Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Det er ikke let

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 9, 2010

Comments icon

42 kommentarer

Mandag Morgen har gennemgået Per Stig Møllers mødefrekvens ved EU-topmøderne. Og den er ikke voldsomt imponerende for nu at sige det mildt. 30 procent af EU-topmøderne blev han væk fra i perioden 2003-2010.

De konservative ved ikke rigtig, hvilket ben de skal stå på nu. For er Per Stig Møllers 'nedprioritering af EU' – andre ville sige dovenskab – samtidigt en frikendelse af deres partiformand den nuværende udenrigsminister eller endnu en mediehetz?

Ks politiske ordfører '“ Henriette Kjær '“ forsvarer Per Stig Møller med, at der var tale om såkaldte 'seriøse' afbud. Tjah. 'Komiske Ali' havde næppe kunnet gøre det meget bedre. Men det falder ikke på klippegrund. Mange borgerlige ser kritikken af Espersen, som et angreb på deres partiformand og den borgerlige regering. Og det er alt rigeligt for dem, for automatisk at tage stilling. For dem er al dokumenteret pjæk og uduelighed '“ begået af borgerlige ministre – 'en hetz'.

I den røde lejr har man også sine problemer. Anført af partiavisen Politiken med 'Storayatollahen på Rådhuspladsen' Tøger Seidenfaden i spidsen har man indledt en modkampagne mod mediernes kritik af oppositionens statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidts skattesag. Man er simpelthen rædselsslagen ved, at VKO får fire år mere, så derfor er alt sat ind på at forsvare S-formanden i den pinlige skattesag. Problemet er imidlertid, at man kan ikke bare forsvare den ene toppolitiker og så ikke den anden. Så derfor er kritikken af Lene Espersen også nødt til at blive imødegået. Det sker så på lederplan hos Politiken og med tonsvis af forargede læserindlæg fra S-SF-sympatisører. Ingen kan huske, at Tøger Seidenfaden, Ole Sohn og de samme mennesker var ude og forsvare Lars Løkke Rasmussens mange bilagssager eller Morten Messerschmidts syngespil i Grøften. Det er der så andre, der kan.

Efter vinter bliver det som bekendt vår. Vi oplever nu et noget forudsigelig pendulsving tilbage i mediedækningen af Lene Espersen. Først var hun skurk i medierne, og nu bliver hun udråbt som en stakkels grim ælling, som alle uretmæssigt har været på nakken af.

Jeg har aldrig helt forstået, hvad Espersen vil som udenrigsminister og har meget svært ved at se, hvordan hun kan fylde rollen ud. Hvis den konservative leder havde det og vælgerne og medierne havde haft respekt for hende, så havde Arctic Five eller sommerens kritik ikke skyllet ind over hende, som den gjorde.

Noget andet er, at Per Stig Møller samtidigt blev udråbt som en helgen. Det er der nu ikke meget, der tyder på skulle være tilfældet. Fra udenrigsministeriets embedsmænd fortælles der ofte i dølgsmål en helt anden historie. Om en overgearet egocentriker som trættede sine udenrigsministerkolleger til døde med sit barnagtige primadonna-væsen, som ofte ikke var forberedt og evig og altid fik hysteriske anfald til embedsmændenes rædsel. I medierne og blandt mange vælgere mener man, at Per Stig Møller var helt fantastisk som udenrigsminister. Det er nu ikke vurderingen i UM, hvis man altså spørger off-the-record. Men man får aldrig en diplomat til at sige det for åben mikrofon. Men det kunne en kritisk biografi med tiden jo afdække.

Så derfor er det indtil videre bare “hetz og sladder” alt sammen!

Læs hele Mandag Morgens artikel om Per Stig Møllers mødefrekvens i EU her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    42 Comments

  1. Rasmus

    sagde den 9. august 2010 kl. 10:40:

    Min første tanke, da historien breakede på Ritzau søndag aften, var at Lene Espersen (i bedste konservative stil) skød tilbage på PSM. Derfor blev jeg meget overrasket, da Henriette gik i brechen for ham. Ikke desto mindre tror jeg stadig ikke på, at Mandag Morgen selv har fået idéen. De er for gode til den slags, og hvis de selv havde gjort det, ville de have gennemgået udenrigsministre igennem de seneste 10 års afbud.

    Ift. Politiken, så har Jarlov faktisk fået trykt et læserbrev med samme pointe i dag, så de giver også plads til den slags 😉

  2. Claus T

    sagde den 9. august 2010 kl. 10:49:

    I Espersen-sagen sætter du fingeren på det ømme punkt, når du skriver, at hvis “(..) vælgerne og medierne havde haft respekt for hende, så havde Arctic Five eller sommerens kritik ikke have skyllet ind over hende, som den gjorde”.

    Espersen-sagen (bortset fra Arctic Five) er blevet en slags skyggeboksning, hvor man dskuterer en i bund og grund irrelevant mødefrekvens i stedet for det virkelige spørgsmål: er hun egnet til jobbet?

    Thorning-sagen er nærmest omvendt: ingen kan vist benægte, at Thorning er fagligt kvalificeret til jobbet som statsminister. Derfor går man efter en relativt irrelevant skattesag, som efter min bedste overbevisning vil ende med, at Skat afgør, at Helle Ts mand ikke har foretaget sig noget forkert. (Hermed intet sagt om det kunstneriske udtryk!).

    Så i den forstand har både Politiken og Ole Sohn ret: man går efter konen i stedet for bolden i såvel Lene- som Helle-sagen.

  3. Jarl Cordua

    sagde den 9. august 2010 kl. 11:02:

    2. “Ingen kan vist benægte, at Thorning er fagligt kvalificeret til jobbet som statsminister”

    Er der noget, der hedder “fagligt kvalificeret” til det job? Man får jobbet, hvis ikke der er et flertal, der er imod at man får det.

    Jeg synes faktisk ikke, at Helle Thorning-Schmidt har bevist, at hun på nogen måde bliver en god statsminister. Hun har aldrig ledet andet end en folketingsgruppe og i sit politiske liv har hun efterhånden haft alle – og ingen – synspunkter.

    At man efter fem år som oppositionsleder ikke har haft 100 pct. styr på sine private skatteforhold kvalificerer ikke i min bog til, at man skal sættes til at lede landet – og ikke mindst dets økonomi.

    For andre er det alt rigeligt at hun er socialdemokrat og kvinde. Det er det så ikke for mig.

    Men hun er god på TV. Det skal hun have.

  4. Claus T

    sagde den 9. august 2010 kl. 11:18:

    3. Helle TS har en god uddannelse, god erfaring fra EU-parlamentet, fem års erfaring som oppositionsleder og et stort internationalt netværk.
    Hun har – som den første socialdemokratiske leder siden Krag – formået at skabe ro i sin folketingsgruppe, sit parti og i forholdet til fagbevægelsen.
    Og hun har skabt en fast alliance med SF, som er blevet trukket ind på midten.

