Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Formand Pind

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 11, 2011

Comments icon

33 kommentarer

I går kunne man endnu engang observere et klassisk eksempel på, at Christiansborg-pressen gik i selvsving. Denne gang med nyheden om, at Søren Pind af nogle bliver kørt i stilling som formand, når Lars Løkke Rasmussen en dag måtte gå af.

Allerede præmissen for diskussionen er uklar. Hvornår skulle Løkke gå af? Efter at han har tabt valget og regeringsmagten? Det er der bestemt visse journalister – navnlig på TV2s politiske redaktion – med en synlig manglende respekt for regeringschefen, der har blik for. Hans autoritet vil dermed være yderligere stækket vil analysen være. Og Løkke skal bestemt regne med, at partiet Venstre af pressen i dagene efter valgnederlaget vil blive gået efter med en tættekam for at finde selv en revisorsuppleant i en V-lokalforening eller en byrådskandidat, der mener, at Løkke bør forlade formandsposten. I folketingsgruppen er der imidlertid ikke ret mange, der forestiller sig, at det vil ske. Sådan et 'oprør' vil dø ud. Hurtigt. Af én eneste grund: Løkke har ingen modkandidater, og han vil ingen få.

Dermed er 'arvefølgeopgøret', som JP kalder det på forsiden fredag, skudt mindst en valgperiode ud i tiden. Lars Løkke vil utvivlsomt forsøge at genvinde regeringsmagten, når den tid kommer.

Men JP '“ og ikke mindst TV2 '“ har dog “centrale V-kilder” til deres historie om, at Søren Pind skulle være bragt i spil som kandidat, og at der har været 'sonderinger i baglandet' med henblik på at køre ham i stilling som arvtager i stedet for næstformanden Kristian Jensen.

'Sonderingerne' har formentlig været en meget lang proces, og formuleringen dækker nok over, at folk taler med hinanden på kryds og tværs i uformelle fora om, hvad der skal ske i fremtiden, hvis nu og såfremt. At Pind har fans i Venstre, der hellere ser ham som formand på sigt end de andre bud, tjah det er ingen overraskelse. Men hvor mange de er '“ og hvor stærke de er? Det er spørgsmålet.

Men der er selvsagt mange ubekendte, der skal falde på plads, før Pind er blevet formand. Spekulationerne bringer ham dog frem i feltet fra at have været en 'dark horse' eller 'outsider-kandidat' til en opløbskandidat. Det er der mindst to grunde til.

1. Pinds tale på landsmødet. Ifølge journalister, så holdt Pind en tale som bjergtog folk på landsmødet. Han talte sig måske endda ind i Venstrefolkenes hjerter.

2. Pind har haft en uforudset succes som udviklingsminister. For mindre end 1 ½ år siden blev det regnet for en vittighed, hvis man foreslog Pind som ministeremne. Den latter er for længst forstummet. Nu har Pind formået at sætte dagsordenen i de første 2 døgn efter regeringsrokaden. Det imponerer. Nogen.

3. Især TV2 har et udsøgt blik for at udstille Lars Løkkes svagheder som kommunikator ved konstant at sammenligne hans tale på landsmøde og generelle evne til at sætte dagsorden med Pinds præstationer. Til trods for at de to ting næppe tjener sammenligning.

Men så er der alt det, som taler imod, at Pind nogensinde kommer i nærheden af formandsposten.

Rivalerne
Både Troels Lund Poulsen og Kristian Jensen har en formand i maven. Ingen af dem kan imidlertid helt det samme mht. selviscenesættelse og kommunikation som Pind. Til gengæld har de opbakning i partiets organisation i Jylland '“ rygraden af partiet, hvor mange ikke har fidus til Pind. Hvis Region Syddanmarks borgmester Carl Holst melder sig som folketingskandidat inden valget, så kan man godt regne med at han også lægger ind billet ind på at blive formand, når den tid kommer. Og Holst HAR enorm opbakning '“ og magt '“ i det jyske bagland. Formentlig bliver ingen formand valgt uden Holst siger god for det. Han skal ikke bruge mange telefonopringninger for at sætte lus i skindpelsen i forhold til Pinds kandidatur, hvis det mod forventning snart bliver aktuelt.

