Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Sohn kan fjernstyre finanspolitik på månedsbasis

Author icon

Skrevet af

Clock icon

april 6, 2011

Comments icon

48 kommentarer

Oppositionen angriber dagligt regeringen, og det er dens opgave. Men nogle gange så kammer retorikken helt over og bliver komisk og selvudleverende.

De fleste har nok den fornemmelse, at SFerne ikke ligefrem er stive i økonomisk politik. Engang brugte de gerne statsbudgettet 2-3 gange, men nu er der skåret lidt ned. Finansieringen tjah.. det er stadig et åbent spørgsmål, da Fair Løsning er et katalog over finansieringsmuligheder mere end en stringent plan. Så vælgerne aner derfor intet om, hvem og hvad, der rammer dem.

I dag kritiserede en ukendt økonom fra den fagforeningrelaterede lønmodtagerbank Lån og Spar igen regeringen for sidste år bevidst at have fået Finansministeriets økonomer til at overdrive deres prognoser for statsfinansernes i forvejen katastrofale udvikling. En påstand overvismanden endnu engang her i dag har skudt ned som fuldkommen absurd. Det imponererede dog ikke SFs skyggeøkonomiminister Ole Sohn som ved bedre.

Udover at vide mere om Finansministeriets økonomers faglige kvaliteter end overvismanden, så brugte Ole Sohn også anledningen til at demonstrere sin manglende interesse i eller uvidenhed om, hvordan finanspolitik bliver tilrettelagt og fungerer. Alternativt besidder Sohn magiske evner mht. at forudse markedernes udvikling under og efter en finanskrise, dollarkurser, aktiemarkeder, oliepriser, og udviklingen i den internationale økonomi. Dvs. alt det som i sidste ende får betydning for statens indtægter.

Her er hvad den kommende økonomiminister sagde i en pressemeddelelse i dag.

'Havde regeringen justeret deres vurderinger hurtigere, kunne de have tilrettelagt deres politik anderledes og undgået, at så mange både offentligt og privatansatte havde mistet deres arbejde, « siger Ole Sohn, finansordfører for SF.

Sohn forestiller sig åbenbart at finanspolitik er noget en eller anden minister på basis af HURTIGHED mht at justere nogle prognoser kan sidde og fjernstyre og finetune fra finansministerkontoret på måneds eller kvartalsbasis. Som en fjernstyret legetøjsbil. Sohn mener åbenbart, at HURTIGHED er mere afgørende for at handle på nogle prognoser end, at man sikrer en GRUNDIGHED og SIKKERHED i prognoserne. I sandhed et mageløst uansvarligt synspunkt.

Fagforeningsmanden anerkender åbenbart ikke, at det tager tid for Danmarks Statistik at indsamle informationer som økonomerne kan analysere og tilrettelægge en politik på, og der derudover er så mange ubekendte påvirkninger af en åben markedsøkonomi, at det ikke giver mening, at påstå, at regeringen kan handle HURTIGT, som Sohn foreslår. Det er fuldkommen useriøst.

Man ser det for sig. Den røde regering konstaterer, at fx aktiemarkedet stiger eller falde med et par procent over en måned, hvorefter at der skal vedtages ny lovgivning eller skal indgås aftaler med kommunerne straks efter for at enten øge eller nedsætte de offentlige udgifter.

Skyggeøkonomiministerens tankespind kan da heller ikke lade sig gøre i den virkelige verden. Ikke engang i det hedengangne planøkonomiske Sovjet, hvorfra Sohn – det er fair at sige – vel har hentet det meste af sin politiske inspiration og sin økonomiske forståelse.

Det bliver – gudskelov – socialdemokraterne og de radikale, der kommer til at styre økonomien under en rød regering. Enhver kan jo se på Sohns udtalelser at manden tilsyneladende intet ved om, hvordan man fører finanspolitik her i landet eller også er hans niveau i den økonomiske debat på så lavt et plan, at det mest af alt hører hjemme i en børnehave. Kun SFs mandattal i Folketinget og den deprimerende udsigt til, at Sohn kommer til at indtage en central økonomisk ministerpost gør, at man desværre er tvunget til at tage vrøvlet alvorligt.

Dagens tåbeligste analyse: Rasmus Jønsson mener, at det er bedst for Løkke at tabe før sommerferien…Læs vrøvlet her, hvis du orker det.

Dagens “triste” nyhed: Det kører heller ikke for Jønssons forretningspartner Michael Jeppesen. “Uheldigvis” må skatteyderne betale 336.000 kr. for at et af hans selskaber er gået konkurs. Måske SKAT kan få lidt af pengene hjem ved at gøre udlæg i hans prangende samling af nutidig malerkunst eller Hellerup-villaen. Bare en idé. Imens fortsætter den professionelle bagvasker Jeppesen sikkert med at tilsvine alle andre, der både betaler skat og sætter en ære i at svare enhver sit. Men formentlig udkommer dagbladet Politiken i morgen med sørgerand i anledningen af denne nyhed, hvor Jeppesen i et dobbeltopslag så kan græde ud, og snart inviteres han sikkert i et af P1s snakkeprogrammer for at fortælle om det og sin traumatiske barndom som udstødt af Jehovas Vidner.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    48 Comments

  1. jimmi kristensen

    sagde den 6. april 2011 kl. 22:54:

    Det drejer sig bare om at vedtage de rigtige planer på demokratisk centralistisk vis, naturligvis.
    Bare en skam at vi her i landet har 4 årige perioder så vi må nøjes med 4 års-planer, men hvis bare Kristian Jensen overtager posten som leder af oppositionen skal det nok g, han har jo tilkendegivet sin uforbeholdne støtte til et af den dialektiske materialismes vigtigste grundprincipper og vist at han tydeligvis ikke bare har læst, men også forstået Marx…..
    (Ironi kan forekome)

  2. Orla Schantz

    sagde den 6. april 2011 kl. 23:15:

    Helt enig, Jarl. Men lad os nu være generøse og rumme tilgivelse i vore hjerter. Det er klart, at Ole Sohn er way in over his head og det gælder hele det hold, Helle stiller med. Sandsynligheden taler for, at de vil fare rundt som hovedløse høns, hvis de kommer til at bestemme på gården, eh…Borgen. Men de kan også være snydeheldige og nyde fordelen af den potentielle globale højkunjunktur, som OECD allerede nu forudser.

