Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Blå blok bør kunne mobilisere vælgere imod S-SFs “Forbudsdanmark”

Author icon

Skrevet af

Clock icon

april 11, 2011

Comments icon

55 kommentarer

BT kunne søndag opremse de mange forbud og afgifter, som en ny rød regering har liggende i skuffen:

“Rygning, slik og tilsætningsstoffer skal forbydes eller belægges med afgifter, og det er kun begyndelsen.

Solarier, tv-lotterier og happy meals, det er også slut, forbudt. Pædagogernes parfume skal registreres, og selv kildevand på kommunale arbejdspladser skal stoppes.

B.T. har undersøgt, hvad S og SF vil forbyde eller regulere med kraftige afgifter, og det er ikke småting. Danskerne vil vågne op til mindst 35 nye forbud og afgifter, hvis rød blok overtager ministertaburetterne.

Men det bekymrer nu ikke SFs ordfører på sagen:

– Jeg synes ikke, der er noget galt med forbud, hvis de bliver udstedt af fornuftige mennesker. Og vi er jo fornuftige i SF, siger SFs retsordfører, Karina Lorentzen til BT.

'Forbudspakken' eller 'sundhedsshariaen' ligner noget, der er sammensat af især evigt bekymrede veluddannede “fornuftige” middelklassekvinder fra de store byer, som har sat sig for at frelse alle de stakkels “ufornuftige” mennesker i underklassen, der ikke ved, hvad der er bedst for dem selv.

Har man en last, så vil S-SF '“ sammen eller hver for sig – enten forbyde den, regulere eller fordyre den med afgiftsstigninger.

Den slet skjulte reguleringstrang i rød blok burde gøre et magtskifte til alt andet end attraktivt hos vælgerne '“ ikke mindst hos den del, der bare vel have lov at passe sig selv på sit (ryger)stamværtshus i fred og ro, hvor man kan ryge sine cigaretter og drikke sine øller, som man vil.

VKO-alternativet og LA burde derfor kunne mobilisere nye vælgergrupper ved at udnytte en evt. regulerings-modstand i dette segment, som Mogens Lykketoft engang kaldte 'Taxa og Bodegadanmark'.

De borgerlige burde måske afsætte lidt valgkampsmidler til et par avisannoncer i Ekstra Bladet og BT for derved at gøre folketingsvalget '“ for denne gruppe vælgere – til en folkeafstemning om folks eget frie valg herunder rygerværtshusene.

Fx kunne et eller flere af partierne i blå blok opstille et egentligt “frihedscharter”, hvor man garanterer nogle områder mht. folks frie forbrugsvalg, som blå blok IKKE vil regulere.

Folketingskandidaterne i blå lejr burde desuden under valgkampen opsøge og agitere på samtlige rygerværtshuse i deres valgdistrikt. De vil næppe finde en større vindersag. I hvert fald ikke i denne del af vælgerkorpset.

Og så er det vel ellers at henvise til den flotte og noget skråsikre udtalelse fra SFs retsordfører om, at SFs forbud er fornuftige. Simpelthen fordi SFere er fornuftige…

Hovmodet hos SF er tydeligt. Nu er spørgsmålet så om det står for fald.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    55 Comments

  1. Jesper

    sagde den 11. april 2011 kl. 12:53:

    Da jeg først så dem her til morgen trak jeg lidt på smilebåndet. Jeg er selv kun enig i ét af forslagene. Men når man så læser hvilken holdning der ligger bag (som Karina Lorentzens slet skjulte bedrevidenhed), så er det straks mere alvorligt. Og så er hun *rets*orfører! Det giver sgu kuldegysninger.

  2. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 11. april 2011 kl. 13:07:

    Beklager at du kritikløst læser BT det er mange før du kommet galt afsted med.

    Der er tale om en opremsning af de værste forslag fremlagt af SF og S i løbet af de sidste 10 år og har altså intet med et regerings grundlag at gøre. Flere af forslagene er unge ordføreres desperate forsøg på at markere deres egen person og ikke andet.

    Tror du selv at blå blok kan holde til en kampagne hvor deres 30 værste regulerings forslag fra de sidste 10 år i den ubehandlede form bliver listet op vi kan jo starte med skat på iværksættere, forbud mod Burkaer, fedtskatter, pengemaskinen om krav om partikelfiltre, rygeloven, osv osv

  3. David Garby

    sagde den 11. april 2011 kl. 13:11:

    Jeg var også ved at ryge ned af stolen da jeg så Lorentzens “Vi alene vide”-argumentation, men for en regering, der har indført rygeloven, knivloven, kamphunde, forbud mod sprut og smøger til dem under 18 etc, etc, så ville dit kampagneforslag da virke nærmest hysterisk hyklerisk, hvis det blev udført i praksis.

    Forestil dig den stakkels V-folketingskandidat der står nede på “Bodega 100” i Herlev med en stak pjecer og så får stukket i hovedet: “Hvad med jer selv?”. “Ja, johhh altså, regeringens forbud er jo gode forbud…”. Han ville jo blive helt og aldeles til grin.

  4. Niels C

    sagde den 11. april 2011 kl. 13:16:

    @Thomas
    Nu stemte RØD jo faktisk også for en del af Blå’s forslag,
    Og det er aldrig for sent at starte på en frisk.
    Problemet er den tiltagende micromanegement, som f.eks. når EU
    beskæftiger sig med underlag til gynger på legepladser.
    Det er påfaldende, at man i det hele taget beskæftiger sig mere og mere med korrektioner til individet, i stedet for at koncentrere som om de store ting. Som for at sætte trafiklys på fødevarer, hvor man i stedet skulle overveje hvorfor DK er Europas dyreste ( og på mange områder kedeligste) land at handle ind i.

  5. Bo Jørgensen

    sagde den 11. april 2011 kl. 13:20:

    Det var da et velment råd til de borgerliges valgmaskiner.

    Statsministeren er rigtig god ven med en værtshusejer fra Hillerød, som overtræder den nuværende rygelov, så mon ikke kampagnen skal henlægges til hans værtshus?

    Hvis nogen skulle tage idéen seriøst, så tror jeg de vil opdage, at bodega-danmark, trods den højtlydte diskussion rundt om baren, er at finde på værtshuset på valgdagen og ikke i stemmelokalet

  6. Jarl Cordua

    sagde den 11. april 2011 kl. 13:25:

    2. Det er meget morsomt. Hver gang en eller anden borgerlig pipper op om skattelettelser, så ser jeg Søvndal på skærmen forklare vælgerne, at “det er regeringens politik”.

