Kategorier

Oliver og Elefantordenen

SFs spin og kommunikationsmaskine er imponerende effektiv og tordner bare derudaf. Men ind imellem så er de brave folk tilsyneladende udfordret af, at man i folketingsgruppen har et par medlemmer, som '“ hvis man skal være flink '“ insisterer på at mene noget selv '“ eller hvis man skal være ond: insisterer på at fremsætte tåbelige og ubelejlige synspunkter.

I en forståelig euforisk rus over begivenhederne i landet, 'Hvor Nilen vander ægypterens jord', som det hedder i den gamle sang, har en god bekendt af denne blog MF(SF) Kamal Qureshi '“ bedre kendt som “Oliver' og tvivlsom udlejer af en lejlighed, der ikke var hans '“ foreslået at Egyptens præsident – og diktator – Hosni Mubarak får frataget den Elefantorden, som han tidligere i 1986 modtog af vor dronning.

'Oliver', som også er '“ hold nu fast, nu kommer der et langt ord – SF’s menneskerets- og ligestillingsordfører' mener ifølge Politiken i går, at 'Det er helt forkert, at Egyptens præsident, Hosni Mubarak, kan hænge den fornemste danske orden – elefantordenen – om sin hals som tegn på Danmarks anerkendelse.' SF opfordrer således det danske kongehus til at kræve ordenen tilbage fra præsidenten:
 »Jeg synes, det er dybt problematisk, at den danske stat hædrer Mubarak «, siger SF’s menneskerets- og udviklingsordfører, Kamal Qureshi.

Qureshi mener åbenbart, at den danske stat 'hædrer' Mubarak ved at lade ham beholde Elefantordenen. I det det er et kvart århundrede siden, at selve tildelingen fandt sted. I øvrigt på et tidspunkt, hvor de vestlige lande fornuftigt nok sluttede op om en relativ ny leder i det eneste arabiske land, der havde sluttet en endelig fred med Israel. (Forgængeren, Anwar Sadat, der havde den ære, var af samme grund blevet myrdet for det..)
Men det er alt for svært for Oliver at holde rede i. Mig bekendt har SF, hverken dengang eller frem til nu krævet, at Mubaraks Elefantorden skulle leveres tilbage. Hænger det mon sammen med, at Mubarak og hans parti NDP er medlem af Socialistisk Internationale, hvor de danske socialdemokrater også er medlemmer? Kunne S-SF ikke selv starte med at hælde Mubarak ud af denne politiske organisation, før de kræver af dronningen, at hun '“ i modstrid med vores politiske spilleregler '“ begynder at blande sig i udenrigspolitik?

I øvrigt kan det godt undre, at SF er så meget imod, at man for et kvart århundrede siden tildelte en orden – som SF i øvrigt også er imod – til en tyran, som de – nu – også er imod. Hvis ordensvæsnet er så ligegyldigt, hvorfor går SF så pludselig så meget op i, hvem der har fået ordner for hvad? (Hvornår det er sket, spiller jo tydeligvis ingen rolle…)

Hvis ikke jeg vidste, at Kamal Qureshi var en politisk klovn, så burde man jo kræve nogle svar af den kommende udenrigsminister Villy Søvndal, hvorvidt det bliver SFs politik i en ny regering at kræve dronningens tidligere uddelte ordner tilbage fra vaklende tyranner.

Lad os se, hvor langt dansk diplomati kan komme under Villy Søvndal, hvor ordensvæsnet er afskaffet og/eller ordner bliver tilbagekaldt, når det behager SF.

Jeg har ikke megen fidus til kongehuset, men det er urimeligt, hvis dronningen risikerer at blive udsat for SFs umodne tåbeligheder, hvad angår udenrigspolitikken.

Måske de radikale skulle betinge sig i deres støtte til en S-SF regering, at SF ikke besætter udenrigsministerposten?

P.s. Informations Washington-korrespondent Annegrethe Rasmussen sammenligner hos journalisten.dk det danske politiske blogmiljø med det amerikanske og stiller spørgsmålet om blogosfæren herhjemme får sit gennembrud ved det kommende folketingsvalg?

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

52 kommentarer til “Oliver og Elefantordenen”

Jarl. Det ville være Konge, men jeg tror du tager fejl med hensyn til, at NDP skulle være medlem af SI.

