For Information har jeg onsdag forsøgt at analysere hvorvidt Lene Espersen har et flertal bag sig, hvis/når det kommer til en tillidsafstemning i folketingsgruppen om hendes lederskab. Det tidspunkt er med Mads Lebechs seneste udtalelser til Politiken blevet rykket frem.
N.B. Bemærk i øvrigt i kommentarerne til artiklen at MF Rasmus Jarlov er meget ked af i min analyse, at være placeret blandt Lene Espersens sikre støtter. Jarlov mener, at analysen er gætværk og at der er 100 pct.s opbakning til Espersen. Troværdigheden i Jarlovs udsagn må læserne selv bedømme. Jeg synes det passer meget godt med, at Jarlov og Henriette Kjær i min analyse er placeret blandt Lene Espersens mest tro støtter. De to er i hvert fald dem, der forsvarer den pressede leder mest ihærdigt.
Læs også Niels Krause-Kjærs kommentar.
21 kommentarer til “Den uerklærede krig”
Analysen af gruppemedlemmernes præferancer er nok ikke helt ved siden af. Men spørgsmålet er vel om nogen har interesse i at overtage ledelsen inden det folketingsvalg, der kommer så snart, at et stort nederlag synes uundgåeligt.
Derfor vil det vel være interessant med at indlede analysen af formandsspørgsmålet med at vurdere hvordan folketingsgruppen ser ud efter et valg, f.eks. hvis kun 12 vælges. Hvis vi siger, at det bliver et sådant antal, og Lene Espersen som konsekvens trækker sig lige efter valget, hvor mange vil så støtte Lars Barfoed?
I øvrigt vil jeg mene, at de konservatives eneste chance for at minimere tabene (så de f.eks. kan ‘nøjes’ med at miste en fjerdedel af stemmerne) er at stå benhårdt på arbejdsmarkeds- og skattereformer og så holde lav profil i udlændingespørgsmålet. Og det kan Lene E frem mod et valg vel gøre lige så godt som Lars B? Men hey: jeg er ikke neutral iagttager, men en radikal, der drømmer om bedre politiske ledelser hos S, V og K …
Som altid en spændende analyse.
Det overrasker ikke, at Henriette Kjær som politiskordfører, bakker sin formand op. Jeg tror nu egentlig, at alle i folketingsgruppen er blevet opfordret til at bakke op ud af til. Den eneste der så er mødt op, er Rasmus Jarlov. Måske fordi han er ny i gruppen???
Hvorfor vurdrer du Tom Behnke og Naser Khader til at være Lene støtter?
Deres mandater er nogle af dem der er på vippen i de seneste meningsmålinger. De burde vil have en stor interesse i et formandsskifte inden et valg, så der kan reddes, hvad reddes kan.
Mon ikke situationen er den, at alle i gruppen blot venter på at valget er overstået, så der kan tages fat igen. At blive nr. 2 i Lene Espersens kreds synes at i den nuværende situation at være en sikker måde at blive folketingsmedlem på. Jeg forventer i hvert fald ikke, at Lene Espersen fortsætter efter et katastrofe valg.
Styrkefordelingen vil vise sig efter valget – ikke før.
Hvor stort vil Lenes personlige stemmetab blive i Nordjylland? Hvis hun kan campaigne sig til lokal opbakning, så er meget vundet.
Henriette vil få et efter omstændighederne rigtig godt personligt valg, og vil komme styrket tilbage. Det vil styrke Lenes position.
Barfoed har ved de seneste to valg ikke imponeret som stemmesluger, og han skal virkelig forbedre sig, hvis han skal holde liv i værdigheden som kronprins. Han er ikke nogen campaigner-type, så det lykkes nok ikke. Og hvis man ikke kan sælge billetter er det rigtig svært at udfordre partiformanden.
Helge Adam er en sikker skude for de fleste konservative på Sjælland. Det samme kan man ikke sige om Brian, så også her vil valgresultatet tippe i Lene Espersens favør.
Så ro på Jarl. Din holdopstilling er måske ikke helt ved siden af, men de enkelte spilleres styrke spiller en større rolle end det simple flertal.
Hej Lars,
Tak for godt input. Jeg er ikke uenig. Brian Mikkelsen er kingmaker.
Her er iøvrigt en lille bonus til bloggens læsere i form af en passage i analysen, der ikke blev plads til:
“Lebech peger i interviewet forsigtigt på alternativet:
'Jeg har set Lars Barfoed bragt i forslag, og han er da et glimrende navn, men der er mange gode bud.'
