Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Skattereformen og finanslovsdilemmaet

Author icon

Skrevet af

Clock icon

april 25, 2012

Comments icon

18 kommentarer

Spændingen stiger i dansk politik. Regeringen er tilsyneladende i syv sind mht., hvordan de vil konstruere en skattereform, der indeholder alle de krav, som den selv har stillet til den: Den skal være finansieret dvs. der er tale om skatteomlægning. Den skal være socialt afbalanceret, hvilket betyder at også relativt lavt og middellønnede lønmodtagere ('Kansas-segmentet'), får glæde af skatteomlægningen. Ligesom at den skal øge arbejdsudbuddet, hvilket sker mest effektivt, hvis man sænker topskatten, som især middelklassen, men også 'millionærerne' får gavn af.

Forleden kom en stigning i arveafgiften eller 'dødsskatten' i spild, men den blev så aflivet i går via anonyme regeringskilder i Børsen. AE-rådet havde ellers forsøgt at bringe et konkret udspil i spil, som dog aldrig blev den store folkelige sællert. Ifølge Gallup er 71 pct. af befolkningen imod en stigning i arveafgiften, og det blev også brugt af de anonyme kilder, som årsag til at man havde droppet idéen. Ja faktisk havde man i regeringen aldrig været særligt vild med den, forlød det.

Så hvad bliver den næste prøveballon? Millionærskatten er for længst aflivet, men man kunne selvfølgelig kigge på pensionsformuerne. Boligskatten tør man heller ikke pille ved, da det vil ødelægge boligmarkedet fuldstændigt. Måske burde regeringen i virkeligheden skynde sig at lave skattereformen, for netop at berolige boligmarkedet? Få tør i disse tider sætte sig i større gæld, før man kender indkomstbeskatningen de næste år frem. Man kunne også hæve alle mulige skatter og afgifter, men det har regeringen jo allerede gjort, og det bliver næppe heller det store hit hos vælgerne. Tværtimod. Den slags bør ske langsomt over tid for ikke at vække modstand. Og det er næppe særlig populært i en tid, hvor reallønnen falder.

Det er i det hele taget svært at se, hvordan en skattereform på de betingelser som regeringen selv har opstillet, kommer til at gøre den store forskel i forhold til situationen lige nu. Sker der ikke noget afgørende, så vil yderligere vælgere naturligvis stille dem selv spørgsmålet: Hvad er så forskellen på den røde regerings skattepolitik i forhold til den forrige blås? Hvis forskellen er små hundreder kr. om måneden den ene og den anden vej, så bliver S-SF-RV til grin. Det vil formentlig få endnu flere vælgere, lokalpolitikere og græsrødder til at forlade SF til fordel for Enhedslisten.

Når vi så når frem til finanslovsforhandlinger, hvor der evt. skal spares et ukendt milliardbeløb, som der går rygter om mangler i statskassen, så er regeringen tvunget til yderligere nedskæringer i det offentlige. Medmindre Enhedslisten medvirker til det, så kan regeringen risikere at komme i mindretal. Både DF og Venstre vil muligvis stå på sidelinjen og henvise til, at regeringens parlamentariske flertal er usikkert.

Det er dog også muligt, at regeringen kaster sig så meget i armene på de borgerlige med forslag, at det bliver helt umuligt for VK at sige nej. Spørgsmålet er dog om VK '“ og navnlig O '“ ser en interesse i at medvirke til det med henvisning til, at de ikke kun vil bruges til 'det sure', mens regeringen deler gaver ud med støttepartiet.

Er det så sandsynligt, at regeringen falder på finansloven? Det korte svar er nej.   Men det er ikke det samme som, at det er usandsynligt. Når Enhedslisten allerede nu går ud og gør deres stilling klar, så kan regeringen ikke til sin tid forklare vælgerne med samme troværdighed, at venstrefløjspartiet bereder vejen for 'Lars Løkke og Pia Kjærsgaard'. Faktisk er frygten eller udsigten til VKOs tilbagevenden til magten, efterhånden det eneste, der samler rød blok mere end det er en fælles politik. Men det kan da såmænd også være nok til at holde sammen på blokken.