1. Hvorfor “tror du at jeg tager fejl”?

Jeg konstaterer, at NDP ifølge Wikipedias artikel om partiet er medlem af SI og i øvrigt står på wikipedias liste over medlemspartier, som jeg linker til.

Ligger du inde med anden særlig viden? Eller er du bare bedrevidende som altid? 😉

Jeg vill gerne have tjekket oplysningen på NPDs egen hjemmeside, men den er – af uvisse årsager – lukket ned…

Måske “Oliver” først skulle have ringet til Helle T og bede hende smide NDP og Mubarak ud af SI?

Hvorfor skal de have den “hæder”? Det er da underligt…

Kære Jarl,

Der er faktisk en lille ekstra krølle på halen–og tillad mig nu at jeg bevæger mig udi et af mine excentriske hobby-områder, hvilket der her ikke skal lægges noget politisk i … 😉

Krøllen på halen er, at Ordenskapitlet både ved en formel statsrådsbeslutning og i daglig praksis ligger udenfor politisk kontrol. I en del andre lande–sikkert de fleste–betales ordensvæsenet direkte af de statslige kasser. Det er også ofte politikerne, der træffer beslutningen om ordenstildeling–og som i sidste ende skriver under (ministeriel kontrasignatur).

På disse punkter er situationen fundamentalt anderledes i Danmark. Allerede kort efter enevældens afskaffelse drøftede man i statsrådet det, der kaldes “det kongelige prærogativ”, altså det som monarken kan gøre selvstændigt. Det blev i den forbindelse vedtaget, at Ordenskapitlet er et separat (også fra selve Hoffet) “institut”, der kører efter egne regler. Derfor er det–helt bogstaveligt–monarken, der betaler, når et nyt ordenstegn skal uddeles, repareres e.l. (Dronningens midler kommer naturligvis langt overvejende fra statskassen, men pointen er, at der ikke over finansloven er afsat penge til ordensvæsenet. Det er Dronningen, der skal vælge mellem ordenstegn, nye kjoler eller gaver til børnebørnene. Det er derfor, man altid er så obs på at få ordenstegnene hjem igen, når nogen dør. En Elefantorden kan let koste 100.000-200.000 kr.)

Ordenerne uddeles heller ikke efter regeringsbeslutninger, efter indstillinger fra ministrene, eller i det mindste med ministeriel kontrasignatur. Det er Dronningen, der bestemmer. Dronningen følger naturligvis (formodentlig altid) de indstillinger, der kommer fra departmentscheferne, men (jf. historien om Bendt Bendtsen og ejeren af Jensens Bøfhus) er det altså netop ikke ministrene, der indstiller direkte, eller skriver under. Dronningen kan sige nej til en ordenstildeling–eller tildele helt på eget initiativ.

Det kan man altsammen synes meget forskelligt om, men sådan er tingene altså. At et folketingsmedlem i en specifik sag vil gå ind og blande sig i en ordenstildeling og endog forlange en orden tilbagekaldt svarer på den måde sådan set lidt til, hvis et medlem af Folketinget begyndte at blande sig i domstolenes arbejde, eller hvis regeringen begyndte at fortælle Folketingets udvalg, hvad de skulle gøre …

Nyrups gode venner i Nordafrika
Poul Nyrup Rasmussener godt nok tavs i denne tid.

Diktatoren i Tunesien, Ben Ali, som blev væltet fornylig, var en af Poul Nyrups rigtig gode venner. Hans parti i Tunesien, som han styrede med jernnæve gennem 30 år, var et hæderkronet medlem af Socialdemokraternes Internationale Organisation: Socialist Internationale. Her har Poul Nyrup siddet og hygget sig med den blodbesudlede diktator. Men det oplyses ikke i DR, det er lidt pinligt måske.

I disse dage vakler tronen under en anden muslimsk diktator, Mubarak, i Ægypten. Nu har befolkningen fået nok af Nyrups gode socialistiske ven Mubarak og hans gennemkorrumperede diktatur.Han er i dag et skattet medlem af Nyrups organisation.

Så når Nyrup igen og igen kalder Dansk Folkeparti for ikke stuerent, så må partiet vel værre end bødlerne i Nordafrika

7. Tak Martin.

SI har tilsyneladende haft travlt ved håndvasken (ligesom så mange andre i Vesten…)

8. Ja. Det undrer mig nu heller ikke, at “Oliver” også er helt blank på, hvordan ordenskapitlet fungerer.

Måske han bare skulle holde sig til at udleje andres ejendom…?