Mange gode bud? Mon dog. Der er reelt ikke bragt andre i spil, og det ved Lebech naturligvis godt. Og den tidl. næstformand er netop i den gunstige position set fra Barfoed-lejrens synspunkt, at han kan bringe Barfoeds navn i spil med troværdighed uden at det '“ alt for tydeligt '“ bærer præg af et oprør mod Lene Espersens lederskab. For alle ved, at spillet om magten er tabt i samme sekund, at en fra folketingsgruppen i offentligheden kræver Espersen afgang. Populært sagt: Den, der stikker hovedet frem først, får det hugget af! Derfor lurepasser Barfoed det bedste han har lært. Desuden er han tvunget til, som tirsdag i Berlingske '“ at erklære, at Espersen er partiformand i mange år endnu og at han bakker hende 100 pct. op. Her skal man i øvrigt bemærke, at Barfoed forholder sig til Espersen som 'partiformand' '“ og altså ikke som 'partileder'. Måske justitsministeren forestiller sig, at Espersen kan fortsætte som partiformand, mens han selv bliver partileder?
Magtdeling?
Hos de konservative er besættes de to poster ikke nødvendigvis af den samme person. Espersen på formandsposten udelukker nemlig ikke, at folketinggruppen kan vælge en anden partileder, når den vil. Det så man flere eksempler på i 1990'erne under den traumatiske borgerkrig, hvis sår i virkeligheden er med til at holde Espersen ved magten. For ingen ønsker sig tilbage til de evindelige fløjkampes tid. Og det er derfor i virkeligheden det bedste argument imod, at magten bliver delt.”
———————-
Er der andre end mig, der har lagt mærke til at Barfoed i sit forsvar for Lene Espersen, forholdt sig til at hun bliver siddende meget længe som PARTIFORMAND. Det kan han jo kun få ret i, for en formand bliver alene valgt af landsrådet.
Det forholder sig anderledes med en PARTILEDER, som vælges af gruppen.
Lars Barfoed som Konservativ partileder vil muligvis vække begejsring hos Zenia Stampe og det øvrige Politiken-segment, men traditionelle Konservative vælgere må da græmme sig over en sådan person i spidsen for det gamle hæderkronede parti. Manden er jo slet ikke konservativ, men snarre liberal/liberalistisk. Barfoeds seneste stunt var, at da der omsider så ud at være flertal for at fjerne denne ytringsfrihedsbegrænsende § 266b, så skød han som justitsminister tiltaget ned. Den slags vækker muligvis begejstring i rød blok, men sgu da ikke balndt ægte konservative, for hvem kampen for demokrati og ytringsfrihed er helt vital. Sorry, men Lars Barfod er ikke svaret på de Konsrvatives problemer.
Jeg tror ikke ligefrem, at Lene E. bliver udskiftet som partileder inden valget, men modsat Thomas Bech Madsen, så ville jeg faktisk vurdere, at tidspunktet er gunstigt for en eventuel efterfølger.
Man bliver jo nødsaget til at betragte, hvad der vil blive tolket som et nederlag, og selvom K vil miste mandater i forhold til sidste folketingsvalg, så ville en eventuelt ny partileder sikkert ikke blive klandret, hvis han/hun kun opnår 7-8%, og modsat vil han/hun i manges optik få et godt valg, hvis der kan opnås +8%. Efter min vurdering, så er det en smuk deal, der næsten ikke kan gå galt, så jeg er uenig i, at ingen ønsker posten nu.
Der er tegn i sol, vind og måne i meningsmålingerne på, at K langsomt går frem, og derfor kunne det være fristende at stikke hovedet frem. Jeg tror flere gamle konservative vælgere på valgdagen stadig vil sætte krydset ved liste C, specielt hvis de Konservative formår at gennemføre en nogenlunde valgkamp, og hvorfor skulle de ikke formå det?
Interessant opstilling. Jeg ser også Brian som jokeren, han virkede som en af Lenes støtter da hun blev formand, men har i stormen mod hende været uhyggeligt tavs.
Men en ny formand/leder, har partiet virkelig brug for. Lenes dårlige målinger skyldes ikke hendes manglende mødedeltagelse i Arctic Five, men at hun slet ikke har formået at sætte nogle konservative dagsordener. Havde hun været mere offensiv og god til at sætte en kurs for partiet, havde det møde været ligegyldigt for hendes image i dag, men det forstærkede bare et billede af en politiker der ikke helt ved hvad hun vil, og ofte bliver sur og skinger overfor kritik.
Som borgerlig dansker er det sørgeligt at se dem sådan, og de trænger efterhånden til en tur i opposition. Hvis bare alternativet ikke havde set så skræmmende ud…
Det er da helt vildt at kalde det for “krig” – uerklæret eller ej, så hører dette ord jo ingen steder hjemme . Jeg tror denne journalist skulle prøve at tænke over om ikke det er ham og hans stand som er med til at piske en stemning op.
