Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Ferieministerens manglende situationsfornemmelse

Author icon

Skrevet af

Clock icon

juli 28, 2010

Comments icon

62 kommentarer

Hvad det er for en strategi, som udenrigsminister Lene Espersen egentlig følger for at komme ud af dødvandet efter Mallorca-fadæsen. Det er blevet sommerens store gåde for Christiansborg og Omegn. For en uge siden gav en enkelt Gallup-måling i Berlingske de borgerlige håb om, at vælgerne kan være på vej tilbage til den blå blok. Også de konservative går pænt frem i forhold til chokmålingerne i maj og juni.

Måske havde den konservative leder lært af sine sent erkendte fejltrin efter det famøse afbud til Arctic Five topmødet i Canada i foråret. I et interview i Berlingske i søndags fremstillede udenrigsministeren sig som ydmyg og arbejdsom, hvorfor læserne til sidst blev betroet, at der kun blev plads til få dages sommerferie med familien. Nu skulle det folkelige stempel som 'ferieminister' arbejdes væk. Det holdt knapt en uge.

For Espersens ferieplaner kolliderede hurtigt med hendes 'ydmyghedsstrategi' om hårdt arbejde og evindelig tjenstligt rejseaktivitet. På Slotsholmen fortælles det, hvordan embedsmændene i Udenrigsministeriet tryglede deres chef om at tage til EU-topmødet i juli måned i stedet for at melde afbud. Ikke mindst for hendes egen skyld. Imidlertid ville chefen det anderledes og afviste at droppe sin ferie til Toscana med familien.

Det er en beslutning, der ikke kun frustrerer Asiatisk Plads. Regeringens støtteparti DF med Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard i spidsen vil ikke tages til indtægt for den og siger klart fra. DF tvivler åbent ligeud på Espersens evner som udenrigsminister, og kalder hendes håndtering 'temmelig klodset'. Men også langt ind i Venstre og de konservatives egne rækker ryster man på hovedet over den konservative leder, og de første K-tillidsfolk har også allerede offentligt undsagt ministerens beslutning. Selv dem, der mener, at hun er udsat for 'en hetz'.

Efter at kritikken i denne uge igen popper op i medierne, sender de konservative udenrigsordfører Naser Khader på banen '“ en mand, som i forvejen har erfaring med at rejse med umulige standpunkter. Khader forklarer, at dagsordenen for EU-topmødet sædvanligvis er tynd (ligesom den var under Arctic Five), så derfor melder den danske udenrigsminister som sædvanlig fra til dette møde, ligesom mange andre landes udenrigsministre har for vane.

Men det er netop pointen. Der er ikke tale om en sædvanlig situation, idet Lene Espersens personlige troværdighed er så tyndslidt, at hun skal præstere ekstraordinært, hvis de konservative skal undgå et katastrofevalg. Det har målinger dokumenteret i snart 3-4 måneder. Alligevel demonstrerer Espersen, at hun ikke fatter situationens alvor. Forklaringen kan derfor kun være en katastrofal mangel på politisk dømmekraft og fornemmelse for sin egen situation.

I forvejen har danskerne i sommerens løb også måttet høre om et bizart rejsecirkus, hvor Lene Espersen som den eneste udenrigsminister af alle ikke nåede frem til en konference i Afghanistans hovedstad, Kabul, angiveligt fordi uzbekiske myndigheder ikke kunne levere en gennemflyvningstilladelse. Det, som ingen forstår, er, hvordan det så lykkedes for alle de øvrige 60 udenrigsministre at nå frem til mødet?

Nu fik uzbekerne meget belejligt skylden.

Espersens afbud til EU-topmødet må for det efterhånden hårdt prøvede konservative tillidsmandskorps fremstå som ekstraordinært arrogant, efter at de nu i måneder har måttet høre på vittigheder, mens de loyalt har forsvaret deres chef. Kan de virkelig blive ved med at give medierne skyld for at piske en stemning op om, at udenrigsministeren hellere vil på ferie end at passe sit arbejde?

Connie Hedegaard sagde for nyligt definitivt fra i forhold til en fremtid i dansk politik. Det betyder, at kun justitsminister Lars Barfoed fremstår som et alternativ til den konservative leder og udenrigsminister, der tilsyneladende er helt uden for pædagogisk rækkevidde for både embedsmænd og partifæller, der vil hende det godt.

Måske bør Lene Espersen gøre det borgerlige Danmark den store tjeneste at trække sig inden folketingsvalget.

Så bliver der også masser af tid til at tage til Middelhavet med familien…

Læs også Niels Krause-Kjærs tankevækkende blog om sagen.

Læs også Troels Mylenbergs kommentar.

Bonusinfo: Hvis man skal forsøge at forklare Lene Espersens prioritering i denne sag, så hænger det muligvis sammen med, at hun – ifølge rygterne på Borgen – helst lader sig rådgive af ægtemanden. Han er til daglig chef i tøjkoncernen Hennes & Mauritz. Om det er ham, der har overrulet embedsmændene på Asiatisk Plads. Det er spørgsmålet.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    62 Comments

  1. peter g

    sagde den 28. juli 2010 kl. 14:40:

    En vittig sjæl foreslog et sted, at hvis vi skal have en udenrigsminister som stiller op til alle foto-ops, så vile Anni Fønsby nok være en bedre kandidat.

    Men ellers er alt dette her jo déjà vu, igen, igen og igen. Man fornemmer en eller mangel på jordforbindelse, for det drejer sig ikke længere om ministeren arbejder eller ej, men at VI skal se ministeren arbejde. Dette her er jo slå langt ude allerede – men det mest interessante er nanturligvis, hvor længe fortsætter det, og hvilke andre mysteriøse “resultater” Lene E. vil levere til revy-forfatterne.

