Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Comeback til en V-kriger

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 29, 2011

Comments icon

20 kommentarer

Efter at Venstres hidtidige pressechef Mikael Børsting for et par uger siden overgik til statsministeriet, har spekulationerne blandt journalister og Venstrefolk gået på, hvem man mon kunne få rekrutteret over i den meget vigtige stilling, her kun måneder før et valg kommer.

Udsigterne til, at en fra Borgens A-kæde af journalister ville lade sig besnakke med 'løfter og med løn' til, at gå ombord i projekt Løkke har været små. Alternativt kunne man rekruttere en person fra Lars Løkke Rasmussens eget netværk med kendskab til og erfaringer med Venstre, valgkamp, pressehåndtering og ikke mindst 'the nobel art of spin'.

Det blev en fra netværket. I dag blev det kendt, at Mikkel Faurholdt fra 1. april er tilbage i sit gamle job som V-pressechef. Stillingen besatte han også i perioden fra 2002- 2005. Siden blev Faurholdt pressechef under finansminister Thor Pedersen indtil han skiftede til det private erhvervsliv senest som konsulent i vennen Svend Gunbaks PA- og kommunikationsbiks i Bredgade.

Faurholdt kender alt til presse, politik og spin. Han har skrevet to af de måske 10-20 vigtigste bøger i nyere tid om dansk politik. Biografien 'Ninn' om Erik Ninn-Hansen fra 1994, og den måske mest kendte 'Det Konservative Blodbad' fra 2000. Faurholdt gik i anden halvdel af halvfemserne som reporter på Christiansborg for Jyllands-Posten bl.a. i en redaktion, der dengang bestod af senere kendte navne som bl.a. Ulla Østergaard, David Trads og Morten Langager.

Det er hårdt tiltrængt for Venstre at få en erfaren mand, som er fit-for-fight og som kan besætte jobbet fra dag 1. Ingen forventer, at en enkelt mand kan fremavle mirakler, men fighteren Faurholdt besidder det rette mix af journalistisk netværk, erfaring, kynisme, snarrådighed, handlekraft, finesse, kreativitet og brutalitet, som er helt nødvendig for at kunne få succes i jobbet.

Vi får se om det hjælper på Venstres presseindsats og partiets noget vingeskudte medieprofil. Det kan næsten kun gå fremad. Jeg vil dog tillade mig at være optimistisk. Hvis Faurholdt ikke kan løse opgaven, så er der nok ingen, der kan.


Når et “fejlskøn” bliver til en “regnefejl”

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 25, 2011

Comments icon

61 kommentarer

I går kunne Danmarks Statistik efter at have gjort statens 2010-regnskab op berette, at statens underskud bliver 43 mia. kr. mindre end Finansministeriet havde forudset i en prognose sidste år.

Den glædelige nyhed blev dog ikke modtaget med jubel af oppositionen eller pressen.

Pressen bl.a. Politiken, TV-Avisen, TV2 News, Ritzau, JP fremstillede sagen som, at der var tale om en 'regnefejl' eller en “regneskævert”.

At der var tale om et eklatant 'fejlskøn' er uomtvistet. Slotsholmens dygtigste økonomer delte i øvrigt skæbne med landets økonomiske sagkundskab, som ligeledes skød langt over målet i deres prognoser for statens underskud.

Journalister på alle landets statsstøttede medier er imidlertid ikke sådan at imponere, men fastholdt gårsdagen igennem påstanden om en 'regnefejl' i en absurd stædighed, som kun udstiller udbredt mangel på kompetence til at fremstille økonomiske og statistiske sammenhænge. Der er endnu engang grund til at stille spørgsmålet: Hvornår begynder avisredaktionerne at gøre op med amatørismen og i stedet forbeholde vigtige stofområder som økonomisk politik m.v. til journalister, der besidder den fornødne faglige indsigt og baggrund?

For at lave en 'regnefejl' kræver det, at man regner forkert på historisk kendte tal. Fx i et simpelt regnestykke: To plus to er lig fire Men en prognose, hvor tallene i sagens natur er ukendte, så er sandsynligheden for at man rammer forkert betydelig. Den er et vilkår. To plus to er fire i en prognose kan godt vise sig at blive enten 3 eller 5. For tallet to kan over et år vise sig kun at blive 1 ½ eller måske 2 ½. Det ved man jo ikke i begyndelsen af året.

For at blive selv i seriøse morgenaviser og TV-avisers børnehavesprog, så er økonomer, der laver prognoser faktisk dømt til konstant at lave 'regnefejl'.

Finansministeriets usædvanlige fejlskøn kunne i øvrigt forklares med at staten har fået engangsindtægter. Det er sket som følge af især skatteindtægter af gevinster fra et stigende aktiemarked i 2010.

Men især dagbladet Politiken dyrkede dog en vinkel, som kun kan fremkomme fordi den pågældende avis tilsyneladende ikke har den fornødne kompetence på deres politiske redaktion. For avisen antydede i deres forsidehistorie, at regeringen bevidst havde overdrevet underskuddet i sin prognose. For med dette sortmaleri i hånden kunne regeringen i februar 2010 fortælle EU-kommissionen, at budgetunderskuddet blev på 94 mia. kr. svarende til 5,5 pct. af BNP. Kommissionen svarede så igen med en 'henstilling', at Danmark skulle spare 24 mia. kr., så underskuddet kom under de tilladte 3 pct. af BNP.

Politiken og den altid kritiske opposition forestiller sig altså, at regeringen bevidst har (mis)brugt EU-kommissionen som undskyldning for at føre en stram økonomisk politik med offentlige nedskæringer.