Så fik Brian snorklen op:
http://www.berlingske.dk/politik/brian-mikkelsen-kraever-ro
Kære Jarl,
Tak for dine ofte meget indsigtsfulde analyser, jeg læser dem altid med stor fornøjelse, især fordi jeg generelt synes du har nogle skarpe pointer.
Men denne analyse af situationen i Det Konservative Folkeparti er noget ved siden af målet.
Først og fremmest henviser til – går jeg ud fra – til den af Politiken gennemførte rundspørge før jul. Heri deltog kun 54 % af alle vores vælgerforeningsformænd, og det er blandt disse 54 % at du kan finde de 35 % som mener, at Lene Espersen skal træde tilbage før et valg, såfremt hun ikke kan gøre os mere populære forud for valget.
Der er altså ikke belæg for at sige, at det er 35 % af ALLE vælgerforeningsformænd, som er utilfredse med Lene Espersen, men derimod kun 35 % af halvdelen af vores vælgerforeningsformænd. Og jeg har været i kontakt med rigtig mange af mine vælgerforeningsformandskollegaer i hele landet siden jul, og deres tilbagemeldinger bestyrker mig i denne opfattelse.
Opbakningen til Lene Espersen er fortsat meget stor i baglandet. Og det er mit indtryk, at det samme er tilfældet i Folketingsgruppen.
Jeg mangler stadig at se bevis på, at Lene Espersens udeblivelse fra det arktiske topmøde i starten af 2010 og fra EU-Udenrigsministermødet i juli 2010 har rykket noget afgørende. Det første møde var ikke vigtigt og det andet møde har danske Udenrigsministre ikke deltaget i siden 2000.
Derimod hæfter jeg mig ved, at hun blandt andet er blevet rost af USA ´s danske ambassadør i Jyllands Posten forleden samt af Carl Bildt i Politiken før jul.
Jeg er sikker på, at Lene Espersen er den rigtige formand for De Konservative – og vi skal ikke lade medierne bestemme, hvem vi skal have som formand. Som det er nu, er der nærmest tale om en jagt på hende, som først ser ud til at stoppe, når journalisterne har hendes hoved på et fad.
Andreas Boisen
Formand for Københavns Konservative Vælgerforening og medlem af den Konservative Hovedbestyrelse
@10
Kan du finde andre partier hvor så mange vælgerforeningsformænd står frem og tilkendegiver at deres partiformand bør træde tilbage?
Spørgsmålet er jo ikke om du og andre i den konservative HB synes at Lene er fantastiske spørgsmålet er vel om hun er den bedst egenede til at få den støtte fra vælgerne som det kræves for at gennemføre K politik.
Det er forøvrigt noget underligt at læse dit indlæg efter at have læst de indlæg Mads Lebech er kommet med her på det sidste, lidt lige som om i ikke lever i den samme virkelighed.
Din beskrivelse af udeblivelsen fra det arktiske topmøde viser for mig kun at man i K stadig ikke har forstået den virkelighed i er en del af.
10. Andreas.
Tak for dit bidrag.
Nu har nogle af os efter bedste evne forsøgt at finde ud af hvad der sker hos K. Jeg forstår at det har vakt en vis vrede blandt nogle konservative og selveste Brian Mikkelsen har måttet lette sig fra sin plads under parasolen og de kølige drinks for at mane til orden herhjemme i andedammen.
Kunne du så ikke fortælle os uforstandige, hvad det er Mads Lebech mener?
Og kan du gøre det på en måde, uden at du kommer til at lyde som Komiske Ali?
@11
Jeg synes nu også man ofte hører tillidsfolk i fx SF, som mener at Villy har taget et skridt for langt. Vi har blandt andet set det i forbindelse med de særlige mødremøder på Københavnske folkeskoler.
Men kan du så ikke forklare mig, hvad der var så vigtigt ved lige præcis dette topmøde?
@12
Jeg kan kun udtale mig for egen regning, og vil ikke begynde den store analyse af Mads Lebechs udtalelser. Du må derfor hellere selv tage fat i ham 🙂
(det lød vel ikke som Komiske Ali…?)
13, Selve topmødet var vel ikke det allervigtigste. Men derouten starter med, at Espersen afsætter en af landets populæreste ministre. Her vil mange mene, at det var en kæmpefejl.
Men OK. Hun skal da have en chance. Ikke?
Men hvad sker. Den nyudnævnte udenrigsminister tager på ferie i stedet for at møde Hillary Clinton.
Det var ikke mødet der var vigtigt, men muligheden for at møde USA`s udenrigsminister. OG hermed starte i flot stil, med at opbygge sit personlige netværk. Næsten fra dag 0!! Større mulighed gi`s ikke.
Så blev afskedigelsen af Per Stig lige pludselig til en katastrofe. Og en kæmpebelastning for Lene E. En kompetent og populær udenrigsminister afskediget af en inkompetent PARTIFORMAND helt uden dømmekraft!!!
