Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Det styrer mod et forlig uden de radikale

Author icon

Skrevet af

Clock icon

april 12, 2011

Comments icon

44 kommentarer

I dag har regeringen fremlagt den længe ventede 2020-plan. Det er synd at sige, at der er mange overraskelser i planen. Regeringen vil '“ på papiret '“ afskaffe efterlønnen og gennemføre en række reformer, som sagkundskaben i form af en række kommissioner i øvrigt for længst har anbefalet regeringen at gennemføre.

Men vi har jo folkestyre her til lands, og et valg er i sigte. Derfor er det naturligvis helt udelukket, at oppositionen vil være med til noget som helst forlig på denne side af valget. Det gælder med stor sikkerhed også de radikale, hvis største udfordring nu bliver at hitte på en anledning til at bakke ud af forhandlingslokalet.

Et bud på en “udgang” kunne være en forklaring om, at fremrykkelsen af pensionsalderen til 67 år fra 2024 til 2019 er 'forligsstof', som derfor først kan vedtages med deres stemmer efter et valg, hvorfor de radikale så ikke kan være med. Men det er jo en dårlig undskyldning, når de radikale i årevis har råbt og skreget på disse reformer. Mon ikke S og R har fundet en fælles forståelse for, hvordan de radikale får lov at spille rollen og spillet til ende?

De færreste kan være i tvivl om, at Margrethe Vestager har blikket stift rettet mod ministerkontoret. Intet skal komme i vejen for det. Selv ikke med udsigten til at få vedtaget store dele af partiets økonomiske politik.

VKO har formentlig i de seneste uger allerede forhandlet sig frem til en skitse for reformer, hvor endemålet er tydeligt: DF skal redde efterlønnen. LA kommer næppe med i reformen, hvilket dog ellers ville have styrket blå blok forud for en valgkamp, når nu VKO-flertallet i meningsmålingerne for længst er forduftet. LA kunne dog markere sin holdning ved at undlade at stemme imod.

Som tidligere nævnt er kristendemokraten Per Ørum Jørgensen formentlig – og eller én eller flere løsgængere fx en Pia Christmas-Møller – måske også klar til at støtte regeringens og DF's endelige reformforslag. Det kræver dog i alle tilfælde også nogle ikke alt for kostbare indrømmelser fra regeringen den anden vej.

Og hvad sker der mon så?

Vil vælgerbefolkningen komme valfartende tilbage til blå blok, fordi de laver reformer med DF? Næppe. Vil de belønne en regering, der viser handlekraft, men ikke får vedtaget den politik (læs efterlønnens afskaffelse), som statsministeren sætter sin prestige ind på at få gennemført? Det er tvivlsomt, og det var heller ikke det scenario, som man så udfolde sig sidste år med “Genopretningspakken”.

Fagbevægelsen vil formentlig glemme efterlønnen et øjeblik, men så kaster de til gengæld alle ressourcerne ind i kampen for at bevare folkepensionsalderen i fem år. Men det bliver en underlig debat, når S allerede i 2006 har accepteret, at folkepensionsalderen bliver hævet til 67 i 2024. De har jo accepteret princippet én gang for alle. Og er 10 år ikke nok for denne gruppe til at omstille sig? Det skulle man ellers tro. Jeg tror regeringen skal være yderst tilfredse med målinger i maj, der viser status quo mellem blokkene, hvilket også betyder, at regeringen dermed ikke udskriver valget på denne side af sommerferien.

VK-regeringen vil igen med 2020-planen som afsæt forsøge at spille ansvarlighedskortet overfor midtervælgerne, der ellers ganske længe har søgt over til de røde. Indtil videre har man ikke haft det store held med den øvelse. De rødes sang om at de kan gøre det bedre uden reformer har indtil nu været mere tillokkende. Det er svært at se, hvorfor det skulle blive meget anderledes med regeringens og DFs reformer.

S-SF holder sig åbenbart bare til deres strategi om at afvise alt og blot henvise til treparts-drøftelser efter valget. Hvorfor skulle de dog afvige fra den? Medmindre at målinger pludselig viser, at midtervælgerne søger tilbage til blå blok i tilstrækkeligt stort tal. Men det scenarie har verden trods alt endnu til gode at se.

I øvrigt så fik regeringen i dag en kærkommen gave fra et af fagbevægelsens mere venstreorienterede forbund:

Berlingske skriver:

'Under et besøg hos hovedbestyrelsen i pædagogernes fagforening, BUPL, i slutningen af marts blev Helle Thorning-Schmidt spurgt af BUPL-formand Henning Pedersen, hvad hun vil gøre, hvis ikke fagbevægelsen vil være med til at finde de 15 milliarder kroner.  »Det skal vi jo. Der er ikke andet at gøre. Så må vi jo afskaffe efterlønnen, « lød svaret fra S-lederen. Organisationen er i besiddelse af en lydfil, hvor Thorning-Schmidt udtaler sig og har efterfølgende lagt en historie ud på organisationens hjemmeside med overskriften  »Så ryger efterlønnen «.'

Der var dermed tale om en 'Ole Sohn', men værre, idet BUPL tilsyneladende er i stand til at dokumentere Thornings udtalelser. At sagen var alvorlig ses ved, at Thorning efterfølgende fik travlt med at gemme sig bag sin spindoktor, der kunne få lov at rede trådene ud.

Den 'borgerlige presses hoforgan' Berlingske med dens yderst flinke redaktion valgte dog at placere historien et stykke inde i avisen. Hos oppositionen kan man vist ikke klage over en sådan fin behandling.

Og skal vi gætte på, at der går rigtigt laaaaaaang tid før, at “kommunisterne” i BUPL igen får socialdemokratiske toppolitikere på besøg?

Historien viser ganske klart, at Helle Thorning-Schmidts torden mod regeringen for at fjerne efterlønnen naturligvis er rent teater. Thorning er tydeligvis enig i, at efterlønnen skal væk. Også selv om det skulle blive over Henrik Sass Larsens lig. ( Iøvrigt en politisk død, der kan tilstøde ham umiddelbart, hvis sagen om “bespisningsaftalen” i Køge udvikler sig yderligere)

Spørgsmålet er dog, om efterlønnen får den store opmærksomhed ved det kommende valg, når DF '“ som forventet '“ forinden år lov at frede den.

