En syngende lussing til partiledelsen, Villy Søvndal og hans chefspindoktor og håndplukkede næstformand i partiet Thor Möger Pedersen.
Det må være konklusionen efter, at SFs medlemmer i Københavns Omegns storkreds ved en urafstemning vragede Möger. Resultatet, der blev offentligjort lørdag, viste, at han kun er folketingskandidat nr. 4 på SFs opstillingsliste og dermed ikke blandt de øverste tre kandidater, der kan være næsten sikre på at blive folketingsmedlemmer. Det sker, fordi SF fastholder det “gammelkommunistiske” system med partiliste, hvor medlemmernes mening vejrer tungere end vælgernes afgivne personlige stemmer.
Forud var afstemningen skæmmet af beskyldninger mod Thor Möger for ureglementeret at have tiltusket sig medlemslister med adresser, men partiets næstformand blev imidlertid frikendt af partisekretæren, der havde undersøgt sagen og ikke havde fundet nogle beviser for påstanden.
Thor Möger er kun i midten af tyverne, men har allerede høstet stor ære for SFs fremgang. Han er blandt SFs mindst tre særdeles aktive spindoktorer på Christiansborg og har især fået æren for partiets strategi, hvor SF mere eller mindre har kopieret Venstre, blevet mere midtsøgende og blandt andet har renonceret på modstanden mod den hårde indvandrerpolitik.
Men at være populær hos partiledelsen er ikke helt det samme som at være elsket og æret af græsrødderne. Her ser man Möger som eksponent for alt det smarte, kalkulerede og spindoktoragtige i moderne politik, som SF indtil for få år siden forsagede som pesten. Disse elementer indgår i øvrigt stadigvæk ikke i mange SFeres selvforståelse, og for dem er Thor Möger simpelthen personificeringen af alt det, de ikke bryder sig om ved nutidens politik.
Bevares. Thor Möger burde nok have problemer med at slå en gammel veteran som Holger K. Nielsen, der har været valgt og opstillet i Københavns amt i 30 år, men hvem er Bilal Ineksi? Han skulle være 2. viceborgmester i Brøndby. SF forklarer hans valg som nr. 2 med, at de har fået mange nye medlemmer med indvandrerbaggrund, men alligevel? Venstrefløjens kandidat veteranen Pernille Frahm, som længe er blevet identificeret som modstander af 'SFs højredrejning' blev således nr. 3.
Læs stemmetallene hos David Garby.
Det er i øvrigt ikke første gang at SF-medlemmer har givet Villy Søvndal en huskekage. For to år siden forsøgte SF-toppen at få placeret Anne Baastrup som ny overborgmester i København i stedet for Bo Asmus Kjeldgaard. Men Baastrups kampagne kom aldrig rigtigt op at flyve – måske fordi spindoktorerene på Christiansborg ikke rigtig tog opgaven alvorligt. I hvert fald vandt Kjeldgaard akkurat lige på målstregen, og Søvndal blev ydmyget. I kampagnen for Kjeldgaards kandidatur indgik der elementer af protest fra græsrødder mod Søvndals tiltagende topstyring af partiet, der indtil videre er kulmineret med, at SFs hovedbestyrelses tidligere direkte indflydelse på den førte politik på Christiansborg for et par år siden blevet afviklet.
Thor Möger skal dog ikke tage nederlaget så tungt. Han er jo en ung mand, og der skal såmænd nok komme flere muligheder for at komme i Folketinget.
14 kommentarer til “SF-medlemmer giver Søvndal en huskekage”
Resultatet kunne jo være, at Socialistisk Folkepartis politik grundlæggende er forskellig fra Villy Søvndals.
Bevares, han kan lære sine vitser udenad og serverer dem med elan. Så han sælger billetter.
Mn at tro at han får indflydelse på politikken er der et stykke vej.
Vi har lige set det med 24-årsreglen. På papiret støtter partiet reglen 100 %, men alligevel går kendte medlemmer rundt og fastslår, at det er rent spin. Reglen laves om, så snart magten er opnået.
