Måned: juni 2011

Kan bureaukrater i kommunerne ud fra almindelig anstændighed tillade sig at indkalkulere besparelser på budgettet ud fra et skøn over, hvor hurtigt udgiftskrævende medborgere dør?

Det spørgsmål har været til debat i de seneste uger, og konfronteret med et konkret eksempel sammenlignede en socialdirektør i Randers Kommune på TV2 News for nogle uger siden helt opgivende sig selv med nazistiske bureaukrater. Og netop nazi-sammenligninger er et klart signal om, at en debat er kørt af sporet.

Det har jeg skrevet en blog om til Ugeavisen “Kommunen”.

Bemærk at jeg i første omgang have forstået, at der var tale om en politiker. Det var dog en socialdirektør, men det ændrer ikke ved det principielle i sagen.

Just hjemkommen fra Bornholm slår jeg op i Weekendavisen, der ligger i avisstablen fra ugen, der gak. Heri læser jeg en af de fuldstændigt skamredede strammede og i proportion forvrængede artikler om Søren Pind, der skrev 'Halv Wind' på sin Facebook-profil om en EU-ekspert, der selv senere har indrømmet, at et af hende benyttede udtryk i den offentlige debat, som 'Den indre Svinehund', var over stregen.

Her kan man læse SFs Aage Frandsen og de radikale Niels Helveg Petersen og Marianne Jelved, som får lov at karaktermyrde Pind som værende på grynte-ræbestadiet (Min fortolkning!), den evige “ungdomspolitiker” (citat!), en der “legitimerer en uordentlighed” (citat!), “kan ikke finde ud af genrerne” (citat!), og hvad ved jeg.

Hvem var det lige, der for mere end 10 år siden beskrev sine politiske modstandere i DF, som 'stuerene bliver I aldrig'?

Altså som nogle, der ikke engang kunne inviteres indenfor, før de pissede på gulvtæppet. De hørte vel nærmest til i en svinestald. Hvis man skal køre den længere ud, så blev DF’erne ved den lejlighed sidestillet med selvsamme dyr.

Ja det var den selvsamme person som Marianne Jelved og Niels Helveg Petersen sad i regering med i hen ved 10 år, og som Aage Frandsen bakkede op fra sin position i SFs folketingsgruppe.

Statsmanden og regeringschefen Poul Nyrup Rasmussen.

Og det han sagde blev ikke blot sagt på en lukket Facebook-profil, men såmænd fra Folketingets talerstol og foran rullende kameraer. Nu moraliserer Nyrups tre støtter over Søren Pind på grund af en bemærkning om en halv-wind.

Hvor var Marianne Jelved, Niels Helveg-Petersen og Aage Frandsen henne dengang? Hvor var de og sige fra i forhold til dette – i forhold til Pind – frygtelige grove sprogbrug som Nyrups? Det kunne man jo have spurgt om…

Var Nyrup en som legitimerede uordentlighed? Var han en bøvsende og ræbende ungdomspolitiker på Toga? Eller var en, som ikke kan finde ud af genrerne?

Hvad er egentlig mest dæmoniserende? At kalde folk i den offentlige debat for at løbe med en halv vind eller at kalde dem 'ikke stuerene'

Det siger lidt om den korte hukommelse medierne og oppositionspolitikerne har.Og det siger en hel del om hykleriet og den dobbeltstandard, der åbenbart er i dansk politik, når det gælder, hvad man må sige om hinanden.

Og hvor var i øvrigt artiklens forfattere Arne Hardis og Hans Mortensen henne mht. at konfrontere Helveg, Jelved, Frandsen med Nyrup-citatet, da de tre tidligere toppolitikere stod og legede selvbestaltede overdommere og var så pokkers hellige mht. at tale pænt i det offentlige rum? Det kan i hvert fald ikke være uvidenhed taget i betragtning af, hvor længe de to udmærkede skribenter har dækket Christiansborg.

I dag slutter 'Folkemødet' på Bornholm, og få er i tvivl om, at det gentager sig igen til næste år. En ny institution i dansk politik er skabt. Hvorfor? Fordi de to store partier Socialdemokraterne og Venstre har et fælles ejerskab til arrangementet, der gør, at de '“ uanset hvem der sætter sig i statsministerstolen '“ naturligvis vil udnytte rammen og platformen. Det var en venstremand, sundheds-og indenrigsminister Bertel Haarder, der fik formuleret idéen og en socialdemokratisk borgmester på Bornholm, Winnie Grosbøll, der fik omsat den til praksis. Hvis de to store partier kommer, så følger resten med. Sådan er dynamikken. Folkemødet '“ eller 'Ã‚llinga-øggan' (Allinge-ugen)- som arrangementet kunne hedde '“ var ikke en ubetinget succes på alle punkter. Dem, som var med '“ hele parnasset af mediefolk, politikere, lobbyister, organisationsfolk – havde nogle dejlige og festlige dage med det, som de brænder for: Politik, netværksdannelse, medier og meningsmageri. Men hvad syntes de lokale og de arrangører, som havde tyndt besat på pladserne ved deres arrangementer? Fx kunne man torsdag se, hvordan de radikale '“ for nu at sige det på jysk – havde meget svært ved at få fyldt bænkerækkerne ud.

Der er således slet ingen tvivl om, at de fastboende skal have mere tid til at vænne sig til dette overflødighedshorn af møder og den medfølgende virak. De er 'debutanter til ballet', præcis som alle os andre, og naturligvis har man en sund skepsis overfor 'ajle dom ovrefrå Tjøwenhâvn'.

'Der har vist aldrig været placeret så mange røvhuller som her', lød fx en syrlig kommentar fra en lokal bornholmer, som denne blogger overhørte. Sikkert rigtigt, men derfor kan det som foregår i Allinge jo godt være vedkommende, interessant og sjovt. For der var også velbesøgte arrangementer, hvor de lokale kom, og de var især kendetegnet ved høj kendisfaktor fx en svensk finansminister, udsigt til underholdning fx med sangerinden Alberte, gode professionelle rammer og ikke et alt for højt abstraktionsniveau. Sidst, men ikke mindst, så viser professionalismen sig også ved, hvor effektivt kommunikationsfolk og partiernes kampagnestab formår at få skabt opmærksomhed møderne og bogstaveligt talt hive folk ind i teltene. Der er ingen tvivl om, at organisationerne og partierne til næste år vil justere arrangementerne, så de bliver mere interessante '“ også til gavn for lokalbefolkningen. Så slipper man også for halvpinlige episoder som, når Dansk Metal '“ der ellers er pænt synlige – lader et tremands-jazzorkester spille kl. 7 om aftenen for 'to selvstændigt erhvervsdrivende damer og en lommetyv'. For det er IKKE en lukket fest for eliten, som kritikere påstår. På den anden side så trækker mediefolket kraftigt på smilebåndet, hver gang nogen nævner ordet 'folkemøde'.

Partierne valgte som forudset at satse på det sikre med velkendte budskaber i deres taler. Men som Informations kender af forbilledet 'Almedalsveckan', Philip Egea Flores, skrev i går, så bør man til næste år lade sig inspirere af de svenske partier, der i deres taler formår at holde et noget højere niveau. Til den tid er valget overstået, og partierne fri af den strategi, som de hver især har lagt sig klippefast på frem mod valgkampen. Det vil derfor forhåbentligt blive mere uforudset og spændende i 2012.