Men så er der jo alle de andre, som regeringens politik går ud over, som de røde kan føre kampagne på. Økonomisk politik i en krisetid rammer altid nogle samfundsgrupper, og det er oppositionens rolle og ofte pressens, at forstærke klagen fra de ramte.

Nu venter Christiansborg så på, at S-SF kommer med et svar på regeringens 2020-planer, og hvor de vil finde 20 mia. kr. Ingen aner hvordan det vil ske. Finansordfører Morten Bødskov (S) svarer gerne, at oppositionen vil finde pengene “ved at vende hver en krone” (hvorfor har ingen tænkt på det noget før?), men det er næppe nok. Ole Sohn vil “investere og arbejde sig ud af krisen”. Det er dermed tvivlsomt, at S-SF pludselig kommer med mere konkrete forslag end det katalog, som dukkede op med “Fair Løsning” sidste år, hvor parolen i øvrigt dengang lød, at man ikke ville ændre et komma!

Sandsynlighed for regeringens genvalg: 20 pct. (Op fra 15 pct.)

Sandsynlighed for valg i foråret: 20 pct. (Ned fra 30 pct.)

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    44 Comments

  1. Optimist

    sagde den 12. april 2011 kl. 14:58:

    Nyt i Sass Larsensagen.

    Café-ejer: Sass vidste alt om bestikkelsesaftalen i Køge

    'Jeg har selv talt med ham om aftalen masser af gange,' fortsætter han: 'Selvfølgelig vidste han udmærket godt, hvad det var, der gjorde, at han kunne spise og drikke gratis her år efter år. Det er klart. Sass har jo ikke spist her gratis tre aftener eller et par måneder, men igennem tre og et halvt år,' understreger Murat Kitir

    http://www.180grader.dk/Krimi/cafe-ejer-sass-vidste-alt-om-bestikkelsesaftalen-i-koege

    Omkring 2020 planen, så kan og må man afskaffe efterlønnen, omend det vil ske efter et valg.

    Alle økonomer der udtaler sig, pointerer, at det er i de kommende år, at trækket på statskassen sker og hvad har Kjærsgaard som alternativ?

    Nedskræinger for de ældre eller syge? Samtidigt vil Sverige i sensommeren gennemføre massive skattelettelser, der igen vil udstille den danske model som 90’er agtigt og uden fremtid.

    Den samlede fagkundskab bakker op om regeringens politik, mens Ole Sohn står med en skovl og taler om offentlige arbejder. Mere komisk kan det næppe blive.

  2. Anders J

    sagde den 12. april 2011 kl. 14:59:

    Rigtigt set med Vestager og de Radikale. S-SF ved selvfølgelig også godt, at RV er til fals for nogle ministerposter og retter ind, når det gælder. De tager det helt roligt.

  3. peter g

    sagde den 12. april 2011 kl. 15:06:

    “Reformer”? Regeringen har hidtil ret konsistent udvist en omvendt “Midas touch”. Det de rører ved for at reformere det, bliver til … et “flot resultat” (hvilket desværre ikke ligefrem er guld – farven er nemlig brun og det lugter!).

    Har Danmark råd til flere “flotte resultater”? 🙂

  4. Niels C

    sagde den 12. april 2011 kl. 16:11:

    @ 1
    Men heldigvis kan en del af de danske ledige sikkert få job i Sverige. Efter SVD, så har Sverige 50.000 ledige jobs, og så hjælper det ikke meget at man har 400.000 arbejdsløse, der ikke er kvalificeret til jobbene.

    Thornings fortalelse, viser jo bare hvilken vej det kommer til at gå.

  5. Jesper Sørensen

    sagde den 12. april 2011 kl. 16:21:

    Der bliver vist lige sprunget et par mellemregninger over.

    Thorning har højt og tydeligt sagt flere gange ( Berlingske placering af historien er naturligvis udtryk for at dette ikke er noget nyt) at efterlønnen først kommer i spil hvis ikke det lykkedes at få lavet en aftale med arbejdsmarkedets parter.

    “Thorning er tydeligvis enig i at efterlønnen skal væk” vil højst kunne få et både sandt og falsk i JPs faktameter.

    Hvordan ser du mulighederne og det strategiske i om LA skal med ( eller vil med ) i en aftale ?

    Hvis de kommer med vil det vise vælgerne at det er muligt at få LA og DF til at samarbejde men hvis “prisen” er skattelettelser ,som vil være en torn i æjet på mange vælgere der ikke vil være med til at forringe efterløn mv for at sænke skatten for allerede velbjærgede K/LA vælgere, er det så bedre at de ikke kommer med ?

  6. Optimist

    sagde den 12. april 2011 kl. 16:39:

    @ 4. Det var faktisk 64.000 ledige og ubesatte jobs og de nye ledighedstal viser videre fald i ledigheden. De er netop kommet i dag.

    Den svenske regering har et tocifret milliardbeløb til skatteletterlser og økonomer advarer endda at der føres en for stram finanspolitik i landet, men at de også skal gennemføre arbejdsmarkedsreformer, hvis ikke de skal løbe ind i flaskehalsproblemer. Sverige vil formodentligt i år få overskud på de offentlige finanser.

    Det samme problem har Tyskland, hvor visse delstater nu har reel fuld beskæftigelse, og den samlede ledighed ventes at falde med ca. 0,5 mio. i år og næste år (jf. artikel i FZ.de). Dog har tyskerne et større demografisk problem end vi og en stor offentlig gæld.

    Sverige har lav gæld og endda marginalt bedre prognoser for pensionsudfordringen end Danmark.

    Såfremt ellers medierne kender deres berettigelse, så får de danske politikere et stort forklaringsproblem.

  7. Optimist

    sagde den 12. april 2011 kl. 16:40:

    @ 5

    Men LO kan ikke levere 15 mia. Det er der ingen økonomer der vil skrive under på, medmindre de er ansat i LO.