    Nu har BT så samlet et katalog over markeringer fra oppositionens ordførers forslag – og så er det lige pludselig ikke rød bloks politik.

    Det er sjovt, at kausaliteten kun virker den ene vej…

    Jeg så i øvrigt Christel Schaldemose forleden på Deadline, hvor der igen var lukket op for godteposen mht. hæmningsløs regulering.

    3. Du har ret. De blå minus LA har ikke meget at være stolte af på den front.

    Jo men de blå kunne jo garantere, at der FREMOVER ikke skete mere. Fx garantere rygerværtshusene.

    I øvrigt er det ikke så meget fortiden, der interesserer vælgerne, MEN især FREMTIDEN. Det er i høj grad også sådan de røde argumenterer i den økonomiske politik. Hvad vil man i fremtiden?

    Så jeg mener så absolut, at de blå har en god sag. Og det synes du jo også, for du er jo enig i, at alle de forbudsforslag er noget formynderisk pjat.

  7. Jesper

    sagde den 11. april 2011 kl. 13:27:

    @David

    Nu er de blå forbud dog stort set rettet imod folks muligheder for at skade andre. De røde forbud er ærligt talt mere skræmmende i deres moraliseren over egen adfærd.

  8. Jarl Cordua

    sagde den 11. april 2011 kl. 13:29:

    5. Det er vist et håb – mere end en egentlig analyse.

    Det er da fint at Løkke er i berøring med vælgere, der kender til problemerne med rygerlovgivningen.

    Måske det var en forside for Ekstra Bladet? Løkke ven med lovovertræder? 😉

  9. David Garby

    sagde den 11. april 2011 kl. 13:31:

    6. Du vil seriøst have dem til at udstede en garanti?

    Det næste bliver vel at du foreslår Løkke et boykot af Østrig, et kuldsejlet besøg af Salman Rushdie, en lidt for lille cykelhjelm og en afskaffelsen af efterlønnen i en sen natttetime? Det gik nemlig rigtig godt for den sidste der prøvede det.

  10. Henrik Rasch

    sagde den 11. april 2011 kl. 13:32:

    @ Garby: Lige præcis. Husk i øvrigt den nedsatte kriminelle lavalder…. som fornylig blev afsløret som et slag i luften, der udelukkende tjener til at belaste et i forvejen hårdt presset domstolssystem.

  11. Jarl Cordua

    sagde den 11. april 2011 kl. 13:34:

    9. Garanti er skam et effektivt politisk middel, hvis man tager det seriøst.

    Jeg er sikker på I socialdemokrater har hørt om “efterlønsgarantien”.

    Det er kontraktpolitik med et afgørende svingvælger-segment.

    9.10. Aiij hvor er I sure! 😉

  12. David Garby

    sagde den 11. april 2011 kl. 13:41:

    11. Vi er aldeles ikke sure. Vi prøver bare at hjælpe 🙂

  13. Anders J

    sagde den 11. april 2011 kl. 14:03:

    Man må i den forbindelse heller ikke glemme, at S-SF vil nedsætte en “Mandekommission”.

    For som Pernille Vigsø Bagge (SF) sørgmodigt konstaterede i starten af året

    “Alt for mange mænd lever med dårligt helbred, mænd har højere selvmordsrate og halter bagud uddannelsesmæssigt….Derfor vil en S-SF-regering nedsætte en mandekommission, der skal se på hvorfor, man som mand i Danmark lever med så mange risikofaktorer”

    http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1492910.ece

    Vi venter i spænding på alle de nye forslag til afgifter, reguleringer og afgifter særligt målrettet mænd, som denne kommission i sagens natur vil komme med.

  14. Jesper

    sagde den 11. april 2011 kl. 14:27:

    Nu opdateret i berlingske med 25 forbud:

    http://www.b.dk/billedeserier/25-ting-som-s-og-sf-vil-forbyde

    inklusiv guldkorn som: “Forbud mod udnyttelse af områderne omkring Nordpolen.” . SF holder sig skam ikke tilbage for kun at lovgive om Danmark.

  15. Niels C

    sagde den 11. april 2011 kl. 15:12:

    @14

    Jeg tror det bedste kommer snart. Bolivia og Evo Morales har
    forslået en lov, der giver naturen rettigheder på lige fod med menneskene. Moder Jords lov.
    Det må være noget for SF.
    http://www.guardian.co.uk/environment/2011/apr/10/bolivia-enshrines-natural-worlds-rights

  16. Orla Schantz

    sagde den 11. april 2011 kl. 15:52:

    Lidt OT, men alligevel.

    Her er en prøve på den måske kommende udenrigsminister Villy Søvndals gebrækkelige engelsk. Tænk at sende den mand udenlands på Danmarks vegne. OMG!

    http://tinyurl.com/6egrdoe

  17. Lasse N

    sagde den 11. april 2011 kl. 15:59:

    @13: Ja, det må blive nærmest umuligt, at sælge whiskey, biler med V8-motorer, bacon og powertools.

    Vi må gøre oprør, hvis det kommer så vidt!

  18. Henrik Rasch

    sagde den 11. april 2011 kl. 16:03:

    @Jarl: Mig og så David er helt enige – vi er slet ikke sure. Skulle vi mærke surheden trænge sig på, tænker vi bare på et par af de kuldsejlede VKO-projekter – burkaer – paraboler, der modtager Al Jazeera etc. etc. 🙂

  19. JBK

    sagde den 11. april 2011 kl. 16:55:

    @3 '“ enig det er hysterisk hyklerisk. Men VK har vel forsøgt sig med en lignende strategi tidligere, nemlig de mange forslag til at forbedre administrationen af den offentlige sektor samlet under betegnelsen 'afbureaukratiseringsreformen'. Igen er hykleriet helt åbenbart når kontrol og detailregulering af de offentlige ansatte '“ de såkaldte varme hænder '“ netop er forøget under VK. Måske derfor ligger afbureaukratiseringsreformen også og samler støv i en skuffe i FM.

    MEN det der i sandhed er skræmmende er det valg vælgerne således efterlades med: 4 år til med hysterisk hykleri i form af VK eller 4 år med S-SF der med overvejende sandsynlighed vil forøge forbudene, detailreguleringen og kontrollen.

