Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Valget kommer til efteråret

Author icon

Skrevet af

Clock icon

april 8, 2011

Comments icon

29 kommentarer

Christiansborg summer af valgrygter i disse dage. Rød blok kan set i lyset af meningsmålingerne naturligvis ikke vente på, at valget bliver udskrevet, så vælgerne kan få smidt Lars Løkke Rasmussen på porten, og S-SF-RV rykke ind i regeringskontorerne.

Og det er sådan set også argumentet for, at valget ikke kommer i foråret, medmindre at flere meningsmålinger i begyndelsen af maj – pludselig – spår noget nær dødt løb mellem blokkene. I dag kom en Greens-måling i Børsen, der tænder håbet hos de borgerlige, at der er bevægelse blandt vælgerne mod de borgerlige partier. Men der er to ting at bemærke om målingen: Den er indtil videre enkeltstående, og målingen viser stadigvæk klart rødt flertal.

For hvorfor i alverden skulle Lars Løkke Rasmussen dog udskrive et valg nu, som han under alle omstændigheder er dømt til at tabe? Det er bestemt muligt, at han taber valget alligevel, hvis det først kommer til efteråret, men så er han dog statsminister i nogle måneder endnu, hvor han kan håbe på, at konjunkturerne '“ økonomisk og politisk – bliver bedre, og at flere vælgere tilgiver regeringen dens mange dumheder. Måske vil tiden frem mod efteråret i endnu højere grad udstille, at S-SFs 'Fair Løsnings'-forslagskatalog hverken har politisk opbakning blandt rød bloks partier eller i den fagbevægelse, der ellers er udset til at levere de reformer, som S-SF ikke tør fortælle deres vælgere om før folketingsvalget.

Men hvis nu VKO '“ og en enlig kristendemokrat – ikke bliver enige om en tilbagetrækningsreform '“ hvor man vil fremrykke 67 som pensionsalderen fra 2024 til 2019? Ja så er Løkke vel tvunget til at møde vælgerne allerede her i foråret. VK er dømt til at tabe regeringsmagten, men kan så '“ måske – mobilisere på en dagorden, der hedder at man vil reformer.

Og LA? Ja de går næppe med i en reform, hvis ikke de får indrømmelser i form af skattelettelser. Men måske vil de undlade at stemme imod en VKO-aftale.

Jeg hører dog til dem, der sværger til den gamle tommelfingerregel om, at valget først kommer, når et flertal på Christiansborg ønsker valget udskrevet. VK ønsker selvsagt ikke valget nu. Det gør DF formentlig heller ikke '“ og Kristendemokraterne og løsgængerne har sikkert heller ikke travlt. Men i samme sekund, at det skulle ændre sig, sådan at DF '“ dvs. i realiteten Pia Kjærsgaard '“ vurderer, at løbet endelig er kørt for blå blok i denne omgang, ja så vil hun og hendes parti forsøge at stemmemaksimere og afvise alt, hvad der kommer fra Løkkes hånd. Men det vil også være ensbetydende med et foreløbigt farvel til 10 års afgørende politisk indflydelse for DF i dansk politik. Måske vil det også være et endegyldigt farvel til Pia Kjærsgaard, som måske engang i den kommende valgperiode vil overlade formandsstolen til en Kristian Thulesen Dahl. Spørgsmålet en Pia Kjærsgaard må stille sig selv er: Er jeg klar til at overlade magten nu, eller skal vi vente et par måneder og se hvad der sker? Ligesom Løkke har hun meget lidt at tabe ved at trække den til efter sommerferien.

Så mit gæt er, at valget formentlig først kommer til efteråret.

P.s.

Imens alle iagttager, hvad DF foretager sig i forhold til regeringen, så skæver Christiansborg også til den ubehagelige sag i Køge, hvor rød bloks skyggefinansminister, Henrik Sass Larsen bliver beskyldt af nogle caféindehavere for sammen med den lokale S-formand og Sass’ ungdomsven fra DSU-tiden – Tommy Kamp – at have ført sig frem som “mafiosoer”. De konkrete beskyldninger går på, at S-lokalformanden over længere tid skulle have ladet sig og sine gæster '“ herunder Sass Larsen – gratis beværte af caféen mod at skaffe caféens ejere en lukrativ tilladelse hos kommunen til udeservering. Konkret beskyldes Sass også for at have købt det ulovlige middel efidrin af et vidne, der påstår at have solgt ham stoffet. Indtil videre afviser de to socialdemokrater blankt alle anklager. Sass har endog engageret Peter Brixtoftes tidligere advokat, Preben Kønig, der øjensynligt skal dæmme op for flere anklager fremsat i pressen ved at true med en anlæggelse af injuriesager.

