Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Den Store Nervekrig

Author icon

Skrevet af

Clock icon

maj 15, 2012

Comments icon

14 kommentarer

Da regeringen trådte til var der stor enighed om, at den ville få svært ved at regere. Det er for at sige det pænt gået rigtigt skidt '“ ikke mindst med at kommunikere '“ regeringens politik og de holdningsskifter, der har været hos S og SF. Det ses tydeligt i meningsmålingerne, hvor Venstre og Enhedslisten høster godt af vælgere, som kun efter et halvt år, forlader de to røde partier i regeringen. De radikale derimod klarer sig fint, og partiet ligger godt stabilt. Formentlig fordi der ikke er nogen større forskel på den politik de radikale prædikede før valget, og det de har gennemført med regeringsprogrammet.

Set med økonombriller (eller set fra OECDs perspektiv) er SSFR-regeringen en ret moderat regering, der stort set fortsætter reformprogrammet som den blå regering i Lars Løkke Rasmussens sidste år søsatte med genopretningspakke og tilbagetrækningsreform. De eneste ting, der falder i øjnene og som diskuteres, er de stigende afgifter og fjernelsen af arbejdsudbud som følge af afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser mv. Energipolitikken er også omdiskuteret, men her har man indgået et forlig med Venstre, så det emne bliver ikke nogen større kampplads.
Det bliver til gengæld alt det andet, og her er skattereformen den store prøve. I dag ser vi så de første prøveballoner fra SF om at  hæve topskattegrænsen. (I øvrigt et gammelt LO-forslag som Enhedslisten og SF tidligere har omfavnet) I gamle dage var det sådan noget som S-SF bedømte med udtryk  som 'rødvinsreform', der begunstigede de rige på bekostning af lavindkomsterne. Formentlig bliver  forslaget suppleret med et jobfradrag, så det bliver lidt mere spiseligt for S-SFs baglande.  Det er nok spørgsmålet, om SF får mange 'bævende læbers pris' ved at føre umiskendelig oldschool radikal skattepolitik. Vælgerfesten hos Enhedslisten på SFs bekostning kan derfor kun fortsætte.

Trepartsforhandlingerne er åbenbart gået i gang bag kulissen, og her er det sluppet ud at to helligdage må lade livet. Det er alt andet lige ingen vindersag for regeringen. Det er muligt, at fagbevægelsen ser lidt bedre ud, fordi de timelønnede slipper billigere end funktionærerne, men sidstnævnte stemmer jo også, så mon ikke de har det i frisk erindring om to-tre år, når de står i stemmeboksen? De mistede helligdage blev til 'Helle-dage' som Politikens ATS så morsomt opsummerer situationen. Hvem skal I øvrigt bære de to helligdages afskaffelse igennem Folketinget, som det bliver nødvendigt? Det bliver helt sikkert ikke med Enhedslistens stemmer, og Venstre har også meldt pas. Og nogen har åbenbart glemt at tage FOAs formand Dennis Kristensen i ed. Og hvad er det lige der skaber jubelscener  i fagbevægelsen  med en aftale, som der ikke rigtig er noget i for deres medlemmer, og som Venstre ind til videre ikke ser ud til at være interesseret i at bakke op om?