  20. Bjarke Larsen

    sagde den 11. april 2011 kl. 19:35:

    Hvad med alle VKOs asurde stramninger på udlændingeområdet, der forbyder velfungerende unge udlændinge i at flytte til Danmark, arbejde og gifte sig?
    Og det absurde ffaldsgebyr til alle erhvervsvirksomheder. Listen over VKO-forbud og skatter kan gøres lang.
    Den bedste begrundelse for et hurtigt vagtskifte kom A4 med i dag, da de offentliggjorde en liste over mulige S, SF og R ministre.
    http://www.ugebreveta4.dk/da/2011/201114/Artikler/Her_er_Danmarks_naeste_regering.aspx
    Masser af frisk energi, masser af yderst kompetente mennesker. Danmark trænger i den grad til en ny start – og V og K trænger i den grad til at få gennemtænkt, hvad det egentlig vil sige at være borgerlig.

  21. Jarl Cordua

    sagde den 11. april 2011 kl. 19:45:

    20. Du mener alle de absurde stramninger, som S-SF så stort set er enige i – ja GARANTERER – at de ikke vil røre ved (i hvert fald ikke i den kommende valgperiode, som det hedder….), når de kommer til magten?

    Hvem er de “yderst kompetente” du mener?

    Morten Bødskov? “Frisk energi?” Han må da være Danmarks sureste mand? Øv og bøv fra morgen til aften. Jeg tror sgu jeg fremover skal have sådan en automatisk anordning på TV-apparatet, når han toner frem. De vælgere han kan tiltrække må kunne tælles på en hånd.

    Henrik Sass Larsen? Tjah energien rækker indtil videre til at sagsøge de to caféejere nede i Køge i hans verserende kedelige sag om “bespisningsaftalen”, men endnu ikke til de medarbejdere som vist skulle støtte deres opfattelse af, hvad der er foregået dernede. Lad os se, hvor langt “energien” rækker inden, at den sag er slut. Men jeg må lade Sass, at han har fåët en meget fin behandling af formiddagspressen. Indtil videre.

    http://www.sn.dk/Cafe-ansatte-holdes-ude-af-injuriesag/Koege/artikel/123140

    Helle Thorning? Hvilket politisk erhverv har hun bestridt, så man kan sige, at hun er “yderst kompetent”? Var det da hun havde skånejob i LO eller fagbevægelsens organisationer ligesom halvvdelen af socialdemokraternes folketingsgruppe? Hvor mange forhandlinger har hun egentlig ledet eller deltaget i? Hvor meget deltager hun egentlig i samfundsdebatten herhjemme? Hvad er egentlig hendes visioner for Danmark, så det kan berette denne hyldest? Ja jeg har meget svært ved at set det.

    Villy Søvndal? Folkeskolelærer i tidernes morgen med et yderst begrænset engelsk på Bendt Bendtsen-niveau: Han skal nu være udenrigsminister? Skal vi nu have landtropper afsted, hvergang SFs formand mener, at han kan score en vælgergevinst?

    Ole Sohn? Erhvervsminister? En tidl. kommunist som vil elske at hæve boligskatterne når pressen ikke er til stede? Jesus Christ! Hvad ved han – en lokal fagforeningsmand – om at drive erhvervsvirksomhed ud over lidt forlagsvirksomhed? Han aner jo intet om markedsforhold. Det er jo en præmis han har brugt hele sit voksne liv på at bekæmpe, fornægte, forvrænge og misforstå. Nu påstår du at han er yderst kompetent på dette område? HAHAHA.

    Bjarke. Du er en stor humorist. 😉

  22. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 11. april 2011 kl. 21:16:

    Jarl

    Du må da sidde og glæde dig over sådan en flok umuliuser, de kan da max holde tre måneder og så har du dine kompetente borgerlige tilbage som skal lave løsninger på Danmarks problemer som det ikke er lykkedes at lave på 10 år og denne gang skal gennemføres sammen med både LA og DF !!!

    Blå side er kørt fast og trænger til en tænke pause, om rød side er i stand til at komme med et bud på fremtiden må tiden vise, Poul Schlüter ar lattervækkende i den første lange tid blandt blandt de borgerlige, nogen viste sig at tage fejl. Frank Jensen nåede aldrig andet end kronprins titlen.

    Helle har vist at hun kan lede S og halshugge alle der vil lege fløjkrig, hun har faktisk formået at skabe ro for første gang siden Nyrup/Lykketoft udfordrede Auken, så helt uden evner er hun altså ikke.

    Om du bedre kan lide Løkke bang the banging på Klimatopmødet eller nyde Anders Foghs Skals engelsk end Villys fra Kolding tjaa smag og behag

  23. peter g

    sagde den 11. april 2011 kl. 21:21:

    #21 HTS har da i hvertfald styr på hvor hun bor. Helt præcist hvor mange dage og hvor. 😆

    Vores nuværende udenrigsminister havde i mange år ikke engang styr på hvor hun selv boede, og nu er hun så udenrigsminister. Makes you think. 🙄

    Alt i alt, så tror jeg ikke man skal nedgøre S&SF’s “kompetencer” fordi det nuværende regerende sammenrend har ikke så meget at prale af heller. Skatteministeren? Den nuværende eller den forhenværende? Don’t make me laugh.

    Jarl – du er da en lige så stor humorist som Bjarke 😀

  24. Jan Christensen

    sagde den 11. april 2011 kl. 21:26:

    22, Anders Fogh er 100 gange bedre end Villy Søvndal til at tale engelsk. Jeg nævner bare sidstnævntes “everybody know”-bemærkning, som han vist gentog én gang mere for ligesom at understrege, at han ikke magter selv de allermest elementære elementer i det engelske sprog.

    Derudover skal man heller ikke gøre VK-regeringen dårligere, end den har været. Fogh gennemførte alt det, han satte sig for, da han vandt valget i 2001. Problemet var bare, at han var så desperat efter at beholde magten – og derved bevare muligheden for at realisere sine egne, personlige karriereambitioner – at han forsømte at fremtidssikre velfærdssamfundet, selvom han trods alt tog nogle skridt i den rigtige retning. I den forbindelse skal man imidlertid ikke glemme, at det lykkedes ham at betale hele Danmarks udlandsgæld i 2006. Det ville Helle Thorning-Schmidt aldrig nogensinde have været i stand til. Hun ville jo efter eget udsagn bruge alle pengene på “velfærd” i stedet. Hvilken situation ville Danmark have befundet sig i i dag, hvis hun havde haft magten de seneste mange år?

