Kategorier

Hver enkeltes valg

Berlingske skriver i dag, at Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen i begyndelsen af 2010 betalte mellem 10-20.000 kr. for en narkogæld, som et nærtstående familiemedlem (hans søn viste det sig senere søndag) havde til Hells Angels-rockere i Horsens.

Det er en sag, der naturligvis præsenterer et dilemma. For kan toppolitikere, som på den ene side via lovgivning bekæmper rockeruvæsenet på samme tid indgå økonomiske aftaler med HA '“ og dermed legitimere rockerne. Det rigtige svar er altid at gå til politiet som så efterfølgende kan tage affære.

Principielt er der enighed hele vejen rundt i det politiske spektrum. Nej. Politikere '“ og alle os andre '“ kan eller bør IKKE lade os presse af rockere eller anden organiseret kriminalitet.

På den anden side, så forstår man udmærket Anders Samuelsen (og han socialdemokratiske kollega i byrådet i Horsens), når de vælger at gøre det nødvendige for at lade deres kære eller venner komme ud af rockernes klør.

Anders Samuelsen og hans søn er blandt de i virkeligheden meget få, der havner i denne ulykkelige situation, som havde et valg. Det er muligt, at LA-politikeren traf det forkerte valg, men han traf et valg, som mange andre '“ uden tøven '“ ville have truffet i hans sted. Enten af kærlighed til deres børn eller også, fordi de ikke på samme måde har Samuelsens valg i kraft af hans status i samfundet, hvor ressourcer ret let ville kunne mobiliseres for at beskytte den folkevalgte og hans familie. Andre mennesker ville være mere eller mindre prisgivet og overladt til rockernes forgodtbefindende. Det kan desværre alt for nemt dokumenteres. Og det er det virkelige problem.

For folk, der lever i og omkring den kriminelle underverden, ville man ikke have Samuelsens valg. Hvis HA havde tænkt sig om, så ville de næppe overveje at foretage repressalier overfor en toppolitikers søn. Rent PR-mæssigt ville det være rent selvmord, og så ubegavede er selv ikke HA. Selv hvis “Jønke” havde optrådt 100 gange i medierne, så ville det ikke kunne opveje den negative PR-værdi ved 10-20.000 i denne sammenhæng 'skallede' narkokroner. Måske burde Samuelsen derfor på denne baggrund have taget kampen. Men hvad var Samuelsen i februar 2010? Han var partileder for et parti, der var en joke og som på et tidspunkt fik 0,0 pct. i meningsmålingerne. To måneder efter var LA Lars Løkke Rasmussens eneste redning som statsminister. Det gør også en forskel.

Og så er der jo det psykologiske. Samuelsen har naturligvis ikke lyst til at gøre sin søn til det næste nummer i et politisk freakshow. Det ville ingen kærlig far gøre uanset ens søn rent faktisk har foretaget sig noget ganske tåbeligt ved at indlade sig med narkogangstere. (Hvad man ikke rigtig har hørt i debatten)

Jeg forstår til fulde Samuelsens handling som kærlig far. Jeg forstår dog også justitsminister Morten Bødskov og retsordførerne Tom Behnke (K) og Pernille Skipper (EL), der siger det, som er et retssamfund værdigt: Er man truet af kriminelle, så er det rette sted at henvende sig til politiet. Desværre er eksemplerne på at samfundet ikke kan beskytte dets borgere for underverdenen uendelige. Der er ingen rigtig vilje til at udrydde rockeruvæsenet.

Indtil for få år siden kunne rockere færdes blandt rockstjerner, politikere og erhvervsliv, som var de ligesom alle andre “celebs”. Selv kronprinsen kom til private selskaber, hvor kendte rockere også opholdt sig uden at nogen af den grund løftede et øjenbryn. Det ændrede sig med Stein Bagger-skandalen, hvor store dele af 'Overdanmark' under optrevlingen af sagen kunne dokumentere, at statsministeren (formentlig uforvarende) kunne ses i selskab med HA-rockeren Brian Sandberg. Senest har Henrik Sass Larsens endnu ikke fuldt oplyste relation til den tidligere krigsminister i Bandidos 'Suzuki-Torben' på en beværtning på Køge Torv understreget med al tydelighed, at det er fuldstændigt uacceptabelt, at “pæne” mennesker kan have 'normale ' forbindelser til rockermiljøer uden at det har konsekvenser.