Cafeéjerne påstår dog, at de har mere end 30 vidner i sagen, som de er i gang med skriftligt at anmelde til politiet. Hvis man ser dette indslag fra TV-Køge, så virker anmelderne ikke fuldstændigt utroværdige, men døm selv. Og ingen af dem er vist Venstrefolk, så det bliver nok endnu sværere for dagbladet Politiken at sandsynliggøre, som avisen forsøgte med Thornings såkaldte “skattesag”, at Venstres spinfolk står bag. Men lad os nu se.

Indtil videre vil sagen næppe kunne ødelægge noget for rød blok. Skulle Sass '“ mod forventning '“ blive inddraget mere i sagen, så har Thorning den mulighed at fyre ham som politisk ordfører. Det står i hvert fald lysende klart, at ingen uden undtagelse får lov til at ødelægge rød bloks muligheder for at vinde regeringsmagten. Så hvis Sass ikke får fedtet sig ud af denne sag, så kan det være at Thorning må hjælpe ham. Det er jo set før fx med Jeppe Kofod, at hun gør kort proces, hvis man er for stor en belastning for partiet. Men der er vi dog ikke endnu. Hvis politiet ikke rejser en sag mod Sass, vil han naturligvis hævde, at han er fuldstændigt renset. Spørgsmålet er dog om sagen alligevel kan skade Sass’ personlige valg i en grad, at han måske ikke bliver genvalgt til Folketinget. Det afhænger nok af, hvor lang tid sagen kører i medierne, og dermed om nye vidner eller belastende forhold kommer frem, der kan støtte anklagerne.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    29 Comments

  1. Jesper Sørensen

    sagde den 8. april 2011 kl. 15:41:

    Læsværdig analyse som altid.

    Hvis Løkke sender folketinget på sommerferie uden at have udskrevet valg risikerer han vel at alle mulige backbenches og håbefulde FT kandidater forkludrer ethvert forsøg på at vende stemningen ved at forsøge den ene solomelding i øst,vest,syd og nord efter den anden i agurketiden for at få lidt medieopmærksomhed.

    Det er der sikkert også mange fra rød blok der kunne fristes til men som målingerne er nu er der nok flere blå der kan føle varmen i sædet.

    Selv hvis VKO og Ørum skulle blive enige om en tilbagetrækningsreform så klinger det måske hult hos mange hvis man alligevel venter med valget som jo under alle omstændigheder skal til før en reform kan gennemføres.

    Selvom den efter planen først skal træde i kraft fra 2014 er der et misforhold mellem at behovet for reformer skulle være enormt men man vil godt vente med at få vælgerne til at tage stilling til dem alligevel.

  2. Jan Christensen

    sagde den 8. april 2011 kl. 18:41:

    Peter Mogensen har netop i “Mogensen & Kristiansen” bekræftet – i hvert fald sådan som jeg fortolker hans udtalelser – at det ikke kun er borgerlige konspirationsteoretikere, der kan se, at oppositionen de seneste mange måneder er blevet taget på med fløjlshandsker af de danske medier: (…) “Det siger noget om, hvad for en situation, oppositionen befinder sig i. Den er inde i en total teflon-fase. De kan nærmest løbe fra alt nu.” (…) “De er simpelthen uovervindelige i øjeblikket, når det kommer til sager. Der er intet, der klæber. Der er intet, der bliver brugt.”

  3. Jan Christensen

    sagde den 8. april 2011 kl. 19:21:

    Lad mig også lige nævne Henrik Qvortrups forudsigelse fra d. 4. januar i år:

    (…) “Bliver efterlønnen ændret på denne side af et folketingsvalg?

