Kategorier

Septembervalget

Weekendens meningsmålinger taler deres tydelige sprog: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bliver ikke genvalgt, hvis han udskriver valg nu.

Det bør besvare det spørgsmål, der stadig høres rundt omkring: Udskriver han valg i morgen? Det gør Løkke ikke. Medmindre han vil rende ind i et nederlag.

Så nu fortsætter regeringen, DF og KD med at forhandle symbolpolitik plus det løse på områder, som er vigtige for de to støttepartier, hvorefter dansk politik formelt lukker ned frem til august.

Snart kommer sommeren, hvor Folkemødet på Bornholm 15.-18. juni – dansk politiks svar på Roskildefestivalen – bliver en spændende ny platform for politikerne til at markere sig. (Everybody is coming!) Ikke mindst i år, hvor mit bud er, at valgkampen vil fortsætte på fuld tryk henover sommeren, formentlig med en lille pause i et par uger af juli. (Jeg deltager i og blogger øvrigt på og fra Folkemødet! So stay tuned!)

De borgerlige håber på, at de radikale vil tale mere om boligskatterne. Og de bliver ikke skuffet af dagens Politiken-historie, hvor de radikales Margrethe Vestager stiller krav til en ny rød regering om netop det. Det bliver – set med Lars Løkkes briller – forhåbentlig ikke sidste gang, at det sker. Det er rent benzin på det konstant ulmende bål, der truer med at brænde troværdigheden omkring S-SF-Radikale-regeringsalternativet ned til grunden.

Børsens meningsmålinger i dag er overordnet trist læsning for de blå mht. Green-målingen, der ligesom de øvrige målinger viser klart rødt flertal 93-82. Til gengæld er det opmuntrende, at Venstres leder står næsten lige med Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt mht. at blive foretrukket som statsminister, mens han vinder klart, når det gælder vælgernes bedømmelse af de to mht. “økonomisk troværdighed”.

Regeringen er lykkedes delvist med sin strategi om at være “mest økonomisk troværdig”, men det er indtil videre ikke nok for at vinde regeringsmagten.

Så hvem skal være mest i panik? Tjah. Spillet om magten er stadig åbent, men som tiden går, mister Løkke flere og flere handlemuligheder. Hvis ikke målingerne er vendt i september, hvad så? Så venter han til oktober. På et tidspunkt – i november – så er det dog helt slut med at vente og se. Så skal han udskrive valget. Endelig. Løkke kan så håbe på, at hans nye fradragsordning for hjemmeservice mv. har fået sat gang i nye jobs, men det største problem mht. at få gang i den indenlandske efterspørgsel er boligmarkedet. Og det rør sig næppe ud af flækken, før der kommer en politisk afklaring af, hvordan politikerne vil beskatte boligejerne i årene frem. Og uden ro på boligmarkedet, så holder folk på pengene. Og den effekt forstærkes kun af politikernes talen om boligskatter.

Valg til efteråret: 95 pct. chance (op fra 90 pct)

Løkke fortsætter som statsminister 30 pct. (Ned fra 35 pct.)

De radikale går med i en rød regering: 20 pct.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

35 kommentarer til “Septembervalget”

Jeg tror (desværre) at at har sat sandsynligheden for at R går med i en “rød” regering for lavt. Om noget har de seneste hændelser gjort det klart for S og SF at det er bedre at have R med i regeringen end udenfor, hvor de kan gøre livet ualmindelig surt for regeringen. Ligeledes har det længe været min vurdering at Vestager og Østergaard foretrækker at være med i regeringen. Personligt har jeg hele tiden foretrukket at R holder sig ude. Når der er så store forskelle mellem R på den ene side og S/SF på den anden side risikerer R slet og ret at miste sin identitet i en samlet regering – lidt som det er sket for K i VK-regeringen, selvom R næppe lader sig kyse i samme omfang som K.