    Hvor meget pres kan Løkke tåle på dette område? Man skulle tro, at der ikke var noget at give af …

  2. Kristian Risager Larsen

    sagde den 28. juli 2010 kl. 14:44:

    Politiken bragte i ATS i dag en meget sigende billedserie omkring Lene Espersen: http://politiken.dk/bagsiden/atsbagsiden/bagsidensenesteats/article1024495.ece

  3. Kristian Risager Larsen

    sagde den 28. juli 2010 kl. 14:46:

    …og i øvrigt: Jeg tror du mener “blogpost” eller “blogindlæg” i stedet for “blog” i den måde du omtaler Niels Krause Kjærs blogindlæg. Se evt. http://kezze.dk/blogging/

  4. Peder Bisgaard

    sagde den 28. juli 2010 kl. 14:53:

    De Liberale holder sammen som ærtehalm

    af Peder Bisgaard

    (syndicated through Uggerløse kirketidende og Lille Værløse lokalavis) (All Rights Reserved)

    Det var den tidligere udenrigsminister fra Det Linerale Venstre, som begyndte det hele,med at kritisere Lene på sin blog den 30. marts. Det blev umiddelbart efter fulgt op af den anden, liberale, blogger Niels K. Rause

    Men det er patetisk for informerede individer at iagtage hvorledes sagens rette sammenhæng systematisk fordrejes i media. Jeg havde ikke regnet med at en lektor i journalistik aktivt ville medvirke til denne fordrejning.

    En dygtig og selvstændig journalist, som Poul Høi, Robert Fisk eller BBC’s John simpson ville selv have undersøgt sagens rette sammenhæng, og undervejs have opdaget for ligegyldigt det pågældende møde var, ligesom han ville have eksponeret Udenrigsministeriets dagsorden, som er forskellig fra statsministeriets, jævnfør at Andres Fogh i et interview for nogle år siden til et amerikans medie har sagt at han mener at Arktis tilhører hele menneskeheden.

    Mødet i den på dansk initiative i 2008 oprettede alternative organisation Arctic Five i Canada varede få timer, og blev kritiseret af Hillary Clinton fordi det var for snævert. Hun havde hellere set at Sverige, Finland, Island og repræsentanter for den 150.000 store Inuitbefolkning havde deltaget, dvs.
    den oprindelige, traditionelle mødeplads, Arktisk Råd. Det er tænkeligt at Hillary ville have ladet nogle skarpe ord falde overfor Lene i den forbindelse. Der var iøvrigt en anden repræsentant for Danmark med på mødet, nemlig justitsministeren. Mødet varede som bekendt to timer, og det er ikke sikkert at der ville være kommet noget særligt større forhold ud af det mellem Hillary og Lene på så kort tid. Som jeg allerede har nævnt ville Hillary formentlig være 1) kritisk overfor mødets snævre kreds, (kan dette i virkeligheden være grunden til at Lene ikke var med?), 2) Som enhver ved er det ikke altid at møder bliver vellykkede når der er to kvinder i en forsamling som begge tiltrækker sig opmærksomhed og 3) endelig kan Lene personligt selv udmærket også være kritisk til mødets snævre form. Lene er med ægteskabet til en salgsdirektør i den svenske koncern Hennes & Mauritz pr. definition lydhør overfor hvad der kan kaldes mainstream svensk miljø-bevidsthed og modstand mod f.eks hvalfangst – altså synspunkter som vækker genklang hos hundredtusinder af by-folk verden over. Hillary '” som alle moderne amerikanere '” er af politiske grunde særdeles lydhør overfor de oprindelige folk, indianerne – fætre til Inuiterne.

    Så det er Asiatisk plads' dagsorden med at ville køre udenom de tre nævnte lande plus den oprindelige befolkning, som er det usædvanlige i denne historie.
    Hvorfor gør Asiatisk plads '” and by implication Uffe '” det? Min vurdering er at det er ussel mammon i forbindelse med forventelige olie-fund, som så kan modregnes i bloktilskuddet, og dermed spare staten for penge.

    Men det moderne synspunkt er ikke at drive rovdrift på ressourcerne i det sårbare Arktiske miljø, men i stedet arbejde for at det bliver fredet for al råstof-udvinding og gøres til et sanctuary for all mankind – noget som Anders Fogh '” tro det eller ej '” selv var inde på i et interview til et amerikansk medie for nogle år siden (Google).

    '”'”'”'”-
    DOKUMENTATION:

    BBC NEWS, 30 March 2010 : Hillary Clinton criticises Canada over Arctic talks

    Hillary Clinton has criticised Canada for failing to invite indigenous groups and Scandinavian countries to talks on the future of the Arctic.
    The US secretary of state said everybody affected by the changes brought about by climate change in the Arctic should have been included.

    She was speaking at the start of the meeting near Ottawa.
    Canada invited Russia, Norway, Denmark and the US to the meeting, but not Sweden, Finland or Iceland.
    Mrs Clinton said all those 'œwho have legitimate interests in the region', including indigenous peoples, should have been invited to the conference.
    'œWe need all hands on deck because there is a huge amount to do, and not much time to do it.

    ———-

    Læs mere om denne spegede affære ved at trykke på mit navn.

  5. jesper jakobsen

    sagde den 28. juli 2010 kl. 15:25:

    dejlige ord jarl

    Ville faneme gerne se Barfoed i stedet for Lene.

    Desværre er typer som Lene alt for stædige og ude af stand til at tage den slags beslutninger. Der er jo nærmest DF der skal sætte foden for døren og fjerne hende. er dette en realistisk mulighed? De har jo før fjernet ministre 🙂

  6. Jarl Cordua

    sagde den 28. juli 2010 kl. 15:27:

    5. “Der er jo nærmest DF der skal sætte foden for døren og fjerne hende. er dette en realistisk mulighed? De har jo før fjernet ministre ”

    Næh. Men DF vil fortælle befolkningen, at de ikke bifalder Lenes prioriteringer. Dén mulighed har Lars Løkke ikke…

  7. jesper jakobsen

    sagde den 28. juli 2010 kl. 15:27:

    Dog har jeg ikke så meget til overs for niels krause kjær – det er lykkes ham at bygge et image om at ham og Per Stig Møller var forfulgte uskyldigheder i 90ernes Konservative folkeparti.

    Det han leverer i dag er jo i en eller anden grad et bidrag til et karaktermord.

  8. Jarl Cordua

    sagde den 28. juli 2010 kl. 15:28:

    7. Måske, men det er interessant alligevel.

  9. Jens Madsen

    sagde den 28. juli 2010 kl. 15:39:

    Det nyeste feriestunt er naturligvis tåbeligt. Men handler alt det her trods alt ikke først og fremmest om en minister uden fornemmelse for hendes eget image.