  8. Morten Dreyer

    sagde den 12. april 2011 kl. 17:25:

    Jarl

    Jeg synes du laver en systematisk fejl hele tiden.

    Det hedder da ikke S – SF !

    Skal vi ikke nævne de korrekt med SF – S ?

  9. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 12. april 2011 kl. 17:56:

    Hvis 180graders historie er sand hvori består så det ulovlige i at Sass siger ja til gratis mad og drikke fra en gammel bekendt ?

    Helle Thorning har hele tiden meldt ud at hvis der ikke kunne findes de nødvendige penge ved tre parts forhandlingerne ja så skulle de nok blive fundet alligevel og så var efterlønnen ikke fredet.

    Det vil da være helt forgyldt hvis det ender med at det er S der afskaffer den efter det i 10 år er mislykkes for Venstre.

    Men nu er Løkke kommet frem med det mest ambitiøse og fantasifulde han kan finde på og Hjort den elegante politiker har i Politiken fortalt resultatet af de forhandlinger som skal til at gå igang.

    At det kan tolkes som en øget chance for genvalg jamen tillykke med det

  10. Anders Kjældgaard

    sagde den 12. april 2011 kl. 18:02:

    “Iøvrigt en politisk død, der kan tilstøde ham umiddelbart, hvis sagen om 'œbespisningsaftalen' i Køge udvikler sig yderligere”

    Hvori er det præcis, at sagen består? Mig bekendt er den seneste udvikling, at caféejeren alligevel ikke ønsker at anmelde nogen som helst. Men du har vel yderligere viden om ’sagen’ og ‘udviklingen’? Eller holder du bare gryden i kog?

  11. Jarl Cordua

    sagde den 12. april 2011 kl. 18:19:

    10. Rolig nu. Der er fremsat nogle ret konkrete anklager mod Sass, der er omtalt overalt og som Sass selv har afvist.

    Det er det, som jeg forholder mig til. Du har ret i, at der endnu ikke er noget, der tyder på at det får konsekvenser for ham.

    Men jeg er klar over – hvad man også kan se af din reaktion – at det er en sag, som man frygter hos Socialdemokraterne.

    For at holde “en gryde i kog” kræver det vel, at jeg pludselig skulle fremkomme med nye oplysninger. Det har jeg endnu ikke gjort. Men ligesom i alle andre sager, så har man da lov at spekulere!

    Jeg mødte i øvrigt Sass i dag på Christiansborg, der hilste. Hans humør fejler ikke noget, så skulle du ikke bare hidse dig lidt ned? 🙂

  12. Jarl Cordua

    sagde den 12. april 2011 kl. 18:22:

    9. Når jeg opjusterer regeringens genvalgschancer en anelse, så er det mere på grund af tre-fire ugers ro på bagsmækken og to-tre målinger, der viser at blå blok går en smule frem.

    Men hvis vælgerbefolkningen fulgte logiske argumenter, så burde regeringen jo bliver genvalgt.

    Jeg synes i øvrigt at Løkke gjorde det ret godt på TV2 Nyhederne her kl 19, mens det igen fremstod klart for alle at Thorning intet svar har på de økonomiske udfordringer.

    Desværre tror jeg dog, at uansvarligheds-strategien nok skal gå hjem for de røde.

  13. Kasper Lauest

    sagde den 12. april 2011 kl. 18:32:

    Jeg er enig i at DRV ikke kommer med i en aftale, men helt og aldeles uenig i årsagen til dette. Jeg tror at man fejlvurderer DRV voldsomt hvis man tror at de vil undlade at gennemføre nødvendige reformer for at tækkes S og SF eller for ministerposter. Det svarer næsten til at hævde at DF er ligeglade med udlændingepolitikken så længe de kan få ministerposter. Den holder måske når vi snakker V elller S eller SF, men ikke når vi snakker DRV.

    Nej, årsagen til at DRV ikke kommer med er først og fremmest de indrømmelser som DF kommer til at få – og som vi jo godt ved reelt allerede er handlet af. Præcist hvad de indrømmelser er vides ikke, men mon disse indrømmelser som minimum omfatter:

    1) En total udvanding af efterlønsreformen
    2) Nogle udlændingepolitiske stramninger

    Punkt 1 vil gøre reformerne væsentlig mindre interessante for DRV og punkt 2 vil sandsynligvis gøre det helt uspiseligt, hvorefter de forlader forhandlingerne. Dertil kan vi jo lægge at DRV næppe går med til et fast loft over de offentlige udgifter og iøvrigt savner tiltag på skatteområdet samt væksttiltag, men det er trods alt af mindre betydning her.

  14. Anders J

    sagde den 12. april 2011 kl. 18:34:

    9.+10.
    Sass har ikke gjort noget ulovligt.

    Men hvis “bespisningen” af Sass har haft det omfang tidligere ejere/ansatte påstår, OG Sass har været vidende om “bespisningsaftalen”, så har han jo en ret kraftig aktie i en sag om at tilrane sig personlige privilegier til gengæld for en politisk ydelse.

    Det vil ikke være alt for kønt, synes I?

  15. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 12. april 2011 kl. 19:07:

    @Anders

    Enig i at det ikke ser kønt ud men nu er det jo ikke Tommy Kamp der uddeler bevillinger han sidder ikke engang i byrådet, så jeg mangler endnu at kunne gennemskue hvori forbrydelsen består.

    Derudover ville rigtig mange socialdemokrater glædes over at netop Sass blev offer for at Helle blev nødt til at vise sin handle kraft.

  16. Kasper Lauest

    sagde den 12. april 2011 kl. 19:11:

    15. ….og endnu flere radikale ville glæde sig over det.

  17. Anders J

    sagde den 12. april 2011 kl. 20:30:

    15. Enig. Men hvis “bespisningsaftalen” har eksisteret og “bespisningen” haft det beskrevne omfang, så er det vel ikke noget de tidligere ejere har gjort, fordi de synes ham Kamp er en fantastisk fyr?

    Enten HAR Kamp tilkendegivet, at han kunne øve indflydelse på bevillingen, eller også har de tidligere ejere bare på en eller anden måde fået det indtryk. Uanset hvad, vil Kamp og Sass have misbrugt deres politiske rolle.