Og det er faktisk en meget positiv udvikling. Der er INTET acceptabelt ved at pleje omgang med rockere, uanset om man er forretningsmand, advokat, kunstner eller politiker. Eller arbejdsmand eller kontanthjælpsmodtager. Alle burde vende den organiserede kriminalitet og deres familier ryggen i hverdagen. Det kunne være en vej frem for at komme disse parasitter til livs, der ikke skaber andet end ulykke, frygt og dårligdomme for det danske samfund. Men det er svært. Ikke mindst for alle dem, der skal ryge tjald enten i hverdagen eller til fest. For hver gang man skal ryge fed og handler fx 'på Staden' (Christiania), så er man til at understøtte den kriminalitet, som alle vil livs. Det er sagen i al sin enkelthed.

Så valget er '“ som altid – den enkeltes. Hvad er vigtigst? Narkotika til eget forbrug eller støtten til rockeruvæsenet? Det er spørgsmålet, hvor alt for mange vælger rusmidlet uden at tænke på, at man derved sender mange penge til HA, Bandidos og hvad de kriminelle syndikater ellers kalder sig.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

38 kommentarer til “Hver enkeltes valg”

Enig, idet jeg vil tilføje følgende: Det er også et spørgsmål om børneopdragelse, hvor kærlige forældre måske nok kan overlade deres børn en vis mængde frie valg, men samtidig bør betyde dem de alvorlige konsekvenser det kan have at vælge forkert.

Fin kommentar. Men du udelader en vigtig pointe. Hvordan får man mest effektivt rusmidler ud af kløerne på rockerne. Men legaliserer det. Nej, jeg taler ikke om at alt er frit og 12 drenge kan købe narko på tanken. Men dog legalisering i et vist omfang a la Amsterdam m.m.

Jeg er enig langt hen af vejen.

Specielt synes jeg det er fint du gør opmærksom på, at almindelige borgere jo ikke har samme mulighed for at få politiets beskyttelse, som politikere har.

Der er dog to steder den alligevel kortslutter lidt i min bog:

1. Som sagen er fremlagt, så havde knægten lavet en aftale. Han havde lovet rockerne penge for varer han havde købt.

Om varerne er ulovlige eller ej, så har han indgået en aftale om at betale nogle penge. Jeg har svært ved at se det forkastelige i, at nogen betaler en gæld som to parter frivilligt har aftalt. Hvis han gerne vil ud af det miljø vil jeg da sige, at det er den pæneste måde at gøre det på.

2. Du kalder rockerne for parasitter. Det gør man som regel fordi man mener nogle snylter på nogle andre. Men sagen er, at parasitter jo ofte er et symptom snarere end årsagen til dårligdomme. Og på samme måde her. Grunden til der findes rockere er jo ikke, at pæne almindelige mennesker ryger fede eller tager kokain. Ã…rsagen er, at det er forbudt og så findes der kun dem, der er knap så pæne til at udbyde produktet til de pæne.

Et omfattende kriminelt miljø følger med en ‘prohibition’.

4. Helt enig, LA kunne måske bruge sagen som springbrædt for LAUs mærkesag om fri narko?

Jeg tvivler på at der findes mange forældre i dette land, som ikke ville have handlet som Samuelsen. Og for mig at se er en stor del af problemet at vi som samfund forventer at vores politikere skal og bør være mere “rene” og “anstændige” end almindelige mennesker.

Naturligvis skal pressen undersøge vores politikere, og er de kriminelle skal de da udstilles – men for pokker, der må sgu da være en grænse? Vi ender jo med et samfund, hvor det bliver helt legalt når ekstrabladet roder rundt i Karen Ellemands skraldespand!

Case in point, jeg kender en politiker som teknisk set ikke overholder lovgivningen, af frygt for at hvis den konkrete lovgivning blev overholdt – ville personen blive fremstillet som en snylter. Er det virkelig hvad vi vil have af vores politikere?

Jeg er forholdsvis sjældent enig med Anders Samuelsen, men for pokker hvor jeg håber at tabloidpressen vil lade ham og hans familie få lidt fred.