    Da Anker gav op i 1982 og Schlüter kom til, sad sosserne og grinede selvtilfreds. De var overbevist om, at “perfumesælgeren” højst ville vare et par måneder. Da Nyrup i 2001 efter 9/11 tronede frem som statsmand, troede ingen på, at den overivrige Fogh (pengene fosser ud af statskassen) ville kunne klare jobbet og i hvert fald ikke kunne styre det kommende EU-formandskab med den store udvidelse på programmet.

    Helle vil stå overfor de samme negative forventninger. Også med et EU-formandskab fra 1. januar 2012. Og måske – just maybe – vil hun overraske positivt. Hun vil uden tvivl optræde mere tjekket end Løkke ved klimatopmødet.

    I det mindste vil en rød regering byde på en uendelig række af underholdningsindslag 🙂

  3. Anders

    sagde den 6. april 2011 kl. 23:16:

    Dit konkurslink duer ikke, Jarl. Det lyder ellers interessant. 🙂

  4. Jarl Cordua

    sagde den 6. april 2011 kl. 23:25:

    1. Orla. Jeg er helt enig. Det var jo også Nyrups held i 93-94 selvom vælgerne alligevel med tiden ligeså stille sivede fra SR-regeringerne.

    2. Det skulle det nu ellers:

    http://www.bt.dk/danmark/kendt-skandale-skribent-i-stor-skattesag

  5. Thomas Elbæk-J

    sagde den 7. april 2011 kl. 00:14:

    Hvad har Michael Jeppesen og Politiken egentlig med hinanden at gøre?

  6. Jarl Cordua

    sagde den 7. april 2011 kl. 00:16:

    5. Han er tidl. blogskribent på avisen indtil Tøger smed ham ud. Og så bliver han fra tid til anden fejret på avisens kulturredaktion med et dobbeltopslag, når han har skrevet en af sine fjollede, voldsomt selviscenesættende og ligegyldige bøger.

  7. Søren Nørbak

    sagde den 7. april 2011 kl. 01:19:

    Ole Sohns påstand er vel “fri skydning” mod regeringen, 100% spin. SFerne kan jo slippe af sted med stort set alt, om regerinen så sagde at månen ikke var lavet af ost ville SF straks sige det modsatte og dele af pressen vil finde en “ekspert” der gav dem ret.

  8. Morten Dreyer

    sagde den 7. april 2011 kl. 06:27:

    Der er noget du helt hr misforstået Jarl.
    Du forsøger at forholde dig konkret til SF-S forslag, som har begge ben solidt plantet i den bå luft.

    Fair Løsning er i bund og grund bare en hensigtserklæring.

    Efter valget tager vi en trepartsforhandling – og så finder vi nok ud af noget, er holdningen.

  9. Kasper Lauest

    sagde den 7. april 2011 kl. 07:45:

    Hmmm…det er nu mit indtryk fra diverse debatter at Sohn har OK tjek på økonomi. Mon ikke hans udfald mest skal tolkes som et populistisk angreb på regeringen uden substans? Selvom den slags selvsagt er noget skidt er han jo langt fra ene om det. Det svarer jo lidt til Løkkes parole om at man “ikke kan finansiere gæld med gæld”. Det er svært at forestille sig at Løkke reelt mener dette, da det i så fald vil være et massivt opgør med hele grundtanken i Keynesiansk økonomi (i hvert fald på kort sigt). Det er populisme og ikke udtryk for noget substantielt.

  10. henning frandsen

    sagde den 7. april 2011 kl. 08:22:

    Hej Jarl,
    fuldstændig off topic, det beklager jeg. Måske nogen har undret sig før, men jeg spørger alligevel. Når man læser din gode blog på mobiltelefonen kan man ikke se kommentarerne til de forskellige indlæg. Er der noget teknisk bag dette, eller er det min telefons indstillinger den er galt med?

    Mvh Henning

  11. Christian

    sagde den 7. april 2011 kl. 08:47:

    @ 9

    Statens finanser er ikke anderledes end dit og mit husholdningsbudget. Vi har en masse poster som vi ikke rigtig kan pille ved. Husleje, forsikringer, institutionspladser, gas, vand, varme osv.. Når så vi har brugt vores mønter på de “faste ydelser” så har vi et beløb tilbage og betingelsen for om vi f.eks. skal købe et nyt 3D fjernsyn eller lade være er at se på det tilbageværende rådighedsbeløb. Nu vil vi gerne købe fjernsynet men har ikke råd…

    1. Så finder vi ud af at det er muligt at tage noget ekstra arbejder over de næste 3 måneder som faktisk kan finansiere fjernsynet så det vælger vi at gøre på trods af de omkostninger det har for det “normale familieliv”

    2. Vi ser et tilbud hvor vi ikke skal lægge nogen udbetaling men afdrage over de næste 36 måneder. Og ydelsen er derved lav. Vi benytter os af tilbudet.

    1.1 er lige til højrebenet og ægtemanden der vælger sådan er enhver svigermors drøm. 1.1 er ligeledes godt for samfundsøkonomien og selvom vi stresses lidt af at være familiært pressede de næste 3 måneder så opvejes det af at vi ikke er økonomisk(likviditets) pressede og at vi rent faktisk, når de 3 måneder er gået, kan købe fjernsynet billigere eller et bedre til samme pris eller andda at vores præferencer har ændret sig så vi nu hellere vil have et ‘home sound system’ samt en tur på en god restaurant.