Pressen
Søren Pind rider lige nu på en lille bølge, som dog kan slå tilbage før, end man aner det. De samme medier '“ og ikke mindst de enkelte journalister '“ som “taler ham op” nu, kan sagtens stå på bylinen til artikler og nyhedsindslag '“ hvor kritikere i Venstre om et lille øjeblik taler Søren Pind ned under gulvbrædderne. Det er set før, og det vil ske igen. Tro mig. Janteloven lever og har det godt. Ikke mindst i Venstres partiorganisation!

Så hvorfor diskuterer vi 'Formand Pind'?
Fordi det er blevet synligt for lidt flere, hvad vi dog er nogle, der i mange har påpeget, at Pind rummer et ekstraordinært politisk talent, der nu er ved at udfolde sig for alvor.

Man kan også spekulere lidt i, hvorfor det pludselig tilgår pressen, at nogle kræfter i partiet arbejder for Pind. Et bud kan være, at Troels Lund Poulsen måske '“ for en tid – har opgivet formandsposten, og nu forsøger at bringe Pind i spil. Bla. for at udstille Kristian Jensens svagheder. Eller også måske med henblik på at forsøge at 'slide Pind ned' som kronprins.

Claus Hjort Frederiksen blev i går på Christiansborgs 2. sal konfronteret med en af sine gamle udtalelser om, at Pind har taget fejl i masser af år. Nu kunne finansministeren sagtens forestille sig Pind som formand på sigt. Han var en af flere navne. Hvad kunne Hjort ellers sige? Havde han sagt nej, havde han undsagt regeringens nye integrationsminister, som af pressen allerede er udråbt som regeringens Messias. Det bliver han ikke.

Og hvad mener Claus Hjort egentlig om en fremtid med Pind på formandsposten? Mit bud er, at han klart foretrækker en af de tre andre navne. Og hvor populær er udviklings-og integrationsministren i grunden i folketingsgruppen? Det er allerede veldokumenteret, at det ikke er alle, der klapper af Løkkes seneste udnævnelse. Så meget for “Formand Pind”.

At Pind er rykket lidt tættere på formandsstolen er på den anden side ikke til at komme udenom. Men måske er det et spørgsmål, som det først om fire år giver mening at diskutere, hvis Venstre står i en situation, hvor de ikke kan genvinde regeringsmagten.

I mellemtiden kan Pind så glæde sig over, at flere mener, at han fortjener en plads i partiets hieraki. Først nu er han blevet “rigtig” minister med egen departementschef mv. Før var han blot minister for en lille filial af udenrigsministeriet.

Rivalerne er dog tilsyneladende begyndt at regne med Pind. Og måske er de endda holdt op med at undervurdere ham. Det sidste tvivler jeg dog på. Jeg udtaler mig kun på baggrund af 25 års erfaring med fænomenet Søren Pind. Og det er nok alligevel ikke så skidt, at alle bliver overrasket gang på gang.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    33 Comments

  1. Jan Wammen Dam

    sagde den 11. marts 2011 kl. 11:36:

    Formandsspørgsmålet er som du også skriver ikke aktuelt.

    I første omgang kan vi glæde os over, at regeringen har fået en stærk minister både ift. kommunikation og nytænkning af udviklingsområdet.

    Bliver interessant at se Søren Pind tage livtag med integrationsområdet.

  2. Thomas

    sagde den 11. marts 2011 kl. 11:42:

    Jaa men hvad med holdningerne?

    Man kan dårligt komme udenom at SP er noget mere liberal end de to (3?) andre modkandidater. Vil venstres kommende formand ikke være mere centrum-højre?