    Det må man respektere, uanset om man er socialdemokrat eller ej. (Og det er ingen af os vistnok :-))

    Helt enig i, at hun ikke har haft 100 % styr på familiens (hendes mands) skatteforhold.

    Det havde folketingets formand forresten heller ikke. Og stasministeren havde vist rod i sine bilag.
    Og var der ikke noget med Lene Espersens skattefri boligtilskud i sin tid?
    Skulle det diskvalificere disse tre til deres nuværende job?

  5. Jarl Cordua

    sagde den 9. august 2010 kl. 11:29:

    4. Skulle det diskvalificere disse tre til deres nuværende job?

    Nu mener jeg jo, at der er forskel på at man er statsminister og alt muligt andet.

    Der skal nok være dem, der fravælger Løkke ALENE på grund af hans bilagsag. Så er det dem, der mener at han har løftet opgaven som statsminister alligevel på grund af den sag.

    Respekt for at Thorning har fået smedet en akse med SF. Det er så ikke kun hendes fortjeneste, men især Sohn/Søvndal og de højreorienterede sosser med Henrik Sass i spidsen, som opgav samarbejdet med de radikale.

    Men hvilke større politiske forlig har hun PERSONLIGT snedkereret? Mig bekendt har hun ikke haft lejlighed til at bevise, at hun evner forhandslingsspillet.

    Hvor er socialdemokratiets store vælgerfremgang under Helle T?

    Hvor er den store folkelige “Helle-for-Helle”-bevægelse? Jeg kan ikke få øje på den. (Der er så heller ikke en “Juhuu over Lars”-bevægelse. Det er vel kun Søvndal, der p.t. fortjener prædikatet folkekær politiker.)

    “God erfaring fra EU-parlamentet” Helt ærligt give me a break…

    At man kan finde på som Helle T åbenbart gjorde at STEMME på DKP lige før Murens Fald tyder da også på at hendes politiske kompas ikke er noget, der har været fintindstillet fra starten af…

  6. Hans Nielsen

    sagde den 9. august 2010 kl. 11:31:

    Claus T

    Du er socialdemokrat og lad være med at foregive at du er borgerlig 🙂

    HTS har et problem for hun vil gøre skattesystemet strammere og endnu mere finmasket end det er i forvejen, og samtidig afsløres hun igen i at have problemer med skattepligtsreglerne. Det er ikke første gang, at hun har det jf. tvangsflytningen til Bruxelles i 2003.

    Derudover er hun kommet med så mange meldinger i øst og vest: “manden er i Dk x antal dag”, “vi overholder reglerne til punkt og prikke”, “jeg kender ikke reglerne”, “jeg har sjusket” osv.

    Men alt det er jo sikkert bare SJUSK set ud fra dit socialdemokratiske perspektive 🙂

  7. Jan Christensen

    sagde den 9. august 2010 kl. 12:36:

    Jeg er enig i Jarls vurdering af Helle Thorning-Schmidt.
    Bortset fra det, synes jeg, man burde bide mærke i, at hun i 3 1/2 år, fra oktober 1999 til april 2003, simpelthen nægtede at efterleve dansk lovgivning. Da hun blev valgt ind i Europaparlamentet i 1999, flyttede hun med mand og børn til Bruxelles, men havde stadig helårsadresse på Amager. Folkeregisteret bad hende om at meddele flytning til udlandet og dermed sælge eller udleje sin lejlighed. Det nægtede Thorning-Schmidt, og i september 2001 flyttede hun endda sin adresse til en anden lejlighed på Amager.
    Thorning-Schmidts indædte kamp for at få sin “ret” inkluderede såkaldte tiggerbreve til Folkeregisteret, diverse partiformænd, daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og endda indenrigs-og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Det var imidlertid først, da turen kom til bygge- og teknikborgmester, Søren Pind, Thorning-Schmidt fik held i sprøjten: Han gav hende en 14 måneder-lang dispensation frem til juli 2004 – i parentes bemærket en meget, meget usædvanlig disposition.
    Sammenfattende kan man altså konkludere, at vi i dag har en statsministerkandidat og oppositionsformand, der i 3 1/2 år konsekvent nægtede at følge dansk lovgivning. Er en sådan person værdig til at varetage landets fornemste embede?
    Under alle omstændigheder passer hændelsesforløbet meget godt ind i det samlede billede af en person, der føler sig hævet over loven og er “lidt mere lige” end andre mennesker. Måske er det også derfor, hun har været så skødesløs med sin- og mandens privatøkonomi og de oplysninger, hun giver til offentlige myndigheder. Thorning-Schmidt er – meget apropos sit mediestunt efter den afbrudte ferie i Frankrig – vant til, at hun kan ordne alle problemer med charmen og sine gode forbindelser.

  8. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 9. august 2010 kl. 12:45:

    3

    “Jeg synes faktisk ikke, at Helle Thorning-Schmidt har bevist, at hun på nogen måde bliver en god statsminister. Hun har aldrig ledet andet end en folketingsgruppe og i sit politiske liv har hun efterhånden haft alle '“ og ingen '“ synspunkter.”

    Det du har skrevet om Helle T kunne du jo også havde skrevet om Anders Fogh før han blev Statsminister naturligvis med den tilføjelse at han dumpede som minister.

    Helle har skabt internt ro i S, det har haft omkostninger men det har faneme krævet handlekraft. Hun har stået i spidsen for at skabe et flertal mod regeringen.

    At Sass har lavet en del af det praktiske betyder intet i den sammenhæng. Han havde ikke haft en chance internt i S undtagen som løjtnant for Helle, han er ikke ligefrem højt elsket.

    I de seneste dage har jeg forøvrigt tænkt over hvordan kan det være at vi kræver at hun skal have styr på sin mands skatte forhold ?

    Min koner fortæller mig om hun får penge tilbage eller ej og det er hvad jeg ved. Gør det mig uansvarlig og uegnet til at lede landet ?

    Hvorfor kræve at hun skal være folkekær, vi skal sku da tilbage til Hedtoft og Stauning for at kunne finde nogen der var det. Ikke engang Anker var folkekær imens han var Statsminister og Nyrup har ikke engang formået at blive det endnu.

    Kragh var i allerhøjeste grad både elitær og international og levede et liv meget anderledes end alle andre danskere men i hans tilfælde gjorde det ham bare spændene at han så også havde kæmpe rod i privatlivet både menneskeligt og økonomisk ja det er jo også lige meget.

