I går kunne Danmarks Statistik efter at have gjort statens 2010-regnskab op berette, at statens underskud bliver 43 mia. kr. mindre end Finansministeriet havde forudset i en prognose sidste år.
Den glædelige nyhed blev dog ikke modtaget med jubel af oppositionen eller pressen.
Pressen bl.a. Politiken, TV-Avisen, TV2 News, Ritzau, JP fremstillede sagen som, at der var tale om en 'regnefejl' eller en “regneskævert”.
At der var tale om et eklatant 'fejlskøn' er uomtvistet. Slotsholmens dygtigste økonomer delte i øvrigt skæbne med landets økonomiske sagkundskab, som ligeledes skød langt over målet i deres prognoser for statens underskud.
Journalister på alle landets statsstøttede medier er imidlertid ikke sådan at imponere, men fastholdt gårsdagen igennem påstanden om en 'regnefejl' i en absurd stædighed, som kun udstiller udbredt mangel på kompetence til at fremstille økonomiske og statistiske sammenhænge. Der er endnu engang grund til at stille spørgsmålet: Hvornår begynder avisredaktionerne at gøre op med amatørismen og i stedet forbeholde vigtige stofområder som økonomisk politik m.v. til journalister, der besidder den fornødne faglige indsigt og baggrund?
For at lave en 'regnefejl' kræver det, at man regner forkert på historisk kendte tal. Fx i et simpelt regnestykke: To plus to er lig fire Men en prognose, hvor tallene i sagens natur er ukendte, så er sandsynligheden for at man rammer forkert betydelig. Den er et vilkår. To plus to er fire i en prognose kan godt vise sig at blive enten 3 eller 5. For tallet to kan over et år vise sig kun at blive 1 ½ eller måske 2 ½. Det ved man jo ikke i begyndelsen af året.
For at blive selv i seriøse morgenaviser og TV-avisers børnehavesprog, så er økonomer, der laver prognoser faktisk dømt til konstant at lave 'regnefejl'.
Finansministeriets usædvanlige fejlskøn kunne i øvrigt forklares med at staten har fået engangsindtægter. Det er sket som følge af især skatteindtægter af gevinster fra et stigende aktiemarked i 2010.
Men især dagbladet Politiken dyrkede dog en vinkel, som kun kan fremkomme fordi den pågældende avis tilsyneladende ikke har den fornødne kompetence på deres politiske redaktion. For avisen antydede i deres forsidehistorie, at regeringen bevidst havde overdrevet underskuddet i sin prognose. For med dette sortmaleri i hånden kunne regeringen i februar 2010 fortælle EU-kommissionen, at budgetunderskuddet blev på 94 mia. kr. svarende til 5,5 pct. af BNP. Kommissionen svarede så igen med en 'henstilling', at Danmark skulle spare 24 mia. kr., så underskuddet kom under de tilladte 3 pct. af BNP.
Politiken og den altid kritiske opposition forestiller sig altså, at regeringen bevidst har (mis)brugt EU-kommissionen som undskyldning for at føre en stram økonomisk politik med offentlige nedskæringer.
Skal Politikens spekulationer give mening må vi antage følgende.
Påstand 1: Finansministeriets regnedrenge laver prognoser fuldstændig på bestilling fra regeringen.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen 'skruer på tallene', som det blev formuleret af finansordfører Morten Bødskov (S)
Politiken eller andre har nogensinde sandsynliggjort oppositionens påstand. Her er et tip: Prøv at ring til finansminister Mogens Lykketoft og få ham til at bekræfte, at det er sådan embedsmændene '“ landets bedste økonomer '“ arbejder. Han vil aldrig kunne få det over sine læber. Prøv at interviewe økonomer, der har arbejdet i Finansministeriet og forhør dem om, at der er sådan tingene foregår. (Politikens økonomiredaktør Esben Kjær har engang arbejdet der, så han burde vide, at det ikke passer)
Derfor er det min påstand at Politiken '“ igen '“ er hoppet på S-SFs fantastisk dygtige spin.
Påstand 2: Finansministeriet eller for at blive i avisbabysproget 'Claus Hjort' burde kunne have forudset aktiemarkedet stigning og dermed de ekstraordinære indtægter, som skulle tilgå statskassen.
Antagelsen er absurd, men nødvendig for at Politiken og Bødskovs påstande giver mening. For hvis Bødskov, Politikens journalister, Finansministeriets regnedrenge eller Hjort kunne forudse aktiemarkedets udvikling, så burde de vel alle skifte over til finanssektoren og blive multimillionærer?
Igen et forhold, som afslører den manglende indsigt i basale økonomiske sammenhænge og som burde føre til betydelig selvkritik på Politikens redaktion.
Påstand 3. Claus Hjort vidste allerede i februar 2010, at statsregnskabet '“ 13 måneder siden ville vise, at budgetunderskuddet akkurat blev på 2,9 pct. af BNP. Dvs. nøjagtigt 0,1 pct. under det af EU-Kommissionen “tilladte”. Dermed forestiller Politiken sig, at besparelser kunne være undgået, fordi Claus Hjort spillede dobbeltspil'¦
Forudsætningen er igen, at Hjort og Finansministeriets økonomer kunne forudse aktiemarkedets stigning. Så igen: Naiv spekulation der afslører manglende kendskab til finansmarkeder mv., som abonnenter betaler 5000 kr. om året for at få'¦
Selvom at Politiken i deres artikel i går har interviewet overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, så finder man – uvist af hvilken grund – ikke på at spørge ham om, hvorvidt han tror, at fx Finansministeren har 'skruet på tallene' eller også har man spurgt ham, men har ikke kunnet lide svaret, fordi det ødelagde Politikens vinkel på historien.
Overvismand Whitta-Jakobsen er ellers fuldstændig klar i mælet, da han i går formiddags af News bliver spurgt om sagen:
“Det er fuldstændigt udelukket at der skulle være tale om bevidst manipulation”
Er der noget at tage fejl af?
Mange journalister tror tilsyneladende på en eller anden naiv forestilling om, at hvis økonomiske prognoser rammer forkert, så er det nok fordi, at økonomerne ikke har foretaget den nødvendige research. Det er en problemstilling, der kan reduceres til, at man nok ikke har talt med de rigtige kilder eller efter ansøgning om aktindsigt blot “lige” mangler at få de afslørende papirer udleveret fra Finansministeriet. Beklager, men sådan hænger verden nu engang ikke sammen, når det gælder økonomi'¦
Hvad betyder de 43 mia. kr. mindre i underskud for fx dansk økonomi? I virkeligheden ikke det store set på den lange bane.