    2.2 Her fravælger så muligheden for at “regulere” vores behov de næste 36 måneder. Dvs. at vi de næste 36 måneder skal leve status quo (med mindre vi vinder i lotto). Når vi vælger at finansiere ved at låne så forpligter vi os samtidig til udsagnet: De næste 36 måneder kan vi ikke foretage indkøb eller i øvrigt ændre på vores levevis(misforstå mig rigtigt her) Fravalget er menneskelligt nærmest umuligt at forstå. Derfor har utallige kontokort og finansieringsselskaber en fornuftig forretning.

    Ole Sohns evne som familiefar består i at sige: OK jeg kan ikke helt fortælle hvordan vi i familien skal finansierer vores øgede forbrug men jeg vil snakke med nogle forskellige mennesker når vi har brugt pengene og så er jeg sikker på atr vi i fællesskab kan få finansieret det nye fjernsyn, sofaeen osv.. Og hvis ikke vi kan finde en løsning så laver jeg sort i stedet for vidt arbejde (=hæver skatterne) for så har vi i hvert fald pengene. Når så moren i familien siger: “Jamen det er jo ikke en langtidsholdbar løsning” så svarer Ole: “Nej, men vi skal altså bruge nogle penge nu og så må vi tage balladen efterfølgende”!

    Det er det stik modsatte af at have styr på økonomien. Og det er præcist sådan vi helst ikke vil styre vores økonomi. Ole Sohn har med andre ord ikke det fjerneste begreb om husholdningsbudgettet. Han vil bare gerne, som os andre, bruge penge. Og når ikke de er der? Hell, vi ser hvad der sker…

    (Løkkes parole er ikke i nærheden af at konflikte med nogen økonomisk teori. Det han meget banalt siger er at man ikke, hvis man skylder hundrede kroner til HA og ikke kan betale bare kan låne 100 kr. af banditos og så betale HA’erne. Man vil jo fortsat skylde et beløb væk som man ikke kan afdrage og når ikke afdragene falder så falder der brænde…)

    Cherio

  12. L. Rasmussen

    sagde den 7. april 2011 kl. 08:49:

    Jarl, du skriver “Det bliver '“ gudskelov '“ socialdemokraterne og de radikale, der kommer til at styre økonomien under en rød regering.”, og det lyder temmelig sandsynligt. Men det harmonerer så ikke med, at du fortsat omtaler Sohn som “den kommende økonomiminister”. Man kan vist godt regne med, at R kommer til at deltage i regeringen, hvis den røde fløj vinder valget. Og i så fald er det nok mere korrekt at omtale Margrethe Vestager som “skyggeøkonomiministeren”.

    Som #9 skriver er den citerede udtalelse fra Sohn vel en forsimplet automatreaktion. Men din omfattende (over)fortolkning af den udtalelse er faldet i den anden grøft. For selvfølgelig behøver der ikke gå et år, før prognoserne justeres, når man faktisk har kvartalsvise data. Desuden behøver det ikke at være en meget langvarig proces at forhandle med KL om at ændre nulvækst til f.eks. 0,3% vækst, hvis det kunne forhindre nye udgifter til arbejdsløshed blandt kommunale varme hænder og uhensigtsmæssig serviceforringelse.

    Uanset hvad, er det stadigvæk bemærkelsesværdigt, at skønnet kunne være så skævt. Jo, jo, man har ikke helt kunnet forudse udviklingen på aktiemarkederne i denne turbulente tid, men man har i mange måneder kunnet forudse stigningen i oliepriser og stigningen i skatteindtægter som følge af den lave rente og dermed lavere fradrag for alle boligejere (og det er en meget betydelig post, som Claus Hjort med stor omhu har undladt at nævne).

  13. L. Rasmussen

    sagde den 7. april 2011 kl. 08:54:

    11. Du får næppe mange nationaløkonomer til at underskrive præmissen for dit lange forsøg på pædagogisk forsimpling. “Statens finanser er ikke anderledes end dit og mit husholdningsbudget.” Jo, det er de i allerhøjeste grad, og har du glemt, at naboerne også roder med din bankkonto?

  14. Jarl Cordua

    sagde den 7. april 2011 kl. 09:44:

    12. Prognosemageri er en svær business. Faktisk er det ret normalt skyde forkert.

    Vores “ven” i Lån Og Spar banken cheføkonom – og ifølge Børsen i går “en af landets førende eksperter i statsfinanser” Kai Lindberg har heller ingen problemer med at “tilgive” Finansministeriet, at de skyder forkert. Men som det fremgår af Børsen i dag, så er det kun et problem, når finansministeren er blå…Lindberg trækker i øvrigt også i land mht at beskylde sin kolleger for manglende faglighed, men de skulle vist ligge under for ikke definerede krav – som Lindberg ikke rigtigt kan dokumentere – hos deres politiske chef.

    Hvis ikke Lån og Spar-banken er ude i et politisk ærinde med gårdsdagens melding, så ved jeg ikke hvad det er.

    Men jeg er da glad for at der er konsensus om at Ole Sohn er populist.

    Hvis ikke Sohn skal være økonomiminister, så skal han vel være skatteminister? Det er meget betryggende…

    Det giver også mening at Bjarne Corydon som minister for økonomisk samordning evt. kan mandsopdække Sohn som økonomiminister og alle de hippie-ideer og krav om at bruge flere penge på deres vælgergrupper i den offentlige sektor og på overførselsindkomster, som må forventes vil komme fra SF ligeså snart, at de sidder i ministerkontorerne.