Så scenarierne er:

  1. Finanslov med Liste Ø (ingen nedskæringer)                                                           10 pct.
  2. Finanslov med VK (O) med nedskæringer                                                                  70-75 pct
  3. Finanslov alene med DF                                                                                                   mindre end 5 pct.
  4. Regeringen kommer i mindretal og udskriver valg                                                15 pct.

 

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    18 Comments

  1. Kasper Lauest

    sagde den 25. april 2012 kl. 14:55:

    Hvis vi for en stund holder os til skattereformen og holder finansloven ude, så er jeg ret enig i din analyse Jarl.

    Regeringen har malet sig op i en krog ved at stille en masse krav til sig selv, samtidig med at man hævder at ville sænke skatten på arbejde “markant”.

    Det er ovenud vanskeligt at se hvordan dette kan lade sig gøre uden at røre ved boligskatterne – ja, nærmest umuligt. Man kan frygte to mindre heldige “løsninger”.

    Uheldig løsning #1) Man laver en minimal skattereform. Sænker skatten på arbejde en smule og justerer lidt på nogle afgifter hist og her. Resultatet er en skattereform der ikke batter noget som helst.

    Uheldig løsning #2) Man finder en stor del af finansieringen ved at fremrykke pensionsbeskatningen til indbetalingstidspunktet. Ikke i sig selv et dårligt forslag, men stadigvæk en ren pseudofinansiering, da man blot fremrykker en beskatning der alligevel ville have fundet sted på et senere tidspunkt.

    Den bedste løsning er for mig at se den gamle traver som diverse økonomiske instanser har gentaget uendelige gange år efter år: Det er smartere at beskatte fast ejendom end at beskatte arbejdsindtægter. Jeg er iøvrigt ikke enig i at en øget ejendomsbeskatning vil smadre boligmarkedet. For det første kan man operere med en gradvis “genindfasning” af ejendomsværdiskatten, som også DØR har foreslået. For det andet vil prisfaldet som følge af øgede ejendomsskatter et langt stykke hen ad vejen modsvares af prisstigninger som følge af skattelettelser på lønindkomsten.

  2. Kasper Lauest

    sagde den 25. april 2012 kl. 15:00:

    Hvis vi så kigger på finanslovsforhandlingerne tror jeg du undervurderer chancen for et smalt forlig med Ø. Faktisk anser jeg umiddelbart stadigvæk det for det mest sandsynlige og generelt mere sandsynligt end at V bevæger sig op fra hængekøjen.

    Ligeså anser jeg det for ekstremt usandsynligt at der udskrives nyvalg. Så mine procentsatser:

    Forlig alene med Ø: 50%
    Forlig alene med DF: 15%
    Bredt forlig med flere borgerlige partier: 30%
    Der udskrives nyvalg: 5% (MAX!)

  3. Anders J

    sagde den 25. april 2012 kl. 15:14:

    1. Du glemmer da at nævne dine radikale venners glimrende forslag om at finansiere gennem offentlige nedskæringer

    http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/03/22/081247.htm

  4. Jarl Cordua

    sagde den 25. april 2012 kl. 16:34:

    2. Kasper. Jeg tror ikke at økonomien er til, at man kan dele gaver ud til Enhedslisten via finansloven.

    Regeringens finanslov bliver – sådan ser det ud nu – en sparefinanslov, og det får man næppe Enhedslisten med på.

    Men vi ser ad!

  5. Daniel Wilhelmsen

    sagde den 25. april 2012 kl. 18:31:

    4. Jarl

    Vil det sige at du tror at Enhedslisten er klar til at bringe regeringen i mindretal? Det tror jeg simpelt hen ikke på, jeg ved godt at de pt puster sig op med diverse markeringer, men når alt kommer til alt vil jeg tro at man laver en “VKO-løsning” hvor Ø stemmer for regeringens økonomiske politik, mod at få nogle vægtige (men økonomisk billige) værdipolitiske indrømmelser. Jeg er faktisk overbevist om at det pt er det mest realistiske scenarie.