  25. Jarl Cordua

    sagde den 11. april 2011 kl. 21:30:

    22. De skal såmænd holde en tid. Sådan er inertien jo, når man har flertallet.

    Men det var omtalen af rødt hold som “yderst kompetent” og “fuld af energi” jeg anholdte.

    Karsten Hansen? Er det fuld af energi og yderst kompetent, der lige rinder en i hu? Ikke just.

    Det er sjovt som, at det at man kan holde styr på en ellers umulig folketingsgruppe, anføres som en kvalifikation. Ja man regnes nærmest som politisk geni på grund af det. Det samme sagde man jo om Bendt Bendtsen. Set i lyset af, hvordan det så siden er gået for K, så kan det egentlig godt være, at der er noget om snakken. Bendtsen holdt fanen høj mht. skattelettelser længe, og partiet på ca. 10 procent. Det var de go’e gamle dage for K.

    Schlüter havde dog bevist noget som partileder og indgået forlig mv. Han havde kæmpet sig op gennem rækkerne og været medlem af folketinget i 16 år dag han blev statsminister. Ved siden af drev han en advokatbix, været KU-landsformand, viceborgmester i Gladsaxe. Helle Thorning har siddet i Europaparlamentet…og er gift med en Kinnock. Det sidste skulle vist være den største kvalifikation, hvis man skal tro medieomtalen.

    Hun er jo “så skideperfekt” som det “bidske” Ekstra Bladet – “der tør hvor andre tier” – så feterende skrev i deres hyldestportræt af hende for et par uger siden.

    Ja hun halshuggede Jeppe Kofod. For en stund, indtil det gik op for S-ledelsen, at det var da vist en fejl. Hvem ellers? Hun har da delt magten. Eller rettere: Sass har lavet en magtdeling med Karsten Hansen og venstrefløjen i partiet, der fungerer. Er det hendes præstation eller Sass? Jeg er faktisk lidt i tvivl.

    Du mener den Anders Fogh, som i sin tid har gennemført et økonomistudium udelukkende med engelsk litteratur og som ved siden af også har lært sig flydende fransk og nu er NATO-generalsekretær? Tror du Villy Søvndal nogensinde kommer i betragtning til sådan et job? Hånden på hjertet?

  26. Anders J

    sagde den 11. april 2011 kl. 21:35:

    21. Hvis de tidligere og nuværende ansatte taler sandt, så er det jo nærmest helt Brixtofte’sk det, der er foregået
    http://www.bt.dk/danmark/de-saa-dem-spise-gratis

    Men altså indtil videre er det jo påstand mod påstand i form af Kamp/Sass vs. tidligere ejere/ansatte.

    Der eksisterer jo også den mulighed, at Sass faktisk har været i “god tro” og ikke tænkt nærmere over det med betalingen, når han var i selskab med Kamp. Men hvad siger det så i øvrigt om landets måske kommende finansminister – hvis der er blevet konsumeret de mængder, de ansatte påstår?

  27. Jarl Cordua

    sagde den 11. april 2011 kl. 21:42:

    23. Men har hun så styr på hvor hendes mand bor….?

    Det er mere end 10 år siden at Lene E havde den boligsag. Nu har hun været minister i mere end 10 år – og så mener du, at hendes dumheder dengang er et slags argument i denne debat. 🙂

    Jeg er ingen fan af Espersen. De konservative burde skifte hende ud efter valget.

    Peter Christensen? Ja jeg synes nu han skal have en chance, før man dømmer ham ude. Jeg kan ikke se at rødt hold stiller med nogen, der skulle overmatche ham i synderlig grad? Hvem skulle det dog være? Hvem er det som er “yderst kompetent” og “fuld af energi”?

    Men jeg mener nu også at Løkke burde skifte halvdelen af sin regering ud. Mindst.

  28. L. Rasmussen

    sagde den 11. april 2011 kl. 22:13:

    Ministeremner, uanset regeringens farve, er altid helt håbløse, når de er yngre end en selv. 🙂 Har I ikke lagt mærke til, at det bliver værre med årene?

    Der er nok ikke nogen grund til at være mere skeptiske over for en flok ca 40-årige fra de rød-grønne folketingsgrupper end for de jævnaldrene, som denne og tidligere statsministre har hentet ind fra gaden. Jeg er godt nok ikke imponeret over Charlotte Sahl-Madsen, men Lykke Friis har da gjort det mere end gennemsnitlig godt på trods af, at hun var fulkdstændig blank politisk – eller måske netop derfor?

    I øvrigt er disse diskussioner om ministre og ministeremner ofte for overfladiske. Ministre er jo ikke blot regeringens ansigt udadtil på et givent resort, men også politisk-administrativ leder af en kæmpestor biks. Mange ministre, der har været latterliggjort i pressen, har været særdeles respekterede internt i deres ministerier for deres faglighed og for deres evne til at få organisationen til at fungere og udvikles. Mig bekendt var det også tilfældet med Lene Espersen, mens hun blev trukket gennem sølet. Modsat er der ministre, som har været kæledægger i pressen, som har været nærmest forhadte internt eller i hvert fald regnet som hjernedøde noksagter. Respekten vindes først og fremmest af de ministre, der formår de brede politiske forlig, der har betydning på ministeriets område. En egenskab, som pressen ikke synes at tillægge større vægt. Det er jo langt sjovere – og det giver bedre overskrifter – med ministre, der kan skabe splid og uro.

    Hvor ville det være befriende, hvis der blev mindre X-faktor og mere Deadline over disse diskussioner om ministre og ministeremner.

  29. Anders

    sagde den 11. april 2011 kl. 22:34:

    Det er vist meget godt, at folk ikke kan huske, hvordan Per Stig Møllers engelske lød. 😛

    Det kan ærgre mig, at dén Hardball-debat aldrig blev tilgængelig på nettet.

  30. Niels C

    sagde den 11. april 2011 kl. 22:37:

    @22 Skals ?
    Jeg tror nu det var på Viborg Katedralskole Fogh lærte sit engelsk.

  31. L. Rasmussen

    sagde den 11. april 2011 kl. 22:48:

    Man taler ikke nødvendigvis dårligt engelsk, blot fordi udtalen har tydelig dansk accent. Både Per Stig, Anders Fogh og Lene Espersen (der tog sin studentereksamen – International Baccalaureate -på engelsk) taler fremragende engelsk. Nyrup ligeledes. Helle Thorning taler et næsten accentfritog meget nuanceret engelsk. Men Lars Løkke og Villy Søvndal trænger gevaldigt til et engelskkursus, hvis de skal begå sig udenlands – og det er ikke accenten, men det håbløst indskrænkede ordforråd og manglende sproglig præcision, der er problemet for dem.