  15. L. Rasmussen

    sagde den 7. april 2011 kl. 10:05:

    14

    Ja, prognosemageri er en svær business. Og ja, de skyder hyppigt forkert. Netop derfor skal man tage enhver regerings (mis)brug af prognoser som skræmmebillede (eller det modsatte) med mere end et gran salt. I den aktuelle sag ligger problemet jo først og fremmest i, at regeringen baserede genopretningspakken på de mest negative forudsigelser, den kunne finde og igen og igen tordnede dansk økonomis snarlige undergang. Dermed kunne man få DF med på at gå lige i haserne på fagforeningerne med dagpengeforringelser og fjernelse af fradrag for kontingenter, en manøvre denne regering sikkert har ventet på at kunne gennemføre. Samtidig kunne man med de dystre forudsigelser i ryggen slanke den offentlige sektor by proxy. Smart manøvreret så kommunerne må tage skraldet for nedskæringerne. Altsammen altså på basis af et fejlskøn af den mere unormalt store slags. Det er tankevækkende, at rettelserne til prognoserne så kommer lige nu før en valgkamp og en ustandselig udsat 2020 plan, som helst ikke må indeholde så mange tidsler, der kan skræmme “Bjarne”.

    Jeg tror ikke på et samordningsMINISTERIUM. Det er løse rygter og rent gætteri angående Corydon. Jeg tror derimod på en ny organisation af en rød regerings kommunikation for at undgå, at uprøvede ministre kommer i uføre.

    Jeg ved ikke helt, hvad det er for “Hippie-ideer”, du tænker på. Men du kan næppe fortænke en rød regering i at prioritere egne vælgergruppers interesser højere end de vælgergrupper, som denne regering i sjælden grad har tilgodeset. Landbrug, banksektor osv. Og du kan næppe heller alvorligt tro, at en ny regering bevidst vil køre landets økonomi i sænk og dermed grave sin egen grav med lynets hast.

  16. Jarl Cordua

    sagde den 7. april 2011 kl. 10:07:

    Henning.

    Det er rigtigt. Jeg har hørt før,at der skulle være problemer med iphone.

    Det er selvfølgelig rigtigt ærgeligt, men jeg er helt uden teknisk viden eller indsigt i hvordan man kan hjælpe dig. Desværre.

    Jeg konstater dog, at der ingen problemer er med Android-systemet Xperia fra SonyEricsson mht at læse kommentarer.

  17. L. Rasmussen

    sagde den 7. april 2011 kl. 10:10:

    14
    Hov, jeg glemte: Gu’ er Ole Sohn populist – det er hele banden, hvadenten de er blå, røde, grønne eller sorte. Det synes at ligge i jobbeskrivelsen.

  18. Optimist

    sagde den 7. april 2011 kl. 10:21:

    Dårlig journalistik på Børsen. Ligner en artikel fra Politiken. Lindbergs påstand i går, var ikke dokumenteret. Det siger sig selv, at han ikke kan forudse, hvordan aktiemarkedet udvikler sig, så anklageren er fuldstændigt ubegrundet. Skulle Hjort måske have sagt til EU, at man ventede et underskud på ca. 5,2 % af BNP, men at der sikkert kom en stor opgang på aktiemarkedet, så man sammen med færre ledige endte på minus 2,9 %?

    Påstanden og artiklen er en stor fornærmelse mod al sund fornuft.

    Siden hvornår har Lån & Spar Bank i øvrigt gjort det i nationaløkonomiske analyser?

    De analyser der kom fra de andre institutter mm. flugtede i øvrigt med FM.

    http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/03/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/03/EU%20henstilling/Saldo%20i%202010.ashx

    Men S og SF må have glædet sig. Historien fik en massiv omtale, i modsætning til de artikler i Børsen der er kritisk overfor Fair Løsning. De bliver ikke kolporteret i medierne.

  19. Jarl Cordua

    sagde den 7. april 2011 kl. 10:37:

    15. Overdrev regeringen? Hvad bygger du det på?

    Mig bekendt så var regeringens forudsigelser faktisk i underkanten.

    Stig Ørskov på Politiken tornede i indlæg efter indlæg mod regeringens skønmaleri. Det blev MEGET værre påstod han hele tiden. Forleden bragt Politiken så en forside, hvor man så beskyldte regeringen for det præcis modsatte…

    I øvrigt så ER der stadigvæk kæmpestore problemer med de offentlige finanser på den lange bane.

    Engangsindtægterne ændrer jo ikke ved at der stadigvæk er strukturelle problemer. Der ingen sammenhæng mellem indtægter og udgifter i fremtiden MEDMINDRE, at et folketingsflertal gennemfører reformer, der naturligvis vil gå ud over den brede befolkning. Ellers virker de jo ikke.

    Men lidt uforudsete ekstraindtægter som formindskede det katastrofale underskud – og så kom rød blok ellers ud af starthullerne med massive krav om at bruge flere penge på den offentlige sektor osv. Som sædvanlig korttidsbetragtninger, populisme og bevidst spillen på at ikke alle vælgere kan gennemskue, at lidt pludselige engangsindtægter ikke er det samme som at der nu er blevet bragt balance i økonomien.

    Men du mener vel at man bare skal investerere lidt hist og her i den offentlige sektor og sætte skatten op, så er den ged barberet.

  20. L. Rasmussen

    sagde den 7. april 2011 kl. 11:23:

    19
    Regeringen fik da vist overdrevet konvergenskravets konsekvenser, selv før man vidste, at underskudet i 2010-12 blev mindre end forudset. Det var, hvad jeg mente med den mest negative vurdering af situationen, man kunne finde.