    Hvad år helt præcis meldte Helle sig ind i DKP og hvor gammel var hun helt ærligt Gert P var nazist som ung, Jørgen Dragsdahl yderst borgerlig, Pittelkow VS med smag for at sætte demokratiet ud af kraft, Hedegaard Trotkist og alle de sjove ting som DF folkene har været medlem af.

    Hellere være politisk søgende som ung end at beslutte sig i 7 klasse for at man vil være statsminister og så tilrettelægge hele livet efter det så når man endelig bliver det så kan man sidder der i det uendelige og pudse vindruer mens man lader være med at blinke og prøve at komme i tanke om hvorfor man egentligt ville have magten og være nødt til at opføre sig som en socialdemokrat uden økonomisk ansvarlighed fordi man ingen selvstændige ideer har.

  9. Claus T

    sagde den 9. august 2010 kl. 12:59:

    6.
    Man skal lade være med at tillægge folk meninger, de ikke har. Det stopper enhver debat.

    5. Helle T er da ikke automatisk diskvalificeret, fordi hendes mand måske, måske ikke, har rod i sine skatteforhold. Både Foghs afgang som skatteminister og Løkkes bilagssag er da mindst lige så alvorlige. Her blev der faktuelt kontateret hhv. regnskabsfusk og uberettigede refusioner af udlæg.

    Du efterlyser vælgerfremgang til S. Enig, det er en stor svaghed. På et tidspunkt i foråret stod S til 30 % – det bliver spændende at se, hvor S lander, når skattesagen har lagt sig.

    Du efterspørger Helle Ts medvirken i forlig?

    Kan vi ikke være enige om, at alle væsentlige politiske aftaler bliver klappet af med DF først?
    Og kan vi ikke være enige om, at DF ikke ligefrem er begejstrede for at give S politisk indflydelse, for nu at sige det mildt? Og tror du, at Løkke græder sig i søvn over det?

    På den baggrund er det ikke fair at give Helle T ansvar for de få forlig.

    Men hun leverede da varen, da det såkaldte “Velfærdsforlig” blev indgået.

  10. Jarl Cordua

    sagde den 9. august 2010 kl. 13:00:

    Al respekt for at en Sosse, som du forsvarer din partiformand. Det manglede da bare.

    Men jeg synes dit indlæg bærer præg af en hel del uvidenhed og fejlslutninger.

    Jeg får dig aldrig overbevist, det ved jeg godt, men for læsernes skyld svarer jeg alligevel.

    Din sammenligning med Anders Fogh afslører, at du åbenbart ikke fulgte særligt godt med i 1980’ernes og 1990’ernes politik.

    Der var formentlig ikke et eneste større forlig, som SR-regeringen indgik med de borgerlige, som ikke Anders Fogh var chefforhandler på. At du ikke engang ved det, siger faktisk alt…

    Det er interessant at læse en socialdemokrat, der skriver, at Anker Jørgensen ikke var folkekær. Det troede jeg ellers var en del af partiets selvforståelse. Til gengæld fik Anker Jørgensen en vælgeropbakning sidst i 70’erne på næsten 40 procent. Det er Helle T ikke i nærheden af..

    Henrik Sass har lavet det praktiske….

    Ved du hvad. Jeg ved godt at Sass ikke er lige populær alle steder i partiet. Men du ved tydeligvis ikke, hvad du taler om. Sass er politisk ordfører – og stensikker økonomisk minister. Du får det til at lyde som om, at han hænger plancher op når S har pressemøde.

    Gert Petersen var 13-14 år, da han meldte sig ind i NSU. Han kom dog hurtigt ud igen. Det synes jeg ikke at man kan bebrejde ham.

    Ole Sohn var i 30’erne da han var formand for DKP. Det synes jeg til gengæld godt, at man kan bebrejde ham. (Men han lavede jo bare fredsarbejde og var imod Vietnam-krigen. Og så var der ikke noget SF i Horsens…)

    7. klasse? Helle T var 21 år, da hun STEMTE på DKP. Så er man jo både voksen, myndig og har valgret.
    http://www.uriasposten.net/?p=14670 (Hun har IKKE været medlem, som jeg fejlagtigt tidligere skrev i en kommentar)

    Og selvfølgelig har hun da lov at blive klogere, men det KVALIFICERER ikke hende til at være statsminister, at hun som relativ moden og voksen kvinde kan hitte på at stemme på DKP i 1987. Så er der da et eller andet galt med det politiske kompas.

  11. Hans Nielsen

    sagde den 9. august 2010 kl. 13:48:

    Ja Tøger er så sandelig klar over, at det trækker op til storm mod HTS.

    Ellers så kunne han da ikke finde på at skrive så pænt om Lene E.

    Slet ikke når hans lærling (LTM) for en stor uge siden skrev om Lene Espersen: “der er ingen grund til at føle medlidenhed”

    http://politiken.dk/debat/signatur/article1023918.ece

  12. Christian

    sagde den 9. august 2010 kl. 14:26:

    Jarl:

    Omkring disskussion med forlig så er 90’erne og 00’erne to meget forskellige politiske tider.

    I 90’erne var det ikke ualmindeligt der blev lavet forlig uden SF og Enhedlisten, fx finanslove som så blev dannet mellem SR og VK (måske andre partier?)

    Findes der overhovedet et eneste forlig som ikke er blevet aftalt i hovedtræk med DF og de andre folketingspartier så blot har skulle skrive under på (måske kunne få flyttet et enkelt komma eller få tilføjet noget som VKO ikke havde tænkt på?) I så fald er det vel noget omkring EU som DF ikke har villet gå med til…

    Så at snakke om hun ikke er kvalficeret pga hun ikke har lavet så mange forlig som Anders Fogh havde er vel ikke pga hende men mere pga blokpolitiken på nogle områder samt regeringen ikke har været interesseret eller været presset til det da de altid har kunne få lavet et flertal med DF uanset hvad.

    Desuden så forstår jeg ikke den her sag omkring en måske skyldig skattesag (foreløbig har vi jo mest set brudstykker og det er ved at blive behandlet hos skat, så intet er afgjort) er så stort et problem for HTS troværdighed.

    Forskellen på hendes og LLR og LE sager (bilagssagen og feriene) er jo at mens hun bliver anklaget for noget som enhver borger i princippet har mulighed for at gøre, det er jo ikke ting som er bundet på hendes politiske arbejde eller poster, så handler deres to sager jo om at Lene måske rejser mere end hvad hun burde i stedet for møder (afbuddet i Juli tyder jo ikke på så alvorligt som det først lød som) mens LLR jo “misbrugte” penge fra sin repræsentationskonti.