  32. Orla Schantz

    sagde den 11. april 2011 kl. 22:51:

    @29 Du har ret. Den politiske diskurs er sunket ned til ren gossip and finger-pointing. Det er (desværre) også mere reglen end undtagelsen lige fra de græske byting over det romerske senat til Oplysningstidens forsamlinger til vore dages parlamenter, at politik = personer.

    I lille nutidige Danmark er det for eksempel først i det seneste årti, at forholdet mellem stat og individ er blevet diskuteret. Det er i sig selv et (enestående!) paradigmeskift. Vi er gennem generationer blevet indoktrineret til at elske og adlyde staten. Det er næsten en national neurose.

    Grunden til fortsat at støtte en borgerlig regering er, at selv om den fortsat lider og vil lide af sygdommen, er der håb om, at den store stat måske bliver en lille bitte smule mindre, og individet en lille bitte smule stærkere.

    Dér har LA en klar udmelding: Bekæmp Big Mother staten.

  33. Rasmus

    sagde den 11. april 2011 kl. 23:18:

    Det går hurtigt, men jeg vil bare minde om, at VK-regeringen står for 3,7 nye regler om dagen: http://jp.dk/indland/indland_politik/article2046016.ece

    Achtung: Jeg støtter på ingen måde Liberal Alliance. Jeg drømmer om en liberal retspolitik, og overvejer derfor at stemme Ø. Men de har kun gammelkommunister og studerende, så der er ikke så meget at hente, ift. de øvrige partier.

  34. Bjarne Binee Jørgensen

    sagde den 11. april 2011 kl. 23:53:

    @34 Rasmus: “Jeg drømmer om en liberal retspolitik, og overvejer derfor at stemme ø”.

    Det kan godt være, at Jarl Cordua og Bjarke Larsen er store humorister (21 + 23) men her har de fundet jeres overmand.

  35. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 12. april 2011 kl. 00:19:

    Jarl jeg påstår ikke at S-SF stiller med et Dream team medmindre de henter folk ind udefra i større stil men omvendt er der ikke noget der tilsiger at de skulle være ringere end de siddende ministre, når Brian Mikkelsen kan regnes for et trumfkort så er der sku plads til forbedring.

    Kan du i din vildeste fantasi forestille dig V K DF og LA lave voldsomme reformer efter et valg ? Hvis ikke hvad hjælper det så at at PC er energifyldt og at Lykke er populær men knap nok venstre medlem og slet ikke af sind.

  36. Bjarke Larsen

    sagde den 12. april 2011 kl. 07:11:

    @21: Jarl: Glasset i dine briller er farvet alt for kraftigt, når du ser på oppositionens ministeremner. Lad mig bare nævne et par stykker:
    Steen Gade vil blive en glimrende klima- og/eller miljøminister. Dygtig. Saglig. Inde i stoffet. God til at forhandle og bygge bro.
    Camilla Hersom fra Forbrugerrådet er kanondygtig og vil som fødevareminister arbejde på at sætte en stopper for landbrugets mishandling af såvel natur som dyr.
    Christine Antorini kan blive den bedste undervisningsminister, vi har haft i nyere tid (Haarder var jo en katastrofe: masser af snak, brok og skælden ud på alt og alle i årevis, hvorpå han efterlod en folkeskole, alle er enige om er for dårlig).
    Jeg kan fortsætte med mange andre navne.
    Men hvordan synes du lige selv, det går med Charlotte Sahl-Madsen, Brian Mikkelsen, Troels Lund Poulsen etc. Og hvordan gik med med Birthe Rønn, Helge Sander etc.
    Det kan kun blive bedre.

  37. Arne Lund

    sagde den 12. april 2011 kl. 07:56:

    Det er sku’ ikke derfor vi skal have et regerings-skifte for at videreføre VOK’s glædesløse forbuds-politik. Sundhedspuritanimse er frastødende uanset hvem der fremfører den. Vorherrebevares!

  38. Anders K

    sagde den 12. april 2011 kl. 08:16:

    @ 37

    Du kan gentage det nok så mange gange – men intet ændrer på, at hvis S/SF kommer til fadet, vil de stille med et historisk uerfarent hold. Man skal vist have mere end almindeligt røde briller på for at hævde andet!

    Selvfølgelig er der lyspunkter også på den røde himmel. Men hvis du ser på den politisk-, ledelses- og jobmæssige erfaring, som nytiltrådte regeringer har haft tidligere, så vil du ikke finde en eneste, der er så letbenet, som det S/SF vil stille op med.

    Du kan hævde at erfaring ikke altid er udtryk for kvalitet, men det er dog et parameter – dertil kommer talent, opnåede resultater, visioner og måske energi.

    Det eneste punkt, der kan diskuteres er talent – har S/SF mere talent end tidligere minister hold?

    De taber på alle øvrige parametre. Jeg mener heller ikke der er tale om et specielt talentfuldt hold…men det har blå blok heller ikke…

    Men, men – bare fordi S/SF stiller med et historisk ringe hold, så er det ikke ensbetydende med, at de ryger ud efter få år ved magten.

  39. L. Rasmussen

    sagde den 12. april 2011 kl. 08:38:

    39

    Du får det til at lyde, som om tidligere regeringer har haft mange folk med ministererfaring. Det har altså ikke været tilfældet for Nyrup I regeringen, der stillede med 6 erfarne ud af 24, eller Ander Fogh Rasmussen I, hvor der var 4 ud af 22 med ministererfaring. Når Nyrup, der ikke selv havde ministererfaring, kunne stille med så relativt mange, skyldtes det at både CD og R tidligere havde siddet i borgerlige regeringer. Med cyclus på små 10 år er der selvsagt ikke mange, der vil have været med fra forrige regeringsperiode for en given fløj. En evt kommende S-SF-R regering vil nok kun have 2-3 med erfaring, bl.a. fordi alle tre folketingsgrupper har været igennem en foryngelseskur. Det samme var tilfældet for V og K før 2001. Generationsskiftene sker naturligt nok i oppositionsperioderne.

