De var der alle sammen. Bøsseaktivisterne. Bedstemødre for fred. De i amerikansk sammenhæng venstreorienterede såkaldt “liberale” østkystamerikanere som holder af standupkomikeren Jon Stewart og hans 'onde' tvilling Stephen Colbert. Den lille danske delegation af sosser, radikale, en enkelt konservativ og liberale dukkede lørdag lidt før middag op på 'The National Mall' i Washington foran Capitol Hill med kongresbygningen i baggrunden for at deltage i TV-begivenheden 'Rally to restore sanity'. Der var folkefest i luften, som dog i USA afvikles på en langt mere civiliseret måde end vi er vant til hjemme i lille Danmark. 150-200.000 mennesker brugte små tre timer til en kombineret rockkoncert og standupshow med den i amerikanske liberale kredse på østkysten – og derhjemme – populære TV-personlighed.
Jeg har vist aldrig været til et “folkeligt” arrangement, uden at fadøllet er flydt i stride strømme, at man trampede løs på ødelagte plastickrus og at hashtågerne føg én om næsen. Dette kun nævnt rent konstaterende. Men det siger noget om engagementet hos de mange amerikanere, som af ren og sker aktivisme deltog i begivenheden, at arrangementet blev afviklet helt uden at man så noget åbenlyst brug af diverse stimulanser. (De var heller ikke tilgængelige). Mit indtryk var derfor, at de først og fremmest var der, fordi det BETØD noget for dem. De var der for at protestere mod alt det de nu – hver især – var imod og mente var forkert!
Derfor skal man ikke foregøgle andet end, at der næppe deltog ret mange andre end venstreorienterede demokrater med trang til at møde op på The Mall på denne fantastisk solbeskinnede efterårsdag med blå himmel og uden at en vind i øvrigt rørte sig.
Det BLEV en fortræffelig eftermiddag bl.a. i selskab med den genopståede Cat Stevens, som i dag hedder 'Yusuf Islam' og gav et af de gode gamle numre. Sammen med en kendt tårnhøj muslimsk basketballspiller inkarnerede Stevens de gode muslimer, der hverken sprænger bomber eller kaprer fly med henblik på at udøve islamistisk terrorisme.
Det var kort sagt 'peace, love and harmony'. Tolerance. Frihed til forskellighed. Et budskab som de fleste mennesker velsagtens kun kan skrive under på. Blandt deltagerne var blandt andet USA’s 3. præsident Thomas Jefferson, som i dagens anledning var steget op af sin grav får at gå 'til demo'. Som liberal og borgerlig følte jeg mig på ingen måde fremmedgjort over at stå der. At så flere af deltagerne benyttede lejligheden til at promovere demokratiske kandidater, slå et slag for bøssers rettigheder, fredsbevægelsen og meget andet. Det føler nok med. Det tog jeg som en oplevelse.
Der hvor jeg stod så kunne man betragte aktivisternes skilte, som udtrykte alt muligt. Fra det politiske: 'Democracy is not an auction', 'Tax me', 'œEmmigration reform now' og 'We the people '“ not we the corporations! Over det absurde; 'œ This is a sign' eller 'œPluto is a planet'. Til det mere inderlige bekymrende: 'œ Stop screaming', 'No name calling' og 'œHate Hurts!'.
Så var der mere universelle budskaber om mere tolerance: 'Homosexuals are gay (!)' til 'I respect your right to be wrong' og afstandtagen til dæmoniseringen af muslimer i form af spøjse slagord som 'jumprobe with a muslim' (sjip med en muslim!) og frygten for andre subkulturer som ' 'I am a pothead are you scared?'.
Jon Stewart og hans hold havde fra starten insisteret på, at 'Rally to restore sanity' IKKE var et politisk møde. Og det lykkedes stort set – til nogens fortrydelse '“ at holde balancen.
Stewarts budskab var ikke bare at skælde ud på de højreorienterede medier som Fox News og republikanerne for at dæmonisere liberale politikere og Obama for at være socialister og for at skade Amerika for deres påståede mangel på patriotisme. Kritikken var faktisk også rettet mod liberale kommentatorer for på samme måde at sætte republikanere i bås som racister og chauvinister. Selvom at Stewart var uenig med republikanerne så hadede de trods alt ikke deres medmennesker som de var uenige med på en sådan måde, at de derved fortjente at blive kaldt racister og deslige.
Det var nu ikke alle deltagerne, der delte den opfattelse. Denne blogger så skilte med slagord som 'Fox News '“ fear and biased' og det sarkastisk-obskøne: 'œI masturbate to Christine O’Donnel' (en markant Teaparty-politiker)
Stewart mente således '“ lidt naivt må man nok erkende '“ at politikerne i stedet for at bekæmpe hinanden i medierne og i kongressen i stedet skulle lade sig inspirere af almindelige amerikanere, som i dagligdagen '“ på trods af store religiøse, racemæssige og politiske forskelle faktisk tog et stort hensyn til hinanden og samarbejdede med at holde landet i gang. Hver dag.
Så selv om der var meget kærlighed i luften blandt de liberale denne lørdag, og at Jon Stewart har én pointe i, at det nok var meget velgørende for den politiske debat, hvis man undlod at dæmonisere hinanden som man vitterligt gør i medierne i et omfang vi endnu ikke rigtigt kender, så er det næppe noget, der flytter ret meget i den store sammenhæng endsige får nogensomhelst betydning for udfaldet af Midtvejsvalget på tirsdag.