1. Og aftalen om tilbagetrækningsreformen mellem VKOR? Den vil R vel ikke acceptere, at der ændres ved?

Nu kommer regningen for at Løkke ikke gjorde rent bord efter Fogh, satte et nyt hold og en ny politik, og skabte en krisebevidsthed.
Det undlod han, og ga os istedet en masse nye skatter bla. multimedie- iværksætter og fedtskat, samt flere hundrede andre.skatter og afgifter.
Når han enelig mander sig op til et opgør med efterlønnen, giver det umiddelbart bonus, men det manglende forarbejde gør det alt for let for LO at køre skræmmekampagne, for mange millioner af medlemmernes penge og det selvom reformen nok er et skridt i den rigtige retning, men stadig utilstrækkelig og præget af alt for mange indrømmelser til DF
Liberal Alliance og de Radikale er de eneste håb vi har for ansarlig økonomisk politik.
Skulle det lykkes at få VIRK flertal, bør det resultere i det mest fornuftige for Danmark en ren radikal regering, som kan minimere DFs enorme indflydelse og SFs tilsvarende, de to partier ligner idag hinanden, som to dråber vand.

Septembervalg….

Jarl,
du skriver boligskatter, hele listen skal vel med:

1. Boligskatter, R vil godt, S-SF vil officielt ikke..

2. Kandidatpant, newspeak for: Afgift på emigration (Kandidater skal betale for deres uddannelse, hvis de flytter) se f.eks. http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2011/05/22/kandidatpant-den-virkeligt-slemme-indhegning-af-danmark/

3. Fedtskat: Regeringen indførte instrumentet, og nu vil S-SF stramme denne skrue: Resultat: rådighedsbeløbet hos lavindkomst grupper bliver lavere

4. Lade prisen på cigaretter stige. Resultat: rådighedsbeløbet hos lavindkomst grupper bliver lavere

5. Indføre millionærskat.

6. Ekstra skat for bankerne. Og konkurrere mod dem, se under “rentefri lån”

7. Udskyde lettelser i topskatten. ~130.000 flere topskatte ydere (http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/207710/helle_t_vil_lade_130000_flere_betale_topskat.html)

8. Give rentefrie lån til virksomheder, der investerer i forskning og udvikling. (se også bank beskatning) Hvorfor tror folkevalgte at de kan forudsige fremtidens teknologi og vækstområder?

9. Fjerne skattefradraget for sundhedsforsikringer. (sammehold det med en generelt kraftig skatteforhøjelse for “de rige”)

10. Bom-penge for biler i større byer. København bliver “foregangsby” men derefter kommer enhver større provinsby og kræver det samme.

Denne liste er kun omkring skat og afgifter, hvordan kommer det til at se ud på påbuds og forbuds området?

Det ser helt klart ud til at den yngre middelkasse, med eget hus og en lille bil vil blive klippet ganske gevaldigt. Specielt slemt går det hvis de arbejder i det private erhvervsliv, da planerne definitivt ikke vil skabe nye jobs der.

Er der egentlig nogen som fortæller dem det?

Jeg fornemmer i indlægget en vis fryd over, at R bringer boligskatten på banen – fordi det giver blå blok mulighed for at køre en kampagne rettet mod angste boligejerne.

Er pointen ikke, at R – som de eneste – har modet til at siger de, som stort set samtlige økonomer anbefaler? Uden at skelne til taktik.

Jeg synes efterhånden, at det mest logiske som borgerlig er at stemme på R. Efterlønsforliget er i hus. Det kan R ikke løbe fra. Og jeg tvivler på, at de går med i en rød regering, hvor økonomien ikke er ansvarlig.

@Peter M

Det kan godt være at det er fornuftigt i det lang løb at sætte boligskatten op. Problemet er at det næppe er en god ide i et klima med stigende renter.

Hvis man sætte boligskatten op, bliver man nød til at sætte den ned krone-for-krone et andet sted.

Desuden er er den nye beskatning af aktiegevinster en skandale af rang, og vil ramme investeringsglade borgere langt hårdere end den såkaldte millionær-skat!

http://epn.dk/investor/investering/article2439283.ece

Pointen er vel, at skatten flyttes fra arbejde til bolig.
Og ja, dem med flexlån kan komme i klemme – men hvorfor skal netop den gruppe på offentlig hjælp/forsørgelse i form af skattestop?

Skattestoppet for boligskatter er vel bare endnu et eksempel på, at den borgerlige regering køber vælgergrupper i stedet for at handle økonomisk ansvarligt.

Fuldstændig enig i Jarls analyse af valgsituationen. Chancen er forpasset, og hvis Løkke forventer at tabe regeringsmagten, kan han jo ligeså godt lade ministrene beholde deres løn og biler et par måneder længere.