    Jeg ved godt, at en del liberale er faste i troen på dynamiske effekter af skattelettelser. Det er jeg så ikke, da jeg aldrig har set overbevisende empiri for deres eksistens og i hvert fald ikke for deres størrelse. Derimod er jeg ligeså fast i troen på, at arbejdsløshed er en af de mest dræbende udgifter på offentlige budgetter, og at der kan ske voldsomme budgetforbedringer – for ikke at tale om menneskelige fordele – ved at undgå en nettoudgift på mindst 130000 pr dagpengemodtager og i stedet få en skatteindtægt på gennemsnitligt 120000. Dvs at for hver 20000, der kommer fra dagpenge og i fuldtidsarbejde er der 5 mia at hente i forbedringer af de offentlige finanser. Og ja, derfor mener jeg at der kan være fornuft i først og fremmest at investere i uddannelse af ledige (bare en af de fem mia per 20000) for at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet og virksomhedernes nytte ar deres arbejdskraft. Da uddannelse trods alt tager tid, er der i min bog også fornuft i at købe privatansatte håndværkeres arbejdskraft til offentlige arbejder fremfor at udbetale dem understøttelse, når det vel at mærke drejer sig om arbejde, der under alle omstændigheder sakl udføres inden for en ret kort tidshorisont.

    Til gengæld mener jeg ikke, at det vil være særlig klogt at hæve personskatter i krisetider – og det gør oppositionen da vist heller ikke.

  21. Jesper L. Skov

    sagde den 7. april 2011 kl. 12:38:

    @L. Rasmussen

    “Jeg ved godt, at en del liberale er faste i troen på dynamiske effekter af skattelettelser. Det er jeg så ikke, da jeg aldrig har set overbevisende empiri for deres eksistens og i hvert fald ikke for deres størrelse.”

    P1 har undersøgt sagen, og sagen er klar:
    http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2011/01/19152505.htm

  22. L. Rasmussen

    sagde den 7. april 2011 kl. 12:53:

    21

    Tak for link. På DRs side linkes videre til artiklen af Frederiksen et al, og på p. 27 står

    ” However, the subsequent introduction of flexibility reduces the
    estimated elasticities considerably compared to traditional labor supply models without explicit information on overtime pay and second job wages. Hence, our new results show that omitting crucial information related to work hours exceeding the hours in the main job may lead to significant overestimates of the labor supply effects and the degree of self-financing of tax reforms. The economic consequences of this shortcoming may be large”

    Altså er også denne nyere forskning kritsk over for effekten af skattenedsættelser, fordi andre faktorer har væsentlig indflydelse. Så heller ikke den henvisning gør min skepsis mindre.

  23. Jarl Cordua

    sagde den 7. april 2011 kl. 12:58:

    20. Tro er vist nøgleordet her.

    Socialdemokrater og SF’ere synes altid, at det er meget synd for en masse mennesker, og opfinder derfor konstant nye behov, som de kan møde med nye bevillinger. Er der ikke tilstrækkeligt med jobs, så må man skaffe dem fx. ved at staten konfiskerer skatteborgernes penge til at “fremrykke offentlige investeringer”. Det er en opfattelse som de borgerlige i øvrigt – på lange stræk- deler.

    Det man diskuterer er OMFANGET af – og ikke mindst – TIMINGEN af at fremrykke offentlige investeringer. Socialdemokraterne og SF’erne er styret af fagforeningernes krav om, at den ledige kapacitet i byggefagene kommer i sving her og nu. Det, som måske i virkeligheden er problemet, er, at de samme fagforeninger burde fortælle deres ledige medlemmer, at de skal uddanne sig i andre fag og følgelig melde sig ud af fagforeningerne. Det bør de, fordi de gode gamle dage med byggeboom ikke vender tilbage foreløbig. Så vil ledige byggehåndværkere i jobs skal de uddanne sig til noget andet, som der er efterspørgsel efter. Det sker selvsagt ikke. Så hellere presse rød blok til at føre økonomisk gakkelak-politik, og give regeringen skylden for at byggeboomet er ovre.

    Lige om lidt får vi en ny rød regering, der består af personer stort set kun med tilknytning til den offentlige sektor og fagforeningerne.

    Men man bilder gerne befolkningen ind, at det er fra denne personkreds at banebrydende idéer til vækst og velstand for det private erhvervsliv skal komme 🙂 Undskyld mig. Fagforeningsfolk er gode til fagforeningsarbejde – jeg har ikke de store tiltro til dem som iværksættere eller evner indenfor innovation. Det samme gælder skolelærere, LO-konsulenter, halvfærdige RUC-studerende, faglærer på LO-skoler og hvad har vi ellers af alt godt fra arbejderbevægelsen.

    Socialisterne har med baggrund i opfattelsen af “at vi må gøre noget for de arbejdsløse” opfundet en argumentation, som kun meget få økonomer siden 1970’erne har troet på.

    Hvis du bruger én krone på den offentlige sektor, så kommer pengene stort hjem igen i form af sparede udgifter til forsørgelse. Det var læren fra 1970’erne at sådan forholdt det sig desværre ikke. Og i øvrigt sætter omfanget af den offentlige gæld og underskud pr. år af BNP en grænse for i hvilket omfang, at denne religion kan udøves. Gudskelov!

    Jeg håber befolkningen på valgdagen trods alt giver de radikale veto i en ny rød regering, for de radikale har i modsætning til SF – og S når de er i opposition – trods alt levet i den virkelige verden, når det gælder synet på statsfinanserne. De har ikke helt det samme “lyssyn”, som præger især socialdemokrater med baggrund i arbejderbevægelsen og SF.

    Men L. Rasmussen. I fagbevægelsen hos AE og Løn og Spar Bank, der køber de helt sikkert din Anker Jørgensen-logik.

  24. Optimist

    sagde den 7. april 2011 kl. 13:06:

    Regeringen fik da vist overdrevet konvergenskravets konsekvenser, selv før man vidste, at underskudet i 2010-12 blev mindre end forudset

    Det er netop det som vi har skrevet ikke passede og som denne Lindberg påstod.

    Det er den slags rænkespilsterorier, som den evindelige Kristian Madsen på Politiken begår sig i.