    Helles måske fusk med skat har jeg jo i princippet også selv mulighed for at gøre (jeg er godt nok ikke gift med en som arbejder og har bolig i udlandet), men jeg tvivler da på hvis jeg sendte en bunke kvitteringer på cigaretter, fadøl osv til statsministeriet at de så ville sætte pengene ind på min konto… Kort sagt er HTS sag en privat sag som jo intet har med hendes embede at gøre. Lenes sag skader måske også Danmark (Finansial Times Deutschland har jo kommenteret på det)

    Her på bloggen kører der også en diskussion af hendes troværdighed, både generelt og med hensyn til skattepolitik. Jeg tvivler da på der er ret mange herinde som måske går ind får SU’en skal afskaffes men som selv har modtaget SU i sin studietid som ser sig selv som utroværdige? Er en politiker utroværdig hvis de på et tidspunkt har kørt for stærkt eller ulovligt og så senere snakker om højere bødder for hastighedsovertrædelser?

    Jeg har mens jeg var på ferie læst “Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck: Præsidenten – Foghs Danmark”. I den bog får man da et glimrende indblik i hvor ofte han har skiftet holdning på flere sager. Alligevel blev han betragtet som værende en troværdig politiker. Desuden også et indblik i hvor nemt pressen har ladet ham slippe. Det nævner forfatterne også flere gange selvom de begge har haft en fortid som journalister på Berlingske.

    Pia Kjærsgaard er gået fra Fremskridtspartiet hvor skatten skulle reduceres til nu at tale de ældres sag selvom det nok er 20 år siden hvis ikke mere at hun selv har været hjemmehjælper og beskæftiget sig med området…

  13. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 9. august 2010 kl. 15:19:

    @11

    Det er jo samme melodi som der køres i mandag morgen af Erik Rasmussen men mandag morgen er måske blevet halehæng til Tøger og LO eller hur

  14. Hansen

    sagde den 9. august 2010 kl. 15:36:

    @ Haugaard

    Ja, det er da en ganske almindelig opfattelse at Mandag Morgen er en pæn lyserød og yderst opblæst pamflet.
    Listen af ambitiøse ung-radikale og ung-sf’ere der skriver og “analyserer” for Mandag Morgen er da alenlang.

    Nu er der jo iøvrigt den centrale forskel at Mandag Morgen vist ikke tidligere i sagerne har skrevet meget om de to personhistorier.
    Politiken har imidlertid haft masser, og Tøgers lille heppekor har i adskillige kommentarer/klummer forklaret hvor problematiske sagerne er. LTM er jo berygtet for sine hysteriske tåbeligheder, og Peter Mogensen skriver vist om atombombe-agtige sager.

    Hmm, måske er der en årsag til den pludselige drejning hos Politiken.

  15. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 9. august 2010 kl. 15:55:

    Jarl

    Få nu styr på dine egne fakta fra Urias posten

    Du startede med at påstå at hun havde været fuldgyldigt medlem af DKP du henviser så til en kilde og sige at hun stemte DKP som 21 årig og når man så læser kilden så fremgår det at der refereres til en artikel i Berlingske hvor man kun kan se en løsreven linie hvor Helle åbenbart citeres for at have sagt at hun måske som 19 årig en enkelt gang stemte på DKP til et kommunal valg.

    Det kan godt være at Helle ikke har 100 % styr på alle detaljer i skattelovgivningen men hun begiver sig heller ikke friviligt af med at kommentere skattesager.

    Hvis du ønsker at blive taget bare en smule alvorligt så skulle du se at få styr på fakta.

    Hvis dette viser noget generelt om din brug af kilder så ja fuldend selv sætningen.

    Derudover jeg har ikke sagt at Henrik er plakat opklæber tværtimod har han stor betydning for Helle og jeg kaldte ham vist også for hendes løjtnant.

    At Fogh havde mere forhandlings erfaring har du ret i men hvis blok politikken fortsætter så betyder det jo ikke det store, selv Thor P har været i stand til at forhandle finanslov på plads.

    Jeg er ikke Helle fan og vi plejer faktisk at have en tradition i S for at gå hårdt til vore egne. Men hvis du kalder dig politisk kommentator begynder at skyde på nogen uden at have noget at have det i så må du finde dig i at blive modsagt.

    Vi kom fra Per Stig.

    Jeg håber inderligt at nogen begynder at forstå at vi er fuldstændigt ligeglade med om han har rejst eller talt i telefon eller skrevet brev med folk. Hvis han har opnået udenrigspolitiske resultater så er det der tæller efter min ringe mening.

    Der findes faktisk dygtige politikere der også er dovne og flittige politikere der er ikke er dygtige.

    Lene E er bare et godt eksempel på tesen om at man forfremmes indtil uduelighed. Det er sku mange år siden hun var kendt for at arbejde røven ud af bukserne og hvis K bare havde forstået at Lene bare skulle have et let minister job og så være den der solgte det andre tænkte ja så ville hun stadig havde været alle tiders succes.

    Hvis det havde kunne lade sig gøre med Connie Hedegaard som formand og Lene som en et hundrede % loyal sælger af politikken så kunne de være blevet det største borgerlige parti. Sådan gik det heldigvis for Venstre og LA ikke……..

  16. Rasmus Kristensen

    sagde den 9. august 2010 kl. 15:59:

    Omkring Lene Espersen, må det virkelig være et studie i “perception is reality”.

    Det er muligt at man kan finde tal på at Per Stig Møller lavede lige så mange afbud som Lene. Men der var bare et andet blik på Per Stig. Når han kom i pressen udtalte han sig som regel diplomatisk og fremstod som en det var godt at sende til internationale møder. Selvom Fogh kørte ham over i EU-topmødet i 2002. At der sikkert har været bøvl med ting, og man har hørt at Per Stig har et enormt temperament er helt sikkert rigtigt. Det er bare ikke rigtig kommet frem.

    Lene Espersen sætter sig selv ind i stedet for ham. Hun kunne formentlig vælge alt undtagen Løkkes post. Hun har ikke været særlig kendt som diplomat, mere som den skrappe moster der krævede stramninger i straffeloven. Noget af det første der sker som udenrigsminister er at hun melder afbud til et møde Hillary Clinton er med til, for at rejse på ferie med familien. Det ligner at hun tager afslappet på det. Sådan har Per Stig aldrig virket udadtil. Her i sommeren kommer der så et EU-møde hvor hun ikke kommer. Igen pga familien. Selvom det møde ikke var vigtigt, ser det bare dumt ud. Hun burde være strategisk nok anlagt til at vide at der er brug for nogle billeder i pressen hvor hun giver hånd til andre politiske topfigurer.

    Man kan også nævne sidste år, da vi skiftede statsminister. Lene Espersen måtte hentes for et 6-cifret beløb fra ferien for at godkende at Løkke blev statsminister. En pris der ikke generer mig, for det er noget helt specielt at skifte statsminister. Jeg tænker bare – burde hun ikke have set den komme? Var Lene Espersen og Thomas Larsen de eneste der ikke troede på Fogh som generalsekretær?