Det er sidst på måneden og et nyt gigantisk overskud truer på lønkontoen. I forvejen bruger du flere penge end du tjener. Dine udgifter er stigende og dine indtægter er faldende. Men så får du pludselig en opringning fra din revisor, som oplyser, at underskuddet sidste år er halveret på grund af uforudsete engangsindtægter. Det røde tal er 'kun' på 50,8 mia. kr.
Det er jo opmuntrende nyt her og nu, men det ændrer ikke ved forudsætningerne for udviklingen i din dårlige økonomi: Du bruger stadigvæk alt for mange penge og sætter dig konstant i nye udgifter, og du har ikke udsigt til at tjene meget mere.
Det er sådan set situationen for dansk økonomi. Og derfor betyder 43 mia. kr. i engangsindtægter ikke det store. Retningen mod afgrunden er den samme, selvom at man har fået en smule mere tid. Før eller siden vil regeringen '“ uanset hvilken farve den har '“ dog blive nødt til at prioritere i udgifterne. Indtil videre er det kun den ene blå fløj i folketinget, som har forsøgt sig i den disciplin.
I oppositionen er de i gang med at bruge de 43 mia. kr. på nye velfærdsområder, men det skal de såmænd nok holde op med. Når de kommer i regering.
DAGENS BAROMETER: Lars Løkke Rasmussen venter med at udskrive valg til efteråret: 70 pct. sandsynlighed.
61 kommentarer til “Når et “fejlskøn” bliver til en “regnefejl””
Hej Jarl, Tak for endnu et godt indlæg.
@Jarl Cordua
Vedrørende påstand 1 mener jeg, at Mogens Lykketoft i forbindelse med 2005-valget kritiserede Finansministeriets beregninger af Socialdemokratiets politik, og også talte om at tallene var et politisk bestillingsarbejde. Jeg kan ikke tilgå Infomedia, men andre der har den mulighed kunne måske undersøge det nærmere.
2. Sikkert, men mener han det også, når det gælder Finansministeriets egne prognoser?
Det tror jeg ikke, at han nogensinde har sagt.
For det ville jo forudsætte, at den slags også fandt sted i hans egen tid som finansminister.
Det er mig bekendt en myte, at regeringspolitikere sådan kan sidde og fjernstyre deres økonomer til at hitte på beregninger, der passer i deres kram og som er uden hold i virkeligheden.
Og det burde et seriøst medie som Politiken sætte sig ud over.
Kære Jarl,
Når nu du sprutter sådan af raseri over andres mangel på præcision, var det måske en idé at være lidt mere præcis selv.
I Politikens historie bruges udtrykket regnefejl ikke; der skrives konsekvent om et fejlskøn. Just for the record.
Og så er det altså noget vrøvl, at Politiken antyder, at der er tale om bevidst manipulation. Morten Bødskov citeres for, at han tror, det er bevidst manipulation, men dermed er det jo ikke blevet til Politikens påstand.
Til gengæld vil jeg medgive en fejl, som du ikke nævner, nemlig at en bestemt sætning i vores artikel i går kunne læses som om, overvismanden delte Morten Bødskovs opfattelse, hvilket som bekendt ikke er tilfældet. Den fejl har vi beklaget i dagens avis.
Hilsen Jakob / Politiken
“Før i tiden” ville man ikke slippe godt fra, (indirekte eller direkte) at beskylde vismændene og finansministeriet for manipulation. Man ville blive moppet tilbage i børnehaven og gjort totalt til grin.
Men i disse tider bliver en sådan handling udlagt som godt spin, og derfor en del af det “godkendte” spil om magten.
Alle burde jo være glade over fejlskønnet. Det går en del bedre med den danske økonomi end forudset osv.
Men i stedet er selveste fanden løs.
Kald det bare godt spin. Men det politiken og socialdemokraterne har gang i, se det er MANIPULATION. Her bliver der virkelig drejet på alle (også ikke eksisterende) knapper.
Godt indlæg.
I forhold til påstand 1 så skulle Claus Hjort også have fået alle prognosemagerne uden for Finansministeriet med på vognen, da deres skøn var på linje med FMs. (som det fx er dokumenteret på Finansministeriets hjemmeside).
Det ville tage journalisten ca. 5 minutter at checke om Finansministeriet skøn var på linje med fx. vismændemes skøn, og dermed få afkræftet konspirationen. Men enten er han så uvidende om økonomiske forhold, at han ikke ved, at der er andre, der laver økonomiske prognoser. Eller også vælger han bevidst at køre en historie, som ikke holder.
4. Rigtigt Jakob.
I citerer whitta-Jacobsen for en “regneskævert”, men bruger “fejlskøn”. Stort set resten af medierne bruger udtrykket “regnefejl”.
“Og så er det altså noget vrøvl, at Politiken antyder, at der er tale om bevidst manipulation.”
Jakob prøv selv at læs overskriften:
“Fejlskøn på 43 mia. kr. bag spareplan”.
Altså kan den overskrift forstås på ret mange andre måder end at nogle BEVIDST har “fejlskønnet” for at kunne lave en spareplan?
Men du har ret i, at I ikke selv selv DERUDOVER påstår manipulation. Der bruger I kommentarer fra Ole Sohn og Bødskov til at fremmane den pointe. Det kan jeg ikke seriøst bebrejde jer.
@4
Artiklen i Politiken indledes med følgende sætning:
“Et tocifret milliardbeløb er ikke bare en uskyldig regneskævert, men »et markant fejlskøn «, siger Danmarks økonomiske overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.”
Hele sætningen insinuerer, at der er tale om en ond hensigt (det er ikke en uskyldig fejl), hvilket er det samme som Bødskov bliver citeret direkte for. Så kan du nok så formalistisk komme og skrive, at I ikke bruger ordet regnefejl i artiklen.
Mener du i øvrigt, at det ikke ville være relevant for Politiken inden man bringer historien at checke om FMs skøn adskilte sig fra fx vismændenes skøn. I havde jo allerede fat i overvismanden – hvorfor spurgte I ham ikke om det?
Det ville have givet jer en mulighed for at fange Bødskov i en omgang spin, i stedet for at blive spændt for hans politiske vogn, som en gang nyttige idioter.