    Udelukket. Ganske vist skal der forhandles om en måneds tid, men det er hundrede procent sikkert, at det ikke vil munde ud i et resultat. Dels er Dansk Folkeparti imod, dels skal Socialdemokraterne ikke nyde noget.”

    http://kortlink.dk/8xeg

    Qvortrup kan så forsvare sig med, at der jo ikke vil blive vedtaget noget før valget, men at det “ikke vil munde ud i et resultat” er med overvejende sandsynlighed forkert. Jeg vil vurdere, at der er 70-80% chance for, at regeringen, DF, en enkelt løsgænger, samt måske Liberal Alliance bliver enige om en aftale.

  4. Till grin

    sagde den 8. april 2011 kl. 20:06:

    Glimrende analyse.

    Jeg har dog aldrig rigtigt forstået dem der mener at et valg i foråret skulle være i Løkke’s interesse. Senest Jonsson håbløse analyse hos altinget.

    1) rekord dårlige meningsmålinger pt.
    2) adskillige personsager, særligt Rønn
    3) økonomien er i bedring – der er ihvertfald begyndt at komme positive historier om beskæftigelse
    4) nye ministre som vel lige skal have tid til at komme ind i stoffet

    Alt taler da for at udskyde valget til efteråret.

  5. lars

    sagde den 8. april 2011 kl. 20:55:

    Spændende læsning.

    jeg mener faktisk lidt mere taler for et majvalg end du fremhæver:

    * jeg mener ikke dagens måling er det eneste lyspunkt. Sidste Gallup viste – som jeg husker det – “kun” 90 til de røde. Og du har lært mig, at det er gallup venstre tror mest på. Flere målinger viser nu klart mindre afstand mellem blokkene.

    * En helt konkret politisk aftale, som blå blok er enige om, vil være et rigtig godt valggrundlag. Det vil udstille rød bloks mangler her. Især også, hvis 2020-planen mv følges op af en mindre vækstplan, som skal være med til at give tro på ny vækst i dk. Endvidere vil en valgkamp – hvor der kan skabes frygt hos mange om de rammes af de rødes ukendte plan – let blive mere farlig for de røde, end for de blå, som vil have en konkret plan, som viser, hvor meget, hvem bliver ramt. Jeg lugter mao muligheden for et 1998-scenario.

    * som @ 1 frygter jeg sommeren kan blive slem for blå blok, med mange slagsmål og underlige meldninger. Frygten er, at de kan finde på at slåes om de “sikre borgerlige vælgere” fremfor midtervælgerne.

    jeg synes med andre ord at muligheden lige nu ser bedst ud for de blå med et majvalg, men anerkender 100%, at der er mange løse antagelser og følelser indblandet heri

  6. Kim D

    sagde den 8. april 2011 kl. 21:18:

    Jarl, har regeringen en rimelig chance for at få budgetloven igennem? Hvis JA, skal vi vel mindst hen på den anden side af dens vedtagelse før der udskrives valg?

  7. jimmi kristensen

    sagde den 8. april 2011 kl. 22:02:

    På et tidspunkt begynder det vel at gå op for V ig Ks folketngsmedlemmer at at valget allerede er tabt det vil kunne resultere i netop den situation vi er mange der drømmer om hvor rotterne forlader den synkende skude bliver løsgængere eller går over til R eller LA fremsætter liberale lovforslag prøver at positionere sig og hjorten får dødsstødet. En sådan situation hvor de tænker på at kunne vende tilbage om 4 år og erkender nederlaget vil være pragtfuldt især hvis det kan strække sig over nogle måneder og resultere i at vi endelig får vedtaget nogle af de nødvendige refornmer.
    Det vil gå op for dem at løbet er tabt og dem som stadig er der formere end ministerpensionen vil melde sig der kommer jo heldigvis en tid efter betonmarxisten Claus Hjort Frederiksen og der er jo nok noogle er gerne vil have en chance på sigt.
    som det er hidtil har de kun gjort Helle T’s arbejde ved at opfinde en masse nye skatter og hæve eksisterende.på blot nogle få uger vil vi med lerhed kunne få gennemført mere end i de hidtige ti år ligesom de kan i vore nabolande.
    Så ja jeg hber valget bliver trukket til efteråret og nederlaget vil stå så klart at vi endelig kan få bare lidt reformer..