Hvis Venstre siger ja tak til at gå med i en skattereform, hvor partiet får yderligere indrømmelser, så er Enhedslisten i den situation, at partiet skal gøre op med sig selv, om den vil stemme imod finansloven, som partiet har bebudet. For nogle iagttagere et helt usandsynligt scenarie, fordi Enhedslisten risikerer læsterlige vælgertæsk for at bringe Løkke til magten. Endnu er det den mest udbredte vurdering, at Liste Ø alligevel bøjer af, og ikke bringer regeringen i mindretal. I modsat fald vil Helle Thorning-Schmidt ikke have andet valg end at udskrive et hurtigt nyvalg. Men usikkerheden er stigende mht., hvad venstrefløjen i dansk politik beslutter sig for.  For at man skal tro på Enhedslistens trusler, taler, at Liste Ø ikke er et topstyret designerparti som så mange andre. Partiet er en kombination af græsrodsbevægelse og et decideret protestparti, hvor taktiske overvejelser nemt kan blive overrulet af mavefornemmelser og et oprørsk og indigneret bagland, som stadigvæk har betydelig indflydelse på beslutninger mht. finanslovsaftaler. Enhedslistens frontfigur Johanne Schmidt-Nielsen og gruppeformand Per Clausen er ikke en partiledelse, der bare sådan kan banke folk på plads uden videre. (Clausen kalder selv sin overtalelsesteknik for  “lidt leninisme og jysk humor”)  Og hvis Venstre får held til at binde regeringen på hænder og fødder, så den ikke kan dele milde gaver ud i forbindelse med finansloven til Enhedslisten, ja så bliver det selvsagt meget svært. Derfor kan man ikke helt udelukke, at det hele ryger i luften, og ender med et valg.

Skulle Venstre ikke gå med i en skatteaftale, så vil regeringen til gengæld risikere at komme på kollisionskurs med sin 2020-plan, hvor den offentlige sektors vækst skal holdes i ro de næste mange år på historiske 0,8 pct. af BNP. Der er med andre ord ingen plads til at komme med større økonomiske indrømmelser til Enhedslisten, men mindre kan vel gøre det. Og muligheden er trods alt noget større, end hvis Venstre indgår i en skattereform.

Kan Venstre i øvrigt holde til ikke at tage et medansvar om skattereformen? Det er naturligvis spørgsmålet mange stiller sig. Her har partiet allerede '“ klogt '“ været i gang ganske længe med en fortælling om, hvorfor man IKKE kan være med. Det handler naturligvis også om at lægge maksimalt pres på regeringen. Venstres melding er, at man ikke vil være med til at kradse penge ind med regeringen, hvis den bagefter deler dem ud med Enhedslisten. Og forleden satte Claus Hjort Frederiksen trumf på ved at kræve alle indtægter ind i en pulje, som kun Venstre kan medvirke til at dele ud af. På den måde er regeringens hænder svinebundet, hvorfor den intet har at tilbyde Enhedslisten. Det vil udstille regeringen som rystende svag, og dens popularitet vil formentlig yderligere tage et dyk. Så den situation bringer regeringen sig '“ naturligvis '“ ikke i. De vil til gengæld kræve, at Venstre også stemmer for finansloven mod, at partiet får yderligere indrømmelser.

Til gengæld er juryen ude mht. om Venstre kan forsvare lurepasseriet med henvisning til, at regeringen vil smide pengene væk sammen med Enhedslisten. Det vil helt sikkert overbevise mange vælgere. For en tid. På den lange bane vil Venstre ikke kunne forblive i positionen. Så på et tidspunkt bider Venstrefolkene til bolle, når de synes, at 'kaninen er fuldfed', og at der ikke er mere at  vinde. Men regeringens problemer gør, at Venstre-folkene kan begynde at ane ministertaburetterne igen.

Og nu er regeringen '“ og især Margrethe Vestager – åbenbart ved at blive så træt af Venstre, at hun har indledt en forhandling med Enhedslisten om en udligningsreform. Det er normalt utænkeligt, at  en reform  vil se dagens lys  uden det ene store kommunale parti er med, men nu skal Venstre sættes under pres og udstilles som dem, der ikke er i arbejdstøjet, og som ikke får indflydelse på reformen. Det vil gøre ondt på nogle af Venstres kommunale græsrødder, som gerne helst snart skal begynde at ømme sig (i pressen).

Den store nervekrig, der vil vare frem til, at enten en ny finanslovsaftalen er indgået eller et nyvalg udskrevet, er i gang.

Sandsynlighed for skattereform og finanslov med Venstre: 70 pct.

Sandsynlighed for finanslov med Enhedslisten 15 pct.

Sandsynlighed for valg 15 pct.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    14 Comments

  1. Daniel Wilhelmsen

    sagde den 15. maj 2012 kl. 13:33:

    Du efterlader ingen rum til at Dansk Folkeparti kan påtage sig rollen som “det ansvarlige borgerlige parti” ?

