Henrik Sass Larsens rockerrelation præger igen mediebilledet i dag. Både i Weekendavisen og BT redegører og forklarer Socialdemokraternes tidl. politiske ordfører (i det omfang det nu er muligt), hvordan det kunne gå til, at han fra den ene dag stod til at blive finansminister i den nye 'Samarbejdsregering', og den næste dag må kæmpe for at redde sit politiske liv.
Det er på sin vis forunderligt, at vi igen skal høre om det famøse møde på Hugos Kælder (et pænt ølsted i Køge) mellem Sass, Sass’ ungdomskammerat og politiske mentor i DSU Tommy Kamp og Bandidos’ tidl. krigsminister 'Suzuki-Torben'.
Hvorfor vil Sass pludselig retfærdiggøre sig i en sag, som, hverken Helle Thorning-Schmidt eller ham selv har nogen glæde af, fortsætter i medierne?
Ja, der kan være hensynet sit gode navn og familien, som han selv påpeger i Weekendavisen. Men der kan jo også være andre motiver. Umiddelbart forekommer artiklen i Weekendavisen at være Sass’ forsøg på at komme en anden mediehistorie i forkøbet, som i går blev præsenteret af TV2 og i dag uddybet af alle Socialdemokraters hadeorgan nemlig BT. Her er historien, at Sass i en SMS til Suzuki-Torben '“ muligvis '“ godter sig over en forinden anden modtaget SMS fra rockeren om, at plageånderne fra Café Vanilla, der i sin tid fremsatte diverse påstande mod Kamp og Sass, nu er blevet sat ( eller rettere truet) på plads af Bandidos tidl. krigsminister. I dag afviser folkene fra Café Vanilla dog, at de skulle have været udsat for trusler fra rockeren. Til gengæld hævder Suzuki-Torben bl.a. i går på TV2, at Kamp satte i ham i stævne ved det famøse møde for bl.a. at snakke om trusler. Det afviser Sass, der samtidig bedyrer, at han aldrig har følt sig truet.
Forvirringen er total.
Når Sass kontakter Weekendavisens Arne Hardis, der tidligere har udtrykt en bekymring over de retssikkerhedsmæssige forhold i Sass-sagen, er det så for at rense sig selv ved at indirekte angribe PET? Eller er det et forsøg på at komme BT/TV2-historien om SMS-korrespondancen med Suzuki-Torben i forkøbet og vinde noget troværdighed ved at motivere sit interview med WA med, “at han ikke kan leve med rygterne”?
At Sass har opført sig tåbeligt ved at omgå et menneske, som han utallige gange af andre venner var blevet advaret imod at pleje omgang med, er selvindlysende. Sass siger, at han i dag selv kan se det og ingen kan påstå, at han ikke har betalt en stor politisk pris.
Men hvor står PET i denne dag?
Jeg undrer mig over, hvordan en SMS-korrespondence pludselig ender i BT? Og hvorfor nu?
Jeg undrer mig over, hvordan BT en måned inden valget kan vide, at Sass ikke kan sikkerhedsgodkendes? Det er jo en oplysning som i sidste ende må komme fra PET.
Hvordan endte billedet af trioen Suzuki-Torben, Kamp og Sass på Hugos Kælder mon på forsiden af BT? Og hvem tog billedet?
I dagene efter at Sass – chokerende for alle – havde forladt forhandlingerne på Crownw Plaza, alle sine ledende poster og forsøgt at forklare sig i pressen, kunne man pludselig læse andre uddybende – ja afslørende – oplysninger om sagen i Ekstra Bladet. Her fik vi at vide, at det var rockerrelationen, der gjorde, at Sass ikke kunne blive minister. Ekstra Bladets kilde? Ja det giver næsten sig selv: Formodentlig PET.
Man kan kun rose pressen for at opdyrke sine kilder og gøre deres yderste for at vende enhver sten i sagen, men det kan samtidig undre, hvor de har deres oplysninger fra? Og hvor let strømmen med oplysninger tilflyder formiddagsbladene. De kan kun have deres oplysninger fra 'relevante embedsmænd' dvs. enten nøglefolk i centraladministrationen eller PET. Kan man forestille sig at oplysninger fra fx PET lækker til pressen, uden at PET-chef Jakob Scharf kender til sagen? Næppe.