Skal Politikens spekulationer give mening må vi antage følgende.

Påstand 1: Finansministeriets regnedrenge laver prognoser fuldstændig på bestilling fra regeringen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen 'skruer på tallene', som det blev formuleret af finansordfører Morten Bødskov (S)

Politiken eller andre har nogensinde sandsynliggjort oppositionens påstand. Her er et tip: Prøv at ring til finansminister Mogens Lykketoft og få ham til at bekræfte, at det er sådan embedsmændene '“ landets bedste økonomer '“ arbejder. Han vil aldrig kunne få det over sine læber. Prøv at interviewe økonomer, der har arbejdet i Finansministeriet og forhør dem om, at der er sådan tingene foregår. (Politikens økonomiredaktør Esben Kjær har engang arbejdet der, så han burde vide, at det ikke passer)

Derfor er det min påstand at Politiken '“ igen '“ er hoppet på S-SFs fantastisk dygtige spin.

Påstand 2: Finansministeriet eller for at blive i avisbabysproget 'Claus Hjort' burde kunne have forudset aktiemarkedet stigning og dermed de ekstraordinære indtægter, som skulle tilgå statskassen.

Antagelsen er absurd, men nødvendig for at Politiken og Bødskovs påstande giver mening. For hvis Bødskov, Politikens journalister, Finansministeriets regnedrenge eller Hjort kunne forudse aktiemarkedets udvikling, så burde de vel alle skifte over til finanssektoren og blive multimillionærer?

Igen et forhold, som afslører den manglende indsigt i basale økonomiske sammenhænge og som burde føre til betydelig selvkritik på Politikens redaktion.

Påstand 3. Claus Hjort vidste allerede i februar 2010, at statsregnskabet '“ 13 måneder siden ville vise, at budgetunderskuddet akkurat blev på 2,9 pct. af BNP. Dvs. nøjagtigt 0,1 pct. under det af EU-Kommissionen “tilladte”. Dermed forestiller Politiken sig, at besparelser kunne være undgået, fordi Claus Hjort spillede dobbeltspil'¦

Forudsætningen er igen, at Hjort og Finansministeriets økonomer kunne forudse aktiemarkedets stigning. Så igen: Naiv spekulation der afslører manglende kendskab til finansmarkeder mv., som abonnenter betaler 5000 kr. om året for at få'¦

Selvom at Politiken i deres artikel i går har interviewet overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, så finder man – uvist af hvilken grund – ikke på at spørge ham om, hvorvidt han tror, at fx Finansministeren har 'skruet på tallene' eller også har man spurgt ham, men har ikke kunnet lide svaret, fordi det ødelagde Politikens vinkel på historien.

Overvismand Whitta-Jakobsen er ellers fuldstændig klar i mælet, da han i går formiddags af News bliver spurgt om sagen:

“Det er fuldstændigt udelukket at der skulle være tale om bevidst manipulation”

Er der noget at tage fejl af?

Mange journalister tror tilsyneladende på en eller anden naiv forestilling om, at hvis økonomiske prognoser rammer forkert, så er det nok fordi, at økonomerne ikke har foretaget den nødvendige research. Det er en problemstilling, der kan reduceres til, at man nok ikke har talt med de rigtige kilder eller efter ansøgning om aktindsigt blot “lige” mangler at få de afslørende papirer udleveret fra Finansministeriet. Beklager, men sådan hænger verden nu engang ikke sammen, når det gælder økonomi'¦

Hvad betyder de 43 mia. kr. mindre i underskud for fx dansk økonomi? I virkeligheden ikke det store set på den lange bane.

Det er sidst på måneden og et nyt gigantisk overskud truer på lønkontoen. I forvejen bruger du flere penge end du tjener. Dine udgifter er stigende og dine indtægter er faldende. Men så får du pludselig en opringning fra din revisor, som oplyser, at underskuddet sidste år er halveret på grund af uforudsete engangsindtægter. Det røde tal er 'kun' på 50,8 mia. kr.

Det er jo opmuntrende nyt her og nu, men det ændrer ikke ved forudsætningerne for udviklingen i din dårlige økonomi: Du bruger stadigvæk alt for mange penge og sætter dig konstant i nye udgifter, og du har ikke udsigt til at tjene meget mere.

Det er sådan set situationen for dansk økonomi. Og derfor betyder 43 mia. kr. i engangsindtægter ikke det store. Retningen mod afgrunden er den samme, selvom at man har fået en smule mere tid. Før eller siden vil regeringen '“ uanset hvilken farve den har '“ dog blive nødt til at prioritere i udgifterne. Indtil videre er det kun den ene blå fløj i folketinget, som har forsøgt sig i den disciplin.

I oppositionen er de i gang med at bruge de 43 mia. kr. på nye velfærdsområder, men det skal de såmænd nok holde op med. Når de kommer i regering.

DAGENS BAROMETER: Lars Løkke Rasmussen venter med at udskrive valg til efteråret: 70 pct. sandsynlighed.


Tid til at teste LA

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 24, 2011

Comments icon

9 kommentarer

Liberal Alliance er en dundrende politisk succes, som nu bliver testet af medierne og politiske modstandere. Det bør ikke overraske nogle. Det er også fint, at man som Anders Samuelsen går til modangreb på medier mv. Men alt har en grænse, og den overskred LAs partileder i sidste uge med sit angreb på TV2s politiske redaktør Henrik Qvortrup. Læs min kommentar i dagens udgave af Information.

Bottom border