    Lene Espersen kan have gjort alt rigtigt internt og sagt det rigtige til møderne, men udefra ligner det en dame der er havnet i det forkerte job, som ikke tager internationale møder så seriøst, og som ikke har fingeren ret meget på pulsen. Selvom det er muligt det er helt forkert. At Henriette Kjær så går ud og siger at den “hetz” er synd for hende, hjælper hende ikke. En toppolitiker skal jo have ansvar for landet, har man ondt af en politiker er autoriteten da helt væk.

    Omkring Helle Thornings skattesag forstår jeg ikke hun lod det ske. Hun burde da vide at når man er socialdemokrat og dermed går ind for høj skat og meget offentlig velfærd, ser det da ikke godt ud hvis man prøver at slippe med mindre.

    Hvor vidt hun er kvalificeret til at være statsminister synes jeg er lidt en vrøvlediskussion. Der findes jo ingen objektive krav, udover at man er opstillet og har et folketingsflertal. Så det må handle om man går ind for hun skal være det eller ej. Men omkring skattesagen må den da give ridser i lakken. Danmark står i en økonomisk krise, og hun har muligvis bøvl med sin egen økonomi. Om det er pga sjusk eller svindel – jeg ved ikke hvad der er værst.

    Jeg kan se en diskussion kommer op igen omkring hvor vidt man har for høje moralske krav til politikere. Men det er der en grund til vi har. I gamle dage var de fleste politikere ældre mænd, som havde udrettet et eller andet i samfundet, og derefter stillede de op til Folketinget. Man kendte dem. I dag er der mange der kommer direkte fra studier, som de ikke engang alle er blevet færdige med. Det gør dem ikke til dårlige politikere, men det betyder at vi ikke kender dem så godt, og moral er det eneste vi kan dømme dem på.

  17. Brian Nørskov

    sagde den 9. august 2010 kl. 16:37:

    15.

    “hvis K bare havde forstået at Lene bare skulle have et let minister job og så være den der solgte det andre tænkte ja så ville hun stadig havde været alle tiders succes.”

    Njoew, nu er det jo bare sådan, at udenrigsministeriet – fraset antallet af rejsedage – er et rimeligt “let” ministerjob. I den forstand, at der ikke er nogle store hjemmelige politikområder man skal strikke vanskelige forlig sammen i, man bliver ikke begravet i teknisk svært salgbare sager som i say… Erhvervsministeriet. Der er ikke rigtigt noget specifikt at måle udenrigsministre på, i særdeleshed ikke når det gælder en relativt letvægternation i den sammenhæng, som Danmark. Dertil kommer at man som Udenrigsminister herhjemme stort set kan komme sovende til popularitet, se blot på Per Stig Møller. I Danmark har det jo nærmest været således, at jo flere soldater, der dratter om i diverse væbnede konflikter rundt omkring, jo mere populær er ministeren (sat lidt provokerende på spidsen). Så set fra den synsvinkel burde det jo have været et slamdunk for hende at blive Udenrigsminister.

    Sagen omkring Mallorca rejsen, viser så blot at mod tåber kæmper selv guderne forgæves.

    Men ret beset burde Lene Espersen nok have valgt at degradere sig selv som minister, have givet Erhvervsministeriet som ressort til en anden og “blot” været økonomiminister. Det havde givet mulighed for at blande sig i den hjemlige debat, uden noget krav om stor møde/rejse aktivitet eller mange sager. Jelved viste vejen i den henseende i 90’erne.

    “Hvis det havde kunne lade sig gøre med Connie Hedegaard som formand og Lene som en et hundrede % loyal sælger af politikken så kunne de være blevet det største borgerlige parti.”

    En magtdeling i det Konservative Folkeparti… Ja, det kan jo næsten ikke gå galt. 😀

  18. Jarl Cordua

    sagde den 9. august 2010 kl. 17:20:

    15. Styr på fakta.

    Det er fair nok, at du skoser mig, når jeg selv har været ude med riven i en kommentar, hvor jeg tillod at svare dig. Det skulle jeg måske have ladet være med.

    Men nu var det jo mig selv, der rettede fejlen. Jeg huskede forkert. Det kan ske selv for politiske kommentatorer, bloggere mfl. 🙂

    Bevares der er forskel på at stemme på DKP og være medlem. Om det gør det den store forskel om man er 19 eller 21. Tjah. Jeg synes det ikke, men du er nok uenig. Fred være med det.

    Jeg tror ikke at der er nogen, der forestiller sig at Helle Thorning skal kende skattelovgivningen udenad. Vi er bare mange, der ikke forstår at hun ikke har bragt sine ting i 100 pct. orden før hun begiver sig ud i en lang valgkamp om statsministerposten.

    Dét siger – efter min mening – noget om hvor grundig hun er med sine ting. Men det er jo ikke fordi modparten brillerer, men nu er det Thorning, der vil være “kalif i stedet for kaliffen.” Det stiller nu engang højere krav til disciplinen. Men der ved jeg godt, at jeg taler for døve øren hos sosser som dig.

    Det var denne linje jeg reagerede på:
    “At Sass har lavet en del af det praktiske betyder intet i den sammenhæng.”

    Mig bekendt er der almindelige konsensus om, at Sass er chefstrategen bag S’s succes,alliance med SF mv, men det synes du ikke? Han har bare lavet “en del af det praktiske”.

    Det kan da godt være, at vi skal til at vende bedetæpperne mod Guldborgsund for at kunne følge med i dansk politik fremover 😉

  19. Jarl Cordua

    sagde den 9. august 2010 kl. 17:26:

    12. Jeg er enig i, at der er forskel på situationen i halvfemserne og 00’erne, når det gælder forhandlingsspillet.

    Det er fair at sige, at Helle Thorning ikke rigtigt er blevet prøvet i forhandlingsspillet, fordi VKO i mange tilfælde har holdt oppositionen ude.

    Men det ændrer jo ikke på, at hun dermed ikke rigtig er blevet målt og vejet som forhandler i de økonomiske forlig – måske lige bortset fra Velfærdsforliget.

    Jeg synes ikke, at Thorning på nogen måde fremstår som nogen “talnørd” for nu at sige det mildt. Det står i modsætning til Lykketoft og Nyrup, som bestemt havde styr på nationaløkonomi. Det er en af de mange grunde til, at jeg ikke er tryg ved, at hun en dag bliver sat i spidsen for at lede landet.