Hvad betyder det? Jo, at PET ligger i spinkrig med et folketingsmedlem muligvis for både at retfærdiggøre sig selv, oplyse sagen eller mest kontroversielt: At slå Sass politisk helt ihjel.
Samtidig har PET en klemme på Sass. For der er helt åbenbart en helt masse ting, som han ikke må sige. Uanset om man mener, at Sass er en skurk eller ej, så er hele sagen ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv yderst betænkelig.
På Christiansborgs gange spekulerer man på, hvad PET-chefen evt. (politiske) motiv for at PETs fremturen i sagen via medierne kan være '“ udover naturligvis at retfærdiggøre, at man på sin vis medvirkede til en de facto fyring af Sass som ministeremne.
Scharf skulle ifølge nogle af disse spekulationer i begyndelsen af 90’erne have været DSUer og/eller have plejet omgang med DSUere blandt andet i et kollektiv, som han skulle have beboet. Herfra skulle bl.a. hans mulige animositet mod Sass stamme.
Det fortælles også, at Scharf indså, at Morten Bødskov ville blive justitsminister, og derfor gerne ville imponere den nye minister, som ifølge flere kilder de senere år har udviklet et anstrengt forhold til Sass. Ved at 'pille bukserne af Sass' ville Scharf – jfr. motivforskningen – kunne bringe sig i stilling til vigtigere stillinger i Politiet og centraladministration. Det er i hvert fald nogle af de spekulationer, som man kan støde på i og omkring Christiansborg-miljøet.
Jeg aner ikke, hvad der er op eller ned. Men en ting er sikkert. Helle Thorning-Schmidt bør nu gøre enten en ud af to ting: Enten blotlægger hun alle sagens detaljer for den undrende offentlighed eller også kan hun i det mindste standse PETs '“ sådan ser det ud '“ uværdige og stærkt bekymrende spinkrig mod en folkevalgt politiker. En politiker, som hun selv og systemet har givet mundkurv på og ikke er i stand til '“ på normal vis '“ at forsvare sig. Det ville i givet fald være et af de allerførste spæde forsøg hos den nye statsminister mht. at udvise en smule lederskab.
19 kommentarer til “Ligger PET i spinkrig med Sass?”
Du har fuldstændig ret. Hvad foregår der i PET? Har de ikke fået alle deres ressourcer og overvågningsredskaber for at tage sig af trusler mod det danske samfund, ekstremister af enhver observans? Og hvis de har ment, at Sass i maj 2011 har udgjort en sikkerhedsrisiko eller noget der ligner, hvorfor har de så ikke haft en præventiv samtale med ham?
Hej Jarl.
Det er nu altså IKKE pet som ‘sikkerhedsgodkender’ ministre.
Det er alene og udelukkende statsministerens personlige afgørelse, som også – tidligere – fremhævet af mediebugteren Bonnichsen.(Og Jf Ole Espersen-‘sagen’, som tidligere har været omtalt i medierne)
Pet sikkerhedsgodkender udelukkende ansatte til / i POLITIET, jf. i Forsvaret FE.
Ellers er ansvaret for at tage stilling til pets evt. ‘belastende’ oplysninger den pågældende styrelses.
Sikkerhedsrelevante oplysninger i Pet skal iøvrigt som udgangspunkt passere et kontroloragn – Wambergudvalget – før de videregives.
Pet blander sig således IKKE i regeringsdannelser, og dine nederste passager bl. a. vedr. Scharff er, som du selv antyder, ren spekulation ud af/i den blå luft.
Med venlig hilsen
Niels Schmidt
Spændende overvejelser – som lægmand udi sikkerhedsgodkendelser undres man forsat over, at et par sms’er og et møde eller to skulle være tilstrækkeligt.
Mht. stiden mellem PET og Sass, så kan det måske skyldes, at han ret faktisk har “gjort” et eller andet for rockeren – evt. bare spurgt til sagen.