Så skal jo talen om magtarrogance (og måske dovenskab) komme oveni.
Det hul Lene Espersen gravede til sig selv, vil det tage adskillige år for hende at komme op af igen. Om nogensinde.
Er de fleste ikke enige om, at det ikke ligger i Lene Espersens personlighed at trække sig frivilligt?
Når det er tilfældet, så begynder et formandsopgør inden valget at se noget mindre tillokkende ud – det vil bringe mindelser frem hos mange om valgkampen i 1998, hvor Engell-fløjen blev beskyldt for at modarbejde partiets kampagne med henblik på at svække ledelsen. Mon ikke det vil være meget mere tillokkende for Barfoed, at vente og lade Lene høste et katastrofevalg, som vil gøre det umuligt for hende at blive på posten?
@13
Har du hørt en større gruppe vælgerforenings formænd i SF undsige Villy.
Det mange konservative ikke forstår, efter min mening, er at det var utroligt vigtigt at komme til fordi hun i øvrigt ikke har præsteret noget i omverdenens øjne men det har hun ikke, hun har ikke store politiske sejre i rygsækken og derfor så får hun naturligvis kniven når hun vælger at ligge i hængekøjen efter at have smidt Per Stig på porten.
Jeg er ikke udenrigspolitisk expert men taler de ikke alle om det vigtige i at danne netværk ved personlige møder og Hillary Clinton er vel ikke en uvæsentlig spiller når det kommer til at danne netværk.
Jeg er personligt af den overbevisning at mange ting ville være bedre hvis K var større og parat til at føre bred ansvarlig politik på samme måde som de er rundt omkring i kommunerne hvor der virkeligt skabes resultater og ofte samen med S men på samme tid så er det jo tydeligt at i mangler landspolitiske personligheder der for alvor tør og kan stå ved at de er konservative.
@Andreas Boisen nej det var ikke kun det møde. Det er fordi Lene E har manglet en profil. Det havde hun som justitsminister, hvor hun stod for hårdere straffe, efter SR-regeringen var slappere, og det var noget hele VKO kunne bruge. Den profil gjorde hende til partileder, men så kom hun over i økonomi- og erhvervsministeriet, som ikke bugner med folkesager. Da Løkke skulle omdanne sin regering, havde Lene brug for noget andet, og blev udenrigsminister, og sagde at den post havde hun drømt om hele sit liv. Så kom udeblivelsen fra mødet. Det gav et billede af en politiker der ikke tog sit arbejde seriøst. Det møde burde, her 8 måneder senere, være glemt, men Lene har ikke sat nogen politisk kurs eller sat sig igennem som leder, det har været lidt spredhagl der ikke er blevet taget seriøst fordi det har virket desperat. Det møde er ikke hovedsagen, hun har slet ikke vist sig som en partileder.
At ledelsen i K er svag eller svækket kan man vel tydeligt se i opløbet til Løkkes udspil i dagens annoncer. Rygterne har svirret i i hvert fald en uge, om at det var på vej, og den konservative ledelse har med større adgang til information, haft alle muligheder for at positionere sig langt oppe på banen til i dag.
Det har man forsømt på det skammeligste, og dagens udmeldinger fra menige folketingsmedlemmer og andre gode konservative vidner tydeligt om, at partiet ingen strategi har lagt for, hvordan man vil høste på den mark, som Løkke i dagens annoncer har åbnet.
Måske fylder personstridighederne allerede så meget i deres univers, at de har opgivet den fælles politiske kamp om vælgernes gunst?
Det eneste positive man i øjeblikket kan sige om Lene Espersen er, at hun holder hattedamen Lars Barfoed fra magten.
“5-Jens” har aldeles ret i sin beskrivelse af Lars Barfoed
Skulle vi i 2011 få en S-SF-R regering, så har Barfoed sørget for, at overgangen – i det mindste i justitsministeriet – har været glidende.
Er det et korrekt indtryk at V ´s og K ´s folketingsgrupper er lidt i indbyrdes modfase i øjeblikket i spørgsmålet om Lene Espersens fremtid:
– i (dele af) V tror man faktisk på at valget kan vindes, men at det bl.a. kræver en ofring af den konservative leder. Så meget mere som Lars Barfoed kunne være en god makker for Løkke i frembæringen af budskabet om økonomiske reformer.
– i K er der ingen optimisme tilbage, og det er paradoksalt nok en del af Espersens sikkerhed: det er bedre for alle at hun kan stå med hovedansvaret efter et nederlag.
20. Hvis den analyse er korrekt, så er jeg spændt på at se, hvor helhjertet de konservative vil arbejde i valgkampen. MF’erne må i forvejen være mere fokuserede på at undgå selv at blive arbejdsløse, og alle dem der er sure på Lene, vil næppe ønske hende et alt for godt resultat.