Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Regeringens “gode start”

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 18, 2011

Comments icon

21 kommentarer

På sit pressemøde tirsdag var det Helle Thorning-Schmidts egen vurdering, at regeringen er kommet godt fra start. Det er imidlertid en vurdering, som langt de fleste danskere er uenige med hende i. I en Green-måling lavet for dagbladet Børsen tirsdag vurderer 62 pct. af danskerne, at ABF-regeringen er kommet dårligt eller meget dårligt for start. Kun 19 pct. siger til analyseinstituttet, at regeringen er kommet enten godt eller meget godt fra start. På Christiansborg har journalisterne for længst fældet deres dom, hvilket også gav anledning til, at JP-journalist Knud Brix på pressemødet ikke kunne nære sig mht. at udfritte Thorning, om hun med sin virkelighedsopfattelse ikke var bekymret for at ende i den samme tvivlsomme kategori mht. troværdighed som Saddam Husseins ukuelige informationsminister, der blev verdensberømt som 'Komiske Ali'.

Imens Thorning puster sig op, i stil med den ukuelige talende torso fra Monty Pythons 'Skøre riddere', vil jeg for de 62 pct. af danskerne, der anerkender diskussionens præmis '“ at regeringen er kommet dårligt fra start '“ forsøge at redegøre for nogle af årsagerne til, at regeringen har fået den ringeste start, en dansk regering i mere end 30 år har præsteret-

Læs min analyse på Kforum.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    21 Comments

  1. Jesper Knudsen

    sagde den 18. november 2011 kl. 14:39:

    Sådan set enig i analysen men det store spørgsmål er vel om ikke det trods alt var den bedste strategi at få alle møgsagerne på bordet med det samme og tage skraldet i et stort hug.

    Husk at der ikke kom det SF/S/R/C flertal som kunne have gjort et bredt samarbejde muligt.

    Hvad skulle man ellers have gjort ?

    Nu er der ryddet op i kostalden og regeringen kan bedømmes på sin politik og pressehistorierne om løftebrud bliver efterhånden færre og færre.

  2. Jarl Cordua

    sagde den 18. november 2011 kl. 14:42:

    1. Jesper. Jeg har ikke mødt en eneste, der mener, at det som skete for regeringen i de første seks uger var “en strategi”. Det er da muligt at det var uundgåeligt og at det er glemt om 3 ½ år, men det var altså ikke en strategi. Det tror jeg ikke engang du kan få Thorning når hun er allermest Monty Python-kæk eller en spindoktor på coke til at påstå.

  3. Jesper Knudsen

    sagde den 18. november 2011 kl. 14:47:

    2
    Det er muligt at det er tilfældigheder men rent kommunikationsmæssigt er det vel smart nok at få alle sagerne på bordet med det samme og ikke skulle forfølges af historier om løftebrud gennem mange måder.

    Man oversvømmer simpelthen med dårlige historier og så kommer der et mætningspunkt hvor vælgerne ikke rigtig hører efter længere.

  4. Jesper Knudsen

    sagde den 18. november 2011 kl. 14:48:

    måder = måneder.

  5. Jarl Cordua

    sagde den 18. november 2011 kl. 14:59:

    3. Ja det kan du have ret i. I teorien.

    Men hvad var det, der skete? Vi hørte om en dårlig historie – hver dag – i mere end en måned!

    Skulle man følge strategien. Så meldte man ud på én gang og forholdt sig til det. I stedet lod man pressen finde hårene i suppen.

    Så hvis det er en klog mediestrategi, så er jeg Konge af Sverige.

  6. kasper jensen

    sagde den 18. november 2011 kl. 15:01:

    De borgerlige kommentatorer har travlt med at kritisere Helle Thorning-Schmidt. Det vil jeg blæse på. Vi har en god statsminister, der på ultrakort tid har styrket vores internationale profil markant…..

  7. Jarl Cordua

    sagde den 18. november 2011 kl. 15:12:

    6. Ja det går åbenbart godt i udlandet. Men hvad med herhjemme?

  8. kasper jensen

    sagde den 18. november 2011 kl. 15:34:

    De borgerlige kommentatorer har travlt med at kritisere Helle Thorning-Schmidt. Det vil jeg blæse på. Vi har en god statsminister, der på ultrakort tid har styrket vores internationale profil markant'¦..

    betragtning af det synkroniserede stormløb fra Venstres pressetjeneste = TV2,Berlingske/BT og JP , så er det ganske imponerende, at regeringen ikke er længere bagud i målingerne.