Det er tydeligt, at rockeren betragter sin børne sag, som en sag mod PET:
“Jeg spørger bare, om de kan hjælpe mig, fordi jeg har et meget komplekst problem med en børnesag. PET har stået bag at tage drengen fra mig og forpurret samværet. Så jeg kæmper mod PET. Jeg ved bare ikke, hvem af dem, det er. Det der samvær, vi har, kan man ikke bruge til noget.”
http://www.b.dk/nationalt/rocker-jeg-havde-kontakt-med-sass-allerede-i-2009
Hvis PET har oplevet, at Sass tog rockerens “parti”, kan deres/nogle ansattes antiparti mod Sass vel findes her…
Men det er selvfølgelig rent gætværk – Sass har vel en del fjender både i og udenfor partiet, så spoørgsmålet er hvor mange der har haft kendskab til PET’s vurdering (PET, Justitsministeriet, Statsministeriet og HTS – helt sikker, men hvad med andre i S inderkredsen eller ministre i den tidligere regering?)
Spændende hvordan sagen lander
Niels.
Ja formelt ligger beslutningem om at godkende Sass som minister hos Thorning.
Men i realiteten følger hun jo en indstilling fra PET, der hvad det så end kaldes, noget der påfaldende ligner en “sikkerhedsclearing” eller “godkendelse” selvom det så ikke er det. Det er en strid om ord, når udfaldet bliver det samme.
Ja det er spekulation, men ikke desto mindre opstår motivanalyser som følge af, at folk ikke føler, at de bliver fair behandlet.
Dvs. handler PETs spinkrig i medierne om andet end at retfærdiggøre sine handlinger ift. Sass?
Jeg udelukker ingenting.
For at støtte din pointe. Det det er påfaldende hvordan fx. Skat var utroligt nidkære i at finde og fyre dem der lækkede oplysninger om HTS skattesag til BT, mens vi ikke har hørt om lignende tiltag fra PET’s side omkring deres læk. I Sass redegørelse står der at embedsmændende sagde at det var deres erfaring at deres rapporter ville sive fra systemet. Er det kutyme at noget “siver” fra PET? Det er i sig selv bekymrende. Hvilket igen bringer spørgsmålet, hvorfor så overhovedet opfordre ham til at lyve omkring omstændinghederne for hans manglende ministeransættelse?
Det er en meget speget sag
Vedr. kilden til EBs opfølgende historie om Sass’ rockerrelationer:
‘I PET har man opbygget en sikkerhedskultur, som er baseret på 'need to know'-princippet. Og det betyder, at kun nogle ganske få personer, som befinder sig på et meget, meget højt niveau, har haft adgang til sikkerhedsundersøgelsen af Henrik Sass Larsen’ (iflg. Bonnichsen, her: http://jourpol.dk/2011/10/helt-utaenkeligt-pet-har-laekket-sass-oplysninger/), hvilket umiddelbart lyder meget tilforladeligt.
Men hvem havde så ellers haft adgang til det papir? Ja, det havde jo HTS, som vel heller ikke nødvendigvis kunne siges fri for at have interesse i yderligere at demontere eventuelle rester af Sass’ troværdighed. Man skal ikke overse, at det netop var EB, som jo var S’ hoforgan under skattesagen, der fik stillet denne oplysning til rådighed.
EB henviste til ‘politikilder’ og ‘centrale efterretningskilder’ og begge dele er vel med lidt god vilje korrekte betegnelser for det stykke papir, som en af HTS’ stikirenddrenge måske er kommet til at vifte en EB-journalist om næsen med, mod at EB slørede sin kilde. Hvilket sidstnævnte i så fald er lykkedes ganske godt.
M.h.t. Jakob Scharf, så er han vist rigtig god ven med Frank Jensen, men det er der jo i og for sig ikke noget suspekt ved. Jeg synes dog, det er påfaldende, så lidt man ser til ham i offentligheden. Jeg har altid haft indtryk af, at han var meget glad for at være i medierne, bl.a. i forbindelse med diverse terrorsager, og hvad angår Henrik Sass Larsen kunne han vel også godt have udtalt sig i generelle vendinger uden at bryde sin tavshedspligt. Det er trods alt meget usædvanligt, at en potentiel minister ikke består et sikkerhedstjek.