  18. Anders J

    sagde den 12. april 2011 kl. 20:37:

    13. He he, Kasper. Du er fast i din barnetro på, at de radikale er en særligt udvalgt skare af meget ædle politikere, for hvem hensynet til nationens ve og vel betyder mere end ministerposter.

  19. jimmi kristensen

    sagde den 12. april 2011 kl. 23:18:

    tror nu desværre det ender med en ren gang spil for galleriet, så VK kan profilere sig som “ansvarlige” og “borgerlige” uden at at foretage sig en hujende fis.
    DF får lov at markere sig, så de røde stemmer går derover og K håber at få nogle stemmer tilbage fra LA og R uden at gøre noget aktivt, som de ikke har gjort i 10 år…
    at udskyde valget er jo risikabelt for så forsvinder fordelen ved at kunne bestemme datoen.
    Men desværre er det bare spil for gslleriet og Claus Hjort Frederiksen sidder stadig som den røde chefstrateg og bestemmer taktik og beslutninger, så det vil nok få mig til at smutte over til de radikale, medmindre de da afviser reformer og sælger alt, ligesom VK har gjort i 10 år, jeg kan gennemskue den slags, og bliver det ikke til noget før et valg er der større chance for at de radikale vil kunne presse sosserne til ar at gøre det, når VKO intet har gjort i 10 år

  20. Kasper Lauest

    sagde den 13. april 2011 kl. 06:14:

    18. Hidtil kan man jo sige at der ikke er noget der taler imod den tro. Det er i hvert fald meget svært at finde evidens for at DRV skulle være principløse lykkeriddere.

  21. bræstrup

    sagde den 13. april 2011 kl. 07:49:

    Hej jarl,

    Fin analyse. Et par spørgsmål:

    Liberal Alliance:
    1) Siden de ikke er del af velfærdsforliget, bliver de så overhobvedet inviteret til forhandlingerne? Og
    2) – uanset – 1: så kan LA vel ikke stemme imod en ren nedskæringspakke? Det er jo noget andet end f.eks. genopretningpakken (eller seneste finanslov, som cementerede pakken), idet denne jo indeholdt store skattestigninger. Her bliver der – med mindre DF får sat en helt ny dagsorden – tale om rene besparelser på det offentlige budget. Det kan LA da ikke være i mod. Og da særlig ikke, når noget tyder på, at det er adgangsbilletten til de kommende forhandlinger om en vækstpakke?

    De Radikale
    Nu kom så udmeldingen, som sikkert er designet til at sende dem ud af forhandlingerne (ophævelse af boligskatteloftet) – men er det ikke et kæmpe selvmål? Jeg mener, hvis prisen for at lægge stemmer til Radikale mærkesager (slankere forsvar + afskaffelse af efterløn og senere tilbagetrækning) er ENDNU flere Radikale mærkesager (højere boligskatter), hvad siger det så om de kommende forhandlinger om regeringsgrundlag med S-SF? og/eller prisen for at støtte en S-SF regering?

    Cementerer udmeldingen ikke én af to ting: Enten betyder en valgsejr til rød blok højere ejendomsskatter – eller også har R vist sig villige til at opgive deres politik for at få ministerposter?

  22. Anders J

    sagde den 13. april 2011 kl. 08:23:

    20. Kan du huske valget i 2007? Der var ikke gået mange dage af valgkampen, før Vestager og det Radikale foretog et historisk kursskifte i udlændingepolitikken og accepterede at sidde med i en SR-regering, hvor både 24-års reglen og de stramme tilknytningsregler for at komme til Danmark var en del af regeringsgrundlaget. http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Politik+temaer/2007/Valg/2007/10/26/230015.htm

    Men det havde selvfølgelig ikke noget med ministerposter at gøre.

  23. Toft

    sagde den 13. april 2011 kl. 10:52:

    Nu foreslår De Radikale sandelig, at boligskatten skal hæves. Bare sådan lige med ca. 4 mia. Jeg troede man ønskede lavere skatter. Eller i det mindste kun omlægninger.

    Logikken er den “simple”, at når pensionister, børnefamilier osv. “skal holde for”, hvorfor skal boligejerne så gå fri.

    Hvem er så BOLIGEJERNE???

    Ja, en meget står del af os er vel pensionister, børnefamilier osv.

    Så De Radikale mener ligefrem, at de grupper godt kan “holde endnu mere for”.

    Er det logik? Nej vel?

  24. Kasper Lauest

    sagde den 13. april 2011 kl. 11:17:

    20. Det var en logisk udmelding. Det Vestager sagde var at 24-års regel mm ikke skulle “stå i vejen” for et regeringssamarbejde – ikke at man bare opgav det. Det realpolitiske faktum er jo at der er et gigantisk flertal for 24-års reglen i folketinget. Uanset hvor meget DRV tér sig kan der IKKE skaffes flertal for at afskaffe 24-års reglen. Det ville derfor være meget dumt at opstille en afskaffelse af 24-års reglen som et ultimativt krav. Afskaffelse af 24-års reglen er radikal politik, ligesom det er Konservativ politik at gennemføre skattelettelser, det betyder altså ikke at man er parat til at frasige sig indflydelse på alle andre områder, blot fordi man ikke kan få afskaffet 24-års reglen.

    Så nej, det havde ikke noget med ministerposter at gøre – det havde alt med realpolitik at gøre: at sælge indflydelse på ét område for at opnå indflydelse på andre områder.

    21. Når der skal forhandles om hvorledes der skal skabes langsigtet finansiel holdbarhed ville det da være højst besynderligt såfremt forhandlingspartierne ikke fremlagde deres politik på området. Jeg kan slet ikke se hvorfor dette skal problematiseres – det kan ikke komme som en overraskelse for nogen som helst at DRV ønsker højere boligskatter, det har været på partiets program i snart en menneskealder.

    Tro det eller ej, der er rent faktisk politikere som synes det er vigtig at sikre den langsigtede finansielle holdbarhed.

  25. Anders J

    sagde den 13. april 2011 kl. 11:41:

    24. Som troende Radikal har du jo lov til at have den overbevisning. Men lige indtil valgkampen var skudt i gang, var det et ultimativ krav. Sjov timing, ikke?