Endnu et glimrende indlæg Jarl. Du har ret i at Politiken denne gang var havde vinklet historien lidt for skarpt. Jeg tillader mig dog at tvivle på at det skyldes manglende fagkundskab. Du har som du selv sagde, faktisk nogle relativt dygtige økonomer på redaktionen. Peter Mogensen, redaktionschef og deres økonomiredaktør er jo selv gamle regnedrenge fra finansministeriet. Såå måske er det mere bare generel “regeringskritisk” vinkel, som Politiken ofte er lidt for glade for at anvende.
Mht. til oppositionen. Ja det gør jo bare deres arbejde, der har den ene side ikke den anden at høre noget for. Se bare Anders Foghs angreb da han var i opposition på Finansministeriets udregninger som han betegnede som “socialdemokratisk bestillingsarbejde”. Dette ændrer dog ikke på at det er en beklagelig udvikling som begge parter har været med til at fremme. At embedsværket i stigende grad involveres i det politiske slagsmål.
@ jakob Nielsen
Jeg synes egentlig dit svar siger en hel del om, hvordan journalister opfatter deres rolle / opgave.
ja, det kan da godt være, at *I* ikke siger at det var en bevidst regnefejl – men I bruger ukritisk jeres avis til at oppositionen kan gøre det. Også selv om det strider mod al sund fornuft, at dette skulle være tilfældet.
det kunne fem-ti minutters journalistisk research (slå evt. ordet op) have afsløret
Ser I det slet ikke som jeres opgave, at forsøge at oplyse jeres læsere om, hvad der er korrekt og forkert? At gøre dem klogere på den politiske og økonomiske virkelighed?
Jeg ville tro, at det var meningen med at udgive en avis – jeg ville i hvert fald da håbe, at det er derfor folk holder avis. Og jeg er da næsten helt sikker på, at Politiken-læsere i deres egen selvforståelse ville mene, at det er derfor de læser avisen – for at blive klogere på fakta.
Skal jeg forstå dig korrekt, er fakta her underordnet. Så længe I ikke trykker på aftrækkeren, stiller i gladeligt både pistol og ammunition til rådighed, uden først at gøre jer den ulejlifghed at afklare om offeret er skyldig eller ej.
Jeg kan ikke udlede, om fakta her må vige for “den gode historie” eller for muligheden for at svine regeringen til – måske er det begge dele?
Uanset hvad så er det pinligt ud over alle grænser
S og SF's vinkel på sagen bliver endnu mere grotesk, hvis man skruer tiden tilbage til 2008, hvor man garanteret også skønnede forkert for udviklingen i 2009, blot med modsat fortegn. S og SF må vel også være utilfredse med den 'regnefejl' og kritisere, at regeringen ikke allerede dér gik i gang med at barbere de offentlige udgifter? Og var de økonomiske prognoser mon også et bestillingsarbejde fra finansministeren, for at regeringen kunne slippe af sted med at bruge flere af statens penge?
Kampagnejournalistik af den væste slags.
Hvis ikke den er bevist vinklet, er den udtryk for grundlæggende mangel på almen viden og dovenskab. Dertil deres misbrug af overvismandens udtalelser. Ser man på forsiden af deres netavis er der intet om deres korrektion ellers beklagelse af nogen art.
Det tog mig i går maks ti minutter at finde skønnene fra Det Økonomiske Råd og Arbejderbevægelsesn Erhvervsråd frem og de flugtede stort set Finansministeriets, ligefra de tidlige inden 2010 og igennem 2010 hvor underskuddets størrelse blev nedjusteret.
Det er heller ikke mere end 4 dage siden Politiken demonstrerede at begrebet “statistisk usikkerhed” ikke er noget man vil lade ødelægge en god historie.
http://politiken.dk/politik/ECE1230032/engell-la-betaler-prisen-for-anders-samuelsens-amokloeb/
Spørgsmålet er, hvor ofte den slags skal forekomme før man kan tale om bevidst manipulation?
Jacob Nielsen:
Du skriver at I “blot” viderebringer hvad Bødskov og andre mener.
I den forbindelse kan man så bare nøjes med at konstatere følgende:
1. Når det handler om regeringskritiske udsagn så bedriver Politiken hverken kritisk eller undersøgende journalistik!
2. Når det handler om oppositionskritisk journalistik så bedriver Politiken hverken kritisk eller undersøgende journalistik.
Konklusionen bliver at I bare ikke bedriver journalistik men holdningsmageri på et billigt og let gennemskueligt plan. Det kræver jo langtfra en økonoms tilstedeværelse at punktere jeres “historie”. Det kræver tilgengæld en journalist med en politisk agenda at få den trykt!
Jeres tillidsmand er garanteret glad for din opbakning. Sikkert også Kåre. Os andre kan så smile af at du har så svært ved at få øje på det helt åbentlyse. Nemlig at I trykte en artikel uden grobund i virkeligheden og undlod at medbringe en eneste omstændighed som pillede ved jeres vinkel.
Det korte af det lange er, at næste gang regeringen får brug for at male fanden på væggen, for at tvinge DF med i et forlig, så er den på røven. Det er de politiske realiteter.
At økonomerne alle til hobe ikke har opdaget at aktierne mange steder er på vej op og derfor har taget den forkerte regnemodel ja det kan man så bruge lang tid på at diskutere hvis skyld det er, men det er vel de politiske realiteter der tæller.
Hahaha…
Bemærk også hvordan Politiken er den eneste som benytter Rasmus Jønsson…
http://politiken.dk/politik/ECE1234581/lars-barfoed-turnerer-med-ubegribelige-annoncer/
At han så har ganske ret er noget andet men at iklæde udsagnet “politisk kommentator og lektor på RUC” er da pinligt.
Alle ved jo godt hvad han er. Til dem som er i tvivl kan det anbefales at se doku’soapen om Liberal Alliance. Det ville have klædt Politiken om de havde medtaget: “Tidligere Spin-doktor for Liberal Alliance” det havde ligesom sat hans udtalelser i perspektiv.
@ 15
Til en forandring har du ikke begrebet trådens ærinde. De politiske realiteter er
1.
at ingen har vrædet armen om på nogen.
2.
At man, rigitg nok, har brugt EU som støtteargument for nedskæringer MEN i god tro
3.
At de politiske realiteter er at Danmark bruger flere penge på den offentlige sektor end der er dækning for
15. Wow. Du vidste altså allerede i februar 2010 før alle andre, at aktierne ville stige året ud? Kan du ikke lige give mig og læserne et par tip til hvordan markedet udvikler sig her i 2011? Skal vi købe eller sælge?