    Når f.eks. Lars Trier Mogensen erklærer hende uduelig, så kan det jo ikke være en bedømmelse af hendes politiske virke som udenrigsminister, men udelukkende at hun fremstår som halvdoven og som lidt af en klovn.

    Det handler sådan set om alt andet end udenrigspolitik. Nemlig om en ministers hvis adfærd overfor offentligheden fremstår komisk. Det er en tragedie for det konservative folkeparti og for VK-regeringen, men for dansk udenrigspolitik er det vist svært at identificere nogen “nedgang” i forhold til hvis Per Stig havde haft roret.

    Det er vist ikke helt urimeligt at snakke om lidt af en medie-hetz. Det er jo helt ude af proportioner; absurd meget skriveri om ferie, til trods for at det ingen konsekvenser har for landet.

  10. Jarl Cordua

    sagde den 28. juli 2010 kl. 15:45:

    9. Har det slet ingen konsekvens for landets udenrigspolitik, når den person, der skal eksekvere den har så ringe en politisk dømmekraft?

    Det er jeg helt uenig i.

    Bevares, der sker ingen katastrofer, men er vi ikke alle bedre tjent, synes du? Det er jo ikke et skånejob, hun varetager?

  11. Peder Bisgaard

    sagde den 28. juli 2010 kl. 15:53:

    Jo, det er et skånejob, ligesåvel som det er et Halland og Blekingejob. Det gælder jo om at stå vagt om vore tidligere besiddelser. Og lad os o den forbindelse ikke glemme Jomfru-øerne.

  12. Lasse Grosbøl

    sagde den 28. juli 2010 kl. 16:05:

    Vidste I at Chuck Norris engang besøgte Jomfruøerne? Derefter hed de kun Øerne.

    🙂

    Det var vist ligeså seriøst et indlæg som hele denne ligegyldige agurkehistorie.

  13. Jarl Cordua

    sagde den 28. juli 2010 kl. 16:09:

    12. Vi får se om vælgerne, giver dig ret Lasse.

    Jeg tror Lenes approvalratings er på vej ned til kineserne.

  14. Jens Madsen

    sagde den 28. juli 2010 kl. 17:47:

    @ Jarl

    “når den person, der skal eksekvere den har så ringe en politisk dømmekraft?”

    Men det handler jo kun om ringe dømmekraft i forhold til medier og image. Sådan nogle rent taktiske spørgsmål.
    Det handler jo ikke om ringe dømmekraft i forhold til politiske spørgsmål, om sagers substans osv.
    Der kan man også være uenig med hende, men den hetz der kører nu handler jo kun om ferier.

    Man kan jo strengt taget været den ideelle minister (udenrigs, økonomi osv.) og samtidig være en klam stodder med mærkværdige vaner ved siden af. Intet her tyder på at hendes adfærd har nogen som helst signifikante konsekvenser for de politiske “resultater” for nationen.
    At bruge så meget energi på at nogen piller næse og spiser bussemændene, uden at forholde sig til om det har nogen som helst konsekvenser for politiken, ja, det kan da vist kun beskrives som en hetz.
    Det er helt ude af proportioner.
    Senest er det gjort til et problem at hun ikke var i Polen. For Hillary var der jo. Som om det er målet blot at være tilstede alle steder hvor Hillary lander. Hvor patetisk kan det blive.

  15. Jarl Cordua

    sagde den 28. juli 2010 kl. 18:02:

    14. Joda. Det er da muligt, at hendes udeblivelse fra EU-topmødet ikke har flyttet en meter politisk.

    Men “Perception is reality”, og den regel i politik ignorerer Lene Espersen totalt. Det får hun lov til at betale for med yderligere massiv vælgerafgang fra det parti, som hun er formand for. Først i meningsmålingerne – siden hen ved valget. Det må da lægge et vist pres på hende, synes du ikke? Det er da muligt, at Espersen i det daglige kan abstrahere fra at store dele af Danmark synes, at hun skulker fra sit arbejde og nu har fået endnu et bevis på det. Men jeg tvivler. Selvfølgelig påvirker situationen hende. Det må være rædselsfuldt at opleve. Men hun kan jo forlade skuden, og lade Barfoed tage over. Jeg tror alle vil blive glade.

    Oppositionen kan vist godt finde champagnen frem igen.

  16. L. Rasmussen

    sagde den 28. juli 2010 kl. 18:47:

    Helt enig med Jarl. Når Berlingeren i søndags holder mikrofonen for hende, så hun kan kundgøre sin transformation fra Moster Skrap til flittige Søster Ydmyg – og hun straks derefter glimrer ved sit fravær fra et udenrigsministermøde, så har hun altså spurgt efter fortsat medieopmærksomhed og deraf dalende troværdighed. Hun er nu et regulært problem for partiet og til dels også for regeringen som helhed. Desværre tvivler jeg på, at hun tager den eneste rigtige konsekvens og overlader begge poster til mere kvalificerede kræfter.

  17. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 28. juli 2010 kl. 19:28:

    Nogen der ved hvad der er blevet af Brian Mikkelsen.

    Hvorfor er det kun Naser Khader der bakker sin formand op (sammen med formanden for Lenes egen vælger forening)

    Vil Brian virkelig bakke op om Barfoed, har han ikke ambitioner selv?

    Han er vel ikke mindre kompetent end Lene E.

  18. David Garby

    sagde den 28. juli 2010 kl. 20:20:

    12.

    Jeg mener, at du har ret i at det er en lille ubetydelig sag, hvis ikke det lige var for det faktum, at Lene Espersen ellers ikke har noget “claim to fame” hun kan læne sig op af og derfor rammer sagen hende ekstra hårdt.

    Hun har været i politik det meste af hendes arbejdsliv, men har aldrig nogensinde tænkt og skrevet nytænkende politiske oplæg eller kronikker, hverken om specifikke politiske emner eller om konservatismen generelt. Hendes politiske resultatliste som minister er en fejlslagen politiireform og gennemførelsen af en bankpakke, som hun i første omgang mente var “det rene Nordkorea”.