    Jeg kan i øvrigt fortælle dig, at i toppen af S er analysen den, at R er til fals for ministerposter.

    Men jeg glæder mig da til at blive overasket, og se R afvise at gå med i en S-SF regering med den begrundelse, at S-SF’s økonomiske politik (eller mangel på samme) er milevidt fra R’s og ikke vil føre til “langsigtet økonomisk holdbarhed”.

  26. bræstrup

    sagde den 13. april 2011 kl. 12:19:

    @ 24.
    Sjovt at du tager fat på netop dét aspekt af, hvad jeg skriver?

    Jeg har intet i mod at R bruger lejligheden til at lufte sit ønske om højere boligskat. Det er sådan set OK.

    Men eftersom 90 pct. af regeringens oplæg kunne være skrevet af fra De Radikales vådeste drøm, så kan man måske sætte spørgsmålstegn ved det nødvendige i overhovedet at bringe det op. Men OK

    Under alle omstændigheder, så er det da i hvert fald helt ude i hampen, hvis R ender med at bruge dette som undskyldning for at gå fra forhandlingerne. Vi er da vel enige om, at S-SF ALDRIG kommer til at tilbyde R en pakke, der bare tilnærmelsesvis indeholder så meget R-politik som denne?

    – og læg så derti, at S-SF samtidig har afvist R-ønsket om at ophæve skattestoppet på boliger…

    Tilbage står, at R er sat i en kattepine, hvor de enten bliver nødt til at udstille, at de har en underhåndsaftale med S-SF om at hæve boligskatten (og bemærk at R i så fald vægter dette højere end en afskaffelse af efterlønnen!)
    – eller de bliver nødt til at indrømme, at politik betyder mindre for dem end ministerbiler.

    Personligt mener jeg det vil være genialt (og meget radikalt), hvis vestager sagde: “Top, Løkke” – og sprang fra Rød blok. Hvorfor skal hun vedblive med at støtte Thorning og Villy som helt åbenlyst ikke er enig med hende – når der nu endelig er kommet en borgerlig statsminister, som gerne vil føre reform-politik?

  27. jimmi kristensen

    sagde den 13. april 2011 kl. 12:32:

    Hvis regeringen tør tænke på egen overlevelse dropper de Per Ørum Jørgensen og hans kristendemokrater og satser på Liberal Alliance eller andre løsgængere.
    For et års tid siden stod Kristendemokraterne til 0,2% i meningsmålingerne og idag står de til 0,9-1,1% af stemmerne, fordi de har fået så meget omtale ved at gå med i forligene om adskillige nye skatter: multimedie, fedt og iværksætterskatten samt forsyningssikkerhedsafgiften og adskillige andre skatter.
    Hvorfor giver man dette parti en mulighed for at profilere sig, enhver kan jo se hvilken farve de mange spildte stemmer har, og måske bliver det de afgørende to mandater det vil koste.
    Nogle som kan se logikken i taktikken?

  28. Kasper Lauest

    sagde den 13. april 2011 kl. 13:07:

    26. Planen som den ligger lige nu vil naturligvis få radikale stemmer, herom kan der ikke herske nogen tvivl. Problemet er bare at planen ikke længere vil se sådan ud efter at den har været fordi DF. Til den tid vil udfasningen af efterlønnen blot være en justering og der vil tillige være tilføjet en række udlændingepolitiske stramninger som DRV ikke kan gå med til. Dette illustrerer også meget godt det udsigtsløse i at “pege på Løkke” da dette betyder at man vil støtte en regering der har DF som del af sit parlamentariske grundlag. Det vil være helt uspiseligt, ikke kun fordi DF er DF, men oga de indrømmelser som DF skal have. Forestillingen om DRV som støtteparti for Løkke er ren borgerlig ønsketænkning – det kommer ikke til at ske så længe DF har den position som de har.

    25. Det var kun et ultimativt krav under Jelved. Det første Vestager overhovedet gjorde efter at hun blev formand et halvt år før valget i 2007 var at aflyse alle former for ultimative krav.

    Det er muligt at visse S-topfolk mener at DRV er til fals for ministerposter. Men hvad er din egen vurdering af den politisk indsigt blandt S-folkene. 😉

    Jeg vil iøvrigt fastholde, som altid, at en S-ledet regering ingen som helst interesse har i at lade økonomien sejle. Thorning har meget klart signaleret at der skal finde 15 milliarder via arbejdsmarkedsreformer og at efterlønnen ryger hvis ikke fagbevægelsen kan levere. Det er derfor i høj grad et åbent spørgsmål hvilken økonomisk politik man kan presse S/SF til at føre. Hele forestillingen om at “der ikke flyttes et komma” i “fair forandring” har jo i hvert fald vist sig ikke at holde stik.

  29. Kasper Lauest

    sagde den 13. april 2011 kl. 13:08:

    27. Logikken: Han var billigst til salg da flertallet skullet sikres. Det er da klart at regeringen hellere havde haft Liberal Alliance med, men de var for besværlige.

  30. Anders J

    sagde den 13. april 2011 kl. 13:08:

    26. Enig. Men den kattepine, som du meget rigtigt beskriver, er det ikke sådan en Christiansborg’sk kattepine? Jeg tror ikke på den slags teknikaliteter er noget, vælgerne hæfter sig ved.

    VK kan selvfølgelig – som Peter Christensen også allerede gør – bruge den til at forsøge at skabe usikkerhed omkring S-SF’s løfte om ikke at røre boligskatten.

    Men det er jo kendt radikal politik, at de vil ændre boligskatten – og S-SF’s forudsigelige og sædvanlige svar vil bare være, at den bliver, der ikke rørt ved. Og så må R jo bare finde ud af, om de vil være med eller ej.

  31. Anders J

    sagde den 13. april 2011 kl. 13:31:

    28. Ja, nu blev Vestager jo valgt i juni 2007, men det var så først, da valgkampen var skudt i gang, at det ikke var et ultimativt krav længere.