16. Skal vi ikke være lidt fair overfor Rasmus Jønsson og Liberal Alliance og lige nævne, at det var NY Alliance, som han i sin tid var pressechef/kampagnechef for..?
Bonusinfo: Jønsson deler i øvrigt kommunikationsfirma med Politikens kulturredaktions kæledægge Michael Jeppesen, så det er muligt, at han får tip til sine analyser derfra (og vice versa…) Ingen af dem er vist store fans af de konservative…
Hehehe… Fairness i at rette fra “Liberal” til “Ny” :-)- My bad
Men så er der vist heller ikke mere at undskylde… 🙂
Udtalelsen fra Hans Jørgen Whitta-Jacobsen siger alt om Politikens vinkling
I dagens udgave af Politiken fremgår det, at overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
mener, at der efter den nyeste opgørelse af det offentlige underskud for 2010 ikke
længere er behov for finanspolitiske opstramninger. Denne udlægning er forkert!
http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Artikler_og_kronikker/Pressemedelelse.pdf
@16
'œTidligere Spin-doktor for Liberal Alliance'
Ny Alliance, er det rettelig. I øvrigt jo ikke ligefrem Samuelsens nærmeste allierede på daværende tidspunkt. Har meget svært ved at se Jønsson som LA sympatisør.
Men at det er en meget mærkværdig artikel, er jeg helt enig i.
@ Jacob Nielsen
For et par dage siden vovede Annegrethe, højt estimeret reporter fra Information og jævnligt brugt af Deadline, sig ind i en debat om venstrefløjen og hykleri. Hendes uvidenhed blev udstillet og hun undlod at komme tilbage…
Kan du virkelig ikke være så meget en mand, som dit navn indikerer du er, at du på baggrund af bl.a. optimists henvisning til genmæle fra DØK kan sige: Den artikel var en ommer!
Come on det er fredag! Du bliver tilgivet alt hvis du anmoder om tilgivelse 🙂
21
Jeg beklager jeg skrev Liberal Alliance. Det var forkert. Jeg ta’r det i mig! Undskyld.
13. Her er så, hvad Jakob Nielsen selv sagde efter valget i 2007 i artikeln “Tid til selvransagelse”
“Det er meget nemme historier, men i betragtning af, hvor stor usikkerhed målinger er behæftet med, så er det dårlige og dovne historier.”
http://www.information.dk/150433
Er der tid til selvransagelse igen? Eller er det bare tid til kampagne-journalistik?
I øvrigt så er Kåre Pedersen, der står bag den fornemme artikel i Politiken, som Jarl linker til, cand.scient.pol. og har en master fra LSE i int. økonomi. Link til hans gamle profil på information http://www.information.dk/journalist/kaare-pedersen
I øvrigt så er Kåre Pedersen, der står bag den fornemme artikel i Politiken, som Jarl linker til, cand.scient.pol. og har en master fra LSE i int. økonomi. Link til hans gamle profil på information http://www.information.dk/journalist/kaare-pedersen
Jeg vil mene, at en gennemsnitsstuderende på en Handelsskole, ville havde kunnet præstere en bedre økonomisk analyse end hvad der kom ud af den artikel.
25. Så sandt
@ Jacob Nielsen.
I skriver
“I lyset af de nye tal mener overvismanden, at regeringen fint kan skippe den del af pakken, som handler om direkte velfærdsbesparelser.
»Det er et politisk valg. Ikke et nødvendigt valg «, siger Whitta-Jacobsen.”
Det er en grov manipulation af overvismandens ord, når man laeser det fulde citat
” »I hvilken grad forbedringerne skal komme ved offentlige besparelser, altså de omkring 13 milliarder kroner i genopretningspakken, eller fra strukturreformer ud over genopretningsaftalens reform af dagpengeperioden, er dog et politisk valg. Ikke et nødvendigt valg «, siger overvismanden.”
At I så dagen efter bringer en lille beklagelse, som meget få laeser, aendrer jo naesten intet. Jeres tendentioese journalistik er ikke blot dybt skadelig for jeres trovaerdighed, men også for sagkundsskabens vilje til at indgå i debatten.
Hvis I tilmed havde gjort jeres hjemmearbejde, hvilket man burde kunne forlange af en landsdaekkende avis, så havde I vidst at et “fejlskoen” i omegnen af 50 mia ikke er unormalt. Således skoennede FM i december 2005 at overskudet i 2006 ville lande på 35 mia mens resultatet blev 81 mia.
Få nu ansat nogle folk på jeres redaktion som ved noget om ökonomi. At vaere både journalist og oekonomisk kompetent er ikke umuligt – se blot Financial Times.
MVH
Niels Hansen
Se også prognoserne fra sensommeren 2010, her opsummeret fra AE (går ud fra at de passer)
http://www.ae.dk/files/AE_DOR_Kommentarer.pdf
(Side 4)
Her er så prognosen for 2010, fra 2009:
http://www.ae.dk/files/AE_prognose-oktober2009.pdf
(Side 11) – 91 mia.
Tilsvarende kan man finde hos DORS.
Danske Erhvervs skønnede i okstober 2009 et underskud på 4,6 % for 2010.
http://www.danskerhverv.dk/Materialer/Documents/Oekonomisk-politisk/Oekonomisk-prognose/DE-OkonomiskPrognose-okt10.pdf
(side 13-14)
Jeg er glad for, at Weekendavisens Arne Hardis ikke tror, at der findes et “Journalistisk Venstreparti”. Havde det ikke været for Arne Hardis, så ville det have været nærliggende at give Journalistisk Venstreparti ansvaret for pressedækningen.
Få nu ansat nogle folk på jeres redaktion som ved noget om ökonomi.
Når man betænker på hvor meget samme avis bruger af spaltesplads og ressourcer på den såkaldte overbetalingssag osv., er det nærliggende at kvaliteten eller mangel på samme i denne her sag, skyldes en bevist vinkling og som man ser har Politiken haft held med sagen.
Stort set samtlige medier hoppede med på vognen uden selvstændig research.
Hvor meget er det nu, at aviserne får i momsfritagelse?
Tak for de mange kommentarer til mit indlæg. Jeg synes, det er ærgerligt, at artiklen indeholder formuleringer man bagefter kan skændes om i et forum som dette, og set i det lys imødekommer jeg sådan set gerne opfordringen her i tråden og kalder den en ommer.
