I dag, mandag udløb ansøgningsfristen for at komme i spil som ny departementschef i Finansministeriet.
Til trods for den knastørre stillingsbetegnelse, så er der tale om den næstmest magtfulde stilling i den politiske verden, som kan besættes af en embedsmand.
Formelt er embedsmænd naturligvis underlagt folkestyrets folkevalgte repræsentanter, men i realiteten er det en accepteret kendsgerning også blandt politikerne, at embedsmandsapparatet i det daglige udgør en ikke uvæsentlig magtfaktor. De kan først og fremmest stoppe politiske idéer, så de ikke materialiserer sig i lovgivning og realiteter.
Ifølge “Il dottore” Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen, så udgør departementcheferne 'de virkelige magthavere' på Slotsholmen.
Som departementschef i Finansministeriet sidder man sammen med finansministeren populært sagt på pengekassen i forhold til de øvrige ministerier. Det er her forslagene om besparelser kan blive udstukket, hvis ministerierne ikke selv kan levere. Skal statskassen lirkes op til gode formål, så kræver det gode overtalelsesevner og en god sag for at få pengene bevilget. Lykkes det ikke, så skyldes det i mange tilfælde modstand fra Finansministeriet.
Det er fortrinsvis i Finansministeriet, at man udklækker departementschefer til de øvrige ministerier. Finansministeriet rekrutterer kun blandt de dygtigste økonomer fra universiteterne og er de gode og flittige nok, så kan de stige i graderne til kontorchef og siden til afdelingschef. Herefter kan de 'søge ud i verden' og måske vende tilbage som departementschef i centraladministrationen eller måske Finansministeriet.
Bliver man departementschef i Finansministeriet, så kan det være, at man siden ender i Statsministeriet, som det er sket i de sidste to tilfælde.
Jeg har tidligere omtalt en række mulige kandidater i det fortsat meget åbne felt, som kan blive ny 'maskinmester' i centraladministrationens politisk-økonomiske magtcentrum og maskinrum i Finansministeriet.
Imidlertid går buddene hvis man spørger i embedsmandsrækkerne på især to navne:
1. Agnete Gersing direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet (47 år)
2. Thomas Egebo. Departementschef i Klima-og energiministeriet (48 år)
Både Gersing og Egebo er naturligvis økonomer og har begge været afdelingschefer i Finansministeriet. Gersing har desuden været i Statsministeriet, hvor hun arbejdede med Globaliseringsrådet. Lige præcis den dagsorden, som Lars Løkke Rasmussen p.t. er meget optaget af. Og så er Gersing varemærke, som man går ekstremt meget op i Finansministeriet, at der er orden i tingene. Sager, lovforslag mv. er i orden, når det forlader hendes bord. Hendes signatur på en sag er et kvalitetsstempel i sig selv. Det er præcis sådanne egenskaber, som forgængerne i stolen Christian Kettel Thomsen og Karsten Dybvad også var kendt for.
Egebo kan alt, hvad man skal kunne. Men han er i embedsværket især meget respekteret for sin evne til at få tingene til at glide i 'de politiske processer'. Det kræver en udviklet næse for, hvad der sker blandt de politiske partier, ministre, forventningerne i de øvrige ministerier osv.
Begge er så at sige 'systemets folk' med pletfrie UG-karrierer.
Egebo har dog et synligt handicap i det, at han er gift med forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, da det kan gøre ham inhabil i visse sager, der har med Forsvarsministeriet at gøre. Men det kan man måske komme udenom ved at disse relativt få sager, hvor inhabilitet kan spille ind, overgår til andre kompetente kræfter i centraladministrationen.
Lige i øjeblikket vurderes Agnete Gersing til at være den svage favorit i feltet. I hvert fald hvis man spørger blandt embedsmænd.
Hvis Gersing bliver “depchef”, så er det første gang, at en kvinde bliver depchef i Finansministeriet, og dermed bliver hun den hidtil højest rangerende kvinde i centraladministrationen nogensinde.
Man forestiller sig allerede, hvordan damebladene slikker sig om munden for at interviewe hende, hvis hun skulle blive udnævnt.
I den proces regner de fleste med, at den ny departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsens ord vil veje tungest af alle. Og han har sikkert på forhånd sørget for at sikre sig, at de der burde søge, søger stillingen.
Vurderingen i kontorerne på Slotsholmen er, at der allerede i denne uge er fundet en ny depchef. Det er der behov for, før at finanslovsforhandlingerne for alvor går i gang.
Bonusinfo: Læs i øvrigt dette interessante og åbenhjertige interview med Agnete Gersing fra 2007.
Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.