11. Morten. Det er ikke så tit, det sker, men her har du unægtelig en pointe.

Ben Ali og Mubarak er mere stuerene end Pia K…

Ja det ville jeg nu også godt høre Nyrups svar på.

Nå, jeg har researchet lidt på sagen. SI holdt et ekstraordinært møde i går, og smed NDP ud af SI.

Hvad angår de europæiske socialister(PES), hvor Nyrup er formand, så blev kontakten til både NDP i Ægypten og til søsterpartiet i Tunesien afbrudt tilbage i 2005.

14. I 2005? Men Nyrups udtalelser om DF faldt jo tilbage da han var statsminister dvs. før 2001.

Ok. Jamen det var måske netop på grund af Olivers krav til det danske kongehus, at SI pludselig fik travlt med at smide NDP ud…

Hvad er det man kalder det? De sidste dages hellige?

@Lars Kaaber: Det er godt nok rettidig omhu at smide Mubaraks parti ud, lige når det er ved at ryge fra magten. Hvad med de sidste 30 år? 😉

Og det er ellers “fornemt” selskab i SI. Resterne af Enver Hoxhas albanske kommunistparti, der også først reformerede sig efter at have mistet magten … I Venezuela har man Chavez’ støtteparti … Sandinisterne i Nicaragua … PRI i Mexico … Lidt af en blandet landhandel med nogle skumle typer hist og pist.

15. så er der måske også noget, der hedder de ‘første dages hellige’. Sagen er som følger:
Da socialisterne for cirka et år siden tabte tålmodigheden med RCD (det afsatte regime i Tunesien)og smed partiet ud af SI, så stod europas borgerlige partier (EPP) på spring og bød RCD velkommen i den borgerlige familie. Der blev indgået en formel samarbejdsaftale i sommeren 2010.
Man kan se præsentationen og den højtidelige udveksling af underskrifter her:
http://www.epptv.eu/tv/default_en.asp?vid_id=100702_event&lng=en

Sådan er verden så hyklerisk og ond.

17. Det er virkelig en pinlig historie for EPP (de konservatives europæiske organisation). Mon de nu har opsagt deres “samarbejdsaftale”?

I min bog tæller et medlemsskab dog noget mere end “en samarbejdsaftale” som vel næppe har haft det store indhold.

18. Nu er det kun europæiske partier, der kan være medlem af EPP, så en samarbejdsaftale med udveksling af flag, underskrifter og håndtryk er det nærmeste man kan komme.
Men man kan jo spørge ad i EPP, hvor røde ørerne er i dag.

19. Med fare for at lyde alt for kynisk, så er der vel meget fornuft i at tale med disse regimer og knytte bånd. Det har alle jo været enige i.

Men ligefrem til at lukke dem ind som medlemmer af det verdensomspændende socialistparti er der vel et stykke. Men det har jo nok været socialdemokraternes analyse, at ved at have dem indenfor, så har man kunnet påvirke disse partier i demokratisk retning.

Udviklingen i disse dage viser dog, at den strategi ikke har båret frugt hverken i Tunesien eller Egypten.

Udover det som PKK ganske rigtigt skriver om tildelingen af ordenen er op til ordensherren, aka dronningen, så skal man jo også lige holde sig for øje, at det er kutyme, at statsoverhoveder udveksler landets højeste orden ved officielle statsbesøg og det gør man sådan set uagtet om modtageren er en rigtig guttermand eller ej.

Det kan da eksempelvis nævnes, at daværende præsident for Rumænien Nicolae Ceaucescu i 1980 fik Elefantordnen tildelt og at Hendes Majestæt Dronningen ligeledes fik en bytter i form af Rumæniens højeste orden til gengæld. Der skal ikke tillægges det så stor værdi, andet end det er protokol.

Jarl

Nej skygge integrations ministeren Khader har som udenrigspolitisk ordfører i udenrigsministerens eget parti været ude og kræve det samme.

Jamen det er da godt for dansk udenrigspolitik, at vi har to ligeværdige kapaciteter i form af Søvndal og Khader…!

Velskrevet og godt researchet blogindlæg, Jarl. Og godt at du står fast, når Kaaber og andre revisionister prøver at sminke på fortidens synder. Sjovt at se vestens socialister vende ryggen til deres gamle venner i den pan arabiske socialistiske verden. Det var det samme billede vi så efter murens fald. Fantastisk at de gang på gang slipper afsted med det.