  9. Jarl Cordua

    sagde den 18. november 2011 kl. 15:42:

    8. Ahr. Det er pressens skyld det hele!

    Ja det må være forklaringen…

  10. Anders J

    sagde den 18. november 2011 kl. 15:52:

    8. Der skal godt nok ikke meget til at imponere dig 🙂 Og måske du kan finde et andet sted at tude over medierne. Min fornemmelse er, at du ikke finder mange skuldre at græde ud ved på den blog…

  11. Theis

    sagde den 18. november 2011 kl. 15:59:

    Pressen har da været med til at puste antallet af løftebrud op med deres underlige ide om, at alt skal gennemføres med det samme.

    Fx lavede Ritzau i slutningen af oktober en liste over løftebrud, der bl.a. inkluderede manglende indførelse af gratis fertilitetsbehandling.

    Dette løfte er nu blevet opfyldt, men skulle gives til som en indrømmelse til Enhedslisten som en del af forhandlingerne om finansloven.

    Generelt har det for os røde været en god uge med daglige indfrielser af en mængde valgløfter.

  12. kasper jensen

    sagde den 18. november 2011 kl. 16:13:

    Uanset politisk tilhørighed en regering har i Danmark, er det medierne der styrer den politiske dagsorden. Det er ikke politikerne der kan sætte dagsordenen, de bestemmer ikke hvad aviserne skal skrive om.

  13. Jarl Cordua

    sagde den 18. november 2011 kl. 16:51:

    11. Theis,

    Jeg erindrer ikke at S-SF nogensinde tog forbehold for de radikale, når de før valget fremsatte deres krav. Det ville blive gennemført uanset hvad de radikale og det hævdede man kækt – uanset pressens og andres indvendinger.

    Der var ikke noget med “det er til forhandling” eller “nu må vi se efter valget” eller “det kræver jo at vi har et flertal”

    Næh melodien var noget med. “Det gennemfører vi”, “til punkt og prikke”, “det kan man regne med”, “vi holder hvad vi lover” osv.

    Så jeg mener at S-SF ligger som de har redt. De spændte buen for hårdt, og nu må de så tage tæskene. De kan så håbe på, at ingen kan huske det om 3-4 år når vi igen skal have valg.

  14. Søren Nørskov Pedersen

    sagde den 18. november 2011 kl. 16:54:

    12
    Så Noa Reddington er ikke og har aldrig været sin løn værd, eller hur?

  15. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 18. november 2011 kl. 18:21:

    Ingen tvivl om at det historisk set er den mindst dagsordensættende regering når man ser på hvor kort tid der er gået fra valget.

    Omvendt kan man så sige bliver tomrummet så udnyttet af VKO ? Det mest markante jeg har set til dem er V der nu alligevel ikke værne om skattestoppet som oppositions parti og det eneste jeg har set til DF er Per skaarup der stod og roste Morten Bødskov!

    Vi har den politiske situation her efter valget som man rent faktisk har været i stand til at planlægge efter de sidste par år.

    Påstanden må så være at det alligevel er kommet 120 % bag på HTS og co at de har fået magten og nu aner de ikke noget som helst om hvad der forventes af dem fordi de havde aldrig tænkt så langt.

    Alternativt er det en regering med en anden presse strategi end den form for totalkontrol vi blev vant til under Fogh, en regering der siger “vi har over tre år til et valg hvilket i politik er det samme som indtil flere menneskealdre så lige nu er vi ret lige glade med menings målinger (på samme måde som at alle dømte Margrethe Vestager ude for 3 år siden) men når kampen skal afgøres skal vi nok være der.

    Om det er den første eller den anden vej det kommer til at gå kan kun tiden vise men jeg tror man skal passe på med at gøre HTS dummere og mindre strategisk tænkende end hun er.

  16. Seerup

    sagde den 18. november 2011 kl. 19:52:

    Regeringen er kommet dårligt fra start. Faktum. Regeringen er, til dels med føje, blevet pisket med skorpioner af en blodtørstig presse. Dette har pudsigt nok ikke givet diverse middelmådige kommentatorer anledning til at undskylde deres perfide refrain om “Journalistisk Venstreparti”, som blev fremført igen og igen under den forrige regering. Den forgangne måned har vist, at pressen som en flok hyæner kaster sig over en hvilken som helst regering, der agerer som det syge dyr på savannen. Og sådan skal det også være. Personligt har jeg dog fortsat høje håb til den nye regering, men jeg går nok også mere op i resultater end i pressetække.