    Så blev der skiftet holdning igen i september 2010 http://www.b.dk/politik/radikalt-nej-til-ny-udlaendinge-aftale-med-s-og-sf

    Hvad mener de egentligt for tiden? Og hvad mon de mener, når valget er udskrevet?

  32. Jan

    sagde den 13. april 2011 kl. 13:40:

    De Radikale har altid stået for en, i enhver henseende, fuldstændig stringent politik. Sådan var det i hvert fald også i Marianne Jelveds formandstid:

    Zig Zag Radigak

    I løbet af de sidste par måneder er der '“ af fuldstændig uforståelige grunde '“ opstået uklarhed om Det Radikale Venstres politik. Nedenfor vil jeg derfor gøre det umisforståelig klart, hvad Jelved og co. virkelig mener.

    De Radikales statsministerkandidat er Marianne Jelved. Det er et ultimativt krav, og sådan vil det også være efter næste valg. De Radikales statsministerkandidat behøver dog ikke nødvendigvis at være Marianne Jelved, hvis blot en anden kandidat er villig til at føre radikal politik. De Radikales statsministerkandidat er Marianne Jelved, både nu og efter næste valg.

    Helle Thorning-Schmidt er alt for uerfaren og populistisk, og derfor er det fuldstændig utænkeligt, at De Radikale vil pege på hende som statsminister. De Radikale vil ikke udelukke at bakke op om Thorning-Schmidt som statsminister, selvom De Radikales kandidat både før og efter næste valg hedder Marianne Jelved.

    De Radikale har fem ultimative krav, der skal opfyldes, hvis partiet skal være med til at danne regering. De ultimative krav er dog ikke ultimative, de skal blot opfattes sådan, selvom de ikke er det, men altså alligevel er det.

    De Radikale vil ikke samarbejde med Socialdemokraterne, hvis ikke de opfylder de fem ultimative krav, men det kan alligevel tænkes, at de vil samarbejde med Socialdemokraterne, selvom kravene ikke bliver opfyldt, omend kravene under alle omstændigheder skal opfyldes, før der kan blive tale om et regerings-samarbejde.

    Det kan ikke komme på tale, at De Radikale indgår i en regering med SF. Det ville være den sikre vej mod landets økonomiske ruin. De Radikale kan dog godt forestille sig at sidde i regering med SF, der ikke er et økonomisk uansvarligt parti.

    De Radikale vil hellere dø end danne regering med Venstre. De Radikale kan godt forestille sig at samarbejde med Venstre, hvis det største regeringsparti giver indrømmelser. Det er fuldstændig udelukket at sidde i en Venstre-regering med den politik, der bliver ført i øjeblikket. De Radikale vil gerne indgå i et samarbejde med Venstre, hvis Anders Fogh forlader formandsposten. Der er ikke nogen som helst chance for, at de Radikale kan blive en del af en Venstre-regering, heller ikke med Lars Løkke som statsminister.

    De Radikale vil ikke sidde i regering med De Konservative. De Radikale vil måske under visse omstændigheder alligevel gerne sidde i regering med De Konservative

    De Radikale vil under ingen omstændigheder samarbejde med Dansk Folkeparti. De Radikale vil under ingen omstændigheder samarbejde med Dansk Folkeparti. De Radikale vil under ingen omstændigheder samarbejde med Dansk Folkeparti. De Radikale vil under ingen omstændigheder samarbejde med Dansk Folkeparti. (Hov, der er måske noget galt her).

  33. Kasper Lauest

    sagde den 13. april 2011 kl. 13:51:

    31. Det passer ikke. Vestager har på intet tidspunkt stillet ultimate krav efter at hun blev valgt til leder. Ligeledes er det svært at finde inkonsistens i de udmeldninger du fremhæver, med mindre man specifikt ØNSKER at se inkonsistens. Det Radikale Venstre har altid ment at 24-års reglen skulle afskaffes. De mente det da reglen blev indført. De mente det under valgkampen 2005. De mente det under valgkampen 2007. De mener det under den kommende valgkamp. De vil blive ved med at mene det til reglen er afskaffet.

    Under valgkampen i 2007 gik S og R meget målrettet efter at danne regering. Udmeldingen om at enkelte politiske uenigheder – herunder om 24-års reglen – ikke måtte stå i vejen for regeringssamarbejdet havde først og fremmest til hensigt at signalere over for omverdenen at der var et alternativt til VKO, ligesom at man ikke ønskede at valgkampen skulle handle om hvad S og R var uenige om. Sekundært var det udtryk for en analyse af at det alligevel var komplet umuligt at få afskaffet 24-års reglen, da der slet og ret ikke kan skabes flertal for dette.

    I den nuværende situation har DRV intet som helst incitament til at undlade at fremføre sin politik eller på forhånd at give indrømmelser til S/SF der jo har signaleret at DRV kan kigge i vejviseren efter indrømmelser. Parterne har stillet sig hårdt op overfor hinanden og ingen giver på forhånd indrømmelser. Det er dog indlysende at begge parter er tvunget til at sluge kampeler efter et valg. Det er lige så indlysende at én af de kameler DRV må sluge er på det udlændingepolitiske område, akkurat som at S/SF kommer til at sluge kameler på den økonomiske politik. Dette får du naturligvis hverken DRV eller S/SF til at indrømme på nuværende tidspunkt, men det er det som kommer til at ske, mark my words. 😉

  34. bræstrup

    sagde den 13. april 2011 kl. 14:28:

    @ 28.
    En kommende S-SF regering vil være lige så afhængig af enhedslisten som en VK-regering vil være af DF. Du sammenligner en hypotetisk situation med R-VK-O (og måske -I)-flertal med de sidste ti år med stabilt VKO-flertal. Det kan man ikke.

    Så spørgsmålet er: Er de indrømmelser VK skal give til DF for at få deres støtte værre for R at sluge, end de indrømmelser S-SF skal give til Ø?

    Hvis vi for et kort øjeblik holder os til den økonomiske politik, som vel må siges at være ret vigtig her for tiden, så er dette vel den sanddruelige beskrivelse:

    R vil afskaffe efterlønnen. Det samme vil V, K og LA . DF er villige til at forhandle om forringelser.