De radikale opfører sig besynderligt, hvis deres ønske virkelig skulle være at få en ny regering, som de hævder i tide og utide. Dagens udmelding har kun den effekt at genere Helle Thorning maximalt – og i øvrigt tvinge alle partier til at diskutere et emne, der ikke har potentiale til at flytte vælgere (ifølge Kenneth Thue Nielsen i Radioavisen). Denne udmelding har jo slet ikke sdamme potentiale som efterlønnen for de radikale, for de kan ikke få VKO med på den galej før valget. Det er derfor en tom trussel, der udelukkende giver fordele for blå blok i en valgkamp.

Det forekommer tudetosset at fyre den melding af lige nu. Det giver mindelser om Marianne Jelveds overmod før valget i 2005. Mærkeligt, at Vestager nu forsøger at genopføre “Konen med æggene”.

#9
Meldingen er muligvis et udslag af radikalt storhedsvanvid. Der er ganske rigtigt fortilfælde.

Eller også er meldingen et tegn på, at R går til valg på radikal politik snarere end på ønsket om et regeringsskifte.

Og kravet om, at der skal kigges på boligbeskatningen er vel også rettet mod de blå. Hvis Løkke får mandater til at forsætte, bliver han formentlig også afhængig af de radikale…

Mht. de rndadikales udmeldinger vedr. boligskat (men for såvidt også efterlønnen), så er det i mine øje ikke specielt kompliceret. De er i gang med to ting:

1: optimere radikal politik (både kort og lang sigt)
2: lægge maksimal pres på S-SF (for at kunne pkt. 1)

De radikale har indset at de som udgangspunkt kommer til at “ændre et komma” i S-SF’s økonomiske politik og udlændinge politikken ligger også et pænt stykke fra primært S. Derfor bliver de nødt til at handle. Med efterlønnen fik de rent faktisk gennemført helt central radikal politik men vi ved samme lejlighed vist S-SF at de ikke skal tages for givet.

Vedr. boligskatterne ser jeg det som samme øvelse de er i gang med. De er godt klar over disse udmeldinger ikke er populærere hos store dele af vælgerne og at det potentielt kan koste stemmer. Men paradokset er jo, at jo dårligere rød blok står i meningsmålingerne, jo mere er der behov for at Thorning tager Vestager alvorligt (så længe det da ikke er de radikale som afgiver stemmer til S-SF). Hun har S-SF har behov for stemmerne, for at blive regeringsleder.

Hidtil har Thorning/Søvndal opført sig som om at de to partier alene ville få absolut flertal og har behandlet de radikale derefter. Men da Vestager tilsyneladende ikke vil finde sig i at være rød bloks “bitch” længere, så koster det for S-SF.

Mit bud er at vi vil se mere af disse Radikale mærkesager meldt ud, det kommende stykke tid. På et eller andet tidspunkt bliver Thorning mør og giver indrømmelser til R, hvis ikke S-SF kan sikre sig et ordenligt flertal selv.

Alle kommer i klemme ved stigende boligskatter, da priserne vil falde. Dem med lån uden tilbagebetaling vil tabe mest. Men alle der ejer en bolig kan risikere at skulle betale mere i skat, samtidig med at deres bolig falder i værdi! Så kan det være nok så klogt, men uden en synlig kompentation et andet sted, vil det næppe falde i god jord. Og det er også det der bliver anbefalet, at indkomstskatten sættes ned, til fordel for skat på bolig.

De radikales regnestykke holder bare ikke.

Udfases skattestoppet, vil det give et negativt provenu frem til ca. 2020 for staten pga faldende ejendomspriser, så hvis det skal kompenseres med lavere skat på løn, som vel at mærke også gavner lejere, så skal der findes rigtigt mange penge.

Så hvor er det at de radikale finder disse penge?

@ 12

Hvorfor skulle dem med afdragsfrie lån tabe mere end alle andre? Jeg antager du mener, at dem med dyre boliger taber mest?

Vedr. boligskatter generelt, så kommer det jo helt an på hvordan man skruer skatten sammen og hvordan den bliver kommunikeret til vælgerne og tolket af medierne. Jeg er enig i at S-SF ikke melder andet ud før et valg, end at boligskatterne ikke bliver sat op. Men hvis S-SF får regeringsmagten efter et valg, ser jeg det meget realistisk at piben får en anden lyd.