  20. L. Rasmussen

    sagde den 9. august 2010 kl. 17:40:

    19

    Out of curiosity: skal man være “talnørd” for at kandidere til statsministerposten? Uddannelsesmæssigt er Nyrup og Lykketoft begge cand.polit., Thorning er scient.pol. – vel ikke så langt fra, at det gør noget. Fogh er cand.oecon., mens de to øvrige seneste statsministre LØkke og Schlüter begge er cand.jur., der trods alt er et stykke vej fra de økonomisk-politiske kandidatgrader.

  21. Jarl Cordua

    sagde den 9. august 2010 kl. 17:50:

    20 Nej, vel skal man ikke være talnørd, men taget i betragtning af at landets aktuelle problemer/udfordringer er økonomiske, så er det nok ingen skade til, at man forstår økonomi og har styr på feltet. Nyrup, Fogh og Lykketoft er alle økonomer og var før de blev statsministre enten politikere og/eller arbejdede som økonomer i mange år.

    Løkke har haft økonomisk ansvar som minister og amtsborgmester i 13 år. Så han har bevist, at han styr på sagsområdet.

    Schlüter var i 20 år MF, drev advokatforretning, viceborgmester mv. før han blev statsminister.

    Thorning er efter min mening særdeles tynd i kortene på området. Men det er næppe noget vælgerne interesser sig for.

  22. Jarl Cordua

    sagde den 9. august 2010 kl. 18:33:

    Her er i øvrigt en interessant analyse vedr. Thorning/Kinnock-ægteparret og deres skattesag.

    http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/moellestenen-om-socialdemokraternes-hals

  23. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 9. august 2010 kl. 19:17:

    Jarl

    Ikke Guldborgsund men Møn 🙂

  24. Ole

    sagde den 9. august 2010 kl. 19:40:

    Helle er rigtig dygtig til privat økonomi hun beriger altid sig selv – undrager sig beskatning fra 2004 og frem, trækker maksimalt på velfærdskontoen, får partiet til at betale revisoren og først indleverer selvangivelse efter hun i ugevis er revset i alle medier – jo Helle er god til egen økonomi.

    Desværre har Helle været endnu mere sjusket med sin økonomiske plan, som på ingen måde har nogen substans og vil medfører massiv gældsættelse af Danmark og totalt tab af konkurrenceevne.

    Så i mine øjne er Helle en hykler der sjusker, tusker og fusker, hun er dermed på ingen måde egnet til at være statsminister og har ingen af de kvaliteter man skal have – endvidere har hun aldrig fastholdt et politisk standpunkt en hel sæson.

  25. Gunnar Langemark

    sagde den 10. august 2010 kl. 17:08:

    Man skal ikke for enhver pris være myreflittig og gå til møder for at blive set.

    Det er som at gå rundt på gangene på sin arbejdsplads – med en stak papirer i hånden – for at se flittig ud.

    Man skal løse sin opgave så godt man kan. Det kræver nok også lidt tid til fordybelse og refleksion.

    Søren Pind skriver et godt blogindlæg om det i dag.

  26. Rasmus Kristensen

    sagde den 10. august 2010 kl. 21:49:

    @Gunnar Langemark

    Nej, om en politiker er dygtig kan folket sjældent se, for det er noget der foregår på møder og forhandlinger som kun få har adgang til. Men som medierne er i dag betyder image bare alt for hvordan man fremstår som politiker, og hvor mange stemmer man kan få.

    Lene Espersen burde som den drevne politiker hun er kunne se at hun skulle tage til det EU-møde, også selvom det ikke er vigtigt og Per Stig ofte ikke tog til det. Den situation lignede den pinlige med Arctic Five udadtil, og satirikerne har kaldt hende “Ferieministeren”.

    I den bedste af alle verdener blev hun bedømt på kvalifikationer alene, men langt hovedparten af os stemmeberettigede kan kun dømme Lene Espersen på det image hun har i medierne. Og det image er at hun ikke tager jobbet særlig seriøst og hvis hun skal ændre det skal hun vise sig fra en særlig arbejdsom side.

    Jeg er sådan set enig med Søren Pind i hans pointe, og tak for henvisningen. Men når en politikers image betyder alt for stemmetilslutning og dermed indflydelse, er det ikke bare en ligegyldighed. Måske er det bare for at blive set og hørt. Ja, men det er meget vigtigt for en politker at blive set og hørt.

  27. Gunnar Langemark

    sagde den 11. august 2010 kl. 08:57:

    @Rasmus K
    Jeg er meget enig med dig. Men jeg reagerer på, at man nu begynder at tælle mødefrekvens hos tidligere udenrigsministre.
    Det er meningsløst.
    At Lene E håndterer sin situation amatøragtigt – er der vist ikke mange der vil modsige.
    Hendes situation burde – sagligt set – have været ret ufarlig.
    Modsat HTS.

  28. Morten Dreyer

    sagde den 11. august 2010 kl. 09:57:

    @ Thomas Haugaard Jensen i pkt. 15 :
    “Du startede med at påstå at hun havde været fuldgyldigt medlem af DKP du henviser så til en kilde og sige at hun stemte DKP som 21 årig og når man så læser kilden så fremgår det at der refereres til en artikel i Berlingske hvor man kun kan se en løsreven linie hvor Helle åbenbart citeres for at have sagt at hun måske som 19 årig en enkelt gang stemte på DKP til et kommunal valg.

    Når du nu var inden på http://www.uriasposten.net kunne du jo også de et sjovt billede.

    Her kunne man se en 22-årig Helle Thorning indhyldet i et partisantørklæde gik i spidsen for et kommunist optog, bærende på en af deres bannere.

    At deltage i et sådan arrangement står vel lidt over din bemærkning ?

  29. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 11. august 2010 kl. 10:46:

    28

    Jeg ved ikke hvor gammel du er men alle der ikke var medlem af KU kunne finde på at gå gå med et sådanne tørklæde.

    Lars Løkke var jo på samme tidspunkt i Afghanistan iført et tilsvarende tørklæde og AK47 eller var det kalashnikov og overrække VU penge til de ædle Taleban krigere .

    Hvad angår fredsdemonstrationer for 25 år siden ja så deltog alle og med alle mener jeg alle. Angsten for atomkrig var, og med god grund, hos mange væsentlig større end angsten i dag for terror. Derfor kunne man i en sådanne demonstration også møde traditionelt borgerlige vælgere.

  30. Jarl Cordua

    sagde den 11. august 2010 kl. 11:06:

    10. Nu gik jeg faktisk også med Arafat-tørklæde da jeg var 12-13 år og helt uvidende om konflikten mellem israelere og palæstinensere. Det var vist mode lige omkring 1980.

    Men at påstå, som du gør her, at ALLE rendte rundt til fredsdemonstrationer er forkert. Ja det er faktisk rent sludder og vrøvl.