Endnu en tråd jeg blev meget klogere af.
Og så indledtes den endda med et fedt grin:

'Oliver', som også er '“ hold nu fast, nu kommer der…

…skrev Jarl.
Og jeg var helt sikker på at der efterfølgende ville stå: Læge

@10 – jeg sakser lige din komnmentar PKK og citerer dig…
Det er godt at vide.

Ja, og skal vi så også til at grave i den med Nicolae CeauÅŸescu, som
SF vist nok på et tidspunkt var en rigtig stor fan af (*), og som også var bærer af den fornemme orden. ( den er vist blevet væk ?).
Men Oliver har som vi ved en yderst selektiv og begrænset hukommelse, der er omvendt proportional med hans selvretfærdighed.
(*) Sjovt nok af magtpolitiske grunde. Men efter muren er faldet, er det ligesom at magtpolitik er gået af mode hos venstrefløjen.

som P A Heiberg sagde for 200 år siden ordener hænger man på idioter, stjerner og bånd man kun adelen gir.
Afskaf det fascistoide ordenskapitel, de sidste 100 år er vores fineste ordener givet til diktatorer og statsledere mobutu, Ceacescu, Mubarak, Goebbels mfl. adelen har også fået en del dannebrogsordener- og elefanter uden på nogen måde at have gjort sig fortjent til det. Af borgerlige mennesker, har kun Niels Bohr og A. P. Møller fået en orden, på 100 år.
Ministre får ofte den slags tingel tangel, men kun i kraft af deres embede, og det skal tilbageleveres ved regeringsskifte måske fik Skårup (DF) en om belønning sefter at have ødet 75 mio skatteyderkroner over til kongehuset, men om det kun er mens han er rigsrevisor og skal tilbagegives efter det eller om han køber en titel på linie med Bohr og Møller for vores skattepenge er uvist.

33. Det er dog muligt at andre forfølger det samme spor. Sværere er det trods alt heller ikke.

Udmærket artikel i øvrigt. Man forstår godt, at SI ikke føler trang til at uddybe sagen yderligere med en kommentar…

-> 30 (“Har SF været stor fan af CeauÅŸescu? Var det ikke Tito/Jugoslavien?”)

Ikke kun, hvis man altså kan stole på PET:

Om SF’s samarbejde med Ceausescus styre:
http://medderesegneord.blogspot.com/2010/02/pet-kommissionen-om-sfs-samarbejde-med.html

Om ditto med Rumænien, Nordkorea m.v. sidst i 1980erne:
http://medderesegneord.blogspot.com/2010/01/pet-kommissionen-om-sfs-samarbejde-med_15.html

inkl. perlen: “Det Internationale Udvalg indstillede således til partiets ledelse i 1987, at SF fortsat skulle have kontakt til de to statsbærende kommunistpartier med den argumentation, at 'et brud vil opleves meget dramatisk og som støtte til de pågældende landes modparter.' . . .”

Forleden ved udenrigsministermødet lød ferieministeren som om EU var på vej med flere penge til genopbygningen af landene.

Er der blandt denne blogs mange vidende mennesker nogen, som er klar over hvad
Barcelona processen og Naboskabs-politiken koster om året – og har kostet indtil nu ?

Og hvad blev det til med tilbuddet fra Libyen, hvor de formedes en sum euro ville stoppe transittrafikken til EU af mennesker på vandring mod EU forsørgelse.

25. Det er ikke fair at klandre mig for at pynte på noget. Jeg har faktisk blot bidraget til at få sagen afklaret ved at researche en smule.
Jeg er aldrig helt tryg ved kildehenvisninger, der peger i retning af noget, der begynder med Wiki, sådan som Jarls gjorde.
Så jeg gik til kilden i stedet.

Ha ha – godt skrevet Jarl. Bull ´s eye. Oliver er folketingets ubetinget største pauseklovn, og jeg vil godt vædde på, at han ikke bliver genvalgt i år. Hvad skal der monstro også stå på stemmeseddelen?:
1. Kamelen
2. Oliver
3. Pauseklovnen
4. Twist
5. Kamal “jeg er jo læge” Qureshi
6. Mr. Kulturfornyer

Forsæt selv listen – den er uendelig…

Det er godt nok en speget sag for den gode Sander… Har han mon været bekendt med hendes lemfældige omgang med sandheden? Eller har han bare været så betaget af hendes smarte stil, at han ikke har ænset noget…
Vist meget godt, at han ikke er minister længere, i så fald ville det være endnu en lorte sag for regeringen…

43. Det som står i WA i dag er, at KUs rektor Ralf Hemmingsen er under mistanke for at have en “personlig relation” til den nu så omstridte kvindelige professor.