“Qvortrup har et ekstremt overforbrug af kokain, og hvordan kan det overhovedet kombineres med at være journalist?” Samuelsen i Deadline

Var det i virkeligheden insideviden hentet fra sønnens omgang med HA pushere?

Det som jeg egentlig synes er mest interessant ved sagen er de medier – ingen nævnt, ingen glemt – der mørkelagde Helle Thornings skattesag med henvisning til “privatlivets fred”, men som nu svælger i denne historie. Kriteriet var dengang at HTS (antageligvis) ikke havde begået noget ulovligt – og her synes det samme at gælde Anders Samuelsen.

4. Det er da netop afgørende at varerne er ulovlige. Dermed er der tale om æresgæld og ikke juridisk forpligtende gæld. Det er jo ikke fordi, at rockerne kan tage sønnike i fogedretten, hvis han ikke betaler. Og mon i øvrigt ikke at en mere eller mindre udtalt trussel om anvendelse af fysiske motivationsmidler i øvrigt også ville bevirke, at en ellers lovlig aftale ville kunne bortfalde?

Bortset fra det er det naturligvis torskedumt at få en kriminel bande som kreditor. Mon ikke at “frivillighed” og enhver forestilling om to lige parter i forhold til en 2 meter høj og bred HA’er kan være ret illusorisk.

6. “Jeg tvivler på at der findes mange forældre i dette land, som ikke ville have handlet som Samuelsen. Og for mig at se er en stor del af problemet at vi som samfund forventer at vores politikere skal og bør være mere 'œrene' og 'œanstændige' end almindelige mennesker.”

Jeg tror, du har misforstået pointen.

Helt enig i, at alle forældre ville (eller burde) hjælpe deres eget barn i sådan en situation. På den måde synes jeg heller ikke, at Samuelsen bliver vurderet anderledes.

Men problemet er jo nærmere om situationen gør Samuelsen sårbar overfor afpresning (hvilket synes at være tilfældet når brune konvulutter skifter ejermand) og om dette kan være et problem i forhold til, at han som politiker får magt og indflydelse.

På mange måder virker sagen sammenlignelig med de indledende dage i sagen om Sass Larsens sikkerhedsgodkendelse, hvor Sass Larsen også umiddelbart fremstod som uden skyld i miseren.

Jarl skrev:
Ikke mindst for alle dem, der skal ryge tjald enten i hverdagen eller til fest. For hver gang man skal ryge fed og handler fx 'på Staden' (Christiania), så er man til at understøtte den kriminalitet, som alle vil livs. Det er sagen i al sin enkelthed.

Skal kriminaliteten bringes ned, kunne man måske gøre selve det at besidde lidt hash eller andre stoffer til privatforbrug til en straffesag med støtte til organiseret kriminalitet.
Det er køberne af bare en lille klump hash, som opretholder bandernes indtægter.
Så nu har Anders Samuelsen gjort sit til, at en række rockere har fået en indtægt på kriminalitet.

10.

Skal kriminaliteten bringes ned, kunne man måske gøre selve det at besidde lidt hash eller andre stoffer til privatforbrug til en straffesag med støtte til organiseret kriminalitet.

Ja, ligesom i USA – bare se hvor stor succes de har med War On Drugs… I hvert fald, hvis succeskriteriet er at sætte folk i fængsel. Og ikke andet.

Det er forbudstilhængerne, der støtter organiseret kriminalitet, for det er dem, der gør narkotikamarkedet så ekstremt lukrativt og giver kriminelle monopol på salg og distribution.

9: Nej, selvfølgelig er der ikke tale om juridisk bindende gæld. Det tror jeg heller ikke der er nogen, der har ment.

12. Pointen er, at du jo så netop ikke kan udlægge det som en klassisk kautionistforhold, hvor en person bare dækker for den manglende betaling som en part skylder en anden at erlægge i en frivillig aftale.

Jeg må indrømme at jeg synes det er sympatisk at politikere en gang i mellem tager hensyn til deres konkrete nærmeste, overfor højtflyvende idealer. Det viser nogle menneskelige sider, som jeg overhovedet ikke kan se problemet i. Når det drejer sig om at beskytte sine børn synes jeg man skal gå meget langt før andre kan tillade sig at kalde det moralsk forkasteligt ud fra hensynet til “retssamfundet”.

