Kategorier

Magtkamp i regeringen om dagpenge

Enten er dagpengeperiodens forkortning en god ting, som tvinger ledige ud på arbejdsmarkedet eller også er reformen et tilbageskridt, der kun tjener til det formål at pine og plage arbejdsløse, ved at fjerne det økonomiske sikkerhedsnet efter to år forgæves jobjagt i ledighedskøen. De radikale og de fleste borgerlige partier abonnerer på det første synspunkt, som også støttes af erfaringerne, som bl.a. Niels Krause-Kjær redegør for her. Det andet synspunkt deles '“ på skrømt '“ af SF og især af Enhedslisten, nordjyske MF'ere og fagbevægelsen. Man kan vel sige, at fronten stort set går, som man kunne observere det forud for skattereformforhandlingerne. Kampen står mellem de reformivrige kræfter og dem, der simpelthen vil bevare tingene som de var engang. De første tror på arbejdsudbudseffekternes positive indvirkning på økonomien, mens de andre mener at arbejdsudbud er irrelevant, for det gælder i stedet om at sætte gang i hjulene i kraft af øgede offentlige investeringsprojekter gerne finansieret af højere skatter på erhvervslivet og middelklassens indkomster. Indtil videre har venstrefløjen tabt den armlægning, når man ser bort fra at det lykkedes listen ved forrige finanslov at udsætte halveringen af dagpengeperioden med et halvt år.

Men nu skal vi til det igen. Og frem mod finansloven, så vil dagpenge-spørgsmålet blive stående på dagsordenen uanset, hvor meget Margrethe Vestager nægter at røre ved det. Det sørger Enhedslisten for, når der skal diskuteres finanslov om et lille øjeblik. Det bliver et spil 'kylling', som man i regeringspartierne '“ og blandt stort set alle iagttagere – er fuldt overbevist om, at Liste Øs vil tabe: Dvs. de kan hoppe og de kan sprælle undervejs, men de vælter ikke regeringen.

Alligevel kan man ikke helt afvise, at der kommer ændringer, som går i Øs retning, men det bliver ikke i nærheden af, hvad man puster sig op til i disse dage at kræve. Peter Mogensen skriver i dag i Politiken meget rigtigt, at regeringen naturligvis ikke indleder en forhandling ved at give indrømmelser (Det er vist kun SF, der konsekvent synes at de bør det'¦). Næh man bygger et drama op, som så ender med at alle parter giver sig, og så kan Johanne Schmidt-Nielsen og Frank Aaen komme ud på Finansministeriets stengang og fortælle, at de har fået en indrømmelse til et par milliarder kr. (højst).

Imens kan vi så hygge os med at SF fortsætter sin forvandling fra at være politisk studiekreds for seminarister uden indflydelse til regeringsparti med krav om politisk ensretning og stemmedisciplin i folketingssalen. Özlem Cekic havde nok håbet på at hendes politiske martyrium '“ efter en karenstid '“ kun havde forbigående ubehagelige konsekvenser. Hun kan godt tro om igen. Før sommeren strippede SF-toppen '“ med gruppens accept – hende fra hendes ordførerposter, og nu ryger den mere ceremonielle formandspost for Folketingets Socialudvalg. Så kan hun lære det, kan hun. Politisk illoyalitet betaler sig sjældent. I partier som DF og S er det decideret livsfarligt. Sidst man så en politiker, der faktisk fik gavn af åbenlys illoyalitet var da SFs Pernille Vigsø-Bagge på Facebook undsagde regeringsprojektet. Så trak Steen Gade sig fra formandsposten til fordel for Bagge, og  hvor efter hun blev omvendt på en formiddag, og har siden været med til at føre kniven mod de illoyale i gruppen. For siden da har det som bekendt været slut med at være privatist, når det gælder regeringens økonomiske politik.

I øvrigt er det meget underholdende at læse i  Papirpolitiken, hvor  frustrationen over  Thor Mögers uindskrænkede magt i partiet  får frit løb blandt SF-græsrødderne: “Det er da et problem, at en mand , som ikke er   valgt   for SF – han er ingenting- sætter sine fingeraftryk alle steder. Jeg forstår ikke, hvordan det kan lade sig gøre”. Det kan jeg nu godt. Det er fordi I ikke tør vælte Villy Søvndal som partileder og dermed trække tæppet væk under Möger… Jeg har i øvrigt til naboens store morskab her i sommer  navngivet hans havenisse “Thor Möger”. Den er lille og står jo alligevel og holder øje med alt, hvad der måtte ske i haven…

P.s. Hør med i 'Cordua & Steno' kl. 10-12 på torsdag i Radio 24Syv, hvor vi bl.a. skal diskutere dagpenge-regler.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

6 kommentarer til “Magtkamp i regeringen om dagpenge”

M.h.t. Özlem Cekic, så har man på tysk en vending, der hedder: “Lieber ein Ende mit Schrecken als ein Schrecken ohne Ende.” Ergo: Ville det ikke have været bedre for SF at ekskludere hende fra Folketingsgruppen før sommerferien – med alt det skrig og skrål det ville have haft af konsekvenser – end at fortsætte det cirkus, der nu er begyndt igen med fornyet styrke?

Cordua:

Spørgsmålet er så, hvem løsninger skal gøre ondt på?!
Folk, der står til at miste indtægtsgrundlag og tag over hovedet, eller folk, der kan nøjes med en skattelettelse mindre…

5. Helt klart de første. For det er dem, man gerne ser tager et arbejde, så de offentlige kasser slipper for at finansiere dem. Det andet har ingen effekt bortset fra at øge skattetrykket og nedsætte arbejdsudbuddet.

Kampen om arbejdsudbudseffekter er tabt ideologisk. Det er kun Ø og nogle gange DF, SF og på en god dag S (især hvis de er valgt i Nordjylland), som mener at det ikke har nogen effekt.

Lukket for kommentarer.