 timer
    – afskaffelse af 6. ferieuge
    – flere fra deltid til fuld tid

    Hvordan den endelige løsning kan strikkes sammen, så den samlede sum giver mindst 15 mia. må trepartsforhandlingerne afklare, men sikkert er det i hvert fald, at der vil blive tale om en kombination af mindst de her nævnte elementer. Når den ene af de tre parter (en kommende regering) endnu ikke har mulighed for at gå i realitetsforhandlinger med lønmodtagere og arbejdsgivere, er det lidt urimeligt at forlange meget mere konkret end dette på nuværende tidspunkt. FOA og FTF er villige til at starte en medlemsdebat nu, og det er da ikke utænkeligt, at flere organisationer, herunder også på arbejdsgiversiden, vil følge i det spor, så der i den næste tid – inden valgkampen – bliver flere pejlemærker i retning af en mulig løsning efter valget.

  30. Jonas Petersen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 17:18:

    28, Og udover de faktorer du nævner, så har det faktisk været muligt at få en højere arbejdstid i den offentlige sektor siden senest overenskomst (plustid), hvilket meget, meget få har benyttet sig af.. Dvs. frivillighed kan altså ikke give en højere arbejdstid – der skal incitamenter eller decideret tvang til..

  31. Jonas Petersen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 17:40:

    29, ja det er jo nogen fine punkter du har der, som kører på ren gulerod, eller er noget man har hørt mange gange før, dvs giver formentligt kun noget yderst marginal.. Det lyder selvfølgelig pænt i politisk kommunikation, men det gør det sgu ikke mere realistisk ift. at sikre finanspolitisk holdbarhed (dagpenge forslaget vil endda kun give større udgift)..
    (du mangler forresten, at der skal gøre noget ved sygefraværet! måske nogen penge i en pulje eller lign ;-))

  32. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 17:46:

    29. Du har ret. S-SF har slet intet bud på de kortere løsninger andet end at stå til. Naturligvis for ikke at genere vælgergrupper, der nu hævner sig på VKO ved at stemme på S-SF.

    Alt det du nævner er jo blot et katalog over muligheder, som alle kan være enige består.

    Men det er jo ikke en seriøs plan! OG det er selvfølgelig hele pointen at Fair Løsning er ukonkret. For S-SF skal jo ikke ud og genere vælgergrupper på denne side af valget.

    Fair Løsning er intet andet end løs snak, en potemkinkulisse, der skal holde S-SF oven vande som seriøst alternativ, mens vælgerne går amok på VKO.

    Det er faktisk det geniale ved planen. Men jeg tror ikke på at S-SF og fagbevægelsen kan snyde befolkningen i halvandet år. Det tror de radikale heller ikke…

  33. Peter Nielsen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 19:08:

    Jeg kan ikke lade være med at more mig lidt her. Mht. “dobbelte standarder” er jeg gammel nok til at kunne huske pressens håndtering af diverse sager i salig (set i statsministersammenhæng) Foghs tid. Der var f.eks. den om ministeren, som havde “for travlt” til at bekymre sig om reglerne om bopælspligt på sine landbrug – det blev han ikke mere mærket af, end at han siden kunne blive formand for det høje Ting. Så var der ministeren, som i sin fortid havde temmelig svært ved at holde styr på bilagene for fadbamserne (eller hvad det nu var). Det var så belastende, at han endte som statsminister. Begge tilfælde sager, som IKKE havde fået lov af medierne til at dø visnedøden under Nyrup…. Nu er tingene så vendt på hovedet for en stund – det er da ikke noget at pibe over 🙂 Endelig luner det gevaldigt, at det er regeringen som må trække det tungeste læs i denne sag – det er den, som har 8 års regning, der skal betales nu – senest med massive skattelettelser som et ekstra lag, der skal financieres på en eller anden måde.

  34. Optimist

    sagde den 7. juni 2010 kl. 19:31:

    @ 33 Skattelettelser – hvor ?

    Enig med Jarl Cordua, FF er fuldstændig ukonkret og luftig og kunne naturligvis ikke bruges til at opfylde EU kravene, og mere vigtigt markedskravene. Disse dage ser man hvordan der er stigende rentepres mod ikke alene Frankrig, men også Nederlandene.

    Genopretningsplanen kan ikke stå alene. Udover afkortningen af dagpengeperioden, er de fleste besparelser reelt tilpasning af udgifter der skulle følge BNP ned, f.eks. forskning og ulandsbistand.

    Det store svigt de sidste mange år, har været den mangelende styring af de offentlige udgifter og her især kommunerne.

    Der skal arbejdes langt mere med budgetdisciplin, efterlønsreform og lettelser i skatten på arbejde.

  35. Toft

    sagde den 7. juni 2010 kl. 20:28:

    Jeg synes nu det er ærgerligt, at S + SF ikke vil fortælle, hvordan de har tænkt sig at udmønte deres plan.

    Planen er jo simpelthen så genial, at alle andre (incl. alle regeringer i EU) ikke kan fatte hvad den går ud på. For ellers ville de vel anvende selvsamme plan?