    Jeg har i hvert fald svært ved at se Pind lave “en Fogh”. Vi er jo mange der elsker ham for at han er ude af i stand til at holde sine meninger for sig selv, hvor kloge eller minde kloge de så end må være. Han kan næppe iscenesætte sig selv som de offentlige ansattes ven

  3. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 11. marts 2011 kl. 11:46:

    Jarl

    Selv om det ikke er aktuelt vurdere du så at Pind kunne blive en god formand for Venstre altså som den der er i stand til at samle den borgerlige fløj ?

  4. Jarl Cordua

    sagde den 11. marts 2011 kl. 11:53:

    2. Helt ærligt. De mener stort set det samme alle sammen. Det er stilen, der er forskellig.

    3. Pind har før vist, at han kan samle. Det skete bla. med VKO på Københavns Rådhus i hans borgmestertid. Han er også pragmatiker, når det passer ham.

    Men oppositionen har det med Pind, som VKO har det med Mette Frederiksen. De vil elske en valgkamp mod Pind. Og mange vil nok hænge hatten på Pinds fejlslagne valgkamp mod Ritt Bjerrregaard 05 – en valgkamp som i mine øjne var amatøragtig planlagt og udført bl.a. på grund af en helt forkert strategi, og hvor Pind oveni var i “bad standing” hos partiledelsen.

    Men svaret på dit spørgsmål er ja.

  5. Rasmus Ole Hansen

    sagde den 11. marts 2011 kl. 11:58:

    Jeg undrer mig over hvor det kommer fra at en afgående statsminister absolut skal træde tilbage.

    Det ville give mening hvis Lars Løkke havde siddet som statsminister i 10 år. Det har han jo ikke. Valget kommer jo til at være Lars Løkkes første valgkamp som statsministerkandidat.

    Med samme logik burde Helle Thorning jo have stoppet som statsministerkandidat ved valgnederlaget i 2007. Det gjorde hun jo selvfølgelig ikke, trods det dårligste valgresultat for Sosserne i næste hundrede år.

    Lykketoft var ganske vist kun statsminister kandidat ved et valg, men helt ærligt var det vel blot for at forhindre Nyrup i at fortsætte, selvom man ikke havde nogen oplagte kandidater til at tage over.

    Der er vist mere på spil for Thorning end for Løkke.

    Taber Thorning må hun nok indse hun aldrig vil kunne vinde.

    Taber Løkke kan det jo blot ses som et opgør med Fogh-tiden.

  6. Henrik Juul

    sagde den 11. marts 2011 kl. 12:28:

    Alle er åbenbart enige om at Pind har været en succes som minister – hvad er hans resultater egentlig? Udover at være meget i medierne.

  7. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 11. marts 2011 kl. 12:43:

    @Jarl Cordua
    Jeg mener, at du for nylig blev citeret for i en artikel at sige noget i retning af: “Lars Løkke (også) planlægger til tiden efter et eventuelt regeringsnederlag”. Jeg beklager, hvis jeg husker forkert, og at du ikke har sagt det, eller at jeg har strammet din udtalelse mere end den kan holde til.

    Har du mulighed for at uddybe det?

  8. M. E. O. Grunz

    sagde den 11. marts 2011 kl. 12:56:

    Først vil jeg lige gøre opmærksom på at jeg ikke er venstremand, aldrig har været det og næppe heller bliver det. Bare for at sige, at mine betragtninger er ganske uafhængige af eventuelle V-kabaler.
    Som københavner har jeg altid kunne lide Søren Pind. Han har været med til gøre politisk stillingtagen tydelig, både i valgkampe men også i dagligdagen, i lokalaviser og hvor det nu ellers kommer frem. Ingen tvivl om, at hele det politiske liv ville være mere levende, hvis flere politikere havde Pinds ildhu. Og viden, for det han trækker på indsigt i meget mere end Reagan. Churchill, Jaruzelski, Truman og Erhard bliver brugt når han skal forklare en stillingtagen. Det skulle ikke undre mig, om han i sin varetagelse af integrationsministeriet i næste uge hiver et Pierre Trudeau-citat frem. Han har en horisont, som er sjælden i dansk politik. Og det er mit indtryk – men heller ikke mere end det – at hans horisont for sin personlige indsats i dansk politik også er lang. At han har tænkt sig at blive ved, indtil helbredet tvinger ham til andet.
    Hvad har det nu med Venstreformanden at gøre, jo, det at det faktisk i det lange løb er svært at forudsige hvem der bliver formand. Sådan rent historisk. I de helt gamle dage, da sloges og skiftedes Klaus Berntsen, I. C. Christensen og Niels Neergaard om formandsposten og lederskabet, og afløste hinanden i svært gennemskuelige konstellationer, der dog altid havde fokus på partiets enhed. Efter dem fulgte en periode med afvægtning af forskellige partiinteresser, der gjorde at V hverken stod med en induskutabel politisk leder eller “kronprins”. Det gjorde man først efter besættelsen, som Knud Kristensen af alle fremtrædende venstrefolk var kommet bedst igennem. Efter ham var det noget af et tilfælde at Erik Eriksen blev formand, og de efterfølgende Poul Hartling, Henning Christophersen og Uffe Ellemann-Jensen blev ikke formænd ved partiorganisationens årelange tilvænning til dem. Måden Anders Fogh og Lars Løkke blev valgt på, gennem VU og det lange næstformandsskab er faktisk undtagelsen. Eller måske fremtiden. Det ved jeg ikke. Men jeg er sikker på at Pind, om han har en formand i maven eller ej, har tænkt længe over hvad en lang tilværelse i politik betyder af både afsavn og planlægning. Og ruster ham godt i konkurrence med hans jævnaldrende.

  9. Bjarne Binee Jørgensen

    sagde den 11. marts 2011 kl. 13:22:

    Søren Pinds holdninger til, og udtalelser om integration betyder, at han vil blive lagt for had af den kæmpe gruppe journalister, der er aktive medlemmer af Journalistisk Venstreparti.

    Fra dag 1 har DR holdt mikrofon for en lang række indvandrere, der har fået lov at lufte deres misfornøjelse over Søren Pind. Politiken, Berlingske, Ekstrabladet og BT har givet spalteplads til enhver – fra Stenings-Pedersen og opefter – der vil udtrykke deres forfærdelse over Søren Pinds menneskesyn.

    De, der som jeg synes, at det er vidunderligt med en integrationsminister, der vil føre værdikamp, er vist kun et lille mindretal.

    Jeg er spændt på at se, hvordan Lars Løkke vil reagere, når klagerne over Søren Pind begynder at vælte ind.

    Skulle Lars Løkke selv ønske at føre værdikamp, så bliver han formodentlig nødt til at slå ordet op først i en ordbog.

  10. Jan P

    sagde den 11. marts 2011 kl. 13:28:

    8. Enig!
    Pinden har sine meningers mod og han kan kommunikere. Hvis man valgte paa hjernehestekraefter og ren star quality er SP jo et hoved hoejere end de andre blaa-skjortede, halvstuderede, umusikalske, kedsommelige kolleger. Desvaerre er fodermestrene i det jyske en magtfaktor af rang. Oev.

  11. Jan Christensen

    sagde den 11. marts 2011 kl. 13:47:

    M.h.t. Søren Pind, så udtalte han i sit første interview til en dansk avis helt tilbage i begyndelsen af 90’erne, at han drømte om at blive statsminister en dag. Jeg har ikke længere adgang til Infomedia, men citatet er under alle omstændigheder rigtigt. Ambitionerne har Pind altså altid haft.

    For mig at se er Søren Pind og Morten Messerschmidt uden sammenligning de to største håb i dansk politik. De besidder begge en viden og intellektuel kapacitet, der ligger flere niveauer over alle andre, yngre danske politikere. Vigtigst af alt er det imidlertid, at de begge har modet til at sige og fastholde hvad de mener, uagtet hvilke konsekvenser det måtte have. Problemet for dem begge bliver dog, at de får meget svært ved at sætte handling bag de flotte ord, og de ville langtfra være de første politikere, der endte med at falde til patten, efterhånden som de indså, at alt for principfaste holdninger har det med at stå i vejen for den helt store politiske karriere. Det bliver under alle omstændigheder spændende at følge dem.