    S-SF samt Ø afviser enhver ændring.

    R vil fremrykke senere folkepensionsalder. det samme vil V, K, LA. DF synes også villige.

    S-SF samt Ø afviser enhver ændring.

    R vil gerne ophæve skattestoppet på boliger. Det afviser samtlige andre partier på nær Ø

    På udlændingeområdet vil R gerne lempe – hvilket de deler med Ø og til dels LA (kun for ressourcestærke). Men både V-K og S-SF afviser på hver deres side lempelser. DF vil gerne stramme.

    Please enlighten me: Hvad er det for politikområder du ser De Radikale kan få mere indflydelse på under S-SF (med Ø som nødvendigt støtteparti) end de kan under VK (med DF og LA som nødvendige støttepartier) – og er det nok til at opveje, at de ikke kan få deres økonomiske politikønsker opfyldt i lige så høj grad som VK nu tilbyder?

    Forstå mig ret: Den Radikale foprlovelse med S_SF gav måske god mening før krisen, hvor det gik økonomisk strygende og regeringen afviste reformer. Alt handlede om “værdipolitik” = udlændinge.

    Men sådan er virkeligheden ikke længere. Hvis ét partis vælgere kan forstå og acceptere dette, er det da vel De Radikales

  35. Anders J

    sagde den 13. april 2011 kl. 14:38:

    31.
    R indtil oktober 2007: Afskaffelse af 24 års-regel ultimativt krav for deltagelse i S-regering

    Vestager okt. 2007: “Gamle regler som for eksempel 24-års-reglen og tilknytningskravet skal ikke skal stå i vejen for en regeringsdannelse”

    Vestager sep. 2010:
    De Radikale vil ikke lave en aftale med S og SF om, at den omdiskuterede 24-års regel ikke må stå i vejen for en socialdemokratisk ledet regering.

    Kan du sidde i regering, der har en 24-års regel? “Det er der ikke taget stilling til”

    Ja, det kræver vist en radikal partisoldat at se det konsistente i det.

  36. Kasper Lauest

    sagde den 13. april 2011 kl. 15:01:

    35. “Det er der ikke taget stilling til” betyde “JA!”. Er du tilfreds nu? Det konsistente er at DRV hele tiden har været modstander af 24-års regel mm og at partiet reelt også hele tiden har været klar over at det var utopisk at få lavet det om på kort sigt. Sidstnævnte betyder ikke at man skal holde op med at kæmpe for det.

    34. Områder hvor DRV er mere enige med S/SF end med VKO:

    – Udlændingepolitik
    – Retspolitik
    – Uddannelsespolitik
    – Forskningspolitik
    – Miljøpolitik
    – Klimapolitik
    – Grundlæggende indstilling til den offentlige sektors størrelse
    – Grundlæggende indstilling til hvilken velfærdsmodel vi skal have
    – Ligestillingspolitik
    – Trafikpolitik
    osv.

    Det er meget få områder hvor DRV er mere enig med VK end med S. Og de områder der typisk fremhæves, nemlig den økonomiske politik, der glemmer man konsekvent at der er forskel på den økonomiske politik S lægger op til i en valgkamp som de morderligt gerne vil have til at handle om velfærd (da alternativet er udlændingepolitik), og så den politik man kan forhandle sig frem til at føre med dem efter et valg. DRV har enddog rigtig gode erfaringer med at føre økonomisk politik med S under Nyrup og selvom den nuværende generation af socialdemokrater ikke tåler sammenligning med den tidligere, så er man godt naiv hvis man reelt tror at S/SF “ikke flytter et komma” i de planer de hidtil har fremlagt.

  37. Anders J

    sagde den 13. april 2011 kl. 15:29:

    37. Ok.

    Note to self: Når R siger, at de ikke vil lave en aftale med S-SF om, at 24-års reglen ikke må stå i vejen for en socialdemokratisk ledet regering, så betyder det, at det vil de gerne.

  38. Kasper Lauest

    sagde den 13. april 2011 kl. 16:07:

    37. Godt at du fatter det. 😉

  39. bræstrup

    sagde den 13. april 2011 kl. 16:21:

    @ 36
    de fleste af de politikområder er vel ret ligegyldige, hvis landet går bankerot, så vi må antage, at R – ligesom alle fornuftigt tænkende væsener – sætter økonomiens overlevelse højere end de øvrige politikker? Right?
    (ellesr er det jo ikke DK’øs udlændingepolitik, der er interessant – men politikken i de lande, danskerne flygter TIL)

    Hvilket leder mig til din efterfølgende pointe: at R vil få gennemført mere af sin økonomiske politik med S-SF (og Ø) end med VK (og DF + LA)
    1: Jeg er uenig
    2: selv hvis du har ret udstiller det jo stadig venstrefløjens problem: S-SF og R kan ikke begge have ret om, hvilken politik der vil blive ført efter et valg! Èn af parterne må nødvendigvis skuffe sine vælgere slemt. Du siger, det bliver S-SF og Ø, der kommer til at sluge R-politik. Jeg tror (mest) det modsatte.

    Eller der er selvfølgelig kompromis’et: Efterlønnen bevares uændret OG boligskatterne stiger (og selskabskatterne, og vi får en muillionærskat, etc. etc.)

    I så fald vil jeg fortsat påstå, at R har svigtet sine vælgere: For den politikl vil stensikkert føre til Danmarks økonomiske ruin. Det tror jeg heller ikke man har svært ved at finde Radikale, der ved. Og netop af den grund undrer det mig, at R ikke skifter side.

    Du bliver ved med at tale som om R skal støtte et VKO-flertal. Men det skal R ikke. VK(O) kan ikke gennemtvinge noget, som R ikke stemmer for – heller ikke stramninger på uidlændingepolitikken.

    Hvis regeringen så ønsker at gøre det til et kabinetspørgsmål at gennemføre DFs politik, må den jo selv om det – det er da ikke R’s problem

  40. Kasper Lauest

    sagde den 13. april 2011 kl. 18:30:

    39. Jeg siger ikke at R nødvendigvis kan få gennemført mere af sin økonomiske politik med S. Det jeg siger er at de kan få gennemført langt mere end det umiddelbart ser ud til lige nu hvor parterne står stejlt overfor hinanden. På stort set samtlige andre områder kan de til gengæld få væsentlig mere igennem sammen med S end sammen med VKOI – det burde enhver kunne se.