    @ 21.

    Forskningen fra ECB har netop vist, at der er en selvfinansieringsgrad på skatten af kapital på over 100 % og selv Nyrup var klar over at skatten på arbejde var for høj, hvilket den stadig er.

    Skattekommissionen og de økonomiske vismænd regner med en selvfinansieringsgrad på 60 % ved topskatten.

    Dertil er der alle de reelle dynamiske effekter der bliver afspejlet i en helt anden økonomisk aktivitet og fornyelse i økonomien. En effekt, jeg klart mener er undervuderet.

  25. Anders J

    sagde den 7. april 2011 kl. 13:13:

  26. Jarl Cordua

    sagde den 7. april 2011 kl. 13:23:

    Klogt indlæg fra Ralphie i JP:

    http://jp.dk/opinion/pittelkow/article2394423.ece

  27. Jarl Cordua

    sagde den 7. april 2011 kl. 13:30:

    Ole Sohn har ni liv – mindst – i den økonomiske debat og slipper for tiden afsted med at mene hvad som helst og når som helst:

    Fx. at SF vil hæve erhvervsskatterne den ene dag for så den næste, hvis det er belejligt, blankt at afvise den samme idé med henvisning til noget teknisk fittelifut.

    http://jp.dk/indland/faktameter/sf/ole_sohn/article2389518.ece

    Man forstår hvorfor han har gjort sig fortjent til sit tilnavn.

  28. peter g

    sagde den 7. april 2011 kl. 13:34:

    Tihi, de “dynamiske effekter” dukker op igen. Og her troede jeg, at de har været afprøvet. Først hed det vist “trickle-down economics” derpå “Reaganomics” og derpå Voodoo-economics. Og resultatet? En eksploderende statsgæld.

  29. Jarl Cordua

    sagde den 7. april 2011 kl. 14:07:

    28. Ja hvis udgangspunktet er at borgernes penge i virkeligheden er samfundets.

    Men skattelettelserne har jo været få og for det meste fuldt finansierede, så forklaringen må jo være en anden, nemlig at skatten ikke er fulgt op med de øgede offentlige udgifter.

    Og her er det så at de ideologiske forskelle viser sig.

    Er man tilhænger af at borgerne selv disponerer over deres egne penge ELLER ønsker man at politikere skal konfiskere en større del af dem for at finansiere de behov som politikerne hen ad vejen opfinder for at fremstå handlekraftige.

    Mna må sige at de borgerlige trods alt har vundet den sejr, at rød blok – ikke tør sige før et valg, at de ruller skattelettelserne tilbage af frygt for vælgerreaktionen. (En af undtagelserne er “millionærskatten” eller kompetenceskatten, som den retteligen bør hedde)

    Spørgsmålet alle så stiller sig er dermed:

    Hvordan vil de så finansiere deres krav og ønsker samt løfter, som de har afgivet til store samfundsgrupper, når de kommer til magten?

    For mig at se er der kun to muligheder:

    1. De render fra deres løfter om ikke at hæve skatterne

    2. De render fra løfterne om at hæve de offentlige udgifter.

    Jeg er ikke i tvivl om, hvilken af de to muligheder som S og SF vælger. De radikale er derfor skatteborgernes eneste håb, når de røde kommer til for, at det ikke kun bliver skatteborgerne, der skal holde for.

  30. Optimist

    sagde den 7. april 2011 kl. 14:08:

    @28 Øgede offentlige udgifter har man prøvet. Se Grækenland og Portugal. Det fører til bankerot, for at blive på dit niveau.

  31. Theo

    sagde den 7. april 2011 kl. 14:10:

    @Orla Schantz

    “Da Nyrup i 2001 efter 9/11 tronede frem som statsmand, troede ingen på, at den overivrige Fogh (pengene fosser ud af statskassen) ville kunne klare jobbet og i hvert fald ikke kunne styre det kommende EU-formandskab med den store udvidelse på programmet.”

    – Jeg mindes nu at have hørt en skuffet Mogens Lykketoft på valgnatten udtale: Det kommer til at gå mange år, før vi sidder i regering igen.

  32. peter g

    sagde den 7. april 2011 kl. 14:16:

    #29

    Er slet ikke uenig, og mener også, at borgernes penge har det bedst i deres egne lommer. Min pointe var mere, at “dynamiske effekter” er sådan et taknemmeligt væsen, fordi dets størrelse kan foruderklæres til hvad som helst. Jeg tror gerne på, at lavere skatter medfører større “dynamik”, men budget-mæssigt så forekommer det mig mest fornuftigt at finansiere skattelettelser med relativt mere veldefinerede kilder. Vil man satse så er det da også fint nok, men så bør man kalde en spade for en spade. (Vi har vist lige haft et tilfælde, hvor en af ingredienserne som udgør budget-suppen, viste sig at være af anden størrelse end forudspået.)

  33. peter g

    sagde den 7. april 2011 kl. 14:20:

    #30 Jeg advokerer ikke for at “låne os til velfærd”, men for ikke at falde i den anden grøft, og sælge imaginære bjørneskind.

  34. henning frandsen

    sagde den 7. april 2011 kl. 15:14:

    @29
    Ja det er jo det paradoksale at man næsten skal håbe på et godt valg til de radikale hvis overvægten bliver rød. Ellers går det da helt helt galt…

  35. Kasper Lauest

    sagde den 7. april 2011 kl. 18:29:

    11. Du trænger til et kursus i nationaløkønomi. Nationaløkonomi kan på ingen som helst måde sammenlignes med husholdningsøkonomi – nærmest tværtimod. Det Keynesianske styringsprincip går ud på at agere stik modsat af hvad man ville i en husholdningsøkonomi. Når det går godt og der er overskud skal der spares og holdes igen. Når det går skidt og der er underskud skal der investeres. Sådan bør man IKKE tænke som husholdning. At alle så ikke er enige i de Keynesianske principper er en anden sag, men selv regeringens vækstforum har lagt op til at den diskretionære finanspolitik i udgangspunktet altid skal være konjunkturmodløbende. Husholdningsfornuft tilsiger det modsatte – nemlig konjunkturmedløbende politik og det har en tendens til at gå frygtelig galt – bare spørg Fogh.