    Det er fint nok når man er bare er ordfører eller minister, men som partileder er det bare for lidt.

    Hun er bare en lille dame med et kæmpe storhedsvanvid og en post som er alt, alt for stor til hendes begrænsede evner. Derfor rammer de her afbud så hårdt.

  19. L. Rasmussen

    sagde den 28. juli 2010 kl. 20:25:

    Som om Lene Espersens egne fadæser ikke var nok, kan man nu se naser Khader som hendes fremmeste væbner med dette indlæg på Facebook:

    “Hvorfor rejser den svenske udenrigsminister Bildt som en besat. Er han raget uklar med sin kone? Eller kan han ikke holde ud at være i Sverige? – Og det kan man godt forstå 🙂
    … Det minder mig om da Uffe var udenrigsminister – når han var i DK, skrev aviserne, at nu var han på officielt besøg i DK.
    Ja, dengang var det forkert, hvis man rejste meget, nu er det forkert, hvis man ikke rejser hele tiden :)”

    Good grief! Kan den udenrigspolitiske hjernetrust hos de konservative snart komme længere ned?

  20. Jarl Cordua

    sagde den 28. juli 2010 kl. 20:29:

    18. Ikke uenig Garby.

    Men er der nogle af de andre toppolitikere herunder fx. Helle Thorning eller Villy Søvndal, der har præsteret noget lignende? Især Thorning er helt ubeskrevet. Hvad tror hun dybest set på? Hun har stort set haft alle standpunkter i hele sin karriere.

    Men ellers hvad du bemærker om Lene Espersen, derom er jeg helt enig.

  21. Jarl Cordua

    sagde den 28. juli 2010 kl. 20:31:

    19. Naser er en “Jonah” (ulykkesfugl) i dansk politik.

    (Øhhhh Jonah, , spørger du måske. Så se at få set filmen “Master and Commander” med Russel Crowe)

  22. David Garby

    sagde den 28. juli 2010 kl. 20:40:

    20.

    “Helt ubeskrevet” er Helle vel ikke. Hun har bl.a. prøvet at forklare sit politiske udgangspunkt i den der enormt kedelige bog af Noa Reddington og har været medforfatter til “Forsvar for fællesskabet”.

    Som partileder har hun stoppet en fløjkrig (ikke hendes fortjeneste alene, men hun har da et vist medansvar) og som oppositionsleder forhandlede hun velfærdsreformen igennem med regeringen.

    Det er naturligvis ikke en resultatliste der ville gøre hverken Stauning eller Jens Otto Krag jaloux, men hun har heller ikke haft de store muligheder endnu.

  23. L. Rasmussen

    sagde den 28. juli 2010 kl. 20:43:

    21. Meget godt billede. Så må man bare håbe, at de andre sømænd snart smider ham overbord, og at glemslens store hval hurtigt vil æde ham – og aldrig spytte ham ud igen 😉

  24. Superman

    sagde den 28. juli 2010 kl. 21:20:

    @ Garby
    “og har været medforfatter til 'œForsvar for fællesskabet'. ”

    Ahh, var det ikke deri hun skrev om privatskoler og udtrykte sit syn på den slags forældre der kunne finde på at vælge sådanne til deres børn.
    Ja, hun er en stor politisk tænker. Jeg har ikke læst bogen, men har forstået at hun også skriver om udlændinge deri – men vist hævder at mene noget ganske andet i dag. Hvordan skal vi tage hendes bidrag alvorligt og er detda virkeligt nok til at være partiformand for socialdemokraterne ?

    Og er det ikke lidt tyndt at rose hende for en velfærdsreform, mens du samtidig afviser alt hvad Lene E. har været involveret i.

    Helle T. har da haft rigeligt med tid til at lave “nytænkende politiske oplæg” og skrive “kronikker”. Sjældent før har en partileder vel haft så lang tid i opposition til at sætte en kurs.

    Jeg er sådan set enig med din kritik af Lene E., men har ret svært ved at forstå at Helle T. skulle have leveret på et andet mere imponerende niveau.

  25. Ole

    sagde den 28. juli 2010 kl. 21:27:

    David Helle stoppede vel ikke en fløjkrig de blødte bare ihjel og begge fløje troede hun mente det samme som dem, fordi hun har anlagt samtlige mulige og umulige synspunkter – hun har endvidere tillige aldrig fulgt sine egne anvisninger til andre.

    Desværre er Helle pressens kæledægge og hun slipper for kritik af sin slingrekurs, sit hykleri skat og skole, de mærkværdige politik udmeldinger om tvangslukning af firmaer der ikke overholder kvoter som S selvfølgelig heller ikke kan overholde.

    Jarl enig det ville være befriende hvis Barfod overtog rattet i K – det ville sikre sund fornuft og borgerlig politik.

    Udenrigsministerposten burde naturligvis tilfalde frihedsministeren Søren Pind.

  26. L. Rasmussen

    sagde den 28. juli 2010 kl. 21:33:

    24

    Du kan have ret i, at det har taget nogen tid for HTS at finde en fast kurs for partiet efter de tre valgnederlag, hvor første opgave var at få samling på tropperne. Men selvom det ikke har haft synderlig pressebevågenhed, har HTS som formand trods alt stået i spidsen for en ganske omfattende politikudvikling, både internt i partiet og i samarbejde med SF. Kataloget over udspillene kan du se her:

    http://www.socialdemokraterne.dk/A-socialdemokraterne-Politiske-udspil-default.aspx?func=article.view&menuAction=select&menuID=700848&topmenuID=688037&id=700994

    Uanset om man er enig i indholdet eller ej, kan man ikke fratage hende de resultater af arbejdet.

  27. David Garby

    sagde den 28. juli 2010 kl. 21:41:

    24/25. Sådan er det jo nå man skriver bøger, nogen gange overhaler eller indhenter den politiske virkelighed en.

    Det er prisen, men det er måske også derfor der bliver skrevet så få politiske debatbøger nu til dags?

    Jeg påstod ikke at Helles rekordliste var lang og gloværdig, men hun har trods alt også kun prøvet at sidde i opposition. Det samme kan man ikke påstå om Lene Espersen.