    Jeg gik ikke til demonstrationer, og jeg kender ikke nogen, der gjorde. Bortset fra kommunisterne, som arrangerede demonstrationerne og så en masse flæbende fredshippier i de større byer med baggrund på Venstrefløjen til og med Det Radikale Venstre. Almindelige borgerlige mennesker – the silent majority – gjorde i hvert fald ikke.

    For de kunne nemlig godt gennemskue, at atommodstand i vest mod dobbeltbeslutningen – selvom ingen bryder sig om at have atomrakette stående i ens egen baghave – var ensbetydende med at gå Moskvas ærinde.

    Desværre var der i firserne som bekendt et sikkerhedspolitisk flertal, som med socialdemokraten Lasse Budtz (Basse Ludtz.. Ankers blinde førerhund og uofficiel kandidat til Lenin-ordenen) i spidsen sjakrede med nationens sikkerhedspolitik og NATO-medlemskab til at bedrive indenrigspolitik mod firkløverregeringen for at få den til at gå af. Din partifælle Henrik Sass Larsen er i øvrigt blandt de mange sosser, som siden hen har erkendt, at det ikke var partiets stolteste stund.

    I øvrigt sender jeg jævnligt en tanke til den måske største socialdemokrat i nyere tid, daværende forbundskansler Helmuth Schmidt, som imod sit eget parti, sin egen politiske fremtid gjorde det eneste rigtige og stod fast på sin tilslutning til NATOs dobbeltbeslutning om at opstille Pershing II-raketter i Vesteuropa som modsvar på WAPAs opstilling af SS20-raketterne i øst.

    Han er en hædersmand af de store.

  31. Jan Christensen

    sagde den 11. august 2010 kl. 11:59:

    M.h.t. Helle Thorning-Schmidts kommunistiske fortid, så kan man læse følgende på Uriasposten, der refererer forskellige kilder:

    “Allerede på rusturen havde Helle Thorning-Schmidt mødt en ung mand'¦ Da Helle Thorning året efter selv blev rusvært for det næste hold, inviterede hun Kresten Schultz ind for at fortælle de nye studerende om livet på studiet'¦ Politisk var de ikke helt på linje. Kresten Schultz Jørgensen var socialdemokrat, mens Helle Thorning-Schmidt abonnerede på den kommunistiske partiavis Land & Folk.

    “Men hun var jo på ingen måde skolet, som nogle af de ældre var. Der var ikke noget betonkommunist over hende, og man fornemmede, at hun var bevægelig. Med tiden ændrede hun sig og blev mere for samfundet”, siger Kresten Schultz Jørgensen. Samtidig var Helle Thorning-Schmidt ikke mere revolutionær, end at hun kunne begå sig i de pænere hjem.” (Ibid. S. 27f)

    “Ligesom sin storesøster Hanne var Helle Thorning-Schmidt på det tidspunkt glødende kommunist og holdt avisen Land og Folk.” (relateret til 1987-1990; Fyens Stiftstidende, 17/4-05: Helle Thorning-Schmidt mod alle odds)

    Helle Thorning-Schmidt lærte Kresten Schultz Jørgensen at kende i efteråret 1988, da hun var næsten 22 år gammel og altså “glødende kommunist” og abonnent på “Land & Folk”. Schultz Jørgensen udtaler så, at hun “med tiden ændrede sig og blev mere for samfundet”. Det siger vist alt.

    I øvrigt har jeg ikke set nogen dokumentation noget som helst sted for, at Thorning-Schmidt ophørte med at være kommunist umiddelbart efter Murens Fald. Det fremgår kun, at hun meldte sig ind hos Socialdemokraterne i 1992.

  32. Henrik

    sagde den 11. august 2010 kl. 17:04:

    Nu ser jeg at der er flere (selv Jarl!!!) der henviser til den der meget lødige artikel fra Uriasposten, der bl.a.siger

    “Det er logisk at slutte, at Helle Thorning-Schmidt stemte på Venstresocialisterne (VS) ved folketingsvalgene i 1984 og/eller 1987.”

    Altså HTS var 17 år ved valget i Januar 1984, så selvom jeg har set flere mene at der er specielle regler for hende, så tror jeg ikke at stemmeret som 17 årig er indbefattet!!!

  33. Jan Christensen

    sagde den 11. august 2010 kl. 17:31:

    32, det har du selvfølgelig ret i, men ellers kan man ikke beskylde Kim Møller og Uriasposten for at manipulere med fakta og kildemateriale. Som islam-/indvandringskritiker er han selvfølgelig helt klar over, at hans modstandere som glubske hunde sidder og venter på den mindste fejl fra hans side. Kim Møller er en ordentlig og redelig blogger, som mange andre i blogosfæren kunne lære af på netop de områder.

    M.h.t. Helle Thorning-Schmidt, er de ubestridte fakta, at hun med absolut sikkerhed var kommunist og abonnent på Land & Folk i efteråret 1988. Det ændrede sig formentlig ikke frem til Murens Fald og måske endda længe derefter, men det står hen indtil videre hen i det uvisse.

  34. Jarl Cordua

    sagde den 11. august 2010 kl. 18:49:

    32. Kilden er jo ikke uriasposten.net , men Berlingske Tidende mfl. via samme.

    Fordi én ting er ukorrekt i den artikel, så behøver resten vel ikke at være forkert? Thorning benægter jo ikke at hun har stemt på DKP.

    Men skal jeg være helt ærligt, så tror jeg ikke rigtig på at vælgerne går op i om hun stemte på DKP, VS eller noget andet da hun var 19 år.

    Men i mine øjne, så lader det ikke til, at hendes politiske vurderingsevne er medfødt, siden at hun kan finde på stemme på DKP i 1987 til et kommunalvalg. (Der var så ikke kommunalvalg, men folketingsvalg det år…) eller i 1985 (hvor der var kommunalvalg). Men diskvalificerer det hende? Nej, selvfølgelig ikke.

  35. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 11. august 2010 kl. 20:59:

    Jarl

    Hvad er mest kriminaliserende, at måske have stemt på DKP til et kommunalvalg som 19 årig eller som ældre og mere moden at lave en længer varende politisk aktion at ved at stå bag indsamling og overgivelse at penge til Taleban (de var ikke just mere progressive dengang)

    Hvis det giver plus i karakter bogen at man ikke flytter sig politisk fra man er 19 og så 20 år frem er sku en noget særpræget værdi måler vil jeg mene.

    Vil da håbe at min egen 19 årige søn bliver politisk mere moden hen af vejen.

    Personligt har jeg da stemt både SF og B før jeg fattede hvad det hele gik ud på.

  36. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 11. august 2010 kl. 21:05:

    31

    Din egen brug af kilder fortæller en del om din evne til at bedømme andres………

  37. Jarl Cordua

    sagde den 11. august 2010 kl. 21:12:

    35. Hold nu op. Løkke har da intet problem. Taliban var jo ikke “opfundet” dengang, da var det jo russerne, der var modstanderen. Pengene gik de ikke til en skole? Og der var da ingen af partierne bortset fra DKP, der mente at støtte til frihedskæmperne var fornuftigt.