NB: @7 Usmagelig kommentar; @8 For guds skyld, kan man nu ikke lade den skattesag ligge. Skal alle sager der kommer op fra nu af sammenlignes med den, hvor irrelevant det så end er

Det er ikke dem som ryger hash, der har bedt om at skulle købe det af kriminelle parasitter. Man kan ikke først fratage folk grundliggende frihedsrettigheder, og så efterfølgende anklage dem for dårlig moral, når de overtræder denne lovgivning.
Hvor mange ville mon stoppe med at drikke alkohol, hvis dette blev forbudt? selvom man støttede ‘kriminelle syndikater’..

14.

Min kommentar handler ikke om skattesagen i sig selv – den handler om at visse medier undlod at dække den, med henvisning til privatlivets fred, og at disse medier nu ikke viser sammen hensyn til Anders Samuelsen, hvilket kræver en forklaring.

16.

Det var vel mere kompliceret end som sådan. Man må formode, at de enkelte redaktioner har foretaget en afvejning af dels offentlighedens interesse i at blive gjort bekendt med de forældede skatteforhold omtalt i afgørelsen fra SKAT, skatteoplysningernes fortrolige karakter samt måden oplysningerne er blevet tilvejebragt på.

Hvis privatlivets fred skulle være en evigt gyldig undskyldning, ville kriminalsager først blive dækket ved domfældelse og sådan er der da ingen medier, der agerer.

Derudover synes jeg at “skattesagen” – og mediernes dækning af denne – om noget illustrerer hvor flygtig en størrelse privatlivets fred er.

14

Hvor sympatisk det end er at en privat person hjælper sin søn så er problemet jo at der samtidigt er tale om en lovgiver der indgår i en handel med en kriminel organisation.

Jeg er ikke jura ekspert så jeg vil undlade at vurdere på lovligheden af det men naturligvis holder man sig på lang afstand af organiseret kriminalitet når man er lovgiver og ja der er tale om dobbelt standarder, politikere kan heller ikke tillade sig at bruge sort arbejde og grunden til at alle falder over HTS er jo at det kræves at hun opfører sig en lille smule bedre end almindelige mennesker.

AS valgte at lade være med at bruge det tilbud om hjælp han havde fra politiet og det er naturligvis et valg han bør stå til ansvar for.

Men under forudsætning af at der ikke er sket noget ulovligt bliver det jo i sidste ende et spørgsmål der afgøres i et samspil mellem ham og hans vælgere.

16: Tjaa, det må stå for egen regning når du siger at HTS skattesag ikke blev dækket af medierne.

18: Nu snakker vi om to ting, loven og “moralen”. Det sidste er jo altid en enorm svær størrelse. Mht. loven så ser det ikke ud til at AS begik nogle ulovligheder, og det er indtil videre kun en lidt overivrig justisminister og De Konservative (som bløder til LA), som mener at AS handlinger gør ham til en sikkerhedsrisiko. // Mht til Samuelsens moral, var min pointe igen at jeg på ingen måde mener at det gør ham til et dårligere menneske at han betalte sin søns narkogæld. Snarere tværtimod efter min mening da det viser at han nogle gange tager hensynet til sin nærmeste højere end de politiske idealer.

19: Ekstrabladet valgte ikke at dække Helles skattesag, men de sendte en fotograf til New York (jeg håber de havde en der i forvejen) der blev sendt til at tage paparazzi billeder af Samuelsen da han var ude at løbe.

EB, Politiken, TV2 og DR har svælget i denne historie og ignoreret Sohn sagens udvikling det er meget tydeligt at der er en politisk nyhedsdækning og en en relevansbaseret nyhedsdækning og det taler for at vi får fjernet licenspligt og mediestøtte – for det er grotesk at man skal finansiere den slags propaganda via tvang.

17.

Hvis privatlivets fred skulle være en evigt gyldig undskyldning, ville kriminalsager først blive dækket ved domfældelse og sådan er der da ingen medier, der agerer.

Det er jeg helt enig i – det var derfor argumentet var så besynderligt i sin tid.

Derudover synes jeg at 'œskattesagen' '“ og mediernes dækning af denne '“ om noget illustrerer hvor flygtig en størrelse privatlivets fred er.

Jeg ville snarere bruge ordet “fleksibel” – men ellers er jeg enig.