  40. Jarl Cordua

    sagde den 12. april 2011 kl. 09:12:

    37. Bjarke.

    @21: “Jarl: Glasset i dine briller er farvet alt for kraftigt, når du ser på oppositionens ministeremner.”

    Oh yeah? Jeg skriver nu bare, hvad jeg mener. Men synes du selv, at du er objektiv?

    “Lad mig bare nævne et par stykker:

    Steen Gade vil blive en glimrende klima- og/eller miljøminister. Dygtig. Saglig. Inde i stoffet. God til at forhandle og bygge bro.”

    Jeg er faktisk 100 pct. enig.

    “Camilla Hersom fra Forbrugerrådet er kanondygtig og vil som fødevareminister arbejde på at sætte en stopper for landbrugets mishandling af såvel natur som dyr.”

    Hersom er en glimrende debattør og kommunikator. Men ved vi, at hun er en dygtig politiker? Vi aner det ikke. Hun bliver valgt udelukkende fordi hun stiller op i Niels Helvegs stensikre kreds.

    Jeg er nok blandt dem, der har svært ved at se talentet, når vi ser bort fra det rent kommunikative.

    “Christine Antorini kan blive den bedste undervisningsminister, vi har haft i nyere tid (Haarder var jo en katastrofe: masser af snak, brok og skælden ud på alt og alle i årevis, hvorpå han efterlod en folkeskole, alle er enige om er for dårlig).”

    Jeg synes hun er en habil og seriøs politiker. Hendes potentiale er svært at spå om. Hun er mange gange tidligere blevet udskreget som det kæmpestore talent bl.a. i SF, men det er ikke blevet til farligt meget andet end at blive valgt til folketinget for to forskellige partier. Men hun er efterhånden ved at være ret så erfaren. Et oplagt ministeremne for de røde helt sikkert.

    “Jeg kan fortsætte med mange andre navne.”

    Hvem? Lad os endelig høre om dem 😉

    “Men hvordan synes du lige selv, det går med Charlotte Sahl-Madsen, Brian Mikkelsen, Troels Lund Poulsen etc. Og hvordan gik med med Birthe Rønn, Helge Sander etc.
    Det kan kun blive bedre.”

    Ikke voldsomt godt. Jeg har aldrig været fan af Helge Sander. Han blev minister fordi han fedtede for Fogh i mere end 30 år. Det kan kun være forklaringen på at han blev videnskabsminister.

    Det samme med Rønn. Jeg mente det var en klar fejl af Fogh at udnævne Rønn til minister og en fejl af Løkke at genudnævne hende. I dag ved alle hvorfor.

    Sahl-Madsen? Har hun gjort det så dårligt? Er Penkowa-sagen hendes? Hun har da holdt den ud i strakt arm, hvad skulle hun dog ellers gøre?

    Brian Mikkelsen? Har han lavet de store bommerter som minister? Det synes jeg nu ikke.

    Troels Lund? Det var torskedumt det med uret – det er jeg fuldstændig enig i. Og så har han indimellem haft en uheldig hånd som skatteminister og miljøminister, hvor han har generet sin egen vælgerbase.

    Og så var der lige den her:

    “Hersom vil som fødevareminister arbejde på at sætte en stopper for landbrugets mishandling af såvel natur som dyr.”

    Ja det er jo – som alle ved – landbrugets primære opgave at mishandle både dyr og natur…

    Jeg tror godt jeg kan leve med, at DU – med den slags “nuancerede” synspunkter – mener, at jeg ser verden med “farvede glas” 😉

  41. Anders K

    sagde den 12. april 2011 kl. 09:44:

    @ 40

    Det handler ikke bare om ministererfaring – det kan også være erfaring fra andre jobs, fra kommuner/amter/regioner eller i det mindste en længere erfaring fra Folketinget.

    De ledende politikere hos S/SF er Helle T, Henrik Sass, Morgen Bødskov, Villy S og Ole Sohn. Ikke en af dem kan prale af nævneværdige resultatet eller erhvervserfaring. De tre sosser kan prale af ca 10 i folketinget (dog ikke Helle). Villy og Ole S har lidt længere tid i Folketinget, men har ellers aldrig præsteret noget særligt.

    Det er egentligt utroligt vi overhovedet skal diskutere det – selv om de fleste medier har anlagt en relativt venlig vinkel på S/SF’s kommende magtovertagelse er der også her enighed om, at erfaringen ikke er overvældende….

  42. L. Rasmussen

    sagde den 12. april 2011 kl. 09:59:

    42

    Jeg er ikke uenig i, at en kommende rød regering efter al sandsynlighed vil være gennemsnitligt yngre og dermed mindre erfarne end de to foregående. Men det er nu ikke meget.

    Med mindre du vil indføre en mindstealder eller andre særlige kvalifikationskrav, vil det altid være et vilkår for en regering, der tiltræder efter 10 år i opposition. I den siddende regering er adskillige ministre med meget kort folketingserfaring, ingen eller næsten betydningsløs erhvervserfaring uden for folketinget – for ikke at tale om afbrudte uddannelser – og det synes da ikke at skræmme i den blå lejr. Så der er vel ikke grund til at frygte meget værre tilstande af samme årsager, hvis nye ministre fra den anden fløj kommer til i stedet.

  43. Bjarke Larsen

    sagde den 12. april 2011 kl. 09:59:

    @41: Sahl-Madsen har haandteret Penkowa-sagen OK, ja, men har hun markeret sig som politiker? Det synes jeg ikke.
    Brian Mikkelsen: igen, driftsikker, men hvor er de markante sager, man kan se tilbage paa og sige “Han gjorde en forskel”? Det synes jeg ikke er tilfaeldet hverken da han var kulturminister, justitsminister eller nu som erhvervsminister.
    Camilla Hersom: Hun goer det ret godt i Forbrugerraadet og har der hoestet en del ledererfaring.

    Ang. landbruget: nej, det er ikke deres primaere opgave at mishandle dyr og natur, men der er alt for mange dyr, der lider unoedigt i landbruget – f.eks. soer der er bundet og faar slidsaar, koer der ikke kommer paa graes, burhoens etc. Her haaber jeg, S-SF-R kan goere en forskel og stramme reglerne betragteligt.
    Ang. miljoehensyn: jeg havde fornoejelsen at sidde fem aar i Soenderjyllands amtsraad med Carls Holst som amtsborgmester og et rent Venstreflertal, hvor saa godt som alle var landmaend eller gift med en landmand. Det var ikke noget koent syn at se, hvad de koerte igennem af dispensationer.
    Laeg hertil de mange sager om landmaend, der smugler ulovlige sproejtemidler ind i landet og de mange sager med underbetalt, ulovlig arbejdskraft paa gaardene.
    Mine erfaringer fra at have boet 25 aar i provinsen i taet kontakt med landbruget og have mange landmaend i familien: Landbruget forstaar desvaerre kun et sprog: pisk og forbud.
    Fogh proevede en kort overgang at goere Venstre til et groent parti – det er helt forsvundet igen.

