Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

København efter betalingsringen

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 7, 2012

Comments icon

4 kommentarer

Betalingsringens endeligt kom som et chok for de københavnske politikere. På rådhuset havde man ellers regnet med at ringen kom,  og især de københavnske SF'ere følte sig dækket ind, når det stod i regeringsgrundlaget, og fordi statsminister Helle Thorning-Schmidt offentligt garanterede, at den ville blive til noget.

Det har fået et i første omgang dybt chokeret og skuffet SF til at indlede en offensiv, hvor man kæmper med overborgmester Frank Jensen om miljødagsordenen. Kassen for 2011 er gjort op, og budgetpartierne skal nu fordele et pænt trecifret millionbeløb. Og så bliver det konservative BR-medlem Rasmus Jarlov sidst på måneden efter planen opstillet i Lars Barfoeds tidl. valgkreds i Fredensborg. Læs mere i min analyse “Københavnsk politik”, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    4 Comments

  1. Michael Sjøberg

    sagde den 7. marts 2012 kl. 22:24:

    “Fra Overborgmesterkontoret har man allerede afsendt en stak idéer om at fx at oprette miljøzoner inde i byen, der udelukker de mest forurenende lastbiler, et forslag om tvungne partikelfiltre…”

    Miljøzonen og krav om partikelfiltre på lastbiler er såmænd allerede gennemført:

    “Miljøzone i København
    Den 1. september 2008 trådte Danmarks første miljøzone i kraft i København og på Frederiksberg.

    Miljøzonen omfattede dengang området inden for Ring 2 og Vejlands Allé på Amager. Den nye lov om miljøzoner betyder, at alle dieseldrevne køretøjer over 3,5 tons skal synes og have monteret et miljøzonemærke i forruden for at have tilladelse til at køre i zonen.

    Den 1. november 2009 blev miljøzonen udvidet til Københavns kommunegrænse og kom således til at omfatte hele kommunen.

    Den 1. juli 2010 skærpes kravene til tunge køretøjer i miljøzonen i København og på Frederiksberg. Det betyder, at alle dieseldrevne køretøjer over 3,5 tons skal have monteret et partikelfilter for at køre i miljøzonen, med mindre køretøjet lever op til euro 4-normen eller nyere.”

    http://www.miljozone.dk/vognmand_hvor.php

  2. Michael Sjøberg

    sagde den 7. marts 2012 kl. 22:26:

    'Det er en bøde, der er til at mærke. Vi har allerede haft et par slukørede vognmænd inde i vores synshaller i København og Aalborg, der har efterspurgt miljømærkerne, efter at de er blevet tildelt voldsomme bøder på 15-20.000 kr. for at se stort på miljøzonerne', siger distriktschef hos Applus+ Bilsyn, Henrik Kløcker.

  3. Jarl Cordua

    sagde den 7. marts 2012 kl. 23:00:

    Michael,

    Tak for oplysningen. Du bør læse forslagene som skærpede krav til den aktuelle tilstand. Jeg kender hverken de nugældende forhold eller forslagene i detaljer.

  4. Eskil Thuesen

    sagde den 8. marts 2012 kl. 15:58:

    3.

    Den væsentligste del af ønsket om skærpelse af miljøzonerne går på, at reglerne skal udvides til også at omfatte varevogne og måske også personbiler.

    Ændring af miljøzonerne er også en del af regeringsgrundlaget (s. 33)

Bottom border