Mon ikke der er lidt psykologi i dette her?
Partimedlemmer (og tildels også vælgere) har det med at at stemme på “sikre kort”., og Thor Möger er muligvis en effektiv spindoktor, men han er også en vårhare, og det er ikke just opskriften på en folkekær politiker.
Og når han så stiller op i enkreds, hvor han er ret sikker på ikke at kunne slå tre af fire, så har han jo heller ikke gjort det nemt for sig selv.
Du spørger med god ret, hvem dælen Bilal Inekci er?
Jeg kan se på SFs hjemmeside, at han har siddet i Ishøjs kommunalbestyrelse siden 1990.
http://www.sf.dk/default.aspx?site=brondby&func=article.view&topmenuID=42876&id=42975
Så han er altså den eneste af “Top 4” på listen, som kommer fra Vestegnen, hvor der bor MANGE vælgere. (og, må man formode, partimedlemmer).
Mon ikke der er lidt psykologi i dette her?
Partimedlemmer (og tildels også vælgere) har det med at at stemme på “sikre kort”., og Thor Möger er muligvis en effektiv spindoktor, men han er også en vårhare, og det er ikke just opskriften på en folkekær politiker.
Og når han så stiller op i en kreds, hvor han er ret sikker på ikke at kunne slå tre af fire, så har han heller ikke gjort det nemt for sig selv.
Du spørger med god ret, hvem dælen Bilal Inekci er?
Jeg kan se på SFs hjemmeside, at han har siddet i Ishøjs kommunalbestyrelse de sidste 20 år.
http://www.sf.dk/default.aspx?site=brondby&func=article.view&topmenuID=42876&id=42975
Så han er altså den eneste af “Top 4” på listen, som kommer fra Vestegnen, hvor der bor MANGE vælgere. (og, må man formode, partimedlemmer).
1.
Det er ikke en helt korrekt udlægning. I det fælles S-SF udspil om integration (Plads til alle der vil), står:
“Det er en kendt sag, at SF ikke er enige i 24-årsregel og tilknytningskrav. Det er en ligeså kendt sag, at SF ikke har stillet ultimative krav i forbindelse med skabelsen af en politisk platform for et nyt flertal. Vi har derfor ikke villet lade denne uenighed spærre for en integrationsreform til gavn for Danmark.”
Den holdning er partiledelse og græsrødder vist nogenlunde enige om – i hvert fald for den kommende valgperiode.
Det virker som om Villy Søvndals projekt med at gøre SF til et ‘stuerent’ parti er ved at smuldre. Den påståede økonomiske ansvarlighed, som skulle fjerne partiets image som nogle der øsnsker at bruge BNP to gange, gik virkelig fløjten her ved sidste uges sommer-møde, hvor SF holdt traditionerne i hævd, og forlangte en masse nye milliarder til offentligt forbrug.
Samtidig løber SF-Folketingsmedlemmer rundt og underhodler alt og alle med, at SF på ingen måde støtter en ‘stram’ udlændingepolitik. Det er ifølge disse medlemmer kun noget ledelsen siger på skrømt. Retspolitkken er de også begyndt at slække på igen med den gamle traver om “forbyggelse fremfor straf”. Partiet kom med i forsvarsforliget, og Holger K meldte ud, at SF nu støttede indsatsen i Afghanistan. Men de position har man for længst forladt, og gået tilbage til den gamle urealistiske snak om “tropperne øjeblikkeligt ud og flere penge til genopbygning”.
Er SF ikke reelt tilbage på de gamle venstrefløjs-positioner som de var før Søvndal/Sohn rykkede det ind mod midten??
Thor Möger har nu heller ikke gjort det let for sig selv.
Som Jarl Cordua korrekt påpeger, er det svært at slå veteraner som Holger K. Nielsen og Pernille Frahm.