Men jo især fordi susbstansen i historien er yderst relevant og sagtens kan bære placeringen på toppen af forsiden – i kort form: et fejlskøn på 43 mia. ændrer afgørende på de forudsætninger, regeringens selv har opstillet for den økonomiske debat mellem fløjene.
Flere mener, vi gør os til nyttige idioter, fordi vi videregiver Bødskovs påstand om, at fejlen er fortaget bevidst. Sikke noget sludder. Det er da en vigtig oplysning, at finansordføreren for det største oppositionsparti siger sådan.
Jeg noterer mig – blandt alle de ellers meget begavede deltagere på denne blog – en bemærkelsesværdig hang til konspirationsteorier i retning af, at alt hvad Politiken og Peter Mogensen skriver, er en del af en rød masterplan. Det er morsomt, fordi det historisk set netop er socialdemokraterne, der plejer at rejse rundt med “det er den borgerlige presses skyld”-teorien.
Bemærk i øvrigt, at Peter Mogensen i dagens avis har en analyse om emnet, hvor han slår fast, at regeringen efter hans vurdering på ingen måde kan have begået fejlskønnet bevidst. Og prøv at tælle op, hvilken avis, der har bedrevet mest og hårdest kritisk journalistik på Fair Løsning inden for de seneste måneder.
Jakob Nielsen / Politiken
“Landets økonomiske sagkundskab” og “landets bedste økonomer”. Måske vi kan undgå disse mytedannelser om offentligt ansatte økonomer, hvoraf de fleste er hentet direkte fra universiteterne og aldrig har bevist deres værd. Enig i at det ikke er en regnefejl, men et “fejlskøn”.
Danske især skatteborgere må dagligt leve med diverse anbefalinger og reformer, som er skruet sammen af disse “bedste” økonomer, og som i bedste fald kan betegnes som fri fantasi. Det kan være fint nok med økonomiske modeller, men en god økonom – de bedste økonomer – er jo kendetegnet ved at de kan forholde sig til de tal en computer spytter ud baseret på det input man har givet.
Den evne besidder disse offentlige økonomer i sjælden grad, og det har kostet samfundet dyrt gennem nyere historie i takt med statens opbygning og stigende betydning.
Lad mig bare i forbifarten nævne 2 eksempler på hvad jeg mener:
1. Skattereformen fra 1987, som “de bedste økonomer” burde have forudset ville medføre en katastrofe for samfundsøkonomien. Reformen omtales fortsat af NBK og andre af disse offentlige økonomer som et mesterværk. Reformen var et makværk.
2. Skattestop og især indførelse af de afdragsfrie lån fra 2002. Ifølge “de bedste økonomer” ville disse indgreb ingen betydning have for boligpriserne som jo i de offentlige økonomer teoretiske verden af misforstået selvforståelse alene er en funktion af hvad det koster at bygge en bolig. Derfor fik vi en prisboble, som “de bedste økonomer” burde have forudset.
Hvis denne sag kan åbne øjnene for at det netop ikke er de absolutte sandheder der kommer fra disse økonomer, så kan den jo gå hen og blive til måske ganske stor gavn alle os, der betaler prisen for tidligere “fejlskøn”.
et fejlskøn på 43 mia. ændrer afgørende på de forudsætninger, regeringens selv har opstillet for den økonomiske debat mellem fløjene.
Nej, det gør det netop ikke, da skønnet stort set var ens fra alle fagøkonomer. De 30 mia. er endvidere en engangsindtægt, som ikke gentager sig i 2011 eller 2012.
Der er endnu ikke nogen prognoser der siger at underskuddet kommer under de 3 % i 2011 ellerm 2012, så her har I også gået fejl i byen.
Jeg synes det er al aere vaerd at Jakob Nielsen indgår i debatten her. Cadeau til ham.
Hvad jeg opponerende mod var at der blev kraftigt manipuleret med overvismandens ord i artiklen. Ikke at Politikken skulle gå SSFs aerinde. Det er usagligt og skadelig for debatten at fagøkonomer ikke kan udtale sig uden at skulle vaere bange for at en journalist manipulerer med deres ord.
Jeg er desuden uenig i at “de nye tal” (de er ikke mere nye end at skoennet for den offentlige saldo er blevet revideret ned gennem hele 2010) skulle aendre afgørende på den økonomiske virkelighed. Husk på, 1) regeringens efterlønsreform bygger på opdaterede tal for 2010 (hvad man også kan se om man ulejliger sig med at laese oplaegget) og 2) den reelle udfordring ikke er stillingen på den offentlige saldo i 2010, men derimod det kommende forløb med store strukturelle underskud som Danmark, alt at dømme, står overfor.
@ 34. niels hansen
Problemet er at det “strukturelle underskud” er baseret på forudsætninger, som er også er “skønnede”!
7. Jarl:
Jeg tror, overskriften har mere at gøre med dårlige skrivekundskaber end motivanalyser.
32+33
Med at respekt så misser I at politik også er psykologi og ikke kun tal.
Vel er en efterlønsreform da blevet sværere at sluge for DF.
Hvorfor tror I at Thulesen Dahl i går bad om en redegørelse ?.
For mange af dem det kommer til at gå udover er en forringelse af muligheden for at gå på efterløn et meget stort offer og den tvivl mange nu vil have til prognoserne gør det vanskeligere for VKOLA (R?!) at nå et resultat.
@ 37. Jesper Sørensen
Alle partier er udenfor pædagogisk rækkevidde når det gælder sund fornuft. Der er ingen fornuft i at betale folk for at holde sig væk fra arbejdsmarkedet, og omvendt heller ikke i at beskatte dem der gør en ekstra indsats hårdest. Men ikke engang Venstre kan få sig til at sige dette mere.
Jeg er ligeglad med efterlønnen, den er en bagatel, og man kunne jo indgå kompromis med DF om 40 års optjening og så i øvrigt hente inspiration fra Fair-planen om højere brugerbetaling for ordningen.
Sorry for at værre off-topic, men når nu Jønsson og Lars Barfoeds reklameoffensiv nævnes, så er Politikens historie da bare hvad ethvert tænkende menneske har tænkt, sat på skrift.
Jeg er med på, at der er noget der hedder branding – har selv arbejdet med det – men når man brænder store penge af på outdoor-reklame, skal budskabet altså kunne bestå ‘ikke-testen’ – og her dumper Lars Barfoed med et brag.