  28. ML

    sagde den 28. juli 2010 kl. 21:48:

    Ja. Lene E synes helt politisk tonedøv.

    Men medierne og en del af kommentatorerne her går da også i selvsving.

    “Hun er bare en lille dame med et kæmpe storhedsvanvid og en post som er alt, alt for stor til hendes begrænsede evner. Derfor rammer de her afbud så hårdt.”

    Jeg ved ikke, hvad der menes med lille dame og begrænsende evner. Der er vel ikke nogen, der vil påstå, at hun er uintelligent? Jeg tror egentlig hun kan klaske både S og SFs ledere i en debat om faktuelle forhold. Men det bliver da festligt, hvis/når S-SF kommer til.

    Nu tror jeg så også personligt, Villy bliver en katastrofe for sit parti som minister, men det vil evt. vise sig.

    I mine øjne har Lene E helt mistet realitetssansen. Det er jo ikke første gang, det sker for en politiker, der har siddet på magten i næsten et årti. Det er vel nærmest en naturlov. Men derfra og så til at kalde hende alle mulige ting, der rimer på uduelig, er der et stykke. Særligt når man kigger rundt på, hvad der elles ligger forrest i de politiske butikshylder.

  29. ML

    sagde den 28. juli 2010 kl. 21:52:

    “Jeg påstod ikke at Helles rekordliste var lang og gloværdig, men hun har trods alt også kun prøvet at sidde i opposition. Det samme kan man ikke påstå om Lene Espersen.”

    Jeg er ikke socialdemokrat, men jeg synes, regeringen skøjter rundt og begynder at virke ligeglade (med et par enkelte undtagelser).

    Jeg ville ønske, at jeg følte, der stod dygtige folk klar på det andet hold. Men jeg synes, det er en meget tynd omgang, der er dækket op med. Faktisk forstår jeg ikke, hvordan det kan være så ringe. Men når jeg kigger i krystalkuglen ved jeg ikke, om jeg har tillid til, at det næste borgerlige hold bliver meget dygtigere.

  30. David Garby

    sagde den 28. juli 2010 kl. 21:53:

    “Jeg ved ikke, hvad der menes med lille dame og begrænsende evner. Der er vel ikke nogen, der vil påstå, at hun er uintelligent?”

    Jo, sammenlignet med hendes øvrige kolleger på Christiansborg slår hun mig ikke som værende den hurtigste knallert på havnen (med mindre hun skal hjem til Dragør).

  31. peter g

    sagde den 28. juli 2010 kl. 22:11:

    #29

    Aliens vs. Predators er på TV3+ lige nu.
    Whoever wins, we lose 😆

  32. Ole

    sagde den 28. juli 2010 kl. 22:18:

    Jeg tror der skrives så få debatbøger i dansk politik fordi socialdemokraterne i et sygeligt omfang har refereret til Anders Foghs ungdomsbog om minimalstat (noget han på ingen måde har levet optil men derimod leveret et socialdemokratis overbud af uendelig og overflødig velfærd på bekostning af samfundets vækst, velstand og økonomiske ansvarlighed.)

  33. Jan Christensen

    sagde den 28. juli 2010 kl. 23:12:

    Den overordnede kritik af Lene Espersen er i orden, og hun bærer selv en stor del af skylden for, at den ikke stopper, ved hele tiden at bære mere brænde til bålet. Hendes dømmekraft er virkelig usædvanlig dårlig.
    Hvad angår Helle Thorning-Schmidt, mener jeg, der er tale om en historisk undladelsessynd fra en næsten samlet dansk presse: Medierne undlader simpelthen at oplyse danskerne om, hvilken statsminister de efter alt at dømme får efter næste valg. Hvorfor er der ingen, der skriver om, at Helle Thorning-Schmidt, som Informations Rune Lykkeberg siger, har haft alle holdninger på alle politikområder? Er det ikke relevant viden, eller hvad er forklaringen? Man kunne skrive en bog om hendes standpunktsskift, men de danske aviser gider ikke engang at skrive en almindelig artikel.
    Mit eget lille bidrag kan læses her: http://kortlink.dk/7xt4

  34. Jarl Cordua

    sagde den 29. juli 2010 kl. 06:42:

    Er sagen stadig “ligegyldig”? Det mener vælgerne i hvert fald ikke ifølge Gallup torsdag:

    http://www.berlingske.dk/politik/vaelgerne-vender-sig-mod-lene-espersen

    Interessant at Barfoed er på banen for at forsvare Lene Espersen. Han har næppe haft et valg. Det fortælles fra Borgen, at Lene Espersens folk har forsøgt at overtale “Den Stive” til at rykke hende til undsætning. Det nægtede han imidlertid. Havde Barfoed nægtet, så risikerede han formentlig repressalier og blive set som udfordrer.(Altså mere end at han bliver i forvejen)

  35. Jarl Cordua

    sagde den 29. juli 2010 kl. 07:07:

    34. Berlingskes leder i dag skitserer udmærket at Lene Espersen er blevet en belastning for både sit parti og regeringen.

    Konklusionen er dog lidt inkonsekvent og ulogisk. Lene Espersen skal blive siddende, fordi Lars Barfoed og Brian Mikkelsen “mangler tyngde” .

    Nåja. Det er jo lige præcis det som Lene Espersen er leveringsdygtig i. Tyngde….

    http://www.berlingske.dk/ledere/nu-gaelder-det-regeringen

  36. Superman

    sagde den 29. juli 2010 kl. 07:40:

    Hvis Lene er rigtigt heldig overtager Helle medie-interessen i de kommende dage. Og måske skal Helle i fængsel;

    http://jp.dk/indland/indland_politik/article2136068.ece

    Lars Barfoed. Er det en mand der kan vække begejstring noget sted hos de Konservative, eller er alle enige om at han bare er nødløsningen

  37. Jarl Cordua

    sagde den 29. juli 2010 kl. 07:49:

    36. Fængsel? Næppe. Men det havde været “Juleaften for de borgerlige”, hvis ikke Lene E igen havde kludret i det.

    Barfoed kan nå langt på bare at fremstå som effektiv og driftsikker. Alt det som Lene E ikke er…

  38. The Citizen

    sagde den 29. juli 2010 kl. 08:18:

    “Effektiv og driftsikker” justitsminister på den her side af 5. oktober = i det store og hele bare holde sin kæft … 🙂

    Men du godeste, at De Konservative ikke har andre.