19.

Jeg skriver udtrykkeligt visse medier. Det er rimeligt skørt at fejlcitere på et internetforum som dette, hvor enhver kan se hvad der er skrevet…

Ang. “Cordua & Steno”, så var programmet noget af det mere interessante og underholdende, jeg endnu har hørt på 24syv. Det må tilrettelæggerne åbenbart være enige med mig i, for til trods for at min lytning har været noget sporadisk, og at man angiveligt kun genudsender i begrænset omfang, er det ikke desto mindre lykkedes mig at “tune” ind på programmet ikke mindre end tre (3!) gange, hæ!

Et godt råd, hvis jeg må: Husk løbende at præsentere jer selv og jeres gæster. Selvom jeg er bekendt med din stemme Jarl C., var det ved første aflytning først ved afmeldingen, at det gik op for mig, at '¦ du var dig.

Men jeg kan anbefale alle at lytte til Henrik Dahls betragtninger over fænomenet Helle Thorning Schmidt. For en vælger der uuundrer mig over, hvordan hun dog er nået så langt, som det er tilfældet, rammer Dahl plet, når han bl.a. siger, at hun er den første dansker, der har søgt statsministerembedet, fordi '¦ “det kunne da være meget sjovt at prøve”! [Véd ikke rigtig, om jeg hér skal indsætte en grædende eller en smilende smiley. Så jeg udelader den!]

24, Jørgen Ramskov må åbenbart også have været tilfreds med programmet, for han nævnte det specifikt – dog kun personificeret ved denne blogejers navn – i sidste søndags udgave af Presselogen. Til gengæld undrede jeg mig over, at han fremhævede debatten om privatisering af kongehuset – efter min mening den mindst interessante del af udsendelsen.

25 '¦ og i en debat enten på Deadline eller i “Mennesker og medier” (husker ikke længere hvor) om radio24syv, havde værten valgt at præsentere programmet ved at afspille de sidste par minutter af udsendelsen, hvor Cordua, Steno og Dahl blot smalltalker for, som jeg opfattede det, at fylde tiden ud. Ikke just et repræsentativt udsnit af hele udsendelsen.

Jeg tror, at man bevidst undgår at henvise til Dahls kritik af HTS, og jeg ser frem til (forhåbentlig ikke forgæves), at medierne '“ her tænker jeg ikke mindst på DR '“ begynder at behandle både HTS og medlemmer af regeringspartierne mindre kælent. Ikke nødvendigvis med samme inkvisatoriske indfaldsvinkel/ tone som den forrige regering var udsat for, men at “the honeymoon” snart er overstået.

26. Mon ikke nærmere det skal tages som udtryk for, at Henrik Dahls (tidl. socialist nu glødende liberal) nedvurderende udsagn kan opfattes som partsudsagn og alene af den årsag kun indeholder en værdi eller sandhed for dem, der er enige i Dahls udtalelser.

Det er interessant at læse om sociologens helgengørelse blandt de borgerlige efter, at han har forsaget Thorning og alt hendes væsen, men det er godt nok også trættende i længden.

På den anden side, så kan vi andre se frem til et brag af en “fest”, når Dahl på et tidspunkt bekendtgør, at han ikke længere er liberal – og aldrig rigtigt har været det – og at Lars Løkke i øvrigt også bare er dum.

20 og 22. Okay, vi bliver vist aldrig enige om hvorvidt HTS skattesag blev dækket fair ift. AS narko-gælds-sag, det var ikke min mening at afspore debatten. Sorry

@27 Henrik Jørgensen

Meget uenig. Henrik Dahl er ikke en hvilken som helst person der er gået fra rød til blå. Han har været med til mange møder med toppen af de røde partier og er en person der er velargumenterende, og kunne helt sikkert have fået en karriere som rød politiker, hvis han havde rettet ind holdningsmæssigt.

Af flere årsager opgav han de røde, og uden at have læst hans bog har jeg udfra de medieoptrædender jeg har set kunnet finde flere årsager.

1: At de røde leverer økonomiske planer der leverer dundrende underskud, hvilket der i længden vil gå ud over de svageste i samfundet.
2: Fordi de er ligeglade med personlig frihed og vil ødelægge selskabslivet.
3: Fordi de røde aldrig har fundet et synspunkt i udlændingepolitikken, men hellere sviner DF til.
4: Den offentlige sektor bliver bare større og større, og en kæmpe udgift der gør os mindre konkurrencedygtige.