Det kan sagtens tænke sig, at der bliver lavet en model a la tilbagetrænkningsreformen eller senest efterlønsreformen, hvor der er en meget lang indkøringsfase, hvor de årlige ændringer er ganske små. I det tilfælde vil man politisk kunne sige at boligskatterne er sat op, men uden af det økonomisk kommer til at betyde noget særligt for den enkelte boligejer.

Dernæst kunne man også forestille sig en gruppe af bestemte boligejere (fx boliger mere værd en xxx kr) bliver ramt hårdere end andre, så de skal betale mere end andre. Det samlede provenu stiger men størstedelen af boligejere vil ikke opleve nogen ændring. Politisk kan man hævde at boligskatten er sat op mens kernevælgerne ikke bliver ramt. Det ville S-SF med garanti også være med til.

Men det vil naturligvis ikke blive kommunikeret således af S-SF nu. Men i realiteten kan jeg sagtens forestille mig, at de vil ende med at kunne lave forslag a la ovenstående efter et valg, hvis de får regeringsmagten.

Jeg er dog enig i #13, at der er et stort regnestykke der skal gå op. Jeg tror heller ikke det er Aladins hule, der er fundet i form af højere boligskatter.

@15

At bolig”ejere” med afdragsfrie lån vil “tabe” mere end rigtige boligejere, i den henseende at endnu flere af dem vil blive insolvente.

Jeg tror nu ikke at din ide med at lave differentieret boligbeskatning blive til noget med mindre at gærsen bliver sat meget højt, som i 10-15 mill, da man ellers vil risikere at folk med vilje misvedligeholder deres huse, for at undgå at komme over grænsen. Også kommer du ud i (ligesom med millionær-skatten) at du laver ren symbolpolitik.

Mht. en lang indkøringfase, så ændre det ikke ved at det samlede skattetryk stiger. Og man har tidligere set på boligmarket at det vil indregne den fulde stigning med det samme, og ikke gradvist.

93-98 flertal? Så er Per Ørums 90. mandat ret uinteressant lige pludselig 🙂

Jeg er ret sikker på, at de radikale ikke vil med i en rød regering. Des skyldes bl.a.:

1. Næsten hele den radikale gruppe udskiftes ved valget. Tilbage bliver kun Vestager, Østergaard og Jelved, som alle er oplagte ministeremner. Men hvem skal så være gruppeformand og politisk ordfører? Det kan man ikke overlade til 8-12 nye og uskolede MF ´ere. Derfor er partiet næsten nødsaget til at lade de tre “gamle” lede det parlamentariske arbejde i gruppen.

2. Chancen for at få indflydelse på regeringens politik er utvivlsomt langt større udenfor regeringen end indenfor. En S-SF-regering vil være næsten 100% afhænglig af et fritstående radikalt parti, som derved kan stille “ansvarlige” krav (om fx boligskat). Er partiet omvendt i regering, risikerer de at blive fuldstændig overhørt af af S og SF. Denne bitre erfaring gjorde partiet i den sidste Schlüter-regering.

19. Jo men de radikale havde jo temmelig stor indflydelse på SR-regeringens økonomiske politik.

For de radikale består øvelsen i to ting

1. Få et rødt flertal og en ny regering, hvor de selv bliver tungen på vægtskålen.

2. Få mest mulig indflydelse – også på bekostning af SF, hvis det er nødvendigt. De radikale vil forsøge at trække en rød regering henimod et samarbejde med VK i de økonomiske spørgsmål. Dvs. genskabe “gamle dage”, som Niels Helveg også pointerer i et interview i Politiken (tror jeg) her i weekenden.

SF kan slet ikke i samme grad som de radikale stille krav. De radikale kan stille krav om fx at de kommer med i en regering uden SF. Ja de kan stille krav om, at SF slet ikke kommer med i en regering. Men det er ikke rigtig gået op for ret mange. Og slet ikke SF 😉

20, – Jarl.

Ja, du har ret i, at RV kan vælge at kræve af Thorning-Schmidt, at SF ikke kommer med i regeringen. Thorning være i så fald vil tvunget til at acceptere; alternativet vil være fortsat Løkke-styre.

Det vil i så fald være ikke blot en politisk atombombe, men også en satsning, der siger spar to! Det politiske Danmark (og danskerne generelt) vil formentlig reagere voldsomt, men hvad med de radikale vælgere??