  12. Jens

    sagde den 11. marts 2011 kl. 13:48:

    @9

    “De, der som jeg synes, at det er vidunderligt med en integrationsminister, der vil føre værdikamp, er vist kun et lille mindretal.”

    Et lille mindretal af journalisterne formoder jeg du mener???

  13. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 11. marts 2011 kl. 14:24:

    @11, Jan Christensen
    Så vidt jeg husker (og det kan være jeg husker forkert), så kaldte Messerschmidt sammen med Søren Krarup for år tilbage efterlønnen for “udansk”. Er det nødvendigvis en holdning, han siden er stået ved?

    Kunne denne “holdningsfuldhed” og fastholden af holdninger ikke blot være nogle gennemtænkte brand-øvelser, ligesom du ofte påpeger Anders Fogh Rasmussen gjorde?

  14. Jan Christensen

    sagde den 11. marts 2011 kl. 14:59:

    13, ja, det er det store spørgsmål. Det er indlysende, at der er et element af opportunisme i både Pind og Messerschmidt, og jeg har da også nedtonet mine forventninger til danske politikere desangående markant for ikke at ende med alt for store, bristede illusioner. Jeg er imidlertid overbevist om, at de begge mener langt det meste af det, de siger og i hvert fald det, der vedrører værdipolitikken. Det sjove er, at mens Pind med sine holdninger i udlændinge- og værdidebatten på mange områder har langt mere tilfælles med Dansk Folkeparti end Venstre, er det omvendte tilfældet med Messerschmidt, bl.a., men ikke kun-, hvad angår den økonomiske politik. Derfor vil det ikke overraske mig, hvis de to en dag ender i samme parti, Venstre, på vigtige ministerposter, selvom EU-problematikken umiddelbart ser ud til at være en uoverstigelig forhindring, for at det scenario bliver til virkelighed.

  15. Claus T.

    sagde den 11. marts 2011 kl. 16:07:

    Pinds seneste offensiv minder mig lidt om hans katastrofale valgkamp mod Ritt ved forrige kommunalvalg i København.
    Pind gik til valg på et krav om strengere straffe til ungdomskriminelle (og vi ved jo alle, hvilken hudfarve, de har), hvorefter han blev lammetævet af Ritt, som meget fornuftigt påpegede, at strafferammer er en sag for Folketinget, ikke Borgerrepræsentationen.
    Nu skal der så slås på tromme for assimilering..
    Men mon ikke vælgerne er mere interesserede i en løsning af landets økonomiske problemer end i nok en “værdidebat”?
    Vælgerne i København var i hvert fald ikke i tvivl. De købte bl.a. Ritts løfter om 5.000 billige boliger. Og blev møgsure, da løftet ikke blev holdt.
    Måske skulle Pind og omegn dennegang overveje at forholde sig til de problemer, som vælgerne oplever som de mest påtrængende?

  16. Til grin

    sagde den 11. marts 2011 kl. 16:38:

    Jeg forstår ikke hvordan Troels Lund kan være med i kampen om formandsposten ?

    1) En minister-karriere der kun tåler sammenligning med Carina Christensen.
    2) Han har ikke engang færdiggjort sin uddannelse og han har ingen erhvervserfaring.
    3) Karisma. Ikke-eksisterende
    4) Medieoptræden. Elendig og desuden blottet for humor.

    Hvad og hvem taler for Troels Lund ?

  17. Jesper L. Skov

    sagde den 11. marts 2011 kl. 17:21:

    16.

    Deler til fulde din undren. Jeg ser slet ikke Troels Lund Poulsen have nogle særlige kvaliteter. Tværtimod, så virker han enorm principløs. Hans virke som skatteminister bød på ugentlige provokationer, når han gang på gang gjorde sig til talsmand for nye og “kreative” måder at kradse skattekronerne ind på.