    Ole Sohn og Co. burde rejse rundt til alle regeringer, der nu må kæmpe med besparelser, og fortælle hvordan de undgår den svære øvelse.

    Ole Sohn har jo vist, at han kan drive en lille virksomhed i fritiden. Så hvorfor ikke starte et økonomisk rådgivningsfirma? Med de evner er indtjeningsmulighederne uendelige 🙂

  36. Martin L

    sagde den 7. juni 2010 kl. 21:41:

    Ja, dobbelte standrader. Det ligger i selve forholdet mellem regering og opposition. Regringen har ansvar for at løse konkrete problmer indtil næste valg – der er ret lang tid til.

    Og husk så at det kun er i Foghs afdøde konkraktpolitik at vælgerne skal have rigide strukturer støbt i beton som holder både før og efter valget.

    Det som vælgerne KAN afkræve en opposition er en rimelig forklaring på de principper og idéer den vel regere efter – og bruge som rettesnor uanset hvilken situation der måtte opstå.

    Det opfylder Fair Løsning så rigeligt – hvad er problemet?

  37. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 21:57:

    36. Du lyder som Ole Sohn…

    Nej, vælgerne kan afkræve politikere hvilken konkret politik de har tænkt sig at gennemføre.

    Det er umuligt at få et konkret svar fra S-SF. Det er ikke nok at bare opstille en ramme uden at udmønte den. Det er naturligvis for at undgå at støde vælgere fra sig på denne side af valget.

    Det kan de fleste begavede mennesker gennemskue, men bliv dog endelig ved at tale ned til os der kan tænke selv 🙂

  38. L. Rasmussen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 22:13:

    37
    Der er vel ingen partier, der bevidst forsøger at skubbe vælgere fra sig. Man må formode, at regeringen har forventet at få opbakning fra i hvert fald egne kernevælgere til den overordnede ide i genopretningsplanen med en accept af de mindre appetitlige elementer. Når oppositionen ikke lige her og nu skal udmønte deres overordnede ideer, er de vel i deres gode ret til ikke at specificere nærmere end det er gjort i den detaljerede udgave af Fair Forandring (altså ikke pixi-udgaven, som synes at være den flertallet af journalister og diverse debattører har kunnet overskue – selvom du synes at være længere nede i substansen).

    Du skriver: “vælgerne kan afkræve politikere hvilken konkret politik de har tænkt sig at gennemføre.” Det er vel et definitionsspørgsmål, hvad der forstås ved “konkret politik”. De økonomisk-politiske hovedlinier, der hidtil er fremlagt, tilfredsstiller ikke din definition, men tilsyneladende efter meningsmålingerne at dømme en lang række vælgeres. Andre vil måske vide præcis, hvad de enkelte partier mener om placering af sygehuse, nedlæggelse af buslinier, timetal i kristendomskundskab – you name it. Og hvis det skal være så konkret, bliver det godt nok kompliceret. Med andre ord er det individuelt, hvad man som vælger stiller af krav til detaljeringsgrad. Og derfor er det vel ikke dobbelt standarder med mindre pressen heller ikke afkræver detaljer, når/hvis S-SF sidder med ansvaret.

  39. Morten Jensen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 22:40:

    37 – Selvfølgelig kan vælgerne afkræve politikere hvilken konkret politik de har tænkt sig at gennemføre. Ellers giver repræsentativt demokrativ vel ikke så meget mening. Om man så kan afkræve, hvilke buslinier der nedlægges? Altså, man kunne også medregne lidt væsentlighed. I en situation, hvor vi økonomisk læner os op ad lukkedag – ligesom alle lande omkring os (læs bare Tysklands redningsplan fra i dag) – er det vel væsentligt at vide, om oppositions plan er andet end flot kommunikation og et “styrket brand” for Villy og Helle.
    Det er lige meget, hvad regeringen hedder, så kommer vi til at arbejde mere, reformere dagpenge, førtidspension, S.U., efterløn osv.
    S og SF har bare læst historie og vil have en “tak for sidst”, fra dengang Venstre lod Lykketoft og Nyrup stege over efterlønnen..

  40. Morten Jensen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 22:41:

    den var egentlig adresseret til 38..

  41. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 22:53:

    38. Hvorfor er oppositionen “i deres gode ret” til ikke at specificere nærmere, hvilken politik de har tænkt sig at føre?

    Oppositionen kritiserer regeringens konkrete politik fra morgen til aften. Er det så for meget at forlange, at den SELV spiller noget konkret ud?

    Det er sagen. Hverken mere eller mindre. Alle bør kunne forstå det. Margrethe Vestager har forstået det.

    Konkret politik er fx. at svare på, hvordan man vil finde 15 mia kr. uden at lave arbejdsmarkedsreformer, der gør ondt på folk.

    Tilfredsstiller Fair Løsning virkelig vælgerne? HA! Vælgerne aner ikke – ligesom os andre heller ikke ved det – hvad Fair Løsning indeholder. Det er jo bare et katalog med forslag, hvor ingen aner hvad man ender med at vælge. (Og hvad det kommer til at koste skatteyderne!!!!)