    Det kunne i øvrigt være interessant at læse dit forslag til en skatteomlægning, specielt hvis du kunne undlade at lave en “Mads Lundby” og nægte at forstå at det skal være en omlægning, og ikke en skattesænkning 🙂

  6. Kasper Lauest

    sagde den 25. april 2012 kl. 18:36:

    5. Jeg er meget enig med dig, Daniel.

    3. Jeg har mest set det udspil som en taktisk manøvre. Der kan sagtens komme nedskæringer i spil, men næppe noget der batter.

  7. Anders J

    sagde den 26. april 2012 kl. 08:26:

    6. Nå, du taler om realistiske løsninger. Hvorfor nævner du så selv øgede boligskatter?

  8. Kasper Lauest

    sagde den 26. april 2012 kl. 11:06:

    7. Fordi det er den bedste løsning. Fordi det kommer til at ske på et tidspunkt, det er tæt på uundgåeligt – akkurat som det var med efterlønnen. Spørgsmålet er bare hvor længe politikerne vil fortsætte med at danse om den varme grød. Formentlig denne valgperiode ud, men næppe meget længere.

  9. A. Rytsel

    sagde den 26. april 2012 kl. 11:37:

    Det er et spændende politisk forår og efterår vi står overfor.

    Angående foråret:
    Det bliver et meget komprimeret forløb, hvis en skattereform skal på plads her i foråret, men det er nok det bedste tidspunkt som du skriver.
    Interessant hvordan de vil finde finansiering, hvis det er noget der skal batte noget:
    1. Højere boligskatter efter et valg er en mulighed som SF og Radikale er lune på. S har også blødt lidt op på at Helle Thorninger i et interview over påskeen på TV2 nævnte at det kun er i denne periode at boligskatter er fredet da der kun forhandles regeringsgrundlag for en periode. Du skriver at, den idé er død? Det tror jeg også. Men hvad er din vurdering af at de borgerligpartier går med til højere boligskatter efter et valg? Min vurdering er, at det får de umiddelbart svært ved at få de borgerlige med, men hvis der kommer en markant nedsættelse af eksempelvis Topskatten er det ikke helt umuligt.
    2. Fremrykning af pensionsbeskatning til indbetalingstidspunktet i stedte for ved udbetalingstidspunktet. Et forslag som kun pensionsbranchen vil være rigtigt imod. Vil have mulighed for at give en masse penge. Som der står ovenfor giver dette dog ikke noget varigt provenu og er lidt som et tisse i bukserne da pengene kommer til at mangle på et senere tidspunkt. Politisk er det interessant da det ikke generer nogle større vælgergrupper.
    3. Arveafgift – politisk berør det større vælgergrupper og er dygtigt blevet kaldt dødsskat af kritikere. Sværer politisk, men ikke umuligt at det kommer til at indgå og at de borgerlige stemmer for sådan et forslag. Kan det være taktik, at den siges, at være død nu? Den kan vel komme på bordet i en senforhandling og hurtigt vedtages inden for mange vælgere når at blive sure. Bag efter tror jeg kritikken hurtigt vil dø igen.
    4. Rydde op i en masse små skattehuller. Forårspakke 2.0 fra 2009 har ryddet op i en masse. Den nuværende regeringns finanslov for 2012 tog lidt flere. Jeg tror dem der er tilbage gør ondt på vælgergrupper, men der skal nok findes nogle.
    5. Spare på de offentlige. Evt. fjerne nogle velfærdsydelser – specielt for de rige. Børnechek til de rige har eksempelvis været nævnt. Men den er farlig da den rammer store vælgergrupper. Det bliver sikkert noget mere ufarligt der spares på. De radikale vil gerne. Socialdemokraterne vil sikkert også gerne. SF vil det dog gøre ondt at spare på de offentlige udgifter, hvis det er noget der skal batte noget. De borgerlige vil rigtigt gerne være med til dette (dog nok ikke børnechek til de rige). Mit bud er, at der findes noget på offentlige besparelser for at få de borgerlige med. Regeringen vil forsøge at sige, at det var de borgerliges skyld, at der kommer besparelser mod skattelettelser til de rige.
    5. Det mest sandsynlige er, som at der rykkes rundt på skatter. Jeg har dog ikke fantatis til at forstille mig hvilke uden at dem der rammes af højere skatter vil larme mere end dem der får gavn af det, hvis det er noget der skal rykke noget uden at involvere boligskatter.