Hvem mener, at skolen skal tage lysten til at lære fra folk? Må jeg se en skov af hænder?
@ Jakob Nielsen
Bort set fra den aktuelle sag, så handler det i høj grad om de gentagende påstande om at journalister er “røde” etc.
Hvad ville du acceptere som bevis?
Jeg er med på, at en sådan bevisførelse må være systematisk, i den forstand at et stort antal artikler skal gennemgås med samme målestok.
Når den her sag om en uges tid er færdigbehandlet, hvad ville du så sige til et resultat som viser, at 80% af artiklerne i Pol, JP, Berlingske og Orientering systematisk har samme fejlskøn/favorisering i rød retning?
Et mere kuriøst eksempel sex-sagerne med Overmark (SF) og Oppfeldt(V)
Jeg anerkender, at Oppfeldt har en langt højere kendisfaktor.
Tilgengæld var Overmarks forbrydelse i særklasse mage gange grovere.
Oppfeldt fik blotlagt ikke bare sit privatliv, men tillige hvem han havde relationer til.
Det gjorde Overmark ikke, til trods for at han havde været kæreste med en top-SFer.
En søgning i infomedia på de to navne + p/s-ordet giver henholdsvis ca. 1450 hit og ca. 40 hit. Kan du ikke se, at også på det punkt (skandalesager) stinker dansk journalistik langt væk af negativ forskelsbehandling?
Endnu et eksempel:
Orientering har er denne uge svømmet over med sagen om Løkke og privat hospitalerne.
Et vigtigt element i journalisternes fremstilling er, at allerede det at iværksætte en bestemt type rygoperationer er såvel politisk som lægefagligt tvivlsomt.
Så kunne man jo forvente, at de pågældende læger og de der har det politiske ansvar fik lejlighed til, at kommentere på lige præcis det. Men nej (med mindre det er sket i dag).
Og sådan kan man blive ved med at hive eksempler ned af hylden. Hvilket selvfølgelig ikke er en systematisk undersøgelse.
Men for Politikens vedkommende; Hvad skal der til før i erkender at i har en politik mission (og lægger den åbent frem) og ikke nogen mission om at fortælle SANDHEDEN?
39# OT forsat
Nej nej – du, Jønssøn, jeg, og formentligt en del andre, har i hht. Barfoed ikke set annoncekampagnen eller ikke helt fattet hvad den egentligt kommunikerer: http://politiken.dk/politik/article1234937.ece
Eller sådan noget. Rart at afsenderen af budskabet ved, hvad budskabet indeholder. Det ville måske nok være smart, hvis modtagerne også kunne gennemskue det.
#40 Kunne det ikke tænkes, at det er mere tiltrækkende at bide sig i haserne på de regerende partier, end på alle de andre, hvis meninger hverken gør fra eller til i vores “tæl til 90”-demokrati?
40, det er meget normalt, at pendulet svinger lidt frem og tilbage mellem, at de danske medier set under ét koncentrerer sig om den ene fløj i en måned eller to, hvorefter de vender sig til den anden side. Det er det, man normalt kalder lemminge-effekten.
Jeg vil ikke desto mindre påstå, at dækningen af dansk politik de seneste tre, fire måneder har været exceptionel i den forstand, at næsten alle medier har rettet deres skyts mod regeringspartierne og Liberal Alliance. Der har simpelthen været en syndflod af negative/hyperkritiske artikler, indslag m.m. om især de tre ovennævnte partier. Det bærer de selvsagt selv en betragtelig del af skylden for, men selv uden mine borgerlige/højreorienterede briller mener jeg godt, man kan tale om DDR- og USSR-agtige tilstande i mediedækningen, og jeg synes faktisk, det er lidt pinligt for den danske presse, når det i øjeblikket ser ud til, at Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal fra deres faste positioner i hængekøjerne ser ud til at kunne danse sig ind i regeringskontorerne uden at have forklaret danskerne, hvad det egentlig er de vil der – altså ud over at have magten.
Jeg har hørt argumentet om, at pressens manglende interesse for venstrefløjen skyldes, at man jo ikke kan stille den til ansvar for noget, så længe den ikke har regeringsmagten. Næsten ligeså morsom er den anden forklaring: Der er slet ikke noget at komme efter hos oppositionspartierne – de laver simpelthen ingen skandaler. Begge argumenter taler i deres grinagtighed for sig selv. Selvfølgelig er der masser at komme efter, men det kræver, at man begynder at lede.
37: “Med at respekt så misser I at politik også er psykologi og ikke kun tal.
Vel er en efterlønsreform da blevet sværere at sluge for DF.”
Nej, som jeg skrev:
Når man betænker på hvor meget samme avis bruger af spaltesplads og ressourcer på den såkaldte overbetalingssag osv., er det nærliggende at kvaliteten eller mangel på samme i denne her sag, skyldes en bevist vinkling og som man ser har Politiken haft held med sagen.
Stort set samtlige medier hoppede med på vognen uden selvstændig research.
Der er en hel klar vinkling i artiklen, ud over at den er dårligt og elendigt researchet. Som jeg også skriver længere oppe, ville en gennemsnitlig handelsskoleelev kunne levere en analyse der var bedre end det som Politiken præsterede.
Faktum er, at man allerede i efteråret 2009 kunne se hvor det bar hen og slutresulatet var da også tæt på, når man ser bort fra PAL indtægten.
Denne er endvidere en indtægt der ikke kommer igen i den størrelse og der er fortsat underskdu i 2011 og frem og efter 2015 går det virkeligt ned ad bakke. Så er selv en fjernelse af efterlønnen ikke nok.
Min anke går på mediernes ukritiske brug af Politikens historie, samt at Bødskov så vidt jeg har set, ikke et eneste sted er blevet stillet overfor de samme prognoser der lå fra alle andre organisationer.
Havde han tænkt sig at sige “fuck” i bedste Sass Larsen stil og fortælle EU, at man ikke kan vurdere situationen for 2010 før i 2011?
Se i øvrigt forklaringen på afvigelserne her:
http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/03/20110324%20Stadig%20underskud%20paa%2051%20mia%20kr.aspx
Bort set fra, at man kan tænke sig alt, så NEJ.
– men jeg kender da godt argumentet om, at frihed, ytringsfrihed etc kun er til brug i mod den til enhver tid siddende “magt”, hvad det så end måtte være og bestå i. Jeg anerkender det så ikke…
Et af problemerne ved at anskue tingene på den måde er, at man kommer til ar anerkende det som legitimt at f.eks. Politiken på den ene side gir sig til kende som “kritisk” og “sandhedssøgende”, samtidig med at de i realiteten fører en kampagne mod eller for et eller andet.