    Du afslører vist dig selv som propagandist (hvilket er helt fair) med det noget farvede synspunkt, at det ikke gør nogen forskel at vælgerne konkret får at vide hvad fair løsning går ud på.

    Mht “detaljeringsgrad”. Er det virkelig fair at sige, at det er ligeså lidt vigtigt for vælgerne at kende oppositionens syn på hvor mange timer oldævl, der skal være i gymnasiet, som det er at kende dens forslag til en dagpengereform, efterlønsreform, afskaffelse af en uges ferie, 38 timers arbejdsuge eller hvilket forslag som det behager Harald Børsting, Ole Sohn og Helle Thorning at præsentere for vælgerne? Efter valget?

    Jeg tror man skal være lidt mere end betalende medlem af enten S og SF for virkelig at mene det alvorligt..

  42. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 22:58:

    39. Jeg har svært ved at se sammenligningen med efterlønnen. Venstre tog jo et medansvar for nedsættelsen af efterlønnen. Der var jo konsistens i Venstres holdning. Ingen tvang mig bekendt Nyrup til pludselig under valgkampen 98 at udstede “efterlønsgarantibeviser”. Det var en valgkampsgimmick, som han hev op af hatten, fordi han ville valget for enhver pris. At Nyrup så rendte fra sit valgløfte ja det var en foræring til oppositionen.

  43. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 23:09:

    Hov her er sørme lidt flere som heller ikke kan forstå at S-SF kan slippe afsted med en ukonkret “trylleplan”, der nærmest ud af det blå kan trylle 15 mia. kr. frem så man helt slipper for prioriteringer.

    http://www.berlingske.dk/politik/pres-paa-s-sfs-plan-vokser

  44. L. Rasmussen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 23:11:

    41.
    Nej, jeg er ikke medlem af nogen af de to nævnte partier. Jeg tillader mig blot at fastholde, at din kritik af Fair Løsning ikke er helt berettiget. Side 46-54 i planen argumenterer for valget af løsningsmodellen med trepartsforhandlingerne og opridser en række punkter, der vil indgå i det, S-SF (som regering) vil bringe til forhandlingsbordet. Da de elementer ikke har fået fagbevægelsen til at løbe skrigende bort, men tværtimod at love at arbejde med på at finde de 15 mia., er der vel også en indikation af, at det vil kunne pege i den retning. Også selvom det givetvis ikke vil være utroligt populært i S-SF kerneland at øge arbejdstiden i visse brancher, at omlægge ferier til feriefridage der kan udbetales, at love ikke at indgå aftaler om lavere arbejdstid, at få flere fra deltid til fuld tid eller at forlange ændrede og/eller længere arbejdstider for ansatte i dagsinstitutioner mv for at servicere de lønmodtagere, der skal være længere på arbejde i øvrige erhverv.

    De nævnte elementer er vælgerne da klar over – hvis de altså gider sætte sig ind i hele Fair Løsning. Men hvordan detaljerne bliver i en eventuel endelig udmøntning kan man da ikke sige på nuværende tidspunkt, når hele ideen er at forhandle de detaljer med arbejdsgivere og arbejdstagere.

  45. Morten Jensen

    sagde den 7. juni 2010 kl. 23:15:

    42. du har jo ret, det medgives – det var valgkampsgimmick. Pointen var (lidt søgt?), at efter valget i 1998 viste Finansens beregninger jo, at efterlønsordningen var dyrere end man havde antaget og derfor skulle revideres. Ifølge Hans Mortensens bog bad Lykketoft Fogh om at “kræve” en efterlønsreform i V’s finanslovsudspil – det udeblev: den måtte S selv fremlægge.. Det har man ikke glemt hos S, så der gives ihvertfald ingen ubehageligheder fra dem – dem må V selv lægge frem..

  46. Jarl Cordua

    sagde den 7. juni 2010 kl. 23:48:

    44. En plan er i min ordbog et konkret udarbejdet politisk værktøj og ikke “en indikation”, som du skriver.

    Trepartsforhandlinger er ikke en løsning. Det er anbefaling af en proces, der kan – måske (vi ved det jo ikke) – komme op med en løsning. Om Gud, Dennis Kristensen og et flertal af lønmodtagerne vil…

    45. Hvor mange af de socialdemokrater, der sidder i spidsen nu var med i 1998?

    Det er da muligt, at de har disse 12 år gamle begivenheder med i baghovedet, men lyder det sandsynligt?

    Går det ikke bare ud på, at lade være med at foreslå ubehagelige løsninger på denne side af valget og så håbe på at vælgerne hævner sig på VKO, når valget kommer om halvandet år?

  47. Peter Nielsen

    sagde den 8. juni 2010 kl. 07:02:

    Jeg vil gerne vende tilbage til “dobbelte standarder” vdr. ressourcer. Det kan meget vel være, at også oppositionen får stillet økonomer til rådighed, og at de bliver bakket op af diverse organisationer (alt efter farve). Men… ud over de forskelle, som jeg stadig mener der er i ressourcerne, sidder regeringen tungt på datagrundlaget – med de uanede muligheder dette giver for at påvirke/sætte dagsorden (mindre pænt: manipulere). F.eks. er man da lykkes ganske godt med at sprede illussionen om, at Danmark ligger i top mht. udgifter indenfor sundheds-sektoren!