    Som du skriver det er der en risiko for, at det hele ender med en skattereform der ikke batter mere end nogle få hundrede kroner. Regeringen får en masse sure vælgere og få bliver glade.
    Spændende hvordan regeringen lander den sag, hvis de skal nå det inden sommerferien har de travlt.
    Her til kommer forløbet med trepartsforhandlingerne som parterne i dagens aviser varmer op til godt kan ende med ingenting. Der er formentligt noget spin i de udmeldinger der er om trepartsforhandlingerne. Mon ikke at parterne kan blive enige her. Ellers er det da pinligt for Helle Thorninger, der har nævnt disse trepartsforhandliner rigtigt mange gange. Det bliver spændnede at følge.

    Finansloven
    Jeg tror du har ret i, at regeringen næppe væltes. Det bliver dog et pokerspil, hvor jeg tror den borgerlige opposition vil spille højt spil og presse regeringen til det yderste. Jeg forstår, at de borgerlige vil insistere på, at Enhedslisten som parlamentarisk grundlag stemmer for Finansloven. Det krav tror jeg de vil fastholde frem til langt ind i slutfasen. I praksis tror jeg dog de borgerlige indgår et Finanslovsforlig, hvor de spænde buen så hårdt som muligt for at få besparelser på det offentlige. Men omvendt næppe vil gå med til skattestigninger. Hvis der skal være skattestigninger (oven i skattereformen) skal regeringen finde flertallet med Enhedslisten på delområder på Finansloven. Her kan Enhedslisten så også få lidt finansiering til et par fingeraftryk der gør, at de ikke bringer regeringen i mindretal.

    Som flere spørger oven for har jeg umiddelbart svært ved at se, hvorfor de borgerlige har en interesse i, at stemme en Finanslov hjem andet end for at vise at de ikke er i hængekøjen og er en ansvarlig opposition. Er den eneste grund som du skriver fordi, at de ikke tror Enhedslisten vælter regeringen og så kan de ligeså godt være med i Finansloven og vise at de er ansvarlige?
    Er det bedre at være med og sikre at der kommer besparelser i stedet for skattestigninger i Finansloven? eller i hvert fald undgå for mange skattestininger. Vil besparelserne vise, at de borgerlige er ansvarlige og vil være med til at gøre regeringen upopulær ved at besparelser rammer vælgere og kan presse især SF. (Dog ikke så meget at SF forlader regeringen.)
    Kan du (eller andre på blogen) hjælpe med bevæggrundene til at de borgerlige skulle hjælpe med at stemme en Finanslov hjem andet end at de risikerer at det bliver værre med en Finanslov med Enhedslisten?
    Vil de borgerlige risikere at stå tilbage som uansvarlige, hvis de ikke vil være med til at finde besparelser?
    Der er mange ubesvarede spørgsmål. Det bliver et politisk spændende forår og efterår.

  10. Kasper Lauest

    sagde den 26. april 2012 kl. 12:37:

    9. Det er interessant med finansloven da det er første gang siden Nyrup-dagene at det ikke på forhånd er krystalklart hvilke partier der vil indgå forlig om finansloven.