Jeg er ikke selv socialdemokrat, men har virkelig svært ved at se hvad de vil med magten. Det er flot de opbyggede velfærdsstaten, men det er som om socialdemokraterne tror de har nået målet og det bare skal holdes ved lige. De glemmer at velfærdsstaten selv skaber problemer, hvis der er problemer et sted er det som om de eneste røde svar er “flere penge” eller “vi åbner en offentlig institution der kan tage sig af det”. Ole Birk Olesen har skrevet om det i “Taberfabrikken”, og jeg synes han sætter nogle problemstillinger op en socialdemokraterne også bør tage alvorligt, selvom de helt sikkert vil nå frem til andre løsningsforslag på problemerne.

Bevares, der findes også folk der har forladt de borgerlige partier i skuffelse. Men det har som regel været fordi de ikke var borgerlige nok, som fx Ole Birk Olesen og Leif Mikkelsen der tidligere var med i Venstre.

Den dag en tidligere person i toppen af V eller K står frem og opgiver det borgerlige tankesæt og i virkeligheden føler sig tættere på de røde og argumenterer godt for det, vil en sådan bog også få stor opmærksomhed. Og med god grund.

@ 29

Når du nu skriver V og K, så går jeg udfra at Mimmi Jacobsen ikke tæller, men hun har jo altså været minister i en borgerlig regering, og bekender sig nu helt og holdent til det socialdemokratiske projekt.

29

“2: Fordi de er ligeglade med personlig frihed og vil ødelægge selskabslivet.”

Ja det lyder da som en plausibel årsag 🙂

Spøg til side, at kalde HD for en person der har befundet sig i toppen af S eller SF, er vist lige at stramme skruen.

Han har mig bekendt aldrig haft noget der ligner en tillidspost og aldrig fungeret som politik udvikler indenfor noget som helst område.

Han har en temmelig dygtig ex som han været i stand til at føre en konsistent politisk kurs og han blev berømt ved at gætte noget om folk ud fra hvad de havde i deres køleskab.

resten af hans meritter er vist begået uden for den politiske verden

-> Thomas Haugaard Jensen

1) “dygtig ex som han været i stand til at føre en konsistent politisk kurs”

Det er vist første gang at Antorini kurs bliver beskrevet som “konsistent”. Hvor mange år det siden hun skiftede til S efter at have tilbragt det meste af sin karriere hos venstrepopulisterne med den noget tvivlsomme demokratiopfattelse ?

2)”Spøg til side, at kalde HD for en person der har befundet sig i toppen af S eller SF, er vist lige at stramme skruen”

De fleste kan vist hurtigt blive enige om at han ikke har en politisk toppost noget steds.
Han har tilgengæld deltaget i politik-udvikling for venstrefløjen, indbudt af den politiske top. Det var altså vurderingen at han var rød, venstredrejet (hvad han jo også altid selv har hævdet) og at han var en dygtig samfundsanalytiker der kunne levere brugbare råd.

Men nu har han altså valgt at kritisere både THorning, dele af venstrefløjens politik samt den politiske tænkning der præger venstrefløjen i disse år (eller mangel på samme), og så gylper du dit had op.

Det er simpelthen så patetisk at overvære hvordan manden nu skal rakkes ned for alting; ham er der aldrig nogen der har set noget lys i, det er hans kone der har æren for det hele og han forresten ultraliberalist.

Sjovt nok at tænke på at køleskabsgættelegen åbenbart var nok til at han også 10-15 år senere kunne indregnes som top-intellektuel for venstrefløjen når der skulle tænkes politik.

I, på venstrefløjen, burde måske lytte lidt mere til ham, i stedet for som nu, at lukke jer om jer selv, og vrænge af enhver der ikke marcherer i takt med Jer.

@30 Daniel Wilhelmsen

Jeg tror da mange der stemte rødt ved sidste valg, godt kunne se meningen med at Schlüter kom til magten i stedet for Anker i sin tid. Mimi Jakobsen har været i et midterparti der så røg ud, og har så meldt sig ind i Socialdemokraterne fordi hun hos et parti kan være med til at opstille kandidater. Jeg tænker at hun bare har valgt dem hun har følt sig tættest på, men hvis hun på et tidspunkt er gået ud og støttet det røde projekt helt og holdent, vil jeg da gerne læse/høre det.