  48. peter g

    sagde den 8. juni 2010 kl. 07:22:

    Øj hvad er I alle onde ved S&SF! Deres planer fortjener vel en chance?

    Den sidste store plan, Ritts 5000 billige boliger, er jo godt på vej, der mangler kun 4988!

  49. Jonas Petersen

    sagde den 8. juni 2010 kl. 08:13:

    @47, Oppositionen sidder nu på et (ca) ligeså godt datagrundlag som regeringen, da fx ae-rådet jo har samme data og modeller til rådighed, som finansministeriet.
    Plus de officielle tal for de offentlige finanser (inkl. funktionel fordeling og derfor samlede sundhedsudgifter) opgøres af Danmarks Statistik, og her har regeringen altså ikke nogen fordel i dataadgang.

    De seneste skattelettelser er forresten fuldt finansieret på sigt, og på kortere sigt er der jo ikke nogen skattelettelser mere med VKs nye plan 😉 Tværtimod kommer der skattestigninger for alle pga. fastlåsning af satser, og antal topskatteyderere vil stige, ikke falde 🙁

  50. Rasmus

    sagde den 8. juni 2010 kl. 08:39:

    @Peter Nielsen (33 & 47)> Jeg savner svar på Optimists spørgsmål i 34: Hvilke skattelettelser?

    Som Jonas Petersen skriver, er alle de påståede skattelettelser finansieret ved afgiftsstigninger, hvilket giver et resultat på 0 kr i skattelettelse. Nu har regeringen stoppet skattelettelserne, men fastholdt finansieringen i form af afgiftsstigninger. Dvs. et minus for borgerne.

    Derudover kommer fastfrysningen af Personskattelovens  § 20, hvilket betyder, at alle skatter stiger omvendt proportionalt med prisudviklingen hvert år.

    Altså har regeringen udelukkende HÆVET skatter- og afgifter, siden de tiltrådte i 2001.

  51. Michael Poulsen

    sagde den 8. juni 2010 kl. 09:13:

    16

    Jamen, hvorfor har vælgerne noget krav på at vide det ?
    Det må være op til vælgernes bedømmelse om man synes det er troværdigt eller ej at S/SF siger de kan finde 15 mia ved trepartsforhandlinger.

    Naturligvis er det da op til partierne at afgøre i hvor høj grad man vil være konkret og det sker naturligvis helt bevidst.
    S/SF har givetvis ramt danskernes krisebevidsthed i plet ved ikke at være mere præcis.

    Når VKO ikke vil lave en undersøgelse af hvorfor
    man i udlændingeservice ikke ville informere om EU rettigheder ifm familiesammenføring skete det med helt samme afvejning.

    Vælgerne var ikke interesserede i at vide hvorfor så hvorfor skulle VKO da skade sig selv ved at finde ud af om der var en instruks.
    Eksemplerne er mange.

  52. Christian Jertrum

    sagde den 8. juni 2010 kl. 09:38:

    Angående skattelettelser:

    For at skrive det kort.

    Forårspakken 2.0 (fra 2009) giver skattelettelser i de næste 3 år på (det er de oprindelige tal og ikke det som genopretningspakken har påvirket):

    2010: 21,6 mia og indtægter på 8,9 mia. (underfinansiering i 2010 på 12,7), kort skrevet: 21,6 ; 8,9 ; -12,7

    2011:

    24,4 ; 15,5 ; -8,7

    2012:

    24,5 ; 16,5 ; -8

    2013:

    24,8 ; 21,4 ; -3,4

    Lagt sammen så er det færre indtægter til staten i 2011, 2012 og 2013 (som er de år genopretningspakken omhandler) på i alt 20,1

    Genopretningspakken giver i alt 23,9, men da det hele jo ikke er direkte ekstra skatter/ikke gennemførte skattelettelser, men også besparelser i det offentligt, så giver det stadig skattelettelser. Jeg har ikke tid til at lave de eksakte beregninger over hvor meget det drejer sig om. Men dertil kan man jo ligge de 12,7 i 2010 og så er der i hvert fald med sikkerhed færre indtægter (som følge af reformen)

  53. Jonas Petersen

    sagde den 8. juni 2010 kl. 10:05:

    52, Det er nu ikke særlig overbevisende bare at skrive de samlede beregnede effekter uden at opdele dem efter type, plus du ikke kan sammenligne konsekvensberegninger foretaget på forskellige tidspunkter, da de jo afhænger stærkt af den seneste økonomiske prognose for fx ledighed og beskæftigelse, hvilken har ændret sig en del det seneste år..
    Det gør det noget mere relevant at betragte de enkelte satsændringer i stedet, og her har jeg svært ved at se skattelettelserne i 2010-2013 – hvilke indkomstgrupper er det lige, som skulle slippe billigere i skat?

  54. Jarl Cordua

    sagde den 8. juni 2010 kl. 10:07:

    51.”S/SF har givetvis ramt danskernes krisebevidsthed i plet ved ikke at være mere præcis.”

    Aha. Så vælgerne efterspørger mindre information?

