I går gik Christiansborg tilsyneladende i selvsving over Özlem Cekics heroiske gåen planken ud mht. at stemme imod regeringens skatteaftale med de borgerlige. Endnu engang udstiller det, at der er en himmelvendt verden til forskel på SFs politik i opposition, og når de er i regering. Her 10 måneder efter regeringsskiftet, står det derfor fortsat endnu ikke klart, om SF er regeringsduelige på den lange bane. Kampen om partiets sjæl fortsætter derfor og ikke uden underholdningsværdi, og i mens kommentatorerne skændes om, hvorvidt det var smart eller usmart at strippe Cekic for posterne. Hvis SFs ledelse vil bevare lidt autoritet, så skal de smide hende på porten. Men den slags stalinisme er man inderligt imod i det gamle græsrodsparti. Så jeg holder med det, der mener, at ligegyldigt, hvad man gør, så er det lose-lose for SF-toppen. Bonusgevinsten ved at fjerne Cekic er, at hun ikke går ud og udsteder dyre løfter til vælgergrupper, som SF ikke kan levere i regeringen.
Det er nemlig en kunst, som ikke engang SFs formand Villy Søvndal evner. I hele hans politiske liv har han vel aldrig nærmet sig en mikrofon uden at udstede løfter om sociale forbedringer til allehånde vælgergrupper, som 'de onde' politiske modstandere af uforståelige årsager ikke kunne levere. Desværre havde SF længe slet ingen indflydelse, så det blev ikke rigtig til noget. Men nu '“ NU '“ endelig gryede morgendagen! Nu var SF i regering, og så 'ku det (pludselig) la sig gøre', som valgsloganet som bekendt hed. Men så var der jo de onde radikale, som man sad i regering med, som stopper alle initiativer. Men da man ikke rigtig kan skælde ud på regeringspartneren, så kan man jo bashe skatteminister Thor (Möger) Petersen. 'Han er ingenting', som det lød fra en af græsrødderne i går. Möger forsøgte sig med spin til sit forsvar. Det, som mange SF'ere før revsede som fuldblodsborgerlig politik, det var nu 'venstreorienteret politik'. Men den abracadabra-øvelse har ikke imponeret hverken baglandet eller vælgerbasen, hvor sidstnævnte forlængst er rendt i forvejen for at søge asyl i Enhedslisten.
Nu skar Helle Thorning-Schmidt igennem i går i diskussionen om dagpengeperiodens længde. Den bliver beskåret, og det står ikke til at ændre, forsikrer hun. Til gengæld taler regeringen om en (god?) 'løsning' på at mange mennesker til nytår ryger ud af dagpengesystemet. Dermed sparker man hele diskussionen til hjørnespark for at lukke den ned uden at nogle af regeringsparterne taber alt for meget ansigt. Umiddelbart må man rose regeringschefen for en god håndtering af en tabersag, som SF (endnu engang) sammen med Enhedslisten har insisteret på skulle på dagsordenen før tid. Men det efterlader dog alligevel et indtryk af, at SF er presset mere end nogensinde, og de første kommentatorer så som Hans Engell og Troels Mylenberg (Chefredaktør på den vistnok borgerlige Fyns Amts Avis) med forskellig begrundelse gør sig nu til talsmænd for at de radikale nu skal bøje sig for SF i sagen om dagpengeperioden . Det til trods for at størstedelen af den økonomiske sagkundskab med den tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard i spidsen anbefaler at man fastholder at pille ved de vedtagne reformer også henset til erfaringerne fra de sidste 15 år. Så lidt har SF, Enhedslisten mv. da fået ud af det!
P.s. Vi er mange, der efterhånden er klar over, at regeringen ikke ledes af statsministeren – den nydelige kransekagefigur, der går rundt under navnet Helle Thorning-Schmidt. Derfor skulle man heller ikke tage det alvorligt forleden dag, da Thorning indvarslede “reformpause”. For den virkelige statsminister i landet Margrethe Vestager slår nu fast, at reformerne fortsætter. Så er det på plads!
6 kommentarer til “Kampen om dagpengene fortsætter”
Henrik Qvortrup mener også på News at de radikale skal give sig af hensyn til regeringens interne harmoni.
Der kunne godt se ud som at store dele af kommentariatet støtter SFs krav overfor de radikale.Det er ikke helt til at gennemskue hvorfor.
Ganske underholdende læsning, Jarl – i hvert fald for os, der aldrig bliver træt af SF-bashing.
Vel fair nok, at Engell og Q vurderer, at det politisk vil være klogt for regeringen, hvis R bøjer sig. Det er jo ikke det samme som sige, at det er økonomisk klogt. Det må selv en polit vel kunne se forskel på.
Mylenberg har jo derimod et tydeligt normativt engagement i sagen, som bliver blandet lige rigeligt sammen med kommentator-gerningen.
2. Jeg vurderer det som ekstremt kortsigtede politiske gevinster, hvis de radikale gav efter.
For så skal de jo finde pengene til det – og så vil økonomien formentlig skride (endnu mere) – og så ryger de radikales begrundelse for at sidde med i regeringen. Politisk er der alle gevinster ved at sige nej til SF.
Formentlig vil de radikale have større gavn på den lange bane af at SF skrider fra regeringen, for så ville regeringens manøvremuligheder blive forbedrede ( og de radikale få flere ministerposter)
Jeg mener at visse kommentatorer svinger efter, hvad de fornemmer, der er stemning for. Og lige nu synes de åbenbart, at SF har en “retfærdig” sag uanset om man pakker det ind i “analyse”.
3. Handler det ikke også om “falsk objektivitet”? Altså at kommentariatet efter mange måneder med S/SF bashing nu gerne vil have lidt radikal/borgerlige “bashing”, så ingen kan beskylde dem for at være i lommen på nogen.
Synes det er rimelig tydeligt at dele af kommentariatet blot venter på en mulighed for at sætte negativ fokus på de radikale + den borgerlige opposition.
NB!
Dejligt at du er tilbage!
4. Kommentariatet udsættes også for spin. SF-spindoktorer som klager deres nød over hvor synd det er for dem, og hvor urimelige de radikale er