Endelig synes jeg, det er meget mærkeligt, at Hans Jørgen Bonnichsen konstant går og udtaler sig om, hvad der foregår i PET, og hvad der kunne ligge bag diverse afgørelser og hændelser. Selvfølgelig har han en insider-viden fra sin tid i tjenesten, men det må da være møgirriterende for PET, at han hele tiden går og kloger sig om aktuelle forhold.
Kan de lækkede SMS’er i BT ikke være refereret i det notat, hvor det vurderes at Sass ikke kan sikkerhedsgodkendes? I så fald vil medarbejderne i Statsministeriet jo have adgang til dem. Det kunne godt ligne HTS at gemme noget i en naiv tro om hun kunne holde den slags fortroligt for whistleblowers.
jarl.
Pet ‘indstiller’ ingensomhelst ting vedr. statsministerens akcept af ministre, men forelægger ‘tonløst’ relevante oplysninger.
Det virker betegnende, at Thorning notorisk og ekspress slap sass-sagen som et stykke gloende kul i skødet på departementschefen.
Det er fmtlig så ham + muligt en medarbejder, der er ’embedsværket’ i Sass redegørelse. Jeg har derimod meget svært ved at tro, at Pet er blevet slæbt ind til direkte konfrontation med ministeremnet Sass. Det vil være helt i strid med hidtidig praksis.
Ad. 1: Har justitsminister Bødskov ikke magten til at lade Wamberg-udvalget kigge på sagen. Hvis det viser sig kun, at dreje sig om 2 dumme SMS’er, så kunne Sass jo blive renset. Der er vist enighed hele folketingssalen rundt, at ministerambitioner ikke skal ødelægges af så lidt… – så gemmer der sig mere i sagen end som så eller læs ad. 3?
Ad. 2: Hvornår blev Thorning og Statsministeriet orienteret om den manglende sikkerhedsgodkendelse? – for viser det sig, at det først kom til offentlighedens kendskab da regeringsgrundlaget var på plads, og positiv presse kunne maskere den uheldige minister in-spe (læs: Sass), så har statsministeren (endnu) et problem og leder til nedenstående, som i grund og bund kunne være sagens egentlige historie:
Ad. 3: Er PET egentlig blevet misbrugt af soc.dem. i en intern kamp om at få Sass verfet ud?, og så er vi tilbage til ad. 1.
Jeg synes, at det er langt mere interessant at stille fokus på Helle Thornings håndtering af sagen. Hvorfor skiller hun sig så brutalt af med en mand, der mere end nogen anden har bygget hende op og sad på posten som politisk ordfører i et parti, der stod med statsministerposten i hænderne? Hvorfor tvinger hun Sass til offentlig politisk selvmord, hvis der ikke er mere kød på sagen end oplyst? Hvorfor valgte hun ikke en løsning, der sagde: ingen ministerpost, men en fortsat central position omkring mig og partiet? Det hele stinker af konspiration og løgnagtighed, og desværre er Statsministerinden sovset ind i hele sagen, så det er en skændsel.
11, man kan i hvert fald konstatere, at alt sejler hos Socialdemokraterne efter Sass Larsens degradering. Det er næppe noget tilfælde, og hvad gør formanden/statsministeren: Hun har stort set ikke lavet andet end at rejse rundt i udlandet i sit Challenger-fly, så selv Anders Fogh ville være misundelig.
@11
Den måde sagen er håndteret på af HTS og Sass forhindrer jo ikke at han bliver hentet ind til en central placering ved først givende lejlighed. Samtidigt har man sikret sig at man ikke sad med en tikkende bombe.
Jeg ved faktisk ikke hvordan man kunne have håndteret en sådan sag bedre med den viden vi må antage man havde på daværende tidspunkt, personen Sass er skudt til hjørne men hvis der ikke dukker mere op ja hvorfor skulle han så ikke genindtræde?