    Jeg tror du skal længere ud på landet med den. Jeg tillader mig at konkludere, at udsagnet er noget gedigent vrøvl 🙂

  55. Michael Poulsen

    sagde den 8. juni 2010 kl. 10:16:

    54

    Vælgerne efterspørger tilsyneladende ikke en detaljeret plan om hvordan de 15 mia skal skaffes.

    Hvis vælgerne var meget kede af ikke at vide præcis hvordan de 15 mia skal skaffes er det da underligt at de i nogen målinger vil give partier der vil have Thorning som statsminister op mod 100 mandater.
    Ville det tal da være endnu højere hvis planen var mere specifik ?

    Undersøgelser har vist at vælgerne foretrækker Fair Løsning fremfor regeringens plan.

  56. Jonas Petersen

    sagde den 8. juni 2010 kl. 10:27:

    @53, hov jeg må vist lige rette mig selv 😉 efter at have tjekket skat.dk har jeg fundet ud af at hele mellemskatten blev afskaffet fra i år – troede det skete gradvist, doh..
    http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=133800

    Men man skal selvfølgelig også huske de dynamiske effekter, som (iht empirien) vil udligne en meget stor del af skattetabet ved nedsættelse af den højeste marginalskat, selvom det pt. nok er svært for folk at øge deres arbejdstid / indkomst. Men hvis afgifterne stadig bliver øget og fradragene fastlåst nominelt, vil underfinansieringen nok hurtigt forsvinde..

  57. Jonas Petersen

    sagde den 8. juni 2010 kl. 10:31:

    @55, Men det er vel stadig mediernes ‘pligt’ at sørge for, at borgerne bliver informeret om, at ssf planen er meget lidt specifik og mangler respekt blandt økonomer – hvis vælgerne altså skal kunne tage et bevidst valg om at foretrække en uspecifik / usaglig plan fremfor en hård sparekur?!

  58. Michael Poulsen

    sagde den 8. juni 2010 kl. 10:45:

    57

    Det er lidt morsomt at opleve hvordan borgerlige pludselig bebrejder medierne når det er oppositionen der rammer stemningen blandt vælgerne bedst.

    Alle de gange hvor VKO flertallet er blevet benyttet til at forhindre undersøgelser og hvor sager er forsvundet fra medierne fordi de er blvet tiet ihjel var der ikke samme kritik.

    Da VKO ramte stemningen blandt vælgerne ved ikke at ville undersøge hvorfor udlændingeservice ikke ville informere om EU rettigheder var der ingen kritik af medierne fra borgerlige.

    S/SF har ikke lagt skjul på at Fair Løsning ikke er konkret og det er min, helt uvidenskablige, oplevelse at det er vælgerne udmærket klar over.

  59. Jarl Cordua

    sagde den 8. juni 2010 kl. 10:48:

    55. Nu kører pladespilleren vist i samme rille…

    Nu er jeg økonom og har beskæftiget mig med politisk ko0mmuniaktion i 15-20 år efterhånden. Jeg bliver altså ikke blæst omkuld af et ikke-argument om, at “vælgerne efterspørger tilsyneladende ikke en detaljeret plan om hvordan de 15 mia skal skaffes.”

    Vælgerne har efter min vurdering forholdt sig til spørgsmålet: Ønsker du besparelser på velfærden (regeringens plan) eller skal vi arbejde os ud af krisen (Fair Løsning). Ikke så meget andet.

    Hvis spørgsmålet i stedet lød: Øsnker du regeringens spareplan herunder halveringen af dagepenge eller ønsker du arbejdsmarkedsreformer, der KAN beskære dagpengeperioden, øge arbejdstiden med en time ugentligt, fjerne en ferieuge eller hvad treepartsforhandlingerne måtte ende op med, så er det min vurdering, at vælgerne vil vurdere de to planer anderledes.

    Fair Løsning går for mig at se dybest set ud på, at S-SF skal kapitalisere på at regeringens Genopretningsplan er upopulær, og man vil så ikke fortælle vælgerne på denne side af valget, hvad man så vil i stedet, for ikke at skræmme dem bort. Det forstår man jo godt.

    Men nu ser jeg med tilfredshed, at debatten om fair løsnings validitet ikke er helt død. Det giver en mulighed for at vurdere planens svagheder, som man vel bør i et demokrati?

    Udover de radikales kritik i går så står økonomerne også i kø for at dømme S’SF-planen ude som brugbar.

    Det er vel egentlig kun diehard-socialdemokrater og SF’ere, fagbevægelsens folk og spindoktorer, DSU, SFU og SFUerne der kontrollerer uddannelsesorganisationerne, som seriøst mener, at Fair Løsning giver et ordentligt og gennemskueligt bud på de økonomiske udfordringer. (Du indrømmer i det mindste at det ikke er det!)

    Jeg er sikker på, at der kommer flere indlæg om “Fair Løsnings” velsignelser, men at du hævder, at vælgerne er ligeglade med planens detaljer svarer jo til at hævde, at vælgerne også skulle være ligeglade med genopretningsplanens detaljer? Giver det meget mening?