  38. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 11. august 2010 kl. 21:28:

    30

    At du ikke gik til fredsdemonstrationer på Bornholm siger vist ikke så meget 🙂

    Det jeg skrev var vist ikke at alle gik til fredsdemonstrationer men at alle slags mennesker gjorde det og at demonstrations kulturen er et storby fænomen er jo gamle nyheder.

    Fodnote politikken, dobbeltbeslutning, 60érnes fredsbevægelse kontra firsernes, terror balancens vanvittige logik som større iagttagere fra dengang end Sass har undsagt (blandt andet Mcnamara) alle disse ting diskutere jeg gerne og længe men at gøre det i en tråd der starter med Per Stigs møde frekvens er ikke relevant nok for mig.

    Diskussionen kunne også være mere lærerig end diskussion om ministres arbejdsmoral og jeg stiller gerne op og har på de områder også noget mere at komme med.

    Nu jeg omtaler moral så har du forhåbentlig læst Kastrup fra i dag og den artikel han henviser til i weekend avisen.

    Pointen om at at Danske vælgere i dag ville have valgt Hitler fremfor Churchill og Roosevelt er da ganske tankevækkende samt tesen om at vores debat niveau er det samme som i middelalderen hvor det skriftlige sprog ikke indgik.

  39. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 11. august 2010 kl. 22:29:

    Jarl

    det var det fuldkommen samme slags Talibaner dengang som nu med samme kvinde syn som nu.

    Jeg er ganske enig med dig i at Lars Løkke ikke har et problem fordi også han har naturligvis lov til at agere ungt og naivt.

  40. Rasmus Kristensen

    sagde den 11. august 2010 kl. 22:46:

    38

    “Pointen om at at Danske vælgere i dag ville have valgt Hitler fremfor Churchill og Roosevelt er da ganske tankevækkende samt tesen om at vores debat niveau er det samme som i middelalderen hvor det skriftlige sprog ikke indgik.”

    Det lød så spændende at jeg ilede ind på Kastrups blog. Så tænkte jeg om vi overhovedet har læst samme indlæg.

    Han nævner Jan Lindhardt der synes vi har fået moralbegreber ind i debatten der minder om middelalderen, jeg ser ikke noget om at vores debatniveau er sunket til hvad det var dengang.

    Og at vi ville vælge Hitler frem for Roosevelt og Churchill? Undskyld, men jeg ser det som at han nævner en vittighed. Hvis vi ikke vidste andet om en person end at han havde et alkoholproblem, og vi ikke vidste andet om en anden, end at han ikke havde et alkoholproblem, ville vi da vælge sidstnævnte til en ansvarlig stilling. Hvordan kan du læse det som om danskerne ville vælge en nazist frem for to demokrater?

    Som jeg læser Kastrup synes han vi går for meget op i småting, og at medierne måske skulle tage sig lidt mere sammen og skrive om hvad de vil politisk og erkende at mennesker begår fejl. Den pointe giver jeg ham sådan set ret i, og synes han sætter fint på spidsen.

    Nu er det bare sådan at vi i en årrække har haft politkere der ville virke så midtersøgende som muligt og ikke skulle skræmme nogen væk. Når det lignede de ville gennemføre det samme er det klart at personerne får mere betydning i debatten. Samt at medievirkeligheden som den er i dag, kræver personer med gennemslagskraft og 24/7 medier som nettet og TV2 News gerne vil have mange nyheder, og mange nyheder er jo ikke ensbetydende med bedre nyheder (snarere tværtimod). Og måske er medierne blevet mere sultne fordi Fogh fremstod som uplettet.

  41. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 12. august 2010 kl. 13:40:

    40

    Jan Lindhardts pointe at i middelalderen var kilden til debat det talte ord og billeder og at disse to ikke er lige så velegnede som det skrevne til at formidle komplekse problemstillinger.

    Dette giver sig så udtryk i at vi blandt andet har en der blev Cavlingpris vinder på at afdække ulovlighederne i Beskæftigelses ministeriet som havde afsat en minister i en mindretals regering.

    Sagen var faktisk langt større end Foghs minister sag som skatte minister.

    Vi drøfter heller ikke den milliard som Løkke gav for meget til privat hospitaler nej vi diskutere et møde i Kabul hvor Lene ikke dukkede op, selvom ingen af os har forudsætninger for at forstå noget om vigtigheden.

    Vi diskutere en måske skattesag hos en ægtefælle til en fremtrædende politiker.

    Ting der kan formidles via tegninger, billeder og det talte ord ligesom i middelalderen.

    Hvad angår sammenligningen mellem Roosewelt, Churchill og Hitlers personlige forhold ja så kan jeg ikke se at sammenligningen ikke holder.

    Selv dengang var kære Adolf jo også yderst afholdt i brede kredse hos de borgerlige her til lands fordi det netop var en mand med orden i sagerne.

  42. Ole Ryborg

    sagde den 12. august 2010 kl. 18:50:

    @1 (Rasmus). Idéen om at kortlægge Per Stig Møller er helt min egen. Mandag Morgen holder altid lukket i juli, så mens EU-afbudet kørte i de øvrige medier, var redaktionen helt enkelt på sommerferie. Ved feriens afslutning ringede chefredaktøren. Han ville skrive noget om mediernes dækning af Lene Espersen og ville så høre min mening om, hvor alvorlig afbudet til juli-mødet var.
    Jeg svarede, at det jo var velkendt i Bruxelles, at Per Stig Møller ofte udeblev fra EU-møder. At jeg personligt anser den slags afbud som dumt, hvis ambitionen er, at være en spiller på EU-scenen som har indflydelse. Men at nationen tidligere har overlevet mindre arbejdsomme ministre og nok også vil gøre det i fremtiden.
    Chefredaktøren spurgte, om man kunne måle præcist, hvor mange møder og drøftelser Per Stig Møller var udeblevet fra.
    Javist svarede jeg – men det er lidt af et gravearbejde. Og så gik vi ellers i gang.
    I øvrigt har jeg svært ved at se, at det skulle hjælpe Lene Espersen, at Per Stig Møller OGSÃ… meldte afbud til EU-møder.

    @13&14. Iøvrigt morsomt at se Mandag Morgen beskrevet som en “lyserød pamflet”, hvor “listen af ambitiøse ung-radikale og ung-sf ´ere der skriver og analyserer er alenlang.”
    I skulle måske prøve at læse Mandag Morgen engang 🙂
    I øvrigt er gennemsnitsalderen på redaktionen over 40 🙂

Bottom border