    Ang. de andre navne, du efterlyser, skal du faa dem en anden gang. Jeg skal ogsaa lige arbejde og tjene penge i ny og nae 🙂

  44. Anders J

    sagde den 12. april 2011 kl. 10:18:

    41. Jarl, ang. Brian Mikkelsen, så lad mig lige citere, hvad du selv tidligere har skrevet. Noget jeg i øvrigt er fuldstændigt enig i.

    “Der er det bare, at nogen burde huske på, at Brian Mikkelsen ikke er jordens driftssikreste politiker. Vi taler om den samme mand, som før jul kunne hitte på at hyre fænomenet 'œBillyBoy' som særlig rådgiver, og mange kan sikkert huske TV-klippet på vejen i Hellerup, hvor han udtalte sig om autonome'¦. Den dag i dag er vurderingen mange steder, at manden formentlig var beruset, da optagelsen fandt sted. (Ingen kan komme med andre forklaringer.) Og så har man slet ikke nævnt mandens evner som folkeforfører. (Hvis de overhovedet eksisterer)”

  45. Christian

    sagde den 12. april 2011 kl. 10:33:

    @ Bjarke

    Du har da helt tabt pusten 🙂

    1. I film/medieverdenen gives der støtte. MEN kun op mod et par og 20 % af finansieringen må gå til løn. Derfor aflønnes medarbejdere i form af mobiltelefoner, bærbare Macs, Ipods, fladskærme, tøj osv.. (det er bare ikke noget vi skal snakke om)
    2. samtlige cafeer benytter sig af “sort arbejdskraft”. (Ellers kan de ikke tjene penge) og samtlige cafeer “undlader” indimellem at slå boner ud på kasseapparatet (ellers kan ejerne ikke overleve endsige lønne den “sorte” arbejdskraft)
    3. Samtlige kiosker undlader at slå nogle salg ind på kasseapparatet (ellers kan de ikke forsøde tilværelsen efter at arbejde 07-23)

    Det er imponerende at du har boet 25 år i Tønder eller et eller andet andet gudsforladt sted men mener du virkelig at landbruget hyppigt smugler sprøjtemidler ind i landet??? Og dersom du faktisk mener det er et reelt problem som kun kan håndteres ved hjælp af forbud og pisk så er det interessant at høre dit syn på de resterende erhverv. Er det også dig og dine der skal uddele pisk og udstede forbud der? Eller tænker du at der måske er noget galt når en erhvervsdrivende tvinges ud i “kriminalitet” for at finansiere dig og dines “super gode forslag”?
    Selv i Tønder er der vel noget der hedder afsætning og finansiering! Jeg kan forstå at salget af sodavand og øl lidt nord fra grænsen er ikke-eksisterende… Skal dine hommies ikke piskes lidt 🙂

    Og når nu du lærer sønderjyderne lidt bør du så ikke også piske de andre brancher/etniske minoriteter eller er det kun grise og høns der har din opmærksomhed? (Bornholmerne – Jarlens hjemstavn har vist nok også et fleksibelt syn på skattelovgivningen….)

    Ps. Talentmassen hos rød blok er ikke-eksisterende. Det er bare et faktum. At blå blok er nogle havenisser er så noget andet men helt ærligt. Du kan da ikke sidde i Tønder og mene at der er stærk talentmasse hos kammeraterne. Måske det er på tide du flytter…

  46. peter g

    sagde den 12. april 2011 kl. 11:38:

    Jeg er forvirret. Troede den røde blok ville lade statens udgifter vokse, mens den blå blok ville krympe dem.

    “Hvis ikke vi gennemfører reformpakken, er der kun råd til en uhyre lille vækst i de offentlige udgifter i en meget lang årrække. Og det vil koste direkte på velfærden «, siger Løkke. ” http://politiken.dk/politik/ECE1253268/loekke-vi-er-tvunget-til-at-afskaffe-efterloennen/

    Så Løkke er altså også blevet rød? Eller en blå som nu offentligt erkender at de vil føre rød politik? Eller er det blot det sædvanlige meningsløse ævl?

  47. Jarl Cordua

    sagde den 12. april 2011 kl. 12:13:

    45. Jeg står ved hvert et ord! 😉

  48. Kasper Lauest

    sagde den 12. april 2011 kl. 12:21:

    47. Selv hvis du fastholder nøjagtig samme antal ansatte i den offentlige sektor vil realudgifterne stadigvæk vokse grundet at reallønnen følger udviklingen i den private sektor (i det store hele). Dette overses ofte i debatten.

    I en normal konjunktursituation vil en nominel fastholdelse af udgifterne til den offentlige sektor (korrigeret for inflation) medføre et færre antal offentligt ansatte og vil dermed betragtes som en de fakto nedskæring.

    Når man samtidig medtager det stadig øgede efterspørgselspres på offentlige ydelser, der er delvist betinget af demografiske ændringer, men eksepmpelvis også af stadig dyrere behandlingsformer indenfor sundhedssektoren m.m., så er det reelt umuligt at gennemføre deciderede besparelser på den offentlige service uden at det vil opleves som kraftige forringelser. Her er dog ikke medtænkt overførselsindkomster, som eksempelvis efterlønnen, som man set med mine øjne snildt kunne afskaffe.

    Endelig skal det også med at det er lidt misvisende entydigt at fokusere på det offentlige forbrugs andel af BNP. Sundhedssektoren alene udgør eksempelvis 8% af BNP. Vi kunne snildt nedbringe det offentlige forbrugs andel af BNP ved eksempelvis at privatisere sundhedssektoren, men så skulle disse udgifter blot afholdes af borgerne selv. I stor udstrækning er den offentlige sektors ydelser jo udtryk for ydelser der faktisk efterspørges og som ville skulle betales alligevel. At foretage betalingen over skatten fremfor individuelt betyder reelt at der foregår en udligning fra ressourcestærke, der har mindre brug for ydelser, til ressourcesvage, der har større behov for ydelser.

