De første meningsmålinger viser ikke overraskende, at regeringen stadigvæk er langt bagud i forhold til oppositionen.
Et par bevægelser har løbet med overskrifterne. S stiger lidt i forhold til all time low udgangspunktet med et par procent til ca. 20., men det er stadigvæk langt under niveau. Det er fuldstændigt uacceptabelt og ville være katastrofalt, hvis det blev valgresultatet. (Det bliver det ikke). Samtidig er Ø lidt tilbage, men partiet ligger stadigvæk ganske pænt over valgresultatet. Har Henrik Sass Larsens frontalangreb på Enhedslisten og 'kommunistdebatten' skræmt vælgere tilbage til S? Næppe. Det meste kan sikkert forklares ved statistisk usikkerhed, og at nogle S-vælgere afreagerede på skattereformen ved at pege på Johanne Schmidt-Nielsen og Co.
I mellem blokkene er der heller ikke sket det store. De blå fører med 100 vs. 75 mandater over rød blok. Det er pænt, men det er ikke mere end et år siden, at rollerne stort set var byttet om. Venstre er gået lidt tilbage, mens DF er gået pænt frem, måske som følge af Pia Kjærsgaards elegante stafetskifte til Kristian Thulesen Dahl. V og Lars Løkke Rasmussens indsats imponerede ikke ret mange i forbindelse med skattereformforhandlingerne. Ingen forstod Venstres forhandlingsstrategi, selvom man dog i sidste ende slap ganske heldigt fra det hele, da skattereformaftalen udløste en mindre borgerkrig i rød blok.
Kan DF holde niveauet under den nye leder? Det vil være en ret enestående bedrift, hvis 'Tulle' kan få fremgang ved sit første valg. Normalt vil en ny leder tabe sit første valg. Spørg bare Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager, Poul Nyrup Rasmussen, Uffe Ellemann Jensen, Mogens Lykketoft og Lars Barfoed. Men der er også en del eksempler på det modsatte: Pia Kjærsgaard, Anders Fogh Rasmussen, Bendt Bendtsen, Villy Søvndal og Lars Løkke Rasmussen. DFs bundniveau er ganske højt, så mon ikke man vil være rigeligt tilfreds, hvis Thulesen Dahl ved det første valg kan fastholde mandaterne så længe partiet får ny indflydelse under en ny borgerlig regering?
Foran os står nu finanslovsforhandlingerne, og de allerfleste iagttagere regner med at Enhedslisten skal lægge stemmer til en finanslovsaftale, som de borgerlige efterfølgende stemmer for. Enhedslistens pris bliver et eller andet på dagpengeområdet, hvor man fx lemper på kravene til adgangen til at kunne få dagpenge. En forlængelse af perioden bliver der næppe råd til, for så skrider regeringens økonomiske målsætninger.
I Venstre åbner man dog også for en aftale, men spørgsmålet er nok om, regeringen ikke er så ramponeret, at den magter at spille ud med yderligere reformer, der kunne vække Venstres interesse (eller ligesom med skatteaftalen gør det svært for Venstres at sige nej tak). Noget tyder dog på, at regeringen satser på en aftale med de borgerlige om en kontanthjælpsreform, der så skal forhandles EFTER en finanslovsaftale. Spørgsmålet er dog om Enhedslisten under forhandlingerne vil insistere på at en finanslovsaftale skal indebære en aftale med dem. Det vil regeringen dog med stor sikkerhed afvise, og så kan nervekrigen begynde igen.