  36. Ole S.

    sagde den 7. april 2011 kl. 19:35:

    Jarl, har du set, hvordan disse “fejlskøn” er sammensat?

    Hvis man antager, at der kommer ca. 800 mia. kr. i skatteindtægter om året, så er en afvigelse på 40 mia. en 5%-afvigelse. Det er ikke så galt.

    Jeg har ikke selv læst dybere om sagen, og selv hvis jeg havde, ville jeg ikke stole på en journalists indsigt i samfundsøkonomiske forhold.

    Oleg Sohn er vist ikke økonom. Jeg håber at Løkke udskriver valg på en sådan måde, at der bliver en laaang valgkamp. Under valgkamp er medierne mere fair, og vil kunne udstille venstrefløjens manglende økonomiske ansvarlighed.

  37. Christian

    sagde den 8. april 2011 kl. 07:53:

    @ 35
    Jeg kunne sikkert godt trænge til et kursus eller to. MEN uanset det så er realiteterne den at du står med en budgetlægning hvis endelige udformning består af forudsætninger omkring indtægter for at kunne forbruge. OG når der, hvad angår offentlige investeringer/forbrug, skal vises tilbageholdenhed i opgangstider så skyldes det jo alene at 'markedet' i den periode er relativt selvregulerende.
    I nedgangstider kan det så være nødvendigt at stimulere 'markedet' med de resurser(i bred forstand) som er opsparet i opgangstiderne. Og det er præcis sådan enhver svigermors drøm agerer.
    Når der er mange indtægter så lægges der til side til dårlige tider.
    Når der er få indtægter så bruges der af opsparingen hvorved som minimum en status quo situation fastholdes.

    Danmark sparede ikke op i sidste opgangsperiode. (Der blev rigtig nok afviklet gæld men det var planen siden 90'erne der blev fulgt '“ man kunne og burde have ændret i den plan allerede i 2003/2004 men hellere være julemand end fornuftig familefar)

    Danmark gennemførte ikke reformer i sidste opgangsperiode. (Tværtimod kværulerede man om efterløn og jadajadajada og først nu når krisen er i gang finder man på at sløjfe efterløn, hæve pensionsalderen osv.. Hvilket jo er hovedårsagen til at staten har svært ved at få finansieret nye tiltag)

    Statens og kommunernes udgifter voksede derimod med uformindsket styrke og det betyder jo at en af forudsætninger for at gennemføre offentlige investeringer i denne nedgangsperiode er forduftet. Det er derfor rød blok ikke kan finansiere deres forbrug. Og så er vi tilbage ved familien som venter på et mirakel…

    Københavns Kommune B&U forvaltning stod overfor den største sparemanøvre i kommunens historie. Og så satte man en 26 årig i spidsen som øverste politiske ansvarlige for at gennemføre denne manøvre. I en dysfunktionel familie ville man måske sætte førstefødte til at overtage økonomien dersom den kollapsede. I en fornuftig familie ville man finde en helt anden…

    Og så tilbage til simpliciteten og Sohn. Sohn kan ikke finansierer hans projekt. Faktum! Når de offentlige investeringer ikke er finansieret så gennemfører man dem naturligvis ikke. Og så er det for så vidt ligegyldigt hvilken økonomisk skole man tilhører. Sådan gælder det for statens budget og sådan gælder det for en helt almindelig familie.

    Men nu er krisen en realitet og så sætter man, alt andet lige, det dårligste, mest uerfarne uprøvede hold til at styre statens finanser OG i deres oplæg kan de ikke fortælle hvordan de vil finansiere de kommende års dynamiske udvikling. Det er jo lige til en Gøg og Gokke film…
    Og igen, find mig den økonomiske skole som siger at staten skal investere uden at have styr på finansieringen. Kan du det så ta’r jeg et kursus i nationaløkonomi på folkeuniversitet. Promise 🙂

  38. Flemming K

    sagde den 8. april 2011 kl. 09:28:

    @L. Rasmussen:
    “Til gengæld mener jeg ikke, at det vil være særlig klogt at hæve personskatter i krisetider '“ og det gør oppositionen da vist heller ikke.”

    Hvorfor ikke det? Hvis du ikke tror på dynamiske effekter, så mener du jo grundlæggende at skatteprocenten ingen indflydelse har på borgernes ageren – og så er det vel ingen skade til at kradse mere ind i skat, så det offentlige kan øge egne udgifter mere?

    Og har rød blok ikke hele vejen gennem krisen snakket for at tage flere penge fra erhvervslivet og ‘de rige’?
    Mig bekendt har der ikke været stort mådehold med at snakke hævede skatter – dog kun for samfundets pariaer, dvs. ‘de rige’, multinationale selskaber, banker og lignende afskyelige foretagender.

    vh
    Flemming

  39. henning frandsen

    sagde den 8. april 2011 kl. 09:29:

    @37
    ja vi er jo meget enige, men det der med at man skulle have gjort noget i 2003/2004 er jo så nemt sagt. Realpolitisk var det jo fuldstændig umuligt med en opposition der råbte på flere penge til det offentlige, og DF der skulle have til de gamle. Det gik jo godt. Det er altid nemt nu og komme og sige at man skulle have lagt til side dengang, men finansielle kriser kan man aldrig gardere sig imod. Kun ved at afvikle gæld, og det blev gjort.