@THJ

Indrømmet jeg ikke er så meget inde i hvilke topposter han har haft. Når jeg tror han kunne få en karriere som rød politiker, hvis han havde rettet ind, er det min egen sammenligning mellem ham og nogle af dem der har karrierer.

Og vi er nogle der synes det er vigtigt at staten ikke blander sig i at man har lov til at spise usundt, ryge, drikke alkohol og den slags. Det kan være du synes det virker lidt barnligt, men jeg synes det er en principiel vigtig sag der sætter nogle grænser for hvad politikere bør blande sig udenom.

@ 27 Henrik Jørgensen

Nu kender jeg hverken til, at Henrik Dahl skulle være “glødende liberal” (“glødende”? Virkelig?) eller til hans angivelige “helgengørelse(!?) blandt de borgerlige”, men vil give dig ret så langt, at det i diskussioner om politik '“ og forudsat at man har “valgt side” og/ eller har en parti-præference '“ kan være svært at være objektiv/ neutral.

Men, når det er sagt, har jeg svært ved at se, hvordan det automatisk skulle gøre alt, hvad HD '“ eller i forlængelse af din tankegang enhver anden, der bekender sig til et parti '“ fremover siger til uvæsentlige udsagn for alle andre end de, der partipolitisk er enige med ham. Hvis det er tilfældet, hvordan pokker skal vi så nogensinde kunne debattere politik på en meningsfuld måde?

34. Vibeke

For så vidt angår påstanden om hans liberale ståsted, så er det min egen fortolkning oven på bl.a. HDs indspark her: http://www.b.dk/kommentarer/protesternes-fornuftige-kerne

At han efter udgivelsen af sin bog, hvor han lægger afstand til venstrefløjen som et hele og statsministeren i særlig grad, flittigt er blevet anvendt som politisk debattør og citeret af borgerlige politicos på en rimeligt ukritisk (eller lad os sige ganske venlig) måde, hvor han nærmest præsenteres som et sandhedsvidne, er også mine observationer.

Bevares, selvfølgelig er der mange interessante og væsentlige pointer i nogle af de ting, som Henrik Dahl kritiserer. Jeg mener dog ikke, at det er at diskutere politik at kanonisere et statement om, at HTS er blank eller at hun kun vil være statsminister fordi det kunne være sjovt.

@ Henrik Jørgensen

Modtaget '“ og vi er slet ikke så uenige. Bortset fra din brug af ordet “kanonisere”. Hvad?

Jeg lytter til Henrik Dahl med ca. samme indgangsvinkel, som jeg lytter til politiske kommentatorer (eller som de i vanlig newspeak hedder, hvis de er ansat på DR: “analytikere”, heh) i øvrigt. Det er mennesker, kommentatorer, meningsdannere, bloggere som har et andet og som oftest langt mere indgående kendskab til politik, politisering, og hvad der foregår på de indre linjer, end jeg har, eller overhovedet har mulighed for at få, uden deres hjælp. Henrik Dahl inklusive.

Det er så op til mig, som modtager af meningerne, at være tilpas skeptisk, sortere og prøve at gennemskue de personlige aversioner og forudintagede holdninger. Men '¦ vi er jo alle kun mennesker. Ingen kan vel, selv om vi måtte ønske det, påberåbe os at være 100% objektive, upartiske eller ganske uimodtagelige for “vand på vor mølle”.

@ Henrik
“hans liberale ståsted”
“hvor han lægger afstand til venstrefløjen som et hele og statsministeren i særlig grad”

Hold nu op. Henrik Dahl fremhæver igen og igen at han han betragter sig selv som hørende til på venstrefløjen, at det har han altid gjort og at han bestemt ikke er borgerlig. Dertil kan vi så lægge at topfolk på venstrefløjen har set tilsvarende på det.

Han kritiserer betydelige dele af den nuværende venstrefløj, herunder i særdeles Thornings manglende evner.

Det fortæller usigeligt meget om den aktuelle venstrefløj, at han man blive dæmoniseret som “liberal” af den grund.

Lukket for kommentarer.