  8. Jarl Cordua

    sagde den 8. april 2011 kl. 22:09:

    5. Nu udskriver man ikke et folketingsvalg på baggrund en enkelt Gallup-måling, som viser noget helt andet end resten af målingerne. Det ville da være noget hovedløst.

    6. DF har jo sagt nej, så det har nok lange udsigter. Men det er jo politik, så man kan vel ikke helt afvise det.

  9. Arne Lund

    sagde den 9. april 2011 kl. 07:43:

    Påfaldene at Greens altid kommer med målinger, der er meget positive for de borgerlige, og tilsvarende dårlige for oppositionen. Ikke fordi jeg tror, at Greens stiller ledende spørgsmål.
    Men hvad er så forklaringen?

  10. Tomas Bech Madsen

    sagde den 9. april 2011 kl. 08:10:

    Og så kaster vi radikale som sædvanlig (og heldigvis) grus i blokpolitikkens forenklede logik: http://www.b.dk/nationalt/r-saar-fornyet-tvivl-om-roed-plan

    Jeg glæder mig allerede til Henrik Sass’ næste bandbulle om, at ‘det får de radikale ingen indflydelse på’. Han lærer nok at tælle til 90 efter valget 😉

    I øvrigt tror jeg at valget kommer i maj – det ER simpelthen (målinger eller ej) for risikabelt for Løkke at have en hel, laaaang sommer med løsgående V- og K-missiler fra MF’ere, der er mere end usikre på genvalg…

  11. cha

    sagde den 9. april 2011 kl. 09:31:

    God analyse.

    Som mange pointerer, så er der altid risikoen for løsgående missiler henover sommeren. Jeg tror dog, at den konservative gruppe er ret sikker på hvem der vinder hvilke mandater (bortset fra Sydjylland).

    Så backbenchers kan ikke vinde et mandat på helt skæve solomarkeringer hos K. Derfor tror jeg mere på, at de vil koordinere deres udmeldinger og håbe på at de kan få lidt fremgang.

    K har jo også den fordel (i en situation med tilbagegang), at der er en del medlemmer som allerede har trukket sig – især i de kredse, hvor der kunne være usikkerhed om udfaldet.

    Og så tror jeg, at Barfoed vil lukke alle prøve balloner ned, som ikke passer ind i hans strategi.

  12. Mikkel Munck

    sagde den 9. april 2011 kl. 12:11:

    Ganske enig i, at det er Pia Kjærsgaard, der sidder med det afgørende mandat i forbindelse med Lars Løkkes udskrivning af valget.

    Men jeg tror desværre ikke et valg er lig et farvel til Pianisterne i Dansk Folkeparti. Der eksisterer således også et muligt skæbnefællesskab mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. For det første vil begge partier magten, koste hvad det vil. For det andet deler partierne vælgerbase. Og for det andet har begge partier markeret sig med utallige stramninger af en i forvejen meget stram udlændingepolitik.

    Jeg tror desværre vi kommer til at se konstellationen S-SF og DF efter et valg, hvor De Radikale og Enhedslisten igen vil blive holdt uden for politisk indflydelse.

  13. Jesper Sørensen

    sagde den 9. april 2011 kl. 12:13:

    @11

    Jeg nægter at tro at vi har hørt det sidste fra Rasmus Jarlov eller Nasar Khader som begge sidder med r…. i vandskorpen.

    @9
    Greens martsmåling havde rød blok på 100 mandater
    og derfor kan man lave overskriften med “skrumper 14 mandater osv”.
    Martsmålingen var i min ydmyge optik et udtryk for at C og LA krævede skattelettelser og at vælgerne reagerede på at en efterlønsreform kobles sammen med skattelettelser.

    Nu er der gået lidt tid og C/LAs ønske om skattelettelser gået lidt i glemmebogen.