    Spekulationerne om Pind som formand er i bedste fald alt for tidlige. Man kunne også spørge, vil Pind overhovedet kunne fungere som formand? Ville han ikke risikere at skulle lægge for mange bånd på sig selv?

    I øvrigt, selvom jeg slet ikke er socialdemokrat, så synes jeg nu alligevel, at denne valgvideo er rigtig god: http://www.youtube.com/watch?v=yrg5pU6vslA

  18. Johannes Park Skak

    sagde den 11. marts 2011 kl. 18:07:

    @ Jarl
    Blot af nysgerrighed, så kunne jeg godt tænke mig, at du udbyder din påstand om Pinds amatøragtige valgkamp i 05. Jeg er ikke særlig vidende om københavnsk byrådspolitik, men mit indtryk ( baseret på de landsdækkende mediers dækning) af Ritt vs. Pind, at Pind stort set var chanceløs uanset, hvilken strategi han havde valgt. Primært på grund af Socialdemokratiets monopol på borgmesterposterne i landets fire største byer. Derudover var Ritt tidligere minister og kommissær, hvilket klart overgik Pinds politiske cv.

  19. Jarl Cordua

    sagde den 11. marts 2011 kl. 18:49:

    18. Nej han kunne ikke vinde alligevel.

    Men derudover var strategien alligvel forkert og kampagnen amatøragtigt ledet og eksekveret.

    For engang skyld vil jeg undlade at uddybe det 🙂 Du kan tro på mig eller lade være 😉

  20. Gunnar Langemark

    sagde den 11. marts 2011 kl. 18:52:

    såfremt det utænkelige skulle ske – og Løkke trak sig af hensyn til familien – efter et valgnederlag, så er der sgudda ingen der ville være en bedre leder for Venstre – som oppositionsparti.

  21. Jarl Cordua

    sagde den 11. marts 2011 kl. 18:56:

    7. Det ved jeg ikke om jeg kan.

    Men jeg ved at man skal droppe alle spekulationer om, at Løkke forlader posten som Venstres formand efter et valgnederlag.

    Ved at foreslå en stram økonomiske politik herunder afskaffelsen af efterløn og den forventede 2020-plan, så udgør det i sig selv en tilbagefaldsposition efter et valgnederlag.

    Når reformerne kommer på dagsordenen efter et valg – uanset hvem der vinder valget – så vil Løkke i egen optik stå styrket, fordi han hele tiden har stået for den politik, som de røde bliver nødt til at gennemføre.

    Men lad os nu se. Politik er jo ikke noget statisk.

  22. peter g

    sagde den 11. marts 2011 kl. 18:59:

    Pinde breder sig som ringe i vandet. Bliver der mon tale om formænd Pind?

    http://politiken.dk/politik/ECE1221062/soeren-pind-kloner-er-overalt-paa-facebook/

    :LOL:

  23. Kastberg

    sagde den 11. marts 2011 kl. 21:25:

    Pind er meget polariserende, men hvis man skal ind og for alvor rykke den danske medianvælger, er det så ikke sådan en type det borgerlige Danmark har brug for?

    Hvem har nogen sinde hørt Troels Lund Poulsen sige noget, der ikke lød som en bureaukrat der forsørger at retfærdiggøre sin egen eksistens?

  24. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 11. marts 2011 kl. 21:42:

    23

    Problemet er jo bare at median vælgeren har så mange valgmuligheder så hun skal behandles som et råddent æg.

    Jeg oplever selv Pind som en der deler vandene (en vurdering som jeg ikke tror han har noget imod) og dermed ikke en der rækker ind over midten.

    Hvis han skal lykkes som leder tror jeg han skal finde ud af at blive en af en duo hvor den anden skal kunne alle de ting Pind ikke kan og spørgsmålet er om ønsker at dele rampelyset med nogen.

  25. Til grin

    sagde den 11. marts 2011 kl. 21:58:

    @ 22 peter g.

    Hvordan kan du finde den slags pubertære indslag morsomme ?