  40. Morten

    sagde den 8. april 2011 kl. 09:37:

    “Er man tilhænger af at borgerne selv disponerer over deres egne penge ELLER ønsker man at politikere skal konfiskere en større del af dem for at finansiere de behov som politikerne hen ad vejen opfinder for at fremstå handlekraftige.”

    Du er vist i det nuancerede hjørne i dag. Utrolig velbalanceret opsætning af to synspunkter. Med den tilgang skal vi nok løfte den økonomiske debat til højere niveauer end hvad du finder hos Ole Sohn.

  41. Christian

    sagde den 8. april 2011 kl. 09:53:

    @39
    point proven – desto mere bizart er det at rød blok nu, altså efter at have nægtet reformer, vil forbruge på baggrund af en opsparing de ikke ville deltage i at udforme.

    Nej, man kan ikke gardere sig mod finansielle kriser men man kan forvente at de dukker op i ny og næ i variende styrke og så indrette økonomien derefter. De som har købt hus i 2007/2008 til 3 – 4 millioner kr. baseret på et afdragsfrit F1 lån står jo (sat på spidsen) i samme situation som rød blok.

    De siger: “Ehh… Vi ku’ da ikke vide at renten ikke ville fortsætte med at være så lav og alle sagde faktisk køb, køb, køb… – det gjorde vi så – uden at have råd. Men eftersom alle forsat siger vi skal forbruge for at få gang i hjulene så hjælper vi både os selv og samfundet ved at låne yderligere selvom vi ikke kan finansiere vores lån. For sagkundskaben siger jo at hvis forbruget kommer i gear så vil bussen igen køre og så vil vi stige i løn og kunne afdrage. I virkeligheden skal vi hyldes som dem der hjælper samfundet igang igen”.

    Og så er det ikke længere bare Gøg og Gokke men “Stjerner uden hjerner” (den der Timm og Gorden film som kollapsede fælt… hehehe og så endda med sigende titel)

  42. Kasper Lauest

    sagde den 8. april 2011 kl. 10:32:

    37. Det er netop det Keynesianske princip at man stimulerer efterspørgslen i krisetider – altså “uden finansiering”.

    Det skal ikke forstås sådan at JEG mener at der skal føres ekspansiv politik her og nu, men det er absolut en forsvarlig holdning at have at offentlige investeringer skal fremrykkes for at stimulere økonomien nu, fremfor på et senere tidspunkt, hvor der muligvis er mangel på arbejdskraft.

    Og “Ole Sohn” kan sagtens betale det. En stat kan snildt stifte gæld og DK er pt meget langt fra en situation hvor de internationale markeder mister tilliden til vores betalingsevne. Dertil er den danske statsgæld for lav set i internationalt perspektiv.

    Men det hensigtsmæssige er naturligvis at gennemføre de reformer der er nødvendige for at sikre den langsigtede finansielle holdbarhed – det er den der altid bør være i fokus.

  43. Kasper Lauest

    sagde den 8. april 2011 kl. 10:35:

    “Dertil er den danske statsgæld for lav set i internationalt perspektiv”

    Jeg indser lige at den sætning kan misforstås. Der menes med dette at den danske statsgæld er relativt lav sammenlignet med de fleste andre vestlige lande. Det samme gælder vores løbende budgetunderskud. Der er derfor ingen grund til for nuværende at tvivle på den danske stats evne til at betale sin gæld tilbage. På længere sigt kan denne tvivl opstå såfremt DK ikke får fremlagt planer for hvordan den langsigtede finansielle holdbarhed sikres.

  44. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 8. april 2011 kl. 13:19:

    @37

    Den 26 årige viste sig jo at hun som den første nogensinde fik ryddet op på det område og så endda uden at komme i krig med ansatte og forældre. Ikke en blokade eller demonstration så vi. Er du sikker på at alget af den 26 årige ar så ringe endda ?

  45. Christian

    sagde den 8. april 2011 kl. 14:13:

    @ 44

    Nej hun har netop ikke ryddet op. Det var ikke i institutionerne problemet lå men i forvaltningen.
    I mine egne børns institutioner som er selvejende var der kun én ud af 19 institutioner der havde haft underskud på budgettet én gang i en 3-årig periode.
    Anne Vang skulle have ryddet op i forvaltningen i stedet for at sende aben videre til de varme hænder. Og det er det arbejde hun skal måles på. Ikke om der har været blokader.
    OG hun har ikke ryddet op i forvaltningen. I københavns Kommune er det karrierefremmende ikke at kunne håndtere økonomien… Så længe altså du arbejder i forvaltningen!
    (Hvis du kunne se udover din partiloyalitet så ville du omgående medgive at de sidste 10-15 års B&U forvaltning har været en katastrofe og det forhold at ikke en eneste embedsmand er fyret på baggrund af et underskud på en kvart milliard vidner om den enorme indspisthed der hersker i forvaltingen/det politiske system i København)

    Thomas, jeg mistænker dig for at være en regulær partisoldat…

  46. Christian

    sagde den 8. april 2011 kl. 14:13:

    Ikke at jeg har nitten børn – kun 2 – men i den klynge deres institutioner er med i 🙂

  47. henning frandsen

    sagde den 8. april 2011 kl. 14:32:

    Er der nogen der ved noget om morgendagens Gallup? Man skal vel ind på en blog som denne for at få nyhederne før de fleste. Jeg synes meningsmålingerne er interessante da jeg tror at valget kommer meget meget snart hvis ellers blokkene er bare nogenlunde tætte. Greens måling udskød i hvert fald ikke valget, det rykkede nok snart nærmere. Den forskel der er kan sagtens indhentes. Den kan naturligvis også udbygges….

  48. Rune ML

    sagde den 8. april 2011 kl. 22:09:

    @2: “I det mindste vil en rød regering byde på en uendelig række af underholdningsindslag”

    Lige på det punkt vil det helt sikkert blive en stor udfordring, at nå op på Løkke-regeringens niveau.

Bottom border