'Den Røde Tråd' er – som alle ved – en gammel og elsket Shu-bi-dua-sang fra 70'erne, men det er også titlen på journalist ved Weekendavisen Hans Mortensens nye bog om det nyslåede regeringsparti SF '“ eller som navnlig de borgerlige gerne ynder at kalde det 'Socialistisk Folkeparti' – partiets officielle navn.
Mortensen har sat sig for at skrive SF's første, egentlig sammenhængende '“ og uafhængige '“ partihistorie. Dvs. fra stiftelsen tilbage i 1959 og til dagene efter regeringsdannelsen for få uger siden, hvor SF for første gang indgik i en regering.
SF blev oprindeligt dannet af en række ekskluderede kommunister med den mangeårige DKP-formand Aksel Larsen i spidsen. I de første år førte partiet en stille tilværelse, men allerede i 1966 fik partiet første gang stor indflydelse som eneste støtteparti til Jens Otto Krags socialdemokratiske mindretalsregering. Det var ved den lejlighed, at S-SF for første gang (ud af to) fik flertal med S i det, som man siden kaldte for 'Det røde kabinet'. Samarbejdet endte brat, da SFs venstrefløj (der siden dannede VS) efter lang tids intern ballade nægtede at stemme for en fastfrysning af dyrtidsreguleringen, hvorefter Krag i december 1968 udskrev valg. Resultatet blev, at det borgerlige VKR-alternativ med den radikale Hilmar Baunsgaard overtog regeringsmagten.
Mortensen har under hele processen haft uhindret adgang til hele SFs partihistoriske arkiv, og hans bog har således ingen særlig vægt på nutiden. Af dens 20 kapitler fylder Villy Søvndals formandskab alene to kapitler. Men her får man også et indblik i baggrunden og strategien mv. for SFs forvandling fra et parti i 'hængekøjen' til nu at sidde med i landets nye centrum-venstre regering.
Blandt bogens pointer er '“ som det også fremgår af Mortensen artikel fredag i Weekendavisen – at SF har haft det svært med det politiske ansvar og indflydelse. Som før nævnt gik det galt allerede i 1968 og allerede nu er det flere kritiske røster internt i partiet, som mener at SF har solgt ud. Faktisk sandsynliggør Mortensen det paradoks, at SF har haft det bedst og mest roligt internt, når partiet har høstet store mandatgevinster som det skete i 1987 og i 2007 '“ men hvor SF har stået uden nogen som helst politisk indflydelse.
'Den Røde Tråd' udkommer den 10. november på forlaget Lindhardt & Ringhof.
10 kommentarer til “Hans Mortensen skriver SFs partihistorie”
Lyder som en spændende bog. Lige en enkelt ting: Baunsgaard udskrev valget i december 1967 – til afholdelse i januar 1968. Mvh Simon Emil
1. Du mener vel, at Krag udskrev valget? (Som VKR og Baunsgaard vandt)
Men ellers har du ret.
Bliver spændende om Mortensen også har kigget på de mere dystre sider, som de bl.a. er beskrevet i PET-kommissionens rapport – f.eks. om samarbejdet med Nordkorea og Rumænien.
@ Jarl – selvfølgelig:-) fedt at have fejl i påpegning af en anden fejl. Mvh Simon Emil
Godt at Jarl og Simon Emil i fællesskab finder frem til den rette statsminister og det rigtige tidspunkt for udskrivelsen af FT-valget, som blev afholdt d. 23. januar 1968. Historisk er det valg vel mest kendt for, at det blev udskrevet pga. de fire venstrefløjs SF’ere stemte imod indefrysning af dyrtidsportioner, og at der kom en RVK regering ud af det med den radikale Hilmar Baunsgård, der trak det længste strå (eller fik sorteper) som ny statsminister. Af en eller anden grund er det knapt så kendt, at valget fandt sted to dage efter, at et B-52 bombefly var styrtet ned ved Thulebasen. At den danske regering forsøgte at skjule denne begivenhed for offentligheden til efter valgets afholdelse og at de radikales pacifistiske “mødoms” holdninger ved den lejlighed blev taget med en flagstang, idet de overtog ansvaret for at selve kernen i det sikkerhedspolitiske og militære samarbejde mellem DK og USA blev videreført og hemmeligholdt med konsekvenser for de næste fyrre år og frem til nu.
@ John Borup – Hvis vi skal fortsætte flueknepperiet, så var det seks medlemmer fra SF’s venstrefløj, der gik imod partilinjen og forlod partiet. VS fik dog kun fire mandater ved valget i jaunar 1968:-)
@ Simon Emil – ja det gælder jo om ikke at vælge sig større sexpartnere end man kan overkomme, så hellere en flue end en elefant.
Det var nu fra min side mere tænkt som en historisk reminder, og jeg er da ærlig talt lidt overrasket, hvis du i den forbindelse kan føle dig stødt – måske som exradikal, da det er dem og de andre gamle etablerede partier, som jeg langer ud efter, fordi de fra 1968 og frem har ført en linie om at fortie de faktiske kendsgerninger om Thulebasen og dens reelle funktion.
@ John – jeg er overhovedet ikke stødt. Ved ikke hvor du fik den idé fra? Når jeg skrev om at fortsætte flueknepperiet, var det mere en kommentar til min egen kommentar om de fire hhv. seks venstrefløjs-SF’ere… Så alt godt herfra.
@ Simon Emil – Helt fint, vi er jo nogle stykker, der mener at vi har nogenlunde styr på de historiske kendsgerninger, og derfor kun kan glæde sig over at blive rettet, når hukommelsen svigter, så tak til dig. Det vil nok blive opfattet som “flueknepperi” af andre, mens vi “politiske nørder” bare er lidt småstolte over vores viden og indsigt, ligesom det tydeligt kunne både ses og høres, at du nød at krydse klinger under åbningsdebatten i FT-salen. Fortsæt endelig med det.
@8 Simon Emil:
Blot en stor cadeau til dig og LA: Du har udviklet dig til en eminent debattør og dygtig politiker. Det har været en gevinst, at du gik fra de radikale til LA. Vi er mange, der støtter din kamp mod den mægtige og allesteds(nær)værende STAT.
Keep up the good fight!