Søndag aften er det halloween, og det går folk mildest talt mere op i. Mens jeg skriver disse linjer er Halloween-festerne lørdag godt i gang, hvor voksne mennesker over hele Washington i et absurd, men ganske festligt sceneri er udklædt som bloddryppende horrorfigurer, superhelte, alfe, feer og trolde og meget andet.
Og DET er en festlig upolitisk begivenhed, der rent faktisk samler amerikanerne på tværs af alle mulige skel langt LANGT mere end et rally med Jon Stewart.
9 kommentarer til “Kærlighed, fred og harmoni med Jon Stewart”
Inden vi når den uhyggelige sump af en bund, som amerikanerne er havnet i – bør vi nok selv gøre en indsats for at undgå at havne det sted, her i landet.
Så for et par dage siden filmen “Idiocracy” – og den var lidt skræmmende på en spøjs måde.
Det som skræmmer mig mest, er at de mennesker vi normalt ville betragte som intelligente – opfører sig skrigende ubegavet i deres ubeherskede had til visse politiske modstandere. Jeg har fx heller ikke så meget til overs for en del af DFs politik – men jeg er overbevist om at den dér voldsomme rituelle “stammeadfærd” man ser på venstrefløjen – hvor der dårligt kan skrives én komplet sætning om DF uden også at bruge ord som “nazi” og “fascistisk” – faktisk har en ret uheldig virkning, idet argumenterne drukner i had, og derfor mister virkning.
Det er klart at hyleriet mest har til formål at forstærke sammenholdet blandt de i forvejen “frelste” – men det burde de kunne gøre uden at forfalde til præcis den hadretorik, som de siger de foragter.
Det har så “moret” mig at se, at disse hylere har taget Jon Stewarts budskab til sig – helt uden at opdage, at han faktisk præcist har rettet sin kritik mod dem selv.
@1
Husk at når du bruger en finger til at pege af andre så er der samtidigt tre der peger mod dig selv.
@ Thomas Haugaard:””når du bruger en finger til at pege af andre så er der samtidigt tre der peger mod dig selv.”
Det er så den mest latterlige, nemmeste og mest intetsigende måde at forkaste al form for kritik på!
3
Når man skriver et indlæg hvor hele venstrefløjen bliver skåret over en kam og dæmoniseret for at dæmonisere højre fløjen, så har man vel bedt om det.
Det er jo fuldkommen ligegyldigt om det er venstrefløjen der trækker nazikort eller om det er højrefløjen der kalder alle fra Lars Løkke og ud for kommunister og forlanger at de skal undskylde for Gulag.
Begge dele er fuldstændigt afsporende for en sund debat om hvordan fremtidens samfund skal se ud hvis der skal være plads til alle.
Hvis man har travlt med at dele motiver og mærkelige kort ud til andre så er det vel fordi man ikke er interesseret i ægte dialog.
“hele venstrefløjen bliver skåret over en kam og dæmoniseret”
Men Thomas – så må du da meget gerne gøre rede for hvordan jeg dæmomoniserer hele venstrefløjen. Så vidt jeg kan se gør jeg ikke.
Jeg beskriver et fænomén som jeg ser udfolde sig på venstrefløjen.
Jeg har ikke engang antydet, at det drejer sig om hele venstrefløjen.
Din pointe er præcis min pointe. Men jeg ser i udpræget grad manglen på selverkendelse folde sig ud blandt højtuddannede venstreorienterede.
Det er jo forhåbentlig ikke sådan, at man ikke kan rette kritik af den ene fløj – uden straks at blive taget til indtægt for at tilhøre den anden fløj.
Eller?
Jeg tror du har taget fejl her Thomas.
Kære Jarl,
Tak for rapporten. Det lyder hyggeligt–og jeg er ret ærgerlig over ikke at være i USA, som jeg ellers i et stykke tid troede, at jeg ville være. Men kunne Du ikke sætte liberale i “citationstegn”, så ingen uskyldige børn kommer til at tro, at der på den amerikanske venstrefløj efterhånden findes mange tilbage, som det giver meningen at kalde liberale i ordets egentlige forstand? Det er altså så forvirrende, når en meningsløs pervertering af et godt begreb, foretaget i 1920erne af det agtværdige “The New Republic”, bliver oversat til dansk … 😉
6. Jo. Jeg har præciseret betydningen i begyndelsen, men bruger så ordet i den samme kontekst i resten af sammenhængen.
Og Jon Stewart havde også fået hard-core islamisten Yusuf Islam til at optræde, (tidl. Cat Stevens), så man må i høj grad sige der var ‘højt til loftet’ ved dette “Rally to restore sanity”. Mon Jon Stewart ved, at Yusuf Islam ivrigt støttede fatwaen mod Salman Rushdie, ja, faktisk har Hr. Islam givet udtryk for, at han med glæde ville dræbe Salman Rushdie selv, hvis han fik mulighed for det.
@ 8 Jens
Ja, det er Jon Stewart klar over, og han kan ikke se noget problem i det:
http://www.newsbusters.org/blogs/alana-goodman/2010/11/02/jon-stewart-doesn-t-regret-inviting-fatwa-endorsing-singer-rally#ixzz149zsNju6
Hvis det er det bedste eksempel de kunne finde på inkarnationen af en god muslim, så står det slemt til.
At ville slå andre mennesker ihjel, fordi de har fornærmet ens fantasiven, er omtrent så langt væk fra ‘sanity’ man kan komme.