    Uanset hvad ville det være håbløst at pege på Løkke, for skulle det usandsynlige ske at Løkke kan få DF til at sluge 2020-planen uden en total udvanding af tilbagetrækningsdelen og uden absurde (i mine øjne) stramninger af udlændingepolitikken, jamen så er det da helt givet at R skal stemme for dette. Men det er jo ikke ensbetydende med at man skal støtte en Løkke ledet regering. Hvorfor ikke gennemføre 2020-planen med Løkke, men ellers gennemføre resten af den politiske palet med S. Den slags balancegang har DRV gennemført med succes ved tidligere lejligheder.

    Det vil dog godt nok være surt for en S-ledet regering at skulle administrere oppositionens økonomiske politik, men måske kan det lære dem ikke at sparke DRV ud i kulden en anden gang. 😉

  41. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 14. april 2011 kl. 12:34:

    @Jarl Cordua
    Blot et par opklarende spørgsmål: Når Lars Løkke taler om “inden sommerferien”, så er det inden 5. juni, Grundlovsdag, han mener, ikke?

    Jeg mener at huske en artikel om, at der kunne blive tale om at indkalde Folketinget i sommerferien (som jeg også mener man gjorde ifm. “Genopretningspakken”), i hvilken Kristian Jensen bekræftede at det kunne være en mulighed pga. høringsfrister o.l. på selve lovgivningsstoffet, der omsætter aftalerne til virkelighed. Jeg kan desværre ikke lige genfinde artiklen.

    5. juni er til gengæld samme dag Venstre mister et mandat til Liberal Alliance, idet Malou Aamund nedlægger sit mandat, der overtages af Niels Høiby, som tidligere har bekræftet han vil stemme med Liberal Alliance: http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2011/01/04/niels-hoiby-pa-vej-i-folke/index.xml

    På nuværende tidspunkt har regeringen sammen med Dansk Folkeparti 88 mandater (47+17+24, http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/Mandatfordelingen.aspx). Hertil går jeg ud fra man skal medregne færøske Edmund Joensen fra Sambandsflokken, der er en del af Venstres gruppe. Dvs. 89 mandater. Man mangler derfor kun ét for flertal, og Pia Christmas Møller har tilbudt at levere det: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/04/13/160412.htm

    Men regeringen kan vel ikke helt tillade sig at ignorere Per Ørum fra Kristendemokraterne, hvis man kommer i den situation at der skal stemmes lovgivning igennem i Folketingets sommerferie grundet høringsfrister etc.? For da vil man udover Pia Christmas Møller mangle ét mandat for at have flertal.

    Hvorfor har man i øvrigt ikke hørt Christian H. Hansen tilbyde sig?

  42. Jarl Cordua

    sagde den 14. april 2011 kl. 12:53:

    41. “Inden sommerferien”. Hrmm jeg er ikke klar over hvornår Tinget går på sommerferie.

    Jeg kan godt se, at du har en pointe med Malou Aamunds mandat.

    Meldinger fra LA kunne dog godt tyde på, at partiet stemmer for VKOs forlig om en tilbagetrækningsreformen. Det kunne jo være en fristende anledning for LA at demonstrere lige før valget, at partiet IKKE er et alt-eller-intet parti.

    Christian Hund Hansen? Er der da nogle, der tager ham alvorligt? Med al respekt tror jeg ikke dyresex-problematikken kommer til at præge valgkampen… FOKUS når næppe at indsamle de nødvendige stillere. Måske har de en chancen hvis Kira Eggers (endnu engang) smider kluddene på torvepladserne ude omkring. Det sku da vel nok lokke nogle af husarerne til 😉

  43. Anders J

    sagde den 14. april 2011 kl. 13:31:

    Jeg synes bestemt, regeringen skal gå efter at få både Per Ørum og Christian Hansen med. Så kan vi få en langsigtet aftale om rigets økonomiske politik, der så også lige indeholder noget om familieliv og dyrevelfærd/”der skal gøres noget ved dyresex”

  44. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 14. april 2011 kl. 14:12:

    @42, Jarl Cordua
    http://www.ft.dk/Demokrati/Folketinget/Aarets_gang_i_Folketinget.aspx
    “Umiddelbart inden Folketinget går på sommerferie, hvilket det i reglen gør senest grundlovsdag (den 5. juni), finder en anden af Folketingets traditionelle maratondebatter sted.”

    Man har måske reelt allerede sidste arbejdsdag 1. juni at dømme efter denne kalender for Folketinget: http://www.ft.dk/Aktuelt/Kalender/Folketingssalen/Aar.aspx

    Jeg har fundet denne artikel, der omtaler udsættelsen, og også at der findes en 30-dagesregel fra et lovforslag fremsættes til det førstebehandles. I fald Folketinget går på ferie 5. juni eller nogle dage før, så ville 30-dagesreglen (hvis effektueret) betyde at alle lovforslag med forbindelse til en evt. aftale om 2020-plan skulle fremsættes senest i slutningen af april, hvis man skal nå igennem 1., 2. og 3. behandling og en vedtagelse inden Grundlovsdag.

    Jeg forstår godt, at Christian H. Hansen ikke tages alvorligt, men hvis man ved at imødekomme ham på et eller andet punkt (det kunne sikkert være dyrevelfærd), uden at det koster kassen, så er det vel en “billigere” måde at lande et flertal for sin aftale, end hvis man skal have et selvbevidst Liberal Alliance med også? Men regeringen ville naturligvis stå stærkere, hvis Liberal Alliance var med i en aftale, da man så i en valgkamp reelt kunne argumentere for at være en samlet, regeringsduelig blå blok, fremfor at føre valgkamp på baggrund af en aftale, som med V, K og DFs stemmer ifølge vejede meningsmålinger pt. kun ville have 73 mandater bag sig efter et valg (http://www.b.dk/berlingskebarometer).

Bottom border