  14. Optimist

    sagde den 9. april 2011 kl. 12:20:

    Nu vil Søvndal pludselig give straksfradrag for investeringer i 2011 med en aftale inden Påske – kunne han ikke også foreslå at fjerne topskatten. Det kan nås fra 2012, med udsendelse af de nye skattekort i efteråret 20111? 🙂

    For S-SF’s skyld kan vi gerne aktivere ordningen nu, altså allerede i 2011. Det understøtter sådan set bare min pointe om, at Løkke kan lave en aftale inden påske, siger Søvndal.

    http://www.bt.dk/politik/byggeriet-s-sf-forslag-giver-maskine-stop-0

  15. Thomas

    sagde den 9. april 2011 kl. 16:10:

    And the plot thickens….

    Sagen med Henrik Sass bliver mere speget efterhånden. Kan være det ender med at være nogle meget dyre middage han har spist. En finansminister der har udnyttet sin magtposition overfor private næringsdrivende er jo ikke ligefrem tillidsvækkende. Sagen “passer” også, sand eller ej, også meget godt ind i etablerede fordomme om sosser, deres tendens til lidt for meget magtfuldkommenhed. Lidt ligesom “Gucci-Helle’s” skattesag, der også levede så længe, fordi den i høj grad passede med allerede etablerede fordomme om at hun var lidt for smart.

    Mht til meningsmålingen, Greens meningsmålinger er oftest helt ude i skoven, Megafon og Gallup’s plejer at være væsentligt bedre.

  16. Thomas

    sagde den 9. april 2011 kl. 16:10:

    PS: Og så glemte jeg helt at smide linket: http://www.bt.dk/danmark/de-saa-dem-spise-gratis

  17. Henrik Jørgensen

    sagde den 10. april 2011 kl. 01:58:

    15. og 16. grotesk.

    Sagen “passer” jo ikke mere end at enhver anden person, der er priveligeret, kan opleve at få fordele. Det passer både på sosser og på liberale og hvad de eleers hedder – hvordan var det nu med Pind og Løkkes hygge druk, som de bevidst kørte af på skatteborgerne, ohh eller BRH når vi nu taler om magtfuldkommenhed.

    MEN sagen bliver selvfølgelig alvorlig hvis Sass har været klar over, hvorfor han spiste gratis.

    At sagen med “Gucci-Helle”, som du kalder hende, levede længe skyldes vel i høj grad en koncentreret indsats fra Venstres pressetjeneste og BT og ikke så meget andet. Hvilke andre fordomme om HTS’ lidt for smarte adfærd cirkulerede da?

  18. Thomas

    sagde den 10. april 2011 kl. 08:34:

    Rolig nu Henrik.

    Jeg har ingen mening om hvorvidt sagen er sand eller ej, det kan ingen vist afgøre lige nu, sagen virker som om den er fedtet ind i en lokal køge-vendetta. Derudover mener jeg heller ikke at den ene side har noget at lade den anden høre for mht. magtfuldkommenhed.

    Mht til “Gucci-Helle” var gåseøjnene ganske tilsigtet. Jeg deler absolut ikke fordommene om hende og mener at sagen om hende var pure opspind. Men jeg vil ikke nægte at sagen ramte ind i allerede etablerede fordomme! Mht til Helles smartness: http://images.berlingske.dk/node-images/410/620×355-c/410299-thorning-forrede-foghs-spindoktor-sine-hemmelige-tanker–.jpg

  19. Kasper Jensen

    sagde den 10. april 2011 kl. 13:50:

    Hvis jeg var statsminister og prøvede at sælge mig selv på økonomisk ansvarlighed, så ville jeg vente med at udskrive valg til efter Spanien om nogle måneder (sandsynligvis) vil modtage tusindvis af milliarder i økonomisk nødhjælp.

    Det føles som den slags burde gøre vælgerne lidt mere modtagelige for besparelser.

  20. Lars Andersen

    sagde den 10. april 2011 kl. 23:26:

    @19.

    Jeg tror ikke at der mange svingvælgere i den gruppe af danskerne, der er bekendt med Spaniens økonomiske situation.

  21. Kasper Jensen

    sagde den 11. april 2011 kl. 06:52:

    20,

    Nok ikke. Det er sikkert i det hele taget ret begrænset hvad de ved om noget som helst.

    Men det sagt så er ~2000 milliarder et meget stort tal og situationen er ret alvorlig. Det vil forhåbentlig fylde en del og, om ikke andet, få folk til at tale om økonomi.