På den anden side har Vestager jo i de seneste uger vist, at hun besidder politisk mod og selvtillid, som ikke mange havde set komme. Og måske er hævnttørsten vokset til ukendte højder på grund af S+SF ´s stålsatte “De radikale får ikke lov til at ændre et komma”.

Så……..

Hvad er Vestagers alternativ til S-SF i regering med frit valg om egen deltagelse?

Hvis Vestager vetoer SF i regering, så bliver det jo en R-S regering. Vil Thorning kunne holde til at blive undermineret på den måde?

Hvor skal R gå hen? Vestager kan vel kun retfærdiggøre et blokskifte, hvis hun kan komme i regering. Og det vil vel nærmest kræve et VIRK-flertal. Jeg har ihvertfald svært ved at se DF acceptere VKR-regering.

Jeg er enig med flere der påpeger, at de radikales politik er, at få gennemført mest muligt radikal politik. Sjovt nok. Deriblandt seriøs og ansvarlig økonomisk politik, et sjældent syn efterhånden her i nordeuropas Grækenland.

Men, kan man forestille sig, at de radikale lader går statministerposten?
Jeg kunne godt forestille mig et valgresultat hvor hverken VIKO eller SØSF kan mønstre 90 mandater, og for at undgå den anden blok peger man på de radikale. Eller hur?

23. Jeg tror, at de radikale har lært meget af Marianne Jelveds deroute, da hun bragte sig i spil som statsministerkandidat. Det er at overfortolke vælgersucessen. Der er næppe ret mange end de radikale vælgere, som ønsker Vestager som statsminister. I øvrigt har jeg svært ved at se, hvilke partier, der skulle støtte en sådan regering. Det bliver ikke S-SF og heller ikke VK. Så nej.

Udskriver Løkke valg om 1 time? Meget taler imod det. Jeg synes det ville være mærkeligt at udskrive det inden alle nye tiltag er på plads. Jarl, skal man egentlig officielt udskrive valget på folketingets talerstol? Eller kan han godt gøre det på sit ugentlige pressemøde?

25. Der er ingen formelle krav om at valget skal udskrives fra Folketingets talerstol. Men det har udviklet sig til en tradition, at det sker fra talerstolen. Jeg vil forvente, at Løkke vil håndhæve den tradition, fordi det er en god måde, at vise folkestyret og valghandlingen dvs. demokratiet respekt på én gang. Det kunne hurtigt udlægges som, at Løkke IKKE respekterer Folketinget ved fx. at udskrive valget på et pressemøde.

@24
Jeg tror det egentlig heller ikke selv.
Omvendt er der rigtig mange af dem jeg taler med, der er glade for de radikales “utroskab” som markerede en ende på 10 års blokpolitik. Og det er det sidste der er mange der er trætte af.

Derfor, ud fra devisen om det mindste af to onder, kan det blive den eneste måde Løkke kan forhindre HTS i at blive statsminister. Og omvendt.

Helle Ib virkede mindre heldig i dag efter Løkkes pressemøde, hvor hun sagde “at man da godt kunne forestille sig et valg i juni, mens Folketinget får fx “tryghedspakken” o.l. på plads”. Så vidt jeg husker, så er en valgudskrivelse lig med, at Folketings-samlingen slutter, og så kan der ikke gennemføres mere lovgivning før et nyt Folketing indtræder efter et valg.

23. Vi går ikke efter at få Margrethe Vestager som statsminister, da det er helt urealistisk. I stedet for går vi (som alle andre partier) benhårdt efter at få så meget som muligt af vores egen politik igennem. Et andet hovedformål for os er at bryde ‘blå blok’ vs. ‘rød blok’-tankegangen.

Spørgsmålet er vel også hvad der har drevet alle disse forudsigelser om valg.

Alle er enige om at det kun er få procent der kan flyttes under en valgkamp og så tæt har det jo ikke været længe så hvorfor pokker skulle Løkke udskrive valg.

Er det kun ønsketænkning fra kommentatorenes side ?

Det mest tankevækkende for mig har dog været at på trods af at der er sket en masse på Christiansborg og Løkke lige pludselig i medierne beskrives som dynamisk i stedet for træt og slidt ja så ændrer de forskellige aftaler ikke en bid på det generelle billed.

Den største succes må vel næsten siges at være at LA endnu en gang er blevet gjort fuldstændig ligegyldig.

Lukket for kommentarer.