    Det korte af det lange er at det er fjollet at stirre sig blind på om det offentlige forbrug udgør 27% eller 29% af BNP da dette har meget ringe realøkonomisk betydning med mindre man er af den overbevisning at der foregår en massiv overproduktion af ydelser i den offentlige sektor som IKKE ville blive efterspurgt såfremt markedet var privatiseret.

  49. Lars Andersen

    sagde den 12. april 2011 kl. 12:21:

    @41.

    Hersom er en glimrende debattør og kommunikator. Men ved vi at hun er en dygtig politiker? Vi aner det ikke. Hun bliver valgt udelukkende fordi hun stiller op i Niels Helvegs stensikre kreds.

    Plus, at hun kan føre en skatteyder-betalt reklamekampagne i sin egenskab af at være formand for forbrugerrådet. Der burde være en karensordning, så den slags misbrug kunne undgås.

  50. Thomas Elbæk-J

    sagde den 12. april 2011 kl. 12:42:

    Ad 46:
    “… mener du virkelig, at landbruget hyppigt smugler sprøjtemidler ind i landet?”

    Nu er spm rettet til Bjarke Larsen. Men jeg tillader mig at sufflere: mig bekendt er svaret ja. Jeg må dog medgive at jeg ikke har boet i Sønderjylland.

    Hvis vurderingen fra en, der ikke har boet i Tønders opland i 25 år, har nogen interesse.

  51. Anders K

    sagde den 12. april 2011 kl. 13:19:

    @ 43

    Forskellen på nu og tidligere er primært, at samtlige de tunge ministerier vil blive besat af letvægterne – ved både Schlüter, Nyrup og Fogh besatte man de tunge ministerier med erfarne folk og gav de mindre miniserier til de uerfarne.

    S/SF vil stille med uerfarne folk på alle de tunge poster…

    De blå har også uerfarne folk – men ikke på de tungeste områder. Generelt kan jeg personligt godt begræde, at der bliver stadigt længere og længere mellem de lyse hoveder – gælder begge sider af salen. Men det hænger vel også sammen med en udvikling, hvor FT-medlemmerne bliver stadigt yngre og oftere kommer direkte efter (u)afsluttet uddannelse.

    Jeg vil bestemt ikke indfører nogen krav eller andet – spørgsmålet afgøres af vælgerne.

  52. Niels C

    sagde den 12. april 2011 kl. 21:13:

    @46

    Bare rolig. Der sker ikke noget. Såvel Rød som Blå blok har forlængst holdt op med at interessere sig for arbejde og have politik for det, med mindre det er offentlig ansatte, de stærkeste grupper på det private klarer sig selv. Det er også derfor at dele af bygningssektoren er presset nu. Det er bare kommet 10 år senere i DK end i resten af EU.
    Alle de sorte tricks er bare udtryk for at udgiftsniveauet i DK er
    skruet så højt op, at meget arbejde, serviceydelser ikke kan lade sig gøre med mindre der fifles lidt.
    De danske politikere opretholder en illusion om at det er afvigelser, som Skat kan tage sig af.

  53. Christian

    sagde den 13. april 2011 kl. 08:38:

    Thomas Elbæk

    Jeg er uklar på hvor mange landmænd der findes findes i Danmark MEN at enkelte/flere Sønderjyder smugler ulovlige sprøjtemidler er ikke en indikator på at smugling af ulovlige sprøjtemidler er et landsdækkende problem endsige et ’stort’ problem.

    Det interessante her er jo at eksemplet hentes frem med henblik på at vise handlekraft, visdom og mod hos rød blok når sandheden er at det er et meget lille problem og det forhold at man vil profilere sig på at piske landbruget “da det er det eneste de forstår” så forekommer eksemplet ikke blot at være barnligt men ligeledes aldeles inkosistent i forbindelse med alle deres andre politiker. Hvorfor skal støttede produktioner ikke redegøre for hvorledes man afviklede al det indkøbte udstyr når vi alle sammen ved der svindles helt vildt med det? Hvorfor skal “mediebranchen der støttes” ikke piskes men bare have mere?
    Hvorfor skal restauranter, cafeer og kiosker ikke piskes yderligere når nu vi “ved” de snyder så vandet driver?
    Og sådan kunne man blive ved…

    Men køber Københavns Kommune en bænk til 1 million kroner så kan projektlederen efterfølgende gå ud og sige: Havde vi vidst den ville koste så meget så havde vi nok ikke købt den.
    I en privat virksomhed var projektlederen blev fyret på dagen af to årsager
    1. Han købte en vare uden at kende prisen
    2. han købte en fuldstændig ligegyldig som ingen interesse havde for andre end sælgeren og ham selv.
    I københavns Kommune sikrer projektlederen sig en forfremmelse.
    Og Rød bloks “nye politik” består i at kloge den i stedet for at droppe at leve på “livsløgnen” som Niels C påpeger.

    Så altså indsats mod smugling af sprøjtemidler er det stærkeste argument for at stemme på rød blok.

    Held og lykke 🙂

    PS. Til dig og de journalister og andre interesserede der læser dette så kan man på http://www.fldnet.dk tjekke kommuner og regioner. Bemærk dog at tallene ikke udtrykker den fulde sandhed. I nogle af grupperne er der mange flere medarbejdere end listet.

  54. Christian

    sagde den 13. april 2011 kl. 08:53:

    I 2007 var der f.eks. “kun” 151 chefer i forvaltningen i Københavns Kommune. Og de tjente blot 58.000 kr. om måneden inkl. pension.

    3 år senere var det tal mere end fordoblet til 371 chefer og nu tjente de så 71.000 inkl. pension.

    Og det er altså chefer i forvaltningen. Prøv at regne lidt på hvad cheferne tjener på skolerne, institutionerne og i ældreomsorgen. Jeg tror du vil finde at der er flere chefer i forvaltningen og at de tjener omkring det dobbelte.

    (Nu bor jeg selv ved siden af rådhuset og Berlingske havde jo Farvergade-sagen… Det kunne være sjovt med en “Rådhus-sag” hvor de talte dem der mødte ind og klokkeslet. Herunder lurede hvor længe medarbejderne de varme dage hygger sig i rådhushaven eller på de nærliggende cafeer. Men nej. Det er meget sjovere at jage en sosu-assistent som tørrer røv på de gamle for 18 slag om måneden…)

Bottom border