  17. Optimist

    sagde den 19. november 2011 kl. 02:11:

    Regeringen ser meget slidt ud efter få uger med magten og de økonomiske konditioner, vil formodentligt blive værre den kommende tid.

    Det vil øge presset på regeringen for reformer og mere blå politik.

    Omvendt vil det kunne give en chance for Thorning. I sidste ende vil regeringen blive bedømt på om der kommer jobs og vækst. Danmark har snart befundet sig i en konstant krise i tre år og vælgerne vil på et tidspunkt ikke give meget for Løkkes påstand om at Danmark har klaret sig godt, når han må bruge lande som Grækenland og Spanien til sammenligning.

    Dertil er der afleveret en manglende balance mellem udgifter og indtægter, så der er underskud de næste årtier.

    Har Venstre overhovedet noget at byde på, når de ikke længere kan slå oveni hovedet på Ole Sohn?

    Det giver ikke jobs. Så for at blive i kommentatortermen, hvad er Venstres fortælling?

  18. cha

    sagde den 19. november 2011 kl. 10:43:

    Hvad angår “Journalistisk Venstrpart” så er det korrekt, at pressen kaster sig over magthavere – uanset partifarve. Men journalistikken er ofte forsimplet og hurtigproducerende – hvilket ofte overlader offerrollen til personer/forhold, som passer ind i en tankegang, hvor staten skal løse problemet.

    Passive politikere kommer ikke i medierne – det presser til venstredrejning.

  19. Christensen

    sagde den 19. november 2011 kl. 11:44:

    Der må da være grænser for hvor længe Vestager kan lægge ryg til cirkus Thorning uden at hendes troværdighed bliver eroderet væk? Eller tænker jeg for stort om de radikale vælgere?

  20. Rasmus Kristensen

    sagde den 19. november 2011 kl. 12:02:

    Jeg ser en ganske enkel forklaring: De røde havde meget de lovede inden valget, og så kommer der et regeringsgrundlag hvor det meste er droppet. Og nej, S/SF har ikke flertal alene, men målingerne har jo hele tiden tydet på der blev brug for Enhedslisten og de Radikale. Så det burde ikke komme som en overraskelse, de Radikale har åbent sagt de var uenige i meget som blev fremlagt i Fair Løsning.

    De borgerlige kaldte de røde planer for “fugle på taget” og “et blank stykke papir”, og det blev kaldt skræmmekampagne. De hele er nu faldet fra hinanden, og dermed har de borgerlige fået ret og ser i dag ud til at have ført en ærlig valgkamp. Det var ikke skræmmekampagne, men faktakampagne.

    Det meste af regeringsgrundlaget ser ud til at være skrevet af de Radikale, fx tordnede S/SF imod genopretningspakken under valgkampen og lovede at fastholde efterlønnen. Det skete ikke. Man skulle tro S/SF så ville ærge sig over det ikke kunne lade sig gøre. Men når Helle Thorning siger på sit pressemøde at det går godt, ser hun ud til at være ligeglad. At det kun handlede om at få magten. Som jeg ser hende, fremstår hun som en kynisk skid (undskyld udtrykket) der kun ville have magten for magtens skyld.

    Dermed ikke sagt at hun er helt spillet af banen. Der skal nok komme snak om andet end de brudte valgløfter på et tidspunkt. Og LLR skal kæmpe for at holde sit navn varmt i opposition. Men det er op ad bakke for regeringen, der er nødt til at sætte nogle dagsordener, for at Thorning ikke bare skal blive en vikar før de borgerlige planmæssigt sætter sig tilbage til magten efter næste valg.

  21. Rasmus Kristensen

    sagde den 19. november 2011 kl. 12:08:

    @19 Christensen

    De Radikale er da den store vinder, de har fået de røde til at opgive det meste af sin politik, og skrevet det meste af regeringsgrundlaget. Lars Løkke og særligt Pia Kjærsgaard havde givet Vestager anderledes hård kamp når et regeringsgrundlag skulle skrives. Så jeg må sige at de Radikale har fået det optimale ud af situationen efter valget. Så er spørgsmålet om det er sådan om nogle år, men lige nu tror jeg de Radikale har set rigtigt i forhold til at få mest mulig indflydelse.

Bottom border