    Det er jo helt ufatteligt dumt og har intet at gøre med hvad Søren Pind har sagt om integrationspolitik.

    Skal alle vi andre så sætte et billede ind med en neger med et dansk flag der tigger om lov til bare at blive set på som et individ der er dansker på lige fod med vi andre, i stedet for i pagt med venstrefløjens racistiske ide’er om at brune mennesker skal betragtes som evigt fremmede der primært defineres ud fra deres “race”.

    Hvad Søren Pind har sagt om den sag tidligere, har medierne nu brugt fire dage på at misforstå og i stedet givet plads til helt groteske mængder af idioti fra folk der aldrig har gjort sig den ulejlighed at forstå hvad han siger, men i stedet bare reagerer pr. automat reaktion.

    Det er formentligt også den primære grund til at Søren Pind aldrig skal blive leder for Venstre. Ligesom Søren Krarup aldrig kunne være leder for noget parti.

  26. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 11. marts 2011 kl. 22:58:

    Vedrørende valget i 2005

    Jeg er 100 % enig i Jarls beskrivelse omend det måske endda var endnu værre.

    Sådan som Pind kørte valgkamp var det fuldstændigt ligegyldigt hvem der stod øverst på listen hos S sejren var sikret på forhånd at Ritt så kom og var så professionel som hun var og i den grad udstillede Pinds tåbelige adfærd i valgkampen er en anden sag.

    Men Pind sloges hårdt med Ritt om at være Socialdemokraternes bedste kort i den valgkamp.

    Spørgsmålt er om nogen ikke tænker “mon han kan gå i sort igen”

  27. peter g

    sagde den 12. marts 2011 kl. 07:53:

    #25

    Jeg må vel have en uassimileret sans for humor 😀

    Den med “misforstående” medier er vist et af vilkårene for at være i politik. Man bliver hængt op på hvad man siger, og det kan blive taget i kontekst eller ude af kontekst, som det passer skribenten, så der er intet nyt i det. Hvis samtlige medier har “misforstået” ens ytringer, så har man vist selv et kommunikationsproblem. Men man kan altid påberåbe sig “fejlcitering” eller blive pigesur, eller noget helt tredje. Der er frit valg på alle hylder.

  28. peter g

    sagde den 12. marts 2011 kl. 13:33:

    Som et lille sidespring (og med henvisning til en af Jarls tidligere blogge om “eksperter”): et voksende antal Ph.D.’er er klummeskrivere på f.eks. Berlingske. Fælles for deres indlæg er, at deres pointer nemt kan gennemhulles, hvis man blot prøver på at følge nogle regler for basal logik. Jeg havde indtil nu troet, at Ph.D. ikke stod for hvad man på amerikansk kalder “piled higher but deeper” (eftersom BS betyder bull shit, og MS “more of same”) men som en ultimativ akademisk anerkendelse for at eksempelvis kunne foretage forskning og drage logiske slutninger på basis af egen og andres indsats.

    Men med Penkowa-sagen i mente, og med den tyske Googleberg-sag spøgende i baggrunden, så er jeg blevet lidt usikker på, hvilken af de to betydninger Ph.D. har.

  29. Rasmus Kristensen

    sagde den 13. marts 2011 kl. 15:48:

    Medmindre valget kommer om 14 dage, er jeg sikker på at Pinds tid i integrationsministeriet får kollosal betydning for resten af hans politiske liv. Jeg er heller ikke imponeret af Kristian Jensen og Troels Lund som formandskandidater, og mener Pind har mere at byde på som menneske og politiker.

    Nu kommer han virkelig på prøve landspolitisk. På et område hvor han har været loyal, og som slider. Pind holder gode taler, nu vil pressen i højere grad lægge mærke til hvert ord. Og jeg har svært ved at se hvordan han kan genstarte værdikampen, DF vil kræve flere stramninger, men tror VK mener man er gået langt nok, store grupper i partierne vil nok sige man er gået for langt.