I det konkrete tilfælde benytter Politiken en sag om et skøn der viser sig forkert (sagen er sådan set kun interessant pga beløbets størrelse) til at beklikke/kvantificere regeringens hæderlighed.
Det er der helt åbenlyst ikke dækning for, uanset hvad man ellers måtte mene om dét spørgsmål.
Alligevel er det, det Politiken gør. Indtil videre, i mangel af en plausibel forklaring fra Politiken, må man så bare konkludere, at Politiken er et partiorgan, hvis selvpåtagede opgave er at propagandere, om nødvendigt gerne på et løgnagtigt grundlag.
Det er forsåvidt i orden. Men falder det indfor det, som definere nyhedsformidling og journalistik?
45 var til 42…
43,
Og hvorfor leder man så ikke?
Der er naturligvis flere forklaringer (årsager), men det eneste vi umiddelbart ser er effekten (skæv dækning etc).
Jakob Nielsen s bortforklaringer herover, efterlader mig med det indtryk, at det primært handler om dårlig moral i pressekorpset.
Det er så igen understøtte af strukturerne i erhvervet, især den meget rundhåndede statsstøtte samt noget i og for sig perifert, nemlig at man danner par på kryds og tværs og med tråde ind i det politiske liv.
Det siger næsten sig selv, at i sådan et miljø (der er også eksempler fra ikke støttede private miljøer på det samme), så skal den enkelte ikke træde meget ved siden af uden, der er massive negative konsekvenser. Man mister ikke bare et job. Man mister familie, venner og indkomst og sandsynligvis muligheden for et job i branchen i det hele taget, hvis man genere de “forkerte”.
31,
“Jeg synes, det er ærgerligt, at artiklen indeholder formuleringer man bagefter kan skændes om i et forum som dette, og set i det lys imødekommer jeg sådan set gerne opfordringen her i tråden og kalder den en ommer.”
For helvede hvor jeg hader ikke-undskyldning undskyldninger. En ting er at lave fejl, det gør vi alle, men at man ikke kan undskylde ordentligt er en seriøs karakterfejl. Det gælder både for politikere, aviser og alle andre.
@31.
Det er vel ikke fordi idéen om at I skulle være engageret i en kampagne mod regeringen er grebet fuldstændigt ud af den blå luft? Lad mig citere Anita Bay Bundegaard fra artiklen “En kakerlak bliver til Mozart” – WA d. 15.10.2010:
Jeg tror, vi alle skal til at tale om kamp og ikke dialog, når det gælder politik i dette land. Med det menneskesyn, som er styrende for den nuværende blokpolitik, er fælles forståelse ikke længere ønskelig.
@22: har du et link, vil jeg gerne læse…
her:
http://jarlcordua.dk/2011/03/17/s%c3%a6t-blomster-i-gadaffis-gev%c3%a6rl%c3%b8b/#comment-24494
Jeg kan ikke påstå, at min egen respekt for danske journalister er overvældende. Og det er fint at Jarl kritiserer konkrete vinklinger på konkrete historier. Men alligevel; det er ret meningsløst at læse blogkommentarernes generaliseringer om Politikens politiske bias. 1) Jeg ser ingen systematiske fakta om den påståede tendens (og anerkender at det kræver decideret forskning at fremskaffe sådanne fakta) '“ vi får kun løsrevne eksempler.
2) Det forekommer mig helt urealistisk at konkrete nyhedshistorier skulle kunne fremstilles så de ikke har nogen politisk bias.
3) Derfor er det måske bedre at acceptere, at et medie har/kan have en politisk holdning til tingene (særligt på lederplads) '“ og så læse artiklerne med den viden i baghånden.
Jeg synes der bliver blandet for meget følelser og generelt politisk standpunkt ind i indlæggene. Jeg har ikke noget imod kritikken af Politiken. Men synes personligt ikke at de er så meget ringere end de andre.
En andet forhold vedrørende artiklen fra Politiken:
Med et mere præcist bud fra Finansministeriet kunne Danmark have undgået sparekravet fra EU.
Hvordan skulle Finansministeriet kunne have været mere præcise? De har været ligeså præcise som de andre, som skrevet ovenfor og som Politiken heller ikke nævner i deres artikel.
Det er et indholdsløst postulat, og beviser blot endnu mere at Politikens vinkling var forsætligt.
Omkring hvorvidt Danmark kommer under de tre procent og EU, så siger pressemeddelelsen fra Det Økonomiske Råd, at EU reglerne ikke ændrer ved deres anbefalinger, hvilket heller ikke er overraskende. Et underskud er et underskud og det akkumulerer blot til gælden.
Strukturreformerne bliver ikke mindre nødvendige af det, og det strukturelle underskud ser frygtindgydende ud, når vi bare ser et par år ud frem tiden. Det fremgår endvidere af den seneste Vismandsrapport, at det anbefales at det offentliges forbrug andel af BNP sænkes.
Alle disse perspektiver var ikke med i artiklen, hvis niveau ligger under en kioskbasker i Ekstra Bladet.
Orientering har en god gennemgang af sagen;
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/03/25/161518_1_1_1.htm
Jacob Nielsen skriver da at artiklen var en ommer. Det er godt nok til mig 🙂
God weekend
For mig er det helt besynderligt, at man slet ikke nævner misforholdet mellem de 43 milliarder, og så det vi bliver underholdt med til daglig. I kender jo åbenbart hinanden her, men jeg mangler ihvertfald to ting.
1. hvorfor kan aktieselskaber lave kvartalsvise regnskaber med beholdninger af aktier og obligationer etc. Er det ikke for at få et retvisende billede af idag? Uanset hvad årsagen er, så er det da kommunikationsmæssigt en katastrofe at alle virker let betuttede – mig selv inklusive! Vi kan jo godt lukke ned for fjernsyn etc. De småpenge de skriger og råber om,
er jo intet i forhold til 43 milliarder – selv efterlønnen kan max præstere 20 milliarder.