  39. Lars Andersen

    sagde den 29. juli 2010 kl. 09:28:

    Jeg synes den her artikel har nogen interessante pointer.
    http://www.information.dk/240084

    Det forhold at Lene E. er inkompetent til det job hun bestrider, giver ikke pressen carte blanche til tendentiøs dækning.

  40. Lasse Grosbøl

    sagde den 29. juli 2010 kl. 10:04:

    @ Cordua, Garby

    Jeg mener ikke sagen har noget reelt politisk indhold overhovedet. Der har ikke deltaget danske ministre i de møder de sidste ti år.

    På det tidspunkt det fakta bliver afdækket burde aviserne bare have sagt, “OK så, her er ingen sag”. Men det gør de naturligvis ikke!

    Jeg er ikke uenig i at sagen naturligvis er problematisk for Lene E’s image i offentligheden. Men det er da kun på baggrund af en decideret pressehetz. Sålænge hele pressen er enige om at køre en historie, så har man som politiker jo intet forsvar. Den “rigtige” historie kan blive til nok så mange nederst-på-side-6 telegrammer; det ændrer bare ikke på den første opfattelse befolkningen har fået af problemstillingen.

    Mediernes manglende impulskontrol og evne til selvransagelse er et kæmpe problem for vores demokrati. Jornalisterne er jo som DAMP-børn uden nogen form for selvkontrol eller forståelse for konsekvenser af deres handlinger. De ødelægger folks liv uden at blinke med øjnene, hvis de tror historien kan sælge ti ekstra aviser.

    Og der er et enormt medløberi i “spinbranchen” hvor alle mulige talende hoveder viderekolportrer de manipulerede historier under dække af “kommentarer”, der ofte er slet skjulte karaktermord uden egentlig fagligt politisk indhold. Weekendavisen er faktisk efterhånden den enste avis der beskæftiger sig med egentlig politisk substans, dvs. konsekvenserne af love og administration.

    Og så kan det da godt være at Lene E ikke er den største udenrigsminister i danmarkshistorien. Men når det gælder denne sag, er hun altså nøjagtig på linie me de tre foregående.

    Danmark trænger til et stærkt mediekritisk medie!

  41. Hans Nielsen

    sagde den 29. juli 2010 kl. 11:12:

    Churchills ord:

    “It has been said that democracy is the worst form of government except all the others that have been tried”

    Er hvis mere relevante for det danske politiske system end nogensinde før. Min næste stemme til næste valg bliver i hvert fald i højere grad sat ud fra et fravalg frem for et tilvalg.

  42. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 29. juli 2010 kl. 11:19:

    @33

    Helle T vendekåbe ? måske men hvis du prøver Lars Lykke og Anders Fogh af for hvad de mente 15 år før de indtog statsministeriet så vil du faktisk se nogle større vendekåber eller hvad du nu vil kalde det.

    Pia K og co har jo haft samme vandring og vi kan se det samme hos Villy.

    Det er jo faktisk kun Magrethe Vestager der hele tiden har ment det samme og hun er jo i den grad sat uden for døren

    Det hedder spillet om magten og er ej kønt for mennesker med integritet men det er den virkelighed du bliver nødt til forholde dig til hvis du har lyst til at blive taget alvorligt som analyse mager.

    Lene Espersens fortid er jo at hun kom i folketinget for at sikre de store Not bådes indtjening, både der blandt andet var ejet af hendes familie. Det var deres penge der købte hende plads og hun kvitterede med at sikre deres interesser.

    Hun blev så hængende men har jo aldrig haft et politisk projekt.

  43. Jan Christensen

    sagde den 29. juli 2010 kl. 11:40:

    42, det er helt forkert. Helle Thorning-Schmidt er, måske sammen med Villy Søvndal, den største vendekåbe i dansk politik. Bortset fra miljøpolitikken vil jeg mene, hun har haft adskillige holdninger på alle områder, og det, der specielt kendetegner hende, er, at hun ofte nærmest skifter holdning fra dag til dag.
    Anders Fogh var også slem, og det har jeg også skrevet om utallige gange. Hvad angår Pia Kjærsgaard og DF bliver man nødt til at differentiere mellem den overordnede politik og enkeltsagerne. M.h.t. det sidste er DF det mest populistiske parti i Folketinget, men de store linjer i partier ændrer sig ikke. Under sidste valgkamp var DF, så vidt jeg husker, det parti, der stod mest fast på sine holdninger hele vejen frem til valgdatoen, og selv DF’s største kritiker, Rune Engelbreth Larsen, har direkte sagt, at DF er det mindst populistiske parti i Folketinget. Som nævnt gælder det dog ikke enkeltsager.
    For at vende tilbage til Thorning-Schmidt har hun nu indrømmet at have løjet over for Justitsministeriet. Det er dermed anden gang inden for få uger, hun offentligt må indrømme at have talt usandt. Hun fortalte som bekendt også B.T., at hendes mand ikke havde været på forretningsrejse i Danmark, efter han var flyttet til Schweiz.

  44. Brian Nørskov

    sagde den 29. juli 2010 kl. 12:02:

    Det er godt nok helt usandsynligt heldigt for Lene Espersen og det borgerlige Danmark, at Helle Thorning-Schmidt bliver grebet i en løgn, stort set samtidig med at Lene Espersen igen, igen tager på ferie og aflyser møder. Der vil jeg nok mene at Lene skylder Helle en omgang i Snapstinget, når de begge møder på tinge igen efter sommerferien. 🙂

    Det ville være hylende morsomt, hvis det ikke var fordi det var så tragisk, at begge sider af folketinget, tilsyneladende er befolket med idioter – hvis kompetence niveau og moralske standarder giver mindelser om en københavnsk hjemmehjælpers ditto.