    Forskellen er vel bare den enkle, at vælgerne kender Genopretningsplanen, men ligesom os andre endnu ikke ved, hvad Fair Løsning i grunden går ud på. Og så vælger man det fra, som kan forholde sig til.

  60. Jarl Cordua

    sagde den 8. juni 2010 kl. 10:59:

    58.

    Det kan meget vel være, at du har ret i at medierne ikke har været oppe på mærkerne i forhold til forskellige sager, hvor de borgerlige har sluppet for let. Det er faktisk ret sandsynligt.

    Men vi taler altså om det vigtigste politiske spørgsmål, der kan afgøre valget og vores økonomiske fremtid, hvor velfærden står på spil.

    OG så kan det altås ikke nytte noget, at medierne lader dem, der står til at vinde valget og dermed få ansvaret, slippe afsted med ikke at fortælle, hvilke reformer de har tænkt sig at gennemføre efter et valg.

    Det er så selvindlysende, at det burde ikke være noget man diskuterede.

  61. Michael Poulsen

    sagde den 8. juni 2010 kl. 11:01:

    59

    Vælgerne er ligeglade med detaljerne i den forstand at det tilsyneladende ikke har betydning for dem hvordan det øgede arbejdsudbud skal materialisere sig.

    Man accepterer princippet om at ville arbejde mere og det foretrækker man ift at skulle spare sig ud af krisen.

  62. Jarl Cordua

    sagde den 8. juni 2010 kl. 11:07:

    61. Er du sikker på det?

    Men ikke engang du er ærlig. Skal folk arbejde en time mere ekstra eller skal de miste en uges ferie?

    Det valg tør S-SF jo ikke stille folk.

    Men bliv endelig ved med at fasthold at I ikke vil besvare spørgsmålet.

    De borgerlige har halvandet år til at pille S-SF-“trylleplanen” ned. Om det lykkes helt er nok tvivlsomt, men et stykke af vejen bør de kunne komme.

  63. Michael Poulsen

    sagde den 8. juni 2010 kl. 11:17:

    62

    Jamen. det er jo det der er det geniale ved planen at den netop IKKE er konkret.

    Den kan kun efterprøves i praksis og så må vælgerne afgøre om det er at spille hasard med dansk økonomi eller ej.

    Når danskeren iflg målinger foretrækker Fair Løsning viser det da at vi hellere vil arbejde end spare.

  64. Jarl Cordua

    sagde den 8. juni 2010 kl. 11:20:

    63. Jeg er ikke sikker på, at du har ret når det gælder folk i beskæftigelse.

    Valget er jo let nok for den del af befolkningen, der står uden for arbejdsmarkedet, men ikke for dem på arbejdsmarkedet.

    Men jeg mærker nok, at du ikke er så modtagelig for argumenter. Men du og dine ligesindede kan ikke snakke udenom i et halvandet år frem. 🙂

    God demo!

  65. Peter Nielsen

    sagde den 8. juni 2010 kl. 11:29:

    50# Tjae, jeg kan i hvert fald konstatere en forøget husstandsindkomst i en mærkbar størrelse. Denne modsvares ikke af forøgede afgifter – i hvert fald ikke i min privatøkonomi… Spørgsmålet er vist i øvrigt allerede (bedre) besvaret af andre.

    Mht datagrundlag: selvfølgelig (?) har alle adgang til de samme tal. Men så enkelt kan virkeligheden ikke beskrives, når man kommer ud i den virkelige verden uden for bloggen… Et er tal, noget andet er gruppering, hvordan data tilvejebringes etc. Dette er ikke nødvendigvis særlig klart eller gennemskueligt – og rummer i al fald masser af mulighed for påvirkning/vinkling/manipulation. I tilfældet sundhedsudgifter indregner Danmark alle omkostninger til hjemmepleje – hvilket de fleste andre lande IKKE gør. Dette får Danmaks sundhedsudgifter til at se høje ud ved sammenligninger lande imellem – så vi hæver os over niveauet for f.eks. Italiens og Portugal…

  66. Toft

    sagde den 8. juni 2010 kl. 11:44:

    63. Det geniale ved planen er, at det ikke er nogen plan. Det er ren ønsketænkning.

    Man kan da ikke tage meningsmålingerne til indtægt for, at et flertal siger JA til ikke-planen. (S+SF)

    Man siger jo også i høj grad nej til besparelser, selvom de pinedød er nødvendige. Altså ren protest.

    Og da vi jo i DK har så stort et antal personer, der har snabelen nede i de offentlige kasser, vil disse jo være godt dumme, hvis de siger JA til at modtage færre penge, ikke?

    Kan man ikke godt undre sig over, at alle de der skal af med MERE ikke klager sig så højlydt?

  67. Peter

    sagde den 8. juni 2010 kl. 12:03:

    Tiderne skifter – det lader til at “man” er træt af den nuværende regering og derfor kører S/SF på frihjul i pressen – glem ikke at selv samme presse ikke turde stille Fogh kritiske spørgsmål i hele hans regeringstid.

    Jeg er også meget interesseret i at vide hvad oppositionen egentlig vil – for de vil (vist nok) rulle nogle ting tilbage og så alligevel ikke, altså udover at de vil en masse som de ikke må for EU.