2. Jeg tror heller ikke et øjeblik på, at finansminsiteriets medarbejdere ikke skulle være de dygtigste og for så vidt også mest loyale. Men 43 milliarder er altså en slat penge, det er ihvertfald mindst 8-10 gange mere end man bruger
tid på at diskutere ved finanslovsforhandlingerne. Det plejer ikke at ende med mere end 4-5 milliarder. Så ser man på
størrelseforholdet og den tid og energi hr. Claus Hjort Frederiksen har brugt på at skælde Ole Sohn og andre uforberedte sjæle ud i de sidste 6-7 måneder – så er proportionerne forkerte.
Christian Richardt:
Du skriver jo selv svaret!
Dit første ærinde misforstår jeg måske MEN Når tid er trækker virksomheden de relevante tal og bingo de står i regnskabet. De kan ændre sig massivt over over en 12 måneders periode men det som for investorerne er interessant er jo HVORDAN pengene forvaltes OG hvorhenne pengene er placeret. Er det i lettiske skove, Bauhaus malerier, obligationer eller aktieindekser?
Dit andet ærinde går på at mængden af penge der diskuteres “jo reelt” ikke har indflydelse på hvad politikerne diskuterer. Og det har du jo ganske ret i. MEN du har da ikke ret i at Sohn bliver “behandlet uretmæssigt”. Han behandles næsten som regeringsduelig men der er fortsat et stykke. Rød bloks finanspolitik er end ikke egnet til at lege med overfor en 8. klasse. Deres udspil er så hult at ekkodalen nærmest skriger efter dem. Men den kan også vendes 180 grader. Kommunerne er dem der bruger flere og flere penge. Og underligt nok har f.eks. KBH brugt en million på at installere en bænk til borgerne. Og spørger man den ansvarlige ville “man nok ikke have købt bænken hvis man kendte prisen” men hvordan helvede kan man købe en bænk uden at kende prisen? Hvor mange “konsulenter og andet RUC-skrammel” har været lønnede medarbejdere på baggrund på bænkprojektet? Og hvor mange andre projekter driver kommunen? Hvem ved hvad?
Ideen er jo at kommunerne skal tage sig af børnepasning, skoler, ældre og deres vejnet. Alt andet skal de holde deres små labber fra. Så kan det godt være at 2 borgmestre i KBH faktisk er fyldt 27 år men helt ærligt mand!!!??? De er jo at sammenligne med “blondiner”. De er sikkert søde og rare og kan mange ting… hehehe…
Men man sætter da ikke en 27 årig uden erhvervserfaring i spidsen for den største sparemanøvre i kommunens historie!
Men lige præcis den slags vil rød blok. Indsigt og substans? Fuck it! Gode motiver: Love it!
@ 54
Når der tales om 43 mia, så er det mig bekendt i forhold til ministeriets skøn i december 2009, hvor man skønnede et underskud på ca. 90 mia.
Underskuddet endte med udgangen af 2010 på ca. 50 mia.
Hvis du ser kvartals opgørelserne fra ministeriet, så er det skønnede underskud faldet løbende.
Jeg har ikke lige tid, til at finde de konkrete tal – måske andre har dem liggende. Men så vidt jeg husker er det skønnede underskud blevet nedskrevet i løbet af 2010 til hhv. ca. 80 mia i foråret og til ca. 60 mia. i efteråret…
54, det er ikke 43 mia., men 11 mia. ift. Økonomisk Redegørelse fra december 2010.
Endvidere har det fremgået af f.eks Det Økonomiske Råds rapport fra efteråret 2010, at underskudet blev lavere pga. PAL.
Underskuddet på den offentlige saldo ventes i år at blive på ca. 75 mia. kr., svarende til ca. 4 ¼ pct. af BNP. Dette er næsten ¾ pct.point mindre end skønnet i foråret, hvilket især kan tilskrives opjustering af det forventede provenu fra pensionsafkastskatten. Dermed er der ikke sket en underliggende forbedring af den offentlige saldo, snarere tværtimod. Under forudsætning af, at de udmeldte udgiftsrammer
for næste år overholdes, skønnes underskuddet i 2011 at blive nogenlunde som forventet i foråret, nemlig ca. 70 mia. kr., mens underskuddet i 2012 ventes at blive godt 50 mia.
eller lige under 3 pct. af BNP.
Ifølge den seneste kvartalsaoversigt fra Nationalbanken, der kom forleden, antages det dog at underskuddet overstiger 3 % i både 2011 og 2012.
Men måske har prognosemagerne undervurderet opsvinget, inklusiv dagens udmelding fra Jyske Bank.
http://borsentv.dk/topnyhed.html?clipid=10734
Vendingen på det danske arbejdsmarked er i gang, lyder signalet fra landes store virksomheder 31 måneders ørkenvandring på det danske arbejdsmarked er slut.
I avisens lidt grove analyse, ventes en vækst i Danmark på 3 % i BNP for 2011.
En anden (og økonomisk mere ansvarlig) vinkel kunne være:
For det første viser historien, at der er enddog meget stor usikkerhed om det offentliges indtægter. De afhænger af en masse ting, som vi ikke selv kan styre.
Dette betyder, at vi skal have ekstra godt styr på de dele af omkostninger og indtægter vi rent faktisk kan styre (De offentlige udgifter).
Effekten af et engangsbeløb på 43 mia. kr.:
Hvis der er 43 mia. mere i kassen, så kan man øge forbruget med renterne af dette beløb. Det svarer til ca. 2 mia. kr. om året.
Ole S, jeg har lige ladt være med at købe et hus til 43 mio kr, da jeg ikke havde nogen penge. Kan jeg så tillade mig at forbruge 2 mio. kr om året i sparede renter, for udgifter jeg ikke fik alligevel?
Starfighter: 🙂
Du kan, dersom du pludselig har 43 mill. stående som du ikke regnede med, tillade dig at bruge renterne af disse. Det er havd Ole S siger.
Nicht weider… (at du så f.eks. kunne bruge rentemønterne på at høvle af på gæld er en anden sag – men forudsætningen er jo at du svarer dine forpligtigelser 🙂 )
Fejlskøn/regenfejl – for nogle er benævnelsen ligegyldig, så længe også regeringen har begået det/den.
Politiken taler nu om “fejlskøn”, og konkluderer, at uforudsete ekstraordinære indtægter laver hele regeringens plan om til Science Fiction.
http://politiken.dk/debat/signatur/ECE1241379/vk-regeringens-argumenter-er-ren-science-fiction/
Logikken i argumentationen er ganske enestående! 😆
Udover at vi ganske rigtigt HAR brug for en plan her og nu, foruden for 2020, så er resten af den artikel jo vrøvl fra ende til anden.