    Men når det er sagt mener jeg fortsat, som skrevet tidligere, at det klart mest sandsynlige er et forlig med Enhedslisten. Der er slet og ret flest interesser der taler for det.

    Enhedslisten har ultimativt ikke nogen interesse i hverken at vælte regeringen, eller at sende regeringen i armene på de borgerlige. Det de har brug for er et figenblad så de kan forsvare overfor baglandet hvorfor de stemmer finansloven hjem. Det skulle være en morderligt inkompetent finansminister der ikke formår at finde ét eller andet til dem her, der ikke koster en bondegård. Bjarne Corydon er ikke inkompetent, så det anser jeg for usandsynligt.

    Når jeg alligevel ikke kategorisk erklærer det for givet at det bliver et smalt forlig med Enhedslisten skyldes det i høj grad at regeringen selv har en interesse i at lave et forlig med de borgerlige. For det første tilsiger de økonomiske realiteter en politisk kurs som det umiddelbart er lettere at blive enig med de borgerlige i end med Enhedslisten. For det andet kan regeringen med en sådan finanslov demonstrere det “brede samarbejde” som den så gerne vil signalere.

    Venstre, der er nøglefiguren hos de borgerlige, har imidlertid ikke nogen reel interesse i at indgå et forlig andet end rent politisk idealistiske (altså, at de kan få gennemført noget af deres egen politik) og generelt har det været småt med politisk idealisme i det parti i mange år (såvel som i en række andre partier). Ligeså har Venstre heller ingen interesse i at hjælpe regeringen med at signalere at den samarbejder bredt.

    Når der alligevel er en vis sandsynlighed for at Venstre kommer med i et forlig skyldes det reelt alene at vi potentielt KAN komme til at stå i en situation hvor regeringen kommer med et så stramt udspil til finansloven at Venstre reelt ikke kan holde til at sige nej tak.

    Men der er mange hvis’er i det scenarie. Det mest sandsynlige må være et forlig med Enhedslisten.

    Når jeg også har åbnet for muligheden for et forlig alene med DF skyldes det mest at DF har været meget ivrige i forhold til at signalere at de vil søge indflydelse. DF har klart en interesse i at signalere at de er et ansvarligt parti der interesserer sig for andet end udlændinge og at de iøvrigt kan finde ud af at indgå aftaler med S-SF, med hvem de kæmper om visse grupper af vigtige svingvælgere.

    Regeringen derimod har ikke den helt store interesse i at få DF med af netop samme årsager, men det er selvfølgelig langt at foretrække frem for et scenarie hvor man ikke kan skabe flertal, så regeringen vil sandsynligvis holde muligheden for et forlig med DF åben så længe som muligt.

  11. Kasper Lauest

    sagde den 26. april 2012 kl. 12:43:

    10. Lige en korrektion til mit sidste indlæg. I det hypotetiske eksempel hvor der indgås forlig med Venstre (og andre borgerlige partier) burde der stå at regeringen er så imødekommende overfor de borgerlige partiers krav at disse ikke kan holde til at sige nej. Det er misvisende at skrive at regeringens UDSPIL er så stramt at de ikke kan sige nej. Uanset hvor stramt regeringens udspil er vil Venstre spille ud med noget der er noget strammere uden at være så stramt at de skræmmer vælgerne væk (det er den væsentligste årsag til at Venstre i disse dage ikke spiller ud med noget som helst før regeringen gør det). Så det afgørende parameter er regeringens imødekommenhed, ikke hvor stramt regeringens eget første udspil er.

  12. Jonas Petersen

    sagde den 26. april 2012 kl. 13:34:

    @1, Lige så snart man politisk vedtager en fremtidig forøgelse af ejendomsværdiskatten, vil det påvirke ejendomspriserne negativt – en gradvis indfasning er selvfølgelig at foretrække, men effekten på priserne slår i høj grad igennem med det samme. Jeg kan ikke forestille mig, at DØR skulle have påstået det modsatte..

  13. Kasper Lauest

    sagde den 26. april 2012 kl. 16:22:

    12. Ja, men det ændrer egentlig ikke på at mit udsagn er korrekt:

    “Jeg er iøvrigt ikke enig i at en øget ejendomsbeskatning vil smadre boligmarkedet. For det første kan man operere med en gradvis 'œgenindfasning' af ejendomsværdiskatten, som også DØR har foreslået. For det andet vil prisfaldet som følge af øgede ejendomsskatter et langt stykke hen ad vejen modsvares af prisstigninger som følge af skattelettelser på lønindkomsten.”

    Man kan sige det eneste tvivlsspørgsmål er i hvilken grad det vil påvirke ejendomspriserne nedad. Her er det min påstand at forestillingerne om at det vil lægge boligmarkedet i ruiner er vildt overdrevne. Forestillingen er jo at alene vedtagelsen af en øget ejendomsværdibeskatning, der gradvist indfases, vil få folk til at indkalkulere dette når det vurderer hvilken bolig de har råd til. Imidlertid kan de samtidig medvurdere den ligeledes gradvise indkomstskattelettelse de samtidig får, der tæller den modsatte vej.

    Da ideen er at lave en provenuneutral skattereform vil det altså i udgangspunktet stille gennemsnitsborgeren i samme økonomiske situation før og efter en reform, nu betales bare lidt mere i boligskat og lidt mindre i indkomstskat. Folks betalingsevne vil således være uændret.

  14. kristian larsen

    sagde den 26. april 2012 kl. 19:38:

    “Hvad er så forskellen på den røde regerings skattepolitik i forhold til den forrige blås? Hvis forskellen er små hundreder kr. om måneden den ene og den anden vej, så bliver S-SF-RV til grin. Det vil formentlig få endnu flere vælgere, lokalpolitikere og græsrødder til at forlade SF til fordel for Enhedslisten.”

    Og forhåbentlig en del borgerlige til at søge væk fra de blå socialdemokrater i Venstre, og over til LA. Og hvis C en dag stopper med at være bange for sin egen skygge, kunne de også blive et tilflugssted.

  15. Anders J

    sagde den 26. april 2012 kl. 20:06:

    8. Ja, den er god med dig. Meget radikalt at tro, at man helt objektivt kan fastsætte den “bedste løsning” – som så tilfældigvis er den radikale. Du vil gerne beskatte boligejerne noget mere. Tillykke med det. Jeg vil gerne skære i de offentlige udgifter.

  16. Kasper Lauest

    sagde den 27. april 2012 kl. 06:13:

    15. Den “bedste” løsning skal naturligvis forstås i forhold til såfremt man ønsker at lave en provenuneutral skattereform – altså en skatteomlægning – ikke en skattelettelse, som du plæderer for. Iøvrigt er det ikke en radikal betragtning, men en saglig betragtning. Du skal lede langt efter en økonom der ikke er enig i dette.

    Men set i forhold til ønsket om at øge arbejdsudbuddet, der er det væsentligste argument for en skattereform, vil en skatteomlægning som den foreslåede med stor sandsynlighed øge arbejdsudbuddet mere end en ren skattelettelse (finansieret via offentlige besparelser).

    En ren skattelettelse har jo den ulempe at hvor nogen måske vælger at arbejde ekstra da de nu får en ekstra gevinst, vil andre udnytte deres personlige velstandsstigning som følge af skattelettelsen, til at holde mere fri. Øges eksempelvis ejendomsværdiskatten tilsvarende vil gennemsnitsborgeren blive stillet neutralt af skattereformen, hvorfor det stadigvæk vil kunne betale sig at arbejde ekstra, men ikke vil kunne betale sig at holde mere fri.

  17. Nikolaj

    sagde den 1. maj 2012 kl. 10:39:

    Sådan lige apropos boligskatterne, så tror jeg ikke helt at de som taler for højere skatter kender forholdene omkring SDO-lovgivning og efterstillelse af sikkerhed og hvordan det vil mødes en virkelighed, hvor man beskatter efter reglerne før skattestoppet.
    Tager man København om omegn ligger huspriserne typisk i størrelsesordenen 3 – 6 mio. kr. En gennemsnitlig belåning ligger vel i omegnen af 60%, men meget ujævnt fordelt med nogle ældre mennesker med lav belåningsprocent og mange yngre med høj belåningsprocent og ofte over de 80%, hvor realkreditten jf. SDO-reglerne skal efterstille sikkerhed. De sker ved typisk ved udstedelse af juniorobligationer e.lign. med dårlige rating end “rigtige” RK-obligationer. Det er disse juniorobligationer, som har givet især BRF store problemer på de sidste, men også kæmpen Nykredit har sloges med ratingbureauer omkring deres juniorobligationer. Hver gang boligpriserne reguleres få procent ned skal RK skaffe supplerende kapital, som bliver sværere og sværere at skaffe hver gang pantmassen udhules. BRF og DLR er formodentlig tæt på grænsen, og for de øvrige bliver det dyrere og dyrere for kunderne hver gang markedet sætter sig, fordi den efterstillede kapital bliver dyrere og dyrere at fremskaffe.
    Tager man københavnerhuset til 3 – 6 mio. koster det pt. typisk fra 30.000 kr. om året (Valby, Rødovre osv.) til 100.000 kr. om året (Frederiksberg, København m.v.) i skatter. Dvs. ejendomsskatter + ejendomsværdiskatter. Beløbet afhænger meget af grundskyldspromille og om vurderingen var kommet op forud for skattestoppet. Her har Frederiksberg fx været uheldige at vurderingerne var høje lige før skattestoppet, mens Gentofte fik de store stigninger i vurderingen efter skattestoppet.
    I købekraft er det faktisk ret hidsige beløb, hvor skatten alene reducere den pris der kan betales med adskillige mio. Går man tilbage til det gamle princip vil mit eget hus nord for København fx koste 110.000 kr. om året i stedet for de nuværende ca. 45.000 kr. om året. De ekstra ca. 6.000 kr. om måneden i skat svarer til en værdinedgang på et par mio.
    Alene signalet om at man vil gå den vej politisk vil betyde at kreditvurderingen inkl. de fremtidige skattestigninger, således at rådighedsbeløbet også skal være til stede om 3 – 5 år når skatterne er steget, ligesom tillægsbelåning for eksisterende ejere bliver udelukket. Dette vil faktisk effektivt bremse muligheden for et opsving og dramatisk reducere priserne.
    Dette vil så sende realkreditinstitutterne ud på jagt efter supplerende kapital. Jeg kender ikke tallene, men jeg husker at Nykredit skulle rejse et trechiffret mia. beløb som supplerende garanti for de prisfald vi allerede har set på markedet. Det gik men kostede ægteskabet med et ratingbureau, som Nykredit mente huggede deres juniorobligationer så langt ned at renten blev for høj. Yderlige prisfald vil igen sende rating ned og gøre det endnu vanskeligere at stille supplerende kapital.
    I en ideel verden som de radikal lever i findes den slags problemstillinger ikke, men heldigvis er der jo fine forbindelse mellem folketingsgruppen og finansverdenen, så mon ikke Vestager er briefet om forholdene.
    En helt anden ting er dog at jeg ganske simpelt ikke forstår at man kan mene at 30.000 til 100.000 i skatter for et hus i København og omegn er for lidt. Har man fx en villa på Frederiksberg er der nemt halvdelen af en alm. løn, der går alene til boligskatter. For mig at se er den ko allerede malket rigeligt, særligt når man ser, hvordan ejendomsskatten de facto stiger voldsomt i langt de fleste kommuner. Penge går jo bare til kommunerne driftsomkostninger, så de kan ikke rigtigt indgå i en statslig skatteomlægning.
    Kasper Lauest alt andet lige betragtning omkring gennemsnitsborgeren som stilles neutralt virker ret komisk når man ved noget som helst om ejendomsbeskatning. Som det fremgår ovenfor vil det bestemt ikke stille nogensomhelst, der bor i nærheden af København, Ã…rhus, Vejle eller lignende neutralt. Det vil derimod være en massiv overførsel af købekraft fra byområder med høje ejendomspriser til landdistrikter med lave ejendomspriser. De eneste der kan komme igennem dette er privatansatte i stillinger med høj, og individuelt forhandlet løn, hvor de kan kræve sig kompenseret for stigende skatter. Er man ansat på kollektiv overenskomst i Københavnsområdet er det bare surt show, da man jo i store træk får samme løn som i Jylland, hvor de får minimale stigninger i ejendomsskat og samme lettelse på indkomsskatten.
    Ret sidste forhold de verdensfjerne radikale har glemt at overveje er hvad der sker med grundværdier hvis de beskattes hårdere. Mon de går op eller ned? Samtidig kan man så overveje hvem der er den største udbyder at byggegrunde i Danmark, hvor kommune og stat kommer ind som suveræn vinder, så provenuet fra ejendomsskatterne vil blive delvist betalt at ringere provenu ved grundsalg og helt forsvinde, når man får ringere omsætningshastighed og færre boliginvesteringer.

    /Nikolaj

  18. Kasper Lauest

    sagde den 3. maj 2012 kl. 14:03:

    17. Du benytter dig af et opportunt argumentationstrick, som du desværre ikke er ene om, men som ikke er specielt sympatisk. Tricket går ud på at fremstille forslaget om en skatteomlægning som et RADIKALT forslag. Her følger så et postulat om at:

    1) Radikale er virkelighedsfjerne.
    2) At ingen der kender virkeligheden kunne drømme om at stille et sådan forslag.

    Faktum er at stort set alt hvad der kan bevæge sig af økonomer støtter denne tanke. Det er ikke de radikale der har udtænkt det. De radikale udmærker sig blot ved at lytte til dem der har forstand på området.

    Derimod påpeger du en helt relevant problemstilling, som andre også er inde på, omkring den nuværende kreditklemme og det pressede boligmarked.

    Hertil er der primært at sige følgende:

    1) Der er ingen der forestiller sig at boligskatterne skal stige dramatisk på kort sigt. Først og fremmest gælder det om atter at få tilkoblet ejendomsværdiskatten udviklingen i ejendsomspriserne. En foreslået model er at fastlægge ejendomsværdiskatten på et niveau der svarer til det nuværende reelle niveau, men at ophæve nominalprincippet fra skattestoppet. Lad os sige at provenuet fra ejendomsværdiskatten idag reelt svarer til 0,5% af den samlede ejendsomværdi i DK. Så kunne man fastlægge ejendomsværdiskatten til fra nu af at ligge på 0,5% – det ville betyde en hæmning af fremtidige prisbobler, og ligeledes en dæmpning af fremtidige prisfald.

    2) Det er som tidligere nævnt tanken at en stigning i ejendomsskatter skal modsvares af et fald i indkomstskatten. Da der er et temmelig stort sammenfald mellem høje indkomster og dyre boliger vil dette i stor udstrækning være “socialt retfærdigt”, selvom det er indlysende at skatteomlægninger altid vil ramme nogen hårdere end andre.

    3) Du finder at boligskatterne er rigeligt høje i forvejen. Det respekterer jeg. Men finder du ikke også at indkomstskatterne er rigeligt høje? Er du ikke enig i at ejendomme er et mere hensigtsmæssigt skatteobjekt end lønindkomst?

    4) I forhold til “Københavns-problematikken” kan du sige at Københavnerne rammes hårdest af højere boligskatter, men omvendt var det også Københavnerne der fik suverænt mest ud af det lange opsving på boligmarkedet og skattestoppet på ejendomsværdiskatten.

Bottom border