Der florerer desuden et rygte i pressekredse om at en historie, der også involverer en forbindelse til den tidl. videnskabsminister Helge Sander er lige på trapperne i en af frokostaviserne.

I stedet for at lytte til rygter om det kommende indhold i frokostaviserne skulle I læse Ulrik Høy i dag på WA ´s bagside OM frokostaviserne. Prægtig læsning.

Sagen er pinlig og skadelig for dansk forskning og KU. Ralf Hemmingsens håndtering af sagen (sagerne, for der er også samme forskers fabrikation af falske beviser mod en phd-studerende) er dybt problematisk. Helge Sanders rolle i promovering af Penkowa fortjener også et kritisk eftersyn.

Synes Charlotte Sahl Madsen har været meget længe om at reagere, hvad/hvem er hun bange for?

46. Hun har bedt om en “redegørelse om sagen”. Det er jo det eneste rigtige at gøre som minister, hvor man hverken er anklager eller dommer. Derved vinder Sahl lidt tid og fremstår som handlekraftig uden at fælde nogen dom, før hun har et beslutningsgrundlag. Havde ministeren faret ud med bål og brand så havde man måske senere kunnet kritisere hende for det.

Så jeg kan ikke rigtig se at man kan kritisere hende for håndteringen (men det skal nok blive forsøgt)

44. Du burde læse noget andet end min blog. 😉 Det er jo netop pointen med min blog at informere om, hvad der er i gære. Så du bør holde dig til WA fremover, min ven 🙂

Jeg ved godt at der er mange der – af forskellige grunde – er sure på især BT, men selv om noget står i frokostaviserne, så behøver det ikke være usandt.

Nå så fik jeg læst Ulrik Høy, der syntes, at pressen (især BT), der direkte sammenlignes med både lemminger og svin (BT og pressens andre svinemikler), fortjener kritik for deres urimelige behandling af den stakkels uvidende Henriette Kjær og hendes evigt uheldige mand.

Jeg tror jeg vil citere en af Høys kolleger, som engang kommenterede et indlæg her på bloggen, hvor jeg lod min galde gå ud over BT:

Han betegnede det som et skuffende indlæg, der bar præg af “megen vrede over den ækle presse”.

Jeg spilder sjældent min tid med at læse Ulrik Høys udgydelser. Det vil jeg fortsætte med i fremtiden.

Høy forekommer mig mere end pensionsmoden.

@47

Skandalen har ulmet længe. Det er sagen der bare ikke vil dø på trods af ihærdige, og mere og mere desperate, brandslukningsforsøg fra rektor Ralf Hemmingsen. Nu skal Penkowas samlede videnskabelige produktion finkæmmes. Det vil tage år og potentielt lægge KUs renomé i ruiner. De internationale journals vil blive involveret etc.

Charlotte Sahl Madsen krav om en redegørelse kommer lidt sent. Man har fulgt sagen om misbrug af forskningsmidler, men lukket øjnene for at også forskningen er baseret på dokumentfalsk.

Penkowa er en bedragerisk freak. Læg mærke til hendes plastikbryster, påtegnede øjenbryn, falske øjenvipper, og håret som er sat i en frits der ligner en hjerne. Jeg har fra dag ét, ikke haft fidus til damen. Det er en skandale at KU har lade sig føre bag lyset. Suk…

Misundelsespolitikken er passé, « siger videnskabsminister Helge Sander (V), der mener, de klogeste hoveder, skal belønnes efter fortjeneste…

😉 Iflg. BT har Penkowa holdt ferie i Thailand med Sanders voksne søn.

“I øvrigt på et tidspunkt, hvor de vestlige lande fornuftigt nok sluttede op om en relativ ny leder i det eneste arabiske land, der havde sluttet en endelig fred med Israel. (Forgængeren, Anwar Sadat, der havde den ære, var af samme grund blevet myrdet for det..)”

Jeg tror, at vi kan vaere enige om, at den eneste grund til at de indgik den fredsaftale var og er, at USA betalte Aegypten (og stadig betaler mere end 5 milliarder dollars om aaret) for den. Det var naeppe af altruistiske aarsager.

Lukket for kommentarer.