    Det er allerede set en smule synes jeg. K kaldte SSF for grækere og George Osborne i England bruger bl.a. Portugal som eksempel når hans forsvare sin økonomiske politik.

    Jeg ved meget lidt om hvad der flytter vælgere, så jeg kan meget let tage fejl. Det føles bare som en af de ting der burde betyde noget.

  22. Aske

    sagde den 11. april 2011 kl. 08:44:

    Udmærket analyse, men jeg er nok uenig i, at valget først kommer til efteråret.
    Som nævnt i tidligere kommentarer, er det risikabelt for Løkke at gå på sommerferie med udsigten til et valg kort derefter. Mon ikke de folketingsmedlemmer i V og K, der sidder på forholdsvist usikre mandater, vil udnytte agurketiden til at komme med solomedlinger i øst og vest? Potentielt kan regeringen jo også risikere at løbe ind i endnu flere møgsager i løbet af sommeren.
    Én ting er meningsmålingerne. Som der påpeges, er de jo ikke just prangende for regeringen for tiden, men mon ikke det er tænkeligt, at de stabiliserer sig, når regeringen i morgen fremlægger 2020-plan og viser politisk initiativ og handlekraft – som man så med lanceringen af efterlønsspillet i starten af kalenderåret. Om ikke andet kan Løkke jo så udskrive valget på mantraet om, at han fører en aktiv, omfattende og ansvarlig økonomisk politik modsat oppositionen, der jo ikke ligefrem bugner med substans på det område.
    Det ville jo være et fornuftigt grundlag at udskrive valg på, og mon ikke en længere valgkamp, hvor der kommer fokus på netop oppositionens økonomiske politik (eller mangel på samme) vil være det bedste for Løkke?
    Dertil kommer vel det problem, at vælgernes hukommelse er forholdsvis kort. Ja, Løkke kan håbe på et opsving i konjunkturerne, og ja, Løkke kan håbe på forbedrede økonomiske resultater henover sommeren – men en del af den effekt, 2020-planen og en evt. aftale har på vælgerne, er vel aftaget sommer over? Hvad skal Løkke så? Hvor mange – og i såfald hvilke – skud har han tilbage i bøssen?
    Så mit gæt er et valg i sidste halvdel af maj.

  23. Christian

    sagde den 11. april 2011 kl. 11:07:

    @ Aske

    Du og jeg ligger og fisker ved en flodbred. Få meter derfra er der en bro til den anden side. Vi har ligget og hygget os i lang tid. Vi har ikke fange noget… Nu kommer der så en og siger at hvis vi krydser broen og går over på den anden side så fanger vi noget OG det er jo det vi gerne vil.
    Skal vi krydse broen fordi en, uden at henvise til andre fiskeres lykke, siger vi fanger noget?

    Nope!
    (Der kan komme solemeldinger i agurketiden… Give us a fuc**** break) som altså vil ødelægge genvalgschancerne… Og måske kommer der “møgsager” når man for gang nummer jeg-ved-ikke-hvad skriver om korncirkler!?!?!?!

    De søger vist nok nogle oddsmakere hos Unibet der kan du jo prøve lykken…. 🙂 Your guess is as good as Villys…

  24. Jarl Cordua

    sagde den 11. april 2011 kl. 11:20:

    Der er en del, som bruger “sommeragurke-argumentet” i deres analyse af, at valget derfor ikke kan udskydes til efteråret.

    Især Venstre skulle have problemer med genstridige medlemmer. Det er sikkert rigtigt nok, men når vi ser på dem, der faktisk laver ballade, så er det en gruppe ældre folketingsmedlemmer som Preben Rudiengaard mfl., der i øvrigt udmærker sig ved ikke at genopstille.

    Så er der nogle, der peger på Rasmus Jarlov og Naser Khader, som i et anfald af kuller skulle begynde at komme med vilde meldinger.

    De to er faktisk dårlige eksempler. For både Jarlov og Khader har udmærket sig ved at være ekstremt loyale overfor deres partiledelse. Jarlov bliver med megen stor sikkerhed ikke genvalgt, og det ser også mere end skidt ud for Khaders chancer.