Især SF må føle sig klemt. For hvis der kommer en kontanthjælpsreform, der på en eller anden måde forringer nye gruppers adgang til kontanthjælpen fx nedsætter den til SU-niveau, så må man forvente at kritikerne i SF får ny medvind og måske må den gamle nestor Aage Frandsen endnu engang en tur i blækhuset for at afskibe en kritisk kronik til Politiken, der stiller yderligere spørgsmål ved SFs regeringsdeltagelse. Endnu er der dog ikke tegn på, at en eller anden SF-minister eller markant figur har tænkt sig at rejse oprørsfanen og udfordre Søvndal/Möger-doktrinen (Den lyder: 'SF er i regering for enhver pris'). Og spørgsmålet om det sker på denne side af valget. Deraf kan man slutte, at man ikke kan overvurdere værdien for politikere af at sidde i regering.
P.s. Jeg ved godt at jeg har svigtet kunderne i lang tid. Jeg beklager, men familien skal passes. Jeg vil tilstræbe at skrive 4-5 gange om ugen og publicere noget her dagligt ca. mellem kl. 10-11. Dog ikke torsdag, hvor Torben Steno og jeg sender liveradio i vort program på Radio 24syv.
9 kommentarer til “Kan Ø kortslutte kontanthjælp-aftale med de borgerlige?”
Jeg tror du undervuderer Kristian Thulesen Dahl og DF’s muligheder for et godt resultat ved det næste valg. Nu hvor udlændinge-politikken for alvor er kommet tilbage på den politiske dagsorden, (jvf. bl.a. med EB’s ‘forside-basker’ fra igår om eksplosiv stigning i tilstrømningen af Somaliere), så tror jeg faktisk DF kan stå til at få et glimrende valg.
Specielt også fordi Løkke Rasmussen tilsyneladende ikke ønsker at ‘spille udlændingekortet’, men derimod virker som værende godt tilfreds med de lempelser den nuværende regering har gennemført. Det er vel også derfor LA fisker i rørte vande for tiden?? LA kan simplethen se en åbning i Venstre’s lidt besynderlige passivitet i udlændinge-politikken??
Selvsagt uden at være ekspert på området vil jeg mene, at Socialdemokraternes fremgang og Enhedslistens ditto tilbagegang udelukkende skyldes Henrik Sass Larsens frontalangreb på kommunisterne. Jeg mener ikke, man kan tale om statistisk usikkerhed, når fire eller fem målinger alle viser det samme.
M.h.t. Sass vil jeg endda betegne angrebet på Enhedslisten som en genistreg. Det var meget, meget modigt og skete på et tidspunkt, da meningsmålinger kun gav Socialdemokraterne 15-16 % opbakning. Det kunne være gået rent galt. Hvis det ikke var blevet bedre hen over sommeren, var der ingen, der ville høre efter, hvad statsministeren sagde. Nu har hun i det mindste en smule ro. Så kan man argumentere for, at det måske i længden ikke er så smart at lægge sig yderligere ud med sit parlamentariske grundlag, og at fremgang inden for den røde blok ikke kan bruges til noget, men i den konkrete, desperate situation mener jeg, Socialdemokraterne gjorde det rigtige.
I øvrigt er jeg uenig i, at Socialdemokraterne ikke skulle kunne få ca. 20 % ved et valg. Hvilken naturlov siger, at partiet ikke kan dykke yderligere til den tid? Det gik da ikke alt for godt, indtil Sass satte hælene i.
Der tales ikke så meget om det i disse dage og uger, men man skal også huske på, at afhøringerne i dommerundersøgelsen af omstændighederne omkring statsministerens skattesag begynder den 28. august. Umiddelbart en tabersag af rang for Venstre, men det kan også gå den anden vej. En måling i Berlingskes Politiko for en to-tre måneder siden viste, at de adspurgte mente, den var lige dårlig for henholdsvis Venstre og Socialdemokraterne, og spørgsmålet er, om ikke de fleste vælgere allerede har forliget sig med tanken om, at Troels Lund Poulsen foretog sig noget, han ikke skulle have gjort? For mig at se er sagen kun virkelig alvorlig for Venstre, hvis trådene fører tilbage til Løkke. I øvrigt er statsministeren i Island og på Grønland sammen med en række politiske journalister, når afhøringerne starter. Måske ikke helt tilfældigt…
P.S: Hans Engell skrev for nylig i Ekstra Bladet, at Kristian Thulesen Dahl “ikke er borgerlig”, mens Løkke for sit vedkommende er “VR-mand”, hvilket jeg også har skrevet lidt om: http://kortlink.dk/bazh Tingene ændrer sig sandelig hurtigt i dansk politik.