Men hvem fanden er Bilal Inekci? Ja.. han er ingen berømthed, men prøv at læse om ham her:
http://www.sf.dk/default.aspx?site=brondby&func=article.view&topmenuID=42876&id=42975
Det fremgår, at han har siddet 20 år i kommunalbestyrelsen i Ishøj, hvor han også er 1. viceborgmester.
Den slags giver stemmer i lokalområdet!
Se bare den landspolitisk ukendte Orla Hav (S), som kom erobrede en fjerdeplads på personlige stemmetal ved Folketingsvalget, i øvrigt foran Lene Espersen!. Det var hans amtsborgmestertid i Nordjylland, som blev afregnet ved kasse 1.
Thor Möger har muligvis gjort det godt som spindoktor for Villy Søvndal, men da det kom til stykket, har SFs medlemmer altså valgt mere sikre kort.
Fuldstændig som da de genopstillede Bo Asmus Kjeldgaard i København i stedet for at tage Anne Baastrup, som vel må formodes at have større vælgertække end Kjeldgaard.
Der er vist ingen tvivl om, at Søvndal er endog meget hårdt ramt af Helle Thornings skatte- og privatskolesag.
Vi skal ikke langt tilbage i tiden, før de fleste SF-ere ville have ristet Thorning over en sagte ild.
Hun repræsenterer vel efterhånden alt det SF-ere traditionelt ville kæmpe imod.
Jeg har ikke noget førstehåndskendskab til de indre dynamikker i SF ´s partiforeninger – men kunne man tænke sig at det gode valg til B. Ineksi også kunne ses som de meniges måde at sige, hvordan de har det med SF ´s udlændingepolitik pt? Dvs at man støtter en indvandrer, nårsomhelst der er en chance til det.
@ Thomas
“Dvs at man støtter en indvandrer, nårsomhelst der er en chance til det.”
Antyder du at de menige SF’erne er racister ?
Heldig at partitopfolkene forsøger at få dem væk fra et så usselt menneskesyn.
Nej, vent; “SF forklarer hans valg som nr. 2 med, at de har fået mange nye medlemmer med indvandrerbaggrund,”
Racisme er åbenbart et centralt kriterie for hele partiet.
Tankevækkende.
Angående Thor Möger. Tjaa, ingen plads i folketinget i denne omgang. Men det kommer nok; han har satset stort på at gøre politiker-karriere, så det skal nok lykkedes. Det er måde hvorpå han kan give noget tilbage til samfundet.
Nu kan han endda – og det vil jo være en undtagelse fra reglen for unge SF’ere – få lidt erfaring fra “det virkelige” liv. Mon ikke der er et solidt ben at gnave som konsulent hos LO, i partiet, Mellemfolkeligt samvirke eller lignende ikke-produktive erhverv.
6. Hvorfor dog det? Han får jo løn som næstformand for SF og har derudover i lang tid været ansat af partiet.
LO det er kun for sosser og hos MS har de jo allerede en SF’er som formand. Så hvorfor dog bruge tid på det? Og hvis S-SF kommer i regering efter næste valg, så burder der da være endnu flere muligheder.
Det kan godt blive et langt år til næste valg for SF.
Der er meget der tyder på at understrømmen får sværere og sværere ved at tie stille. Der er mange i SF folketings gruppe, der bobler af moralisme, der desværre har den uheldige side, at det altsammen koster mange penge.
Hvis det ikke var lidt for risikabelt kunne det være spændende at følge, hvad der ville ske, hvis de kom i regering.
Der er vist en smule overfortolkning på spil her. Holger K og Frahm er begge nuværende medlemmer af Folketinget. Ineksi har et massivt netværk bag sig og har mobiliseret mange med indvandrerbaggrund ind i SF (læg mærke til at han slår Frahm med over 100 stemmer). På trods af Thor Mögers status som næstformand i partiet, er han stadig forholdsvis ukendt ude blandt de menige medlemmer – så han har haft oddsene imod sig fra starten.
Kan det i det hele taget ikke være lige meget hvad der sker i SF. De har jo ingen politik;
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2152820.ece
@ 10
Den har længet heddet Fair Opløsning.