    Omvendt kunne man jo pege på at de røde og deres bagland i ligeså høj grad kunne finde på at slå nogle opsigtvækkende skæverter, som kunne ødelægge noget for oppositionen.

    Laver Green skæve målinger? Måske. Men det er så også Green, der er fremkommet med meget pæne målinger for de røde bla. husker jeg en meget dårlig måling for de blå med rent S-SF-flertal, så jeg ville ikke være så sikker på, at Greens-måling er mere skæv end de andre målinger, som bliver lavet.

  25. Jan Christensen

    sagde den 11. april 2011 kl. 11:43:

    24, Man skal ikke undervurdere den fraktion af Venstre, der går under betegnelsen Ny Illoyalliance. Ikke så meget fordi, man behøver at frygte Eyvind Vesselbo, Britta Schall Holberg og Preben Rudiengaard, men mere fordi bevægelsen er blevet forstærket med selveste Birthe Rønn Hornbech. Hun har tidligere vist store evner som forkvinde for Ny Illoyalliance og er nu ikke alene tilbage i folden, men endda udstyret med et indestængt raseri på manden, der fyrede hende fra sin ministerpost: Lars Løkke. Det skal nok blive festligt.

    En cocktail bestående af Ny Illoyalliance, Henrik Qvortrup og S og SF’s spindoktorer. Det er hovedmodstanderne for VKOI op til næste valg. Glem Helle, Villy og konsorter, de er “nicht die Rede wert.”

  26. Jan Christensen

    sagde den 11. april 2011 kl. 12:02:

    Selvom det er ligegyldigt: “Nicht der Rede wert”, skulle der have stået.

  27. Christian

    sagde den 11. april 2011 kl. 12:17:

    @25
    BS – Birthe Rønn er ualmindeligt loyal – And then some… Hvilket er meget!

    Husk på at det var VKO der ikke ville tildele statsborgerskaber til statsløse og da det blev en sag flygtede de fra deres egen politik men ikke en eneste gang sagde Birthe: Jeg administrerer i overensstemmelse med regeringens/folketingets politik!

    OG agurketid hedder agurketid fordi ALT hvad der sker fra 20. juni til 10 august er mere end uinteressant! INGEN beskæftiger sig med hvad f.eks. Jarlov måtte mene i B.T. d. 17 juli. (det er derfor korncirkelhistorierne gentager sig hvert år- Bare vent… De kommer igen i år)

  28. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 11. april 2011 kl. 12:27:

    @Jarl Cordua, 24:
    “Laver Green skæve målinger? Måske. Men det er så også Green, der er fremkommet med meget pæne målinger for de røde bla. husker jeg en meget dårlig måling for de blå med rent S-SF-flertal, så jeg ville ikke være så sikker på, at Greens-måling er mere skæv end de andre målinger, som bliver lavet.”

    http://www.179.dk/2011/01/hvem-hlder-institutterne-til.html
    Greens målinger plejer tilsyneladende normalt at have en hældning til fordel for rød blok fremfor blå blok, mens det forholder sig omvendt for Gallup.

    Hvis man bruger grafens tal for “skævheden”, så vil det betyde, at den seneste Gallup i stedet for at hedde 51,8-48,1 skulle hedde 52,7-47,3 – ~2 mandater. Den seneste Greens ville så, i stedet for at hedde 52,6-47,1, være 52,0-47,7 – en forskel på ét mandat.

    Enden på det hele er jo så nok, at man i stedet for at sidde stakåndet og vente på enkelte målinger, med fordel kunne se på Berlingske Barometer i stedet, hvor man vejer efter antal respondenter, og hvor nye målinger vejer tungere end ældre:
    http://www.b.dk/berlingskebarometer

    Her er det 52,5-47,7, eller 93-82 i mandater. De to seneste målinger fra Gallup og Greens, der kom i sidste uge, har så vidt jeg umiddelbart kan se rykket stillingen i Berlingske Barometer fra 95-80 til de 93-82 jeg nævnte.

  29. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 11. april 2011 kl. 13:18:

    Jarl

    Hvilken rolle spiller det at hver gang Løkke rækker ud og prøver at fiske blå socialdemokrater ja så står Anders Samuelsen og er parat til at gå på rov i den liberale del af venstre.

Bottom border