    P.S. Jarl, angående “Jonah”, så kunne man jo også henvise folk til kilden. Jonas’ Bog kap. 1 vers 1-16. fremfor en film. 😉

  45. Zorn

    sagde den 29. juli 2010 kl. 13:08:

    Lars Barfoed vil være en glimrende ny konservativ leder – og formentlig også udenrigsminister. Og så skal vi iøvrigt have nogle ægte konservative ind i folketingsgruppen som f.eks. Nikolaj Bøgh og Kasper Støvring i stedet for alle disse slaskede semi-liberale, der er der nu.

    Jeg vil anbefale Jarlen at læse interviewet med Barfoed Ekstra Bladet sidste søndag.

  46. Bjarke Larsen

    sagde den 29. juli 2010 kl. 13:11:

    42 – At Lene E. aldrig har haft et politisk projekt er nok i virkeligheden kernen i hendes problemer. Hvis hun havde haft bare en smule tyngde som politiker, havde hun hurtigt kunnet rette op på Clinton-fadæsen ved at komme med markante, udenrigspolitiske udtalelser. Se bare, hvad Søren Pind har formået på samme tid – at gennemføre den største omlægning af dansk udviklingspolitik i mange år.
    Heller ikke som justitsminister eller erhvervsminister formåede hun at sætte sig synlige spor.
    Når hun samtidig i stedet ved flere lejligheder åbenlyst har misbrugt sit køn til at fremme sin karriere og opbygge sit image (“den talende kavalergang”),er der ikke ret stor politisk goodwill at tære på.

  47. Hans Nielsen

    sagde den 29. juli 2010 kl. 14:21:

    Nedenstående er nok et tak for sidst til Jonas Dahl for politianmeldelsen af Søren Gade.

    http://jp.dk/indland/indland_politik/article2136537.ece

    Nu har VU sikret sig, at Helles skattesag kommer til at vare mindst helt frem til valget næste år. Meget smart gjort set ud fra et strategisk og dagsordensættende synspunkt.

    Jeg kan godt forstå VU’erne selvom jeg principielt mener, at det er en uskik, at politikere politianmelder hinanden eller de myndigheder som deres “kolleger”/modstandere er ansvarlig for

  48. Bjarke Larsen

    sagde den 29. juli 2010 kl. 14:38:

    @47 Politianmeldelsen vil næppe holde liv i sagen i sig selv. Det vil være sensationelt, hvis politiet konkluderer andet, end at det er en sag, som Skat og Justitsministeriet må tage sig af.
    Men sagen efterlader unægteligt et utroligt dårligt og skadeligt indtryk af “Gucci-Helle”, der kommer med skiftende forklaringer efter, hvad der bedst kan betale sig økonomisk.

    Noget af det mest tankevækkende synes jeg dog er den utrolige amatørisme, som denne sag og sagen omkring Lene E.s ferier giver indtryk af.
    Som socialdemokratisk spindoktor og politisk rådgiver burde det have været åbenlyst at tage fat på dette forhold og sørge for at få Helle T.s skatteforhold afklaret i god tid inden valget. Det er åbenlyst, at det er en sag, som de politiske modstandere ville tage fat på.
    På samme måde burde man på forhånd tage fat på samtlige de politikere hos S og SF, der er udset til at spille en central rolle i en kommende regering og afkrævet dem detaljerede svar på, hvilke skeletter i skabet, de går rundt med, så bomberne kunne demonteres i tide. Som bekendt blev Per Stig Møllers 25 år gamle dom for spirituskørsel et vigtigt element i de konservative fløjkampe, og siden da har intet været helligt for nogen af fløjene.
    Men også i udlandet ser man gang på gang, at der ikke udvises denne simple form for rettidig omhu. Da de borgerlige skulle danne regering i Sverige skabte det kaotiske forhold, fordi det viste sig, at et par ministeremner ikke havde betalt licens, og en tredje blev fyret/forbigået, fordi vedkommende havde brugt en nabopige som babysitter uden at have oplyst det til skattevæsenet.
    Nogen af de samme betragtninger kan lægges over Lene E.s sag. Hvorfor i alverden har de centrale spindoktorer i Statsministeriet ikke sikret sig fuld adgang til alle de indbydelser, hun modtager, og insisteret på at være med til at prioritere, hvilke kun skulle takke nej til.
    Der er en tilsyneladende ubrydelig tradition i Danmark for, at man ikke blander sig i hinandens ministerområder. I stedet får folk lov til at gå linen ud, indtil de bliver fyret. Eller i dette tilfælde – indtil de har trukket hele regeringen med sig i faldet.

  49. David Garby

    sagde den 29. juli 2010 kl. 14:42:

    48. Der er ingen spindoktorer/særlige rådgivere ansat i Statsministeritet…

  50. David Garby

    sagde den 29. juli 2010 kl. 14:43:

    Statsministeriet

  51. Orla Schantz

    sagde den 29. juli 2010 kl. 15:52:

    @48

    Du har helt ret, Bjarke. Det er horribelt, at toppolitikere har så uduelige kommunikationsfolk omkring sig. De er lige så dårlige som BPs.

    Lad os tage Helle Thornings adfærd bare i dag, og et må være Noa Reddingtons skandale også. B.T. har lækagen fra Justitsministeriet og vil køre forsidehistorien i dag “Ny løgn fra Helle T.” og forsøger selvsagt at få en kommentar fra hende, før avisen går i trykken. Det kan de åbenbart ikke. Der MÃ… da være et beredskab i S, selv i juli måned!

    Hvad gør hun? Sender en tre-fire linjer mail til Ritzau om, at hun har lavet en sløset fejl og naturligvis indrømmer det. Slut.

    Hvordan F…. kan hun og Noa tro, at det kan afbøde mediestormen, de MÃ… vide kommer.

    Enhver ved da, at så er det tid til flooding the zone = altså non-stop medieoptræden overalt med det samme. Drukne sagen, selv om den er dårlig. Faktisk gjorde Mette Frederiksen det rigtige, da sagen om hendes barns flytning til privat institution kom frem. Hun var i samtlige medier i et par dage, forklarede, undskyldte, retfærdiggjorde, etc sin beslutning ad nauseam. Og medierne gik et par dage efter over til andre sager.

    For slet ikke at tale om Lene Espersen. ENHVER ved da, at hun ALDRIG mere må optræde i en sætning, der indeholder “ferie” og “afbud” nogensinde efter påskens begivenheder.

    JEEEEESUS – hvor inkompetent og direkte dum kan man være?

  52. Hans Nielsen

    sagde den 29. juli 2010 kl. 18:48:

    Bjarke Larsen

    jeg siger ikke med politianmeldelsen at HTS har begået noget strafbart, men at den holder liv i sagen mediemæssigt.

    Politiet skal behandle anmeldelsen og måske endda efterforske, og uanset hvilken form for “behandlingen” politiet i henhold til lovgivningen, når frem til at sagen skal have, så vil mindst RESULTATET af behandlingen blive omtalt i medierne, og dermed er SAGEN I LIVE indtil da.

    Måske varer det ikke til næste valg, men et godt stykke ind i efteråret 09 kommer det i hvert fald til at gå før, at sagen bliver endeligt “begravet”

  53. L. Rasmussen

    sagde den 29. juli 2010 kl. 19:18:

    52.
    Uffe Thorndal har meldt Lars Løkke til politiet i flere omgange, uden at det bliver holdt mediemæssigt i live. Hvis de politiske ungdomsorganisationer nu også skal til det pjat, er der vist rigelig ammunition til DSU, og VU fik måske kastet en sten fra glashuset.
    Under alle omstændigheder er det for plat at politianmelde politiske modstandere – politiet har rigeligt at lave uden også at skulle deltage i den slags infantile drillerier.

  54. Jan

    sagde den 29. juli 2010 kl. 21:21:

    B.T. bringer, ifølge Henrik Qvortrup i TV2-Nyhederne kl. 22, en ny afsløring i morgen. Avisen er i besiddelse af en mail skrevet fire dage senere end den, der er blevet så meget omtalt i dag, hvori Helle Thorning-Schmidt gentager, at Stephen Kinnock er i Danmark hver weekend året rundt.

  55. Zorn

    sagde den 29. juli 2010 kl. 21:30:

    Egentlig er der ikke noget sensationelt i BTs afsløring – der findes interviews med parret, hvor de fortæller, at de altid er sammen fra fredag til mandag morgen. Jeg mener endda, at det også fremgår, at nogle gange kommer Helle Thornings mand hjem allerede torsdag aften.

    Det er bare at google, så finder man disse interviews.

    Men det er flot journalistik af BT at holde næsen i sporet i denne sag ved at få fat i Helles emails til Justitsministeriet.

    Men man kan undre sig over, hvorfor de politiske journalister fra de store morgenaviser samt DR TV og TV2 ikke har gjort det samme. Men det bekræfter blot, at de er lisså udeulige og dovne som de politiske spindoktorer.

  56. Ole

    sagde den 29. juli 2010 kl. 21:50:

    55. Zorn der er ingen DR som vil afsløre HTS, hun er gud og skal beskyttes i aftenens tv-avis kobledes sagen til Lene E og eksperten var Holger Ks spindoktor – det ville ikke være mere tendentiøst hvis det var Tass som havde skruet historien sammen. Men dete r glæden ved 2200 kr licens og ensidg socialistisk propaganda der ødelægger gode menesker som Jacob Winther og andre hædersfolk fordi det passer iden socialistiske propaganda. Desværre skal vi allae betale for denne bagvaskelse.

  57. Niels C

    sagde den 29. juli 2010 kl. 22:25:

    Man får det indtryk at Thorning har givet svar til myndighederne, som hun må vide ikke vil blive undersøgt og give bøvl.
    Menneskeligt, ja, men klogt ?

  58. Orla Schantz

    sagde den 29. juli 2010 kl. 23:48:

    Selv Informations David Rehling forstår nu situationens alvor,

    '˜SLØSET FEJL' er et tamt udtryk for, hvad Thorning har rodet sig ud i. Hun har begået en brøler så katastrofal, at hun kan få svært ved at overleve som partiformand. Hvis hun vælger at bide tænderne sammen og kæmpe for at beholde posten, risikerer hun at forbløde af de 1.000 stiks  sår.

    '˜Løgne til Justitsministeriet!' '˜Fupskattely i Schweiz!' Beskyldningerne vil knivkastes mod Thorning, både forfra og  bagfra.

    http://www.information.dk/240358

  59. David

    sagde den 30. juli 2010 kl. 01:30:

    58

    Så sandt.. Men Informations læsere forstår det tilsyneladende ikke.. De synes helt seriøst at det er et større problem at mailen er blevet “lækket”, og at det naturligvis må være en ondsindet hetz igangsat af KKK, Lars Løkke og Illuminati, end at deres statsministerkandidat har p***** dem op og ned af ryggen.

    Hvor mange af dem mon brokkede sig over Wikileaks-episoden?

  60. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 30. juli 2010 kl. 09:59:

    59

    Ikke for at forsvare Helle for hun har dummet sig stort, at de så ikke har benyttet sig af tilladelsen og havde fået den selv om de samme tal som blev opgivet til skat blev opgivet til justitsministeriet er så en anden sag.

    Men hvor går grænsen, er det i orden at Lars løkkes 0g Søren Pinds levertal siver fra de elektroniske journaler og bliver brugt i debatten om deres politiske duelighed.

    Der har nu været flere sager hvor embedsmænd i statsadministrationen har været de egentlige bagmænd for politiske sager ved at lade private fortroelige oplysninger sive. Jeg ved ikke helt om jeg synes det er i orden at de i den grad spiller med i spillet, især ikke når der er tale om de begår lovbrud.

  61. Kasper Jensen

    sagde den 30. juli 2010 kl. 13:28:

    Perception er ikke reality. Det er måske en god genvej til at skrive om politik, men det er fjollet at betragte som sandhed.

    Havde opfatelse været delt 50/50 om Per Stig havde lækket oplysninger til eb, havde virkeligheden da så været at han havde lækket halvdelen af dem eller hvordan?

  62. peter g

    sagde den 1. august 2010 kl. 15:48:

    I skrivende stund på Ekstrabladet.dk’s forside:

    a. Ring til Helle (lige nu)
    b. Lene: Jeg kendte intet til, at Udenrigsministeriet bestilte et privatfly til mig

    Jeg tror ikke yderligere kommentarer er nødvendige.

Bottom border