Men hvis man skal tænke i konspirationer så kunne man måske overveje hvordan de ville have fået plads til Corydon hvis ikke Sass var gået?
Jamen, hør nu her. Det hele drejer sig om penge. Follow the money. Alle agenter i centraladministrationen kæmper om bevillinger. PET har ved hjælp af dygtigt spin og læk (hey, vi er alle bange for de stygge terrorister) og Jakob Scharfs alvorsfulde optræden ved flere lejligheder legitimeret sin absolutte uundværlighed som nationens beskytter og dermed sikret sig ekstra millioner kroner i bevillinger.
Sagt på en anden måde: Hver gang PET er i medierne, er det til deres fordel, fordi de repræsenterer den højeste og hemmelige myndighed = de ved en masse, som vi ikke må få at vide, derfor har de stor magt.
Alle kneb (og læk) tæller i kampen om flere penge.
OT: Det minder så meget om FBI’s boss J. Edgar Hoovers magt over både præsident Kennedy og Johnson. Han vidste bare for meget, og ingen turde røre ham. Men hans agenda var bare at sikre bevillingerne og magten til FBI (og skjule sin egen homoseksualitet :))
Ooops, jeg glemte helt Hans Jørgen Bonnichsen.
Han vinder suverænt prisen som Danmarks mest medieliderlige pensionist.
Og Danmarks samlede journaliststand vinder prisen som nationens største suckers ved konstant at ringe til ham og interviewe ham på skærmen hver gang, der er et eller andet med PET.
Hvor dovne og dorske har journalisterne lov til at være?
@3
Glæder mig, at der i det mindste er en anden person, der, udover mig,undrer sig såre over hvorfor Suzuki-Torben den ene gang efter den anden i interviews selv udpeger PET som hovedmodstander i hans forældreretssag. PET som aktiv spiller i en forældreretssag? Man kunne forestille sig diverse sociale myndigheder, afgørende retsindstanser eller til nød politiets Task Force Øst, der beskæftiger sig med bandekriminalitet. Men PET?
Mon ikke noget af forklaringen ligger her? Og hvorfor er der ingen af de ihærdige journalister, der prøver at bore i hvorfor Suzuki-Torben mener at netop PET påvirker hans sag om forældremyndighed?
Vi er ude i spekulationerne, men for mig tegner der sig et billede af, at HSL rent faktisk har foregivet, eller reelt prøvet, at hjælpe Suzuki-Torben i hans sag, samt at der foreligger et eller andet bevis, f.eks., i form af en SMS, for dette. Og det er den vej rundt, at PET gennem deres overvågning af rockeren har fået HSL i kikkerten.
Hvad der i øvrigt skulle få en lovende og hårdtarbejdende upcoming politiker til at begå en så stor dumhed og udvise så meget mangel på dømmekraft kan man kun gisne om. Men meget kan som regel forklares med at man gerne vil have lidt “street-respect” i sit lokalområde.
15.
Det er kun et spørgsmål om tid inden vi ser Hans Jørgen Bonnichsen i “Vild med Dans”
I dag viser det sig '“ ifølge BT '“ at der er en ny SMS i Sass sagen. De offentliggøres drypvis og det minder om BT’s kampagne mod Hell TS. Hvor kommer den nye fra? Kan den valideres og hvor mange flere har de / vil de påstå, at de har?
Bonnichsen siger sagen er håndteret forkert, men det er han ikke en person, der ved noget om, da der ikke har været en tilsvarende sag, og det i øvrigt er mange år siden han stoppede i sit job.
Ja, pressens folk er luddovne.
Det kunne da lyde til, Sass har givet denne Suzuki-Torben indtryk af, at han ville bruge sin magt til at hjælpe hans sag.. Sidstnævnte er jo citeret for at have haft en forventning om, at sass kunne tage sagen op med justitsministeren, når han blev finansminister.. en rocker yder heller ikke beskyttelse eller lign uden at få noget igen – man må på sass’ vegne håbe, at han ikke har givet udtryk for at kunne / ville hjælpe, for så er der vist dømt dummebøde 😉