    Løkke er nået til det samme punkt som Nyrup i slutningen af hans regeringstid – der lugter af død og ingen i pressen gider hænge ud med taberholdet – man skal slå til nu hvis man vil have “adgang” til de kommende ministre i den nye regering.

  68. Christian Jertrum

    sagde den 8. juni 2010 kl. 12:17:

    53,56

    Jeg har blot gengivet de beregninger som Forårspakken 2.0, som må vurderes som det bedste bud. Man kan altid diskutere om pga lavere skat på personskatter for folk til at arbejde mere eller de holder mere fri fordi de kan tjene det samme eller om det ingen betydning har. Den diskussion har jeg holdt mig ude af, blot gengivet de “forventede faktuelle oplysninger” som står i Forårspakken og det som er blevet vedtaget i genopretningspakken og hvad man forventer at det bidrager til den finansielle holdbarhed.

    Sådan er det med økonomi, det er svært at forudsige alting præcist. Det er meget sjældent at man fx ser et budget hvor alt bliver overholdt på præcis de kroner og øre budgettet forventer.

    Hvis du vil se en mere detaljeret oversigt over skattenedsættelser og indtægter som følge af Forårspakken kan den findes på: http://www.stm.dk/publikationer/foraarspakke/forarspakke_2_0.pdf , hvor der er en lidt mere detaljeret tabel på side 21

  69. Rasmus

    sagde den 8. juni 2010 kl. 14:35:

    @68 (og de andre som er med på vores underdiskussion om fantasi-skattelettelserne)

    Christian og Peter, i de store aftaler som der linkes til, mangler afgiftsstigningerne som OVK sneg ind i maj, og afgiftsstigninger til finansiering af ændret multimedieskat og fastfrysningen af PSL  § 20 2008-09, som de sneg ind i skattereformen efter høringsperioden.
    Peter, hvis du kan mærke skattelettelser, skal du have alle slags lykønskninger. Jeg anerkender at der er flyttet marginalt rundt på beskatningen, så højtlønnede betaler mere, så lavtlønnede, pensionister og børnefamilier kan få det endnu nemmere.

  70. Ole

    sagde den 8. juni 2010 kl. 17:04:

    Har lige hørt Harald Børstings tale på slotspladsen, han får ikke solgt mange billeter og hvis man associeres med ham så hører man hjemme på bænken med en krave bajer – han er om muligt mere blank end Helle og mere løgnagtig en den talblinde

  71. Optimist

    sagde den 8. juni 2010 kl. 18:23:

    Skattereformen eller skatteomlægningen som ligger i Forårspakke 2.0 er finansieret på sigt, som også 1993 skattetomlægningen. I begge tilfælde var der lettelser i starten, da begge skulle bruges til at stimulere økonomien.

    http://www.danskerhverv.dk/Politik/Skat/Skattekommission-skattereform/Sider/Skattepolitisk_deja_vu.aspx

    Man skal bemærke at de danske statsfinanser i dag er langt stærkere end i 1993 og nødvednigheden for lavere skat på arbejde er større.

    Begge reformer er sålede ikke skattelettelser, men omlægninger.

  72. Optimist

    sagde den 8. juni 2010 kl. 18:24:

    40.000 på en lun solskinsdag – det var da ikke mange.

  73. Daniel Wilhelmsen

    sagde den 8. juni 2010 kl. 19:04:

    @ 72
    Af en eller anden grund ligger politiets vurdering altid på ca. det halve af arrangørenes. Så er det jo op til en selv at vurdere hvem man tror på.

    (Selv ved den famøse masseanholdelse til den store klimademo startede politiet med at sige “ca. 600” – det viste sig at være lidt over 1000 da man fik talt op 😉

  74. Optimist

    sagde den 8. juni 2010 kl. 19:32:

    @ 73

    Det var dem her der var arrangørerne – ikke sandt ? 🙂

    http://www.bt.dk/politik/lo-dropper-fup-annoncer

  75. Orla Schantz

    sagde den 8. juni 2010 kl. 23:28:

    @72, 73, 74:

    Jamen, det er jo gadeteater, ren performance og happening. Med nogle års mellemrum opføres skuespillet Slaget på Fælleden på Christiansborgs Slotsplads. Men premieren var altså i 1872! Men stykket kører stadig. Jævnligt skiftes statisterne ud, men som Elverhøj på Det kgl. Teater vakler de gamle figurer rundt på scenen. Replikkerne er de samme, som da Louis Pio skrev sit rollehæfte Maalet er fuldt!. Det var også i 1872.

    Fagbevægelsen er Nationalmuseet i den politiske diskurs. Alt er, som det var og altid skal forblive. Fortid er nutid og fremtid. Imens forandrer verden sig ubønhørligt, men for LO netop ikke “hørligt”.

  76. Peter Nielsen

    sagde den 9. juni 2010 kl. 08:24:

    Dette her er godt at blive klog af, mht. fabrikering af talmateriale.
    http://www.dr.dk/P1/Sundhed/Udsendelser/2010/05/21102105.htm
    Eftersom sundhedsudgifts-illussionen blev skabt under Carsten Koch, er det “sikker” lytning for kernebrugere af bloggen.