    I Frankrig har man så et eksempel på at det område kan gøre godt. Tidligere præsident Jacques Chirac var ikke glad for Sarkozy, men kunne ikke komme udenom ham og gav ham indenrigsministerposten, med ansvar for indvandringen. Han brugte den til at tale dunder mod kriminalitet i forstædernes ghettoer, der gav ham en popularitet der gjorde ham til Chirac’s efterfølger. Så det kan lykkes for Pind. Problemet med den sammenligning er så at vi i Danmark har talt om indvandring mange år og gennemført stramninger, Sarkozy begyndte med det da kun Le Pen talte om det.

    Jeg mener også Løkke skal blive siddende som V-formand hvis han taber valget. Han er ikke så gammel og skulle Helle T få en dårlig start som statsminister, er det godt med en erfaren modkandidat. Men Løkke er også nødt til at vise sejhed, for at tabe magten er et stort nederlag og hans person vil uanset hvad, blive diskuteret meget derefter. Der tror jeg det var godt han begyndte at tale om efterløn i nytårstalen, for så har han et projekt om besparelser han kan presse på for i opposition. Og det kommende valg er ikke tabt endnu, en storm på unfair opløsning burde koste de røde, hvis de bliver ved med at sige ikke orker svare, og det er fuck-journalistik.

  30. Kasper Lauest

    sagde den 14. marts 2011 kl. 10:28:

    Pind er god til at sætte en dagsorden, men hvor meget perspektiv er der iøvrigt i at Venstre får en nationalkonservativ (der misforstås som liberal) som leder? Men jo, hans talent er da klart større end Lund Poulsens og K. Jensens.

    Men det viser jo med al tydelighed hvilken håbløs talentmangel som især de store gamle partier Socialdemokratiet og Venstre slås med. Venstre efter Løkke og SocDem efter Thorning? Det ser sort ud.

    Sjovt nok står fløjpartierne stærkt i den kamp. Enhedslisten har Johanne Schmidt-Nielsen. DF har både Tulle og Messerschmidt som uomtvistelige talenter, selvom de måske ikke appellerer helt til DF’s vælgersegment som Pia K gør.

  31. Optimist

    sagde den 15. marts 2011 kl. 16:34:

    OT:

    Udenlandske håndværkere i ministerens millionvilla
    Karen Ellemann bruger ulovlig arbejdskraft

    http://www.bt.dk/politik/karen-ellemann-bruger-ulovlig-arbejdskraft

  32. David Garby

    sagde den 15. marts 2011 kl. 17:43:

    30. Du glemmer behændigt at nævne at det parti som har allerstørst problemer med arvefølgen er det radikale venstre. Venstre har en to-tre kvalificerede kandidater i Søren Pind, Kristian Jensen og evt. Carl Holst, sosserne har både Wammen og Bødskov, der sikkert godt kunne blive udmærkede partiformænd.

    De Radikale har ingen der kan efterfølge Vestager.

  33. Til grin

    sagde den 15. marts 2011 kl. 18:25:

    @ Kasper Lauest

    Du er en mærkværdig politisk “analytiker”. Bare fordi de reagerer med automatreaktioner på Søren Pinds brug af en ganske harmløst ord, uden at du gider læse hvad han faktisk mener, bliver han ikke nationalkonservativ af. Han er – som altid – liberal.

    Dernæst;”Enhedslisten har Johanne Schmidt-Nielsen”

    Politisk talent. Tjoo, hun er da det kønneste lille ansigt på borger. Og så virker hun sådan lidt indigneret og aggresiv i tv-debatter hvilket sikkert scorer højt bland både gymnasieelever og journalister der mangler en vinkel med kant.
    Men talent. Ved hun noget om noget som helst. Har hun nogensinde været involveret i forhandlinger af nogen form. Eller noget.
    Bare et eller andet.

    Giv os noget. Eller skal vi blot konstatere at for en radikal kernevælger som dig, er politisk talent primært defineret ved hvor smuk en politiker er og tv-tække i form af populistiske oneliners.

Bottom border