  2. Jarl Cordua

    sagde den 15. maj 2012 kl. 13:34:

    1. Nej. Medmindre at SF og de radikale vil være med til udlændingestramninger? Det regner jeg for fuldkommen usandsynligt.

  3. Jesper Sørensen

    sagde den 15. maj 2012 kl. 15:25:

    Interessant og læsværdig analyse.

    Det er vel langtfra givet at EL får tæsk af vælgerne for at vælte regeringen hvis der skulle komme en situaiton hvor Venstre får held til at lave bla en skattereform hvor provenuet er bundet på forhånd.
    Det er ikke bare skat men også førtids og arbejdsmarkedreformer hvor V vil have hals og håndsret over provenutet.

    Der vil være en masse vælgere på venstrefløjen feks fra SF som EL kan samle op og bliver tallene først tocifrede i målingerne kan det virkelig komme til at krible i fingrene.

  4. Martin Seebach

    sagde den 15. maj 2012 kl. 15:58:

    Hvis regeringen laver finanslov med Venstre kan EL vel fint stemme imod uden at det vil bringe regeringen i mindretal? Eller har jeg misforstået noget?

  5. Jarl Cordua

    sagde den 15. maj 2012 kl. 16:29:

    4. Det er rigtig. Problemerne opstår først hvis Venstre også stemmer imod.

  6. Jarl Cordua

    sagde den 15. maj 2012 kl. 16:30:

    3. Det har du ret i. Den herskende holdning på bjerget er dog immervæk, at EL ikke kan holde til det. Jeg er ikke så sikker af de grunde du nævner.

  7. Niels C

    sagde den 15. maj 2012 kl. 17:31:

    Sidste år —
    Ja, men forhåbentlig får SF’s stærkt stigende læringskurve indflydelse på deres skolepolitik : man lærer bedst og hurtigst, hvis der er et præstationspres og konkurrence.

  8. Jarl Cordua

    sagde den 15. maj 2012 kl. 18:20:

    Krause læser også Vestagers manøvre med pludselig at ville forhandle udligningsreform med EL som en magtdemonstration og led i nervekrigen med VK

    http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2012/05/15/livet-i-haengekojen/

  9. Optimist

    sagde den 15. maj 2012 kl. 18:32:

    Hvor vil Thorning finde pengene og hvordan vil Løkke tilfredsstille kravet fra erhvervslivet. DI krævede i dag hele topskatten væk. Det handler jo også om den globale konkurrence og ikke blot nogle gamle skematiske gæt på hvor mange flere der vil arbejde.

    Mig bekendt bygger disse prognoser på nogle gamle spørgeskemaer fra 90’erne.

    Løkke kan ikke på den ene side afvise Thorning og samtidigt afvise det store krav der er fra erhvervslivet.

  10. Jarl Cordua

    sagde den 15. maj 2012 kl. 19:26:

    10. “Løkke kan ikke på den ene side afvise Thorning og samtidigt afvise det store krav der er fra erhvervslivet.”

    Hvis det passer ind i ligningen så man kommer hurtigere til magten igen så: jo

  11. Optimist

    sagde den 15. maj 2012 kl. 20:20:

    @ 11 – Nu er der grænser for hvor meget spin Venstre kan producere. De var i forvejen langt ude i energiforliget og presset vil være enormt under en skattereform. Det er allerede et år siden at erhvervslivet krævede den reform, så Løkke kan ikke blive ved med at træde vande og tale udenom.

  12. Ole Klinkby

    sagde den 15. maj 2012 kl. 21:00:

    Tak for klarsyn igen

  13. Per bloch

    sagde den 16. maj 2012 kl. 20:22:

    @12 forklar mig lige hvordan det var helt ok at Helle og Villy i flere år før det seneste valg nægtede at deltage i noget som helst (skattereform tilbagetrækningsreform, finanslove mv) mens det nu er moralsk forkasteligt og totalt udemokratisk hvis Venstre gær det samme nu? Er det den helt særlige socialistiske logik der gør sig gældende?

Bottom border