  77. Jan Christensen

    sagde den 9. juni 2010 kl. 11:20:

    Det må være dejligt for Socialdemokraterne, at de har en mand som Henrik Qvortrup placeret som den mest fremtrædende politiske kommentator i Danmark. Qvortrup kan som bekendt ikke beskyldes for at være hardcore-tilhænger af Lars Løkke Rasmussen, men til gengæld forsvarer han Helle Thorning-Schmidt til allersidste blodsdråbe. Hendes seneste udtalelse om, at der måske alligevel skal pilles ved efterlønnen under en S-SF-regering er ligefrem “politisk visdom”, udtaler TV2’s politiske redaktør. Jeg tvivler på, at en socialdemokratisk spindoktor kunne sige det bedre, når man tager i betragtning, at Thorning-Schmidt i august 2008 udtalte, at hun under ingen som helst omstændigheder ville ændre ordningen:

    “Efterlønnen bliver ikke rørt, så længe Helle Thorning-Schmidt sidder i formandsstolen hos Socialdemokraterne. S-formanden udsteder nu nærmest en efterlønsgaranti til danskerne, skriver Børsen.

    Hun vil heller ikke være med til mindre justeringer af ordningen, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ellers er åben for, hvis alle forligspartier kan blive enige.

    “Der kan ikke blive tale om at pille ved efterlønnen. Og jeg kan ikke acceptere, at vi skaber denne her usikkerhed for borgerne om efterlønnen. Vi har for to år siden i velfærdsforliget sagt til borgerne: Nu er det dét her, der gælder. Så kan vi ikke komme bagefter og sige, at det mente vi ikke alligevel. Det kommer ikke til at ske,” siger Helle Thorning-Schmidt til avisen.” http://kortlink.dk/7ufb

    I dag udtaler Thorning-Schmidt til TV2 News, at hun aldrig har givet nogen garanti, og jeg vil i den forbindelse tage den socialdemokratiske formand i forsvar. Når man tager i betragtning, at hun plejer at ændre holdning fra dag til dag: http://kortlink.dk/7ufa er 21 måneder faktisk ret godt gået.

  78. Toft

    sagde den 9. juni 2010 kl. 11:24:

    Endnu en illusion var oppe at vende. Nu går stort set “alle” ind for en bankskat. “Bankerne tjener så mange penge, at de godt kan yde lidt mere til fællesskabet”. Eftersom bankerne dog endnu er private virksomheder, handler det jo for dem om at tjene penge til aktionærerne.

    Skat er en ekstra omkostning. Hvem andre end kunderne kommer til at betale?

    Tror man virkelig, at vælgerne ikke kan regne ud hvem der kommer til at betale den ekstra skat?

    Ekstra virksomhedsskat giver højere priser, ikke? Hvem betaler så?

    Hvis man gerne vil have nogle penge i kassen kunne man jo hæve momsen. Det piller jo ikke ved virksomhedernes konkurrenceevne. Det er jo trods alt de her virksomheder vi alle lever af. Tro det eller lad være.

  79. Optimist

    sagde den 9. juni 2010 kl. 11:48:

    Det vil være over mit lig. Jeg gør det ikke. Jeg stemmer ikke for det, sagde Sass Larsen tidligere på året til Berlingske Tidende.

    http://jp.dk/indland/indland_politik/article2092576.ece

  80. Jan Christensen

    sagde den 9. juni 2010 kl. 11:52:

    Jeg ville lige have tilføjet, at Qvortrup jo ikke var sen til – med rette – at beskylde regeringen og Dansk Folkeparti for at have begået løftebrud, da de lavede dagpengereformen, men Thorning-Schmidt er derimod velsignet med “politisk visdom”, når hun påtænker at bryde sit løfte om under ingen omstændigheder at pille ved efterlønnen. Dobbeltstandarder er også i den sammenhæng et godt ord. Det sidste link ovenfor skulle i øvrigt have været dette: http://kortlink.dk/7p4v

  81. Hans Kristian

    sagde den 9. juni 2010 kl. 12:20:

    Man skulle vel tro at borgerlige vælgere ville klappe i deres små hænder hvis der rent faktisk blev gjort noget ved efterlønnen.
    Men man kan vel heller ikke håbe på for meget.

  82. Toft

    sagde den 9. juni 2010 kl. 12:32:

    Jeg kan tilføje, at Helle Thorning Schmidt aldrig skifter mening. Hun har ingen mening om noget som helst.:-) Hendes grundsynspunkter er vage og løse og næsten ikke eksisterende…. Derfor aner hun ikke hvad hun skal sige, hvis ikke hun har en tekst med hjemmefra.

    Man kan kort illustrere hendes fremfærd som følger:

    “Thorning, hvad vil du gøre med underskuddet på statsfinanserne”?.

    Hun svarer:

    “Den regering vi har er uduelig. Når vi kommer til magten vil vi bringe orden i økonomien. Men vi vil gøre det sådan, at det kun bliver de rige og bankerne der mærker det.”

    Goddaw do!

Bottom border