1. Ja det forudsætter så at flygtninge og indvandrere BLIVER på dagsordenen de næste 2 ½ år fra nu af. Det tillader jeg mig nu nok at tvivle på.
Jeg tror til gengæld, at du undervurderer LLR. Han spiller samtlige spillekort, der måtte findes i bunken, hvis det i sidste ende gør ham til statsminister.
2. Nu er statistisk usikkerhed ikke en trossag. Det er eksakt.Jeg har dog ikke regnet det ud.
Men lad os blive enige om at der en effekt. Jeg tror dog at det er umuligt at gøre op, at Sass frontalangreb skulle få vrede S’ere til at søge hjem igen. Jeg snarere at de har nået at rase ud henover sommeren.
Jeg er enig i at Venstre ikke nødvendigvis lider den store skade af undersøgelsesprocessen. Men jeg har dog svært ved at den skulle skade S medmindre at der kommer ting frem, som på en eller anden måde er pinlige for Thorning. Det sker næppe.
3. Jeg tror Løkke gør ret i at satse på de radikale, når det gælder om at kunne levere noget på reformdagsordenen også efter et regeringsskifte. Det var da noget af det, der lykkedes meget godt i den allersidste del af hans regeringstid.
I regering med de radikale? Hvem i alverden skulle støtte den? Det bliver ikke S, der støtter den. Og heller ikke DF. Jeg tror ikke du kan finde ret mange, der tror på en sådan regering nogensinde bliver til noget.Så hvorfor Søren skulle Lars Løkke gøre det?
Er Thulesen Dahl ikke borgerlig? Måske ikke lige når det gælder gennemgående og dybe velfærdsreformer og marginalskattelettelser. Men ellers virker han nu meget borgerlig på mig.
6, hvis Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og De Radikale får minimum 90 mandater ved næste valg – det har de haft i adskillige meningsmålinger – kan man da ikke fuldstændig udelukke en VKR- eller VR-regering. Det er absolut ikke det mest sandsynlige udfald, eller noget, der ligner, men man kan ikke udelukke det. DF ville i så fald være irrelevant. At Venstre og De Konservative kan arbejde sammen med De Radikale har man set både i forbindelse med Tilbagetræknings- og senest skattereformen. Lars Løkke og Lars Barfoed har derudover et godt personligt forhold til Margrethe Vestager, og deres holdninger på udlændingepolitikken har mere tilfælles med De Radikale end med DF. Man skal også huske på, at Venstre i forbindelse med det seneste valg var parat til at gøre Vestager til statsminister for at undgå en S-SF-R-regering.
En stor fornøjelse at have dig tilbage på bloggen.
@4
Hvis tilstrømningen af asylansøgere bliver ved med at stige er der ingen tvivl om, at udlændingepolitken nok skal holde frem til næste valg. Når der samtidig ikke er den store forskel på den økonomiske politik mellem blokkene, så må vælgerne jo afgive deres stemme efter emner hovr der er ‘en kant’ mellem de to blokke, og det vil i høj grad være udlændingepolitiken og andre værdipolitiske områder.
Samtidig er det gået op for de fleste, at ikke-vestlige asylansøgere/indvandrere koster velfærdsstaten milliarder om året, og jeg tror det vil blive svært for en rød regering, at forklare hvorfor den står på ‘smalhals’ mht. de offentlige service-ydelser, samtidig med man tillader en satdig stigende tilstrømning af ikke-vestlige asylansøgere/indvandrere.