Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Nyt speciale kortlægger blogs betydning for den politiske nyhedsformidling

Author icon

Skrevet af

Clock icon

maj 11, 2012

Comments icon

3 kommentarer

Et nyt speciale med titlen “Politiske blogs på dagsordenen specialeafhandling om de danske politiske elite'blogs' indflydelse på den politiske nyhedsformidling” af cand.comm. Mathias Holm Pedersen er netop blevet offentliggjort.

Et enkelt citat: “Mens de fleste politiske elite-'blogs altså ligger inden for blog-universerne på de store morgenavisers netaviser, så eksisterer der også en lille gruppe af uafhængige elite- ­'blogs. Her må man især fremhæve Jarls Blog skrevet af Jarl Cordua. I pilotprojektet fremstår han som den klart mest betydningsfulde politiske blogger i Danmark, og som den der læses mest på de politiske redaktioner på Christiansborg.”

Specialet kan læses her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    3 Comments

  1. Hans Und

    sagde den 11. maj 2012 kl. 12:52:

    Jeg har bladret… Og er ikke begejstret.

    Der mangler en kvantificering/kvalificering/underbygning fra anden vinkel.

    Eksempelvis erindre jeg, at Hodja lagde en post (måske som kommentar), hvor det fremgik hvorfra hits kom. Rådhuspladsen og et glas hus på kanten af Ørestaden var ret godt repræsenteret.

    Og Snaphanen har på et tidspunkt omtalt “fine” besøg.

    Jeg mistænker, at visse blogs reelt har en større indflydelse, men at det sker på en “bagvendt” – negativ – måde. Og at specialets informanter måske ganske enkelt ikke vil vedstå sig det. Det ville (måske) været fanget med en undersøgelse fra “anden vinkel”.

    Eksempel:

    Fra specialet:

    “Uriasposten skriver som tidligere nævnt primært om flygtninge og indvandreproblematikken.
    Senest kom der fokus på bloggen i forbindelse med
    den norske massemorder Anders Breivik, da det viste sig, at Breivik henviser til Uriasposten i
    sit manifest, og at et af hans store forbilleder
    flere gange havde skrevet flere indlæg til bloggen
    (DR.dk 2011).

    Kim Møller i en post denne uge:

    “Guardians ambitiøse associationstrick er baseret på kildehenvisninger i Breiviks 1516 siders kompendium. Som Urias-læsere ved, og en statsansat forsker burde vide, så medtager Breivik en artikel af Fjordman, der i noterne henviser til Uriasposten, der blot citerer fra en kronik trykt i Jyllands-Posten.”

    – Den har været oppe før, og jeg er ret sikker på DR medarbejderen bevidst væger at citere Guardian.

  2. Jarl Cordua

    sagde den 11. maj 2012 kl. 13:43:

    Hans Und. Du mener at journalisterne ikke har svaret ærligt på hvilke blogs de læser? Nu synes jeg ikke din egen “empiri” er i nærheden af at være videnskabelig. Det er faktisk ret løse påstande i sammenligning.

    Men specialet blev imidlertid bedømt med karakteren 12. Så må Mathias siden prøve at leve med, at du ikke er så imponeret.

  3. Christensen

    sagde den 13. maj 2012 kl. 18:21:

    12 på RUC må være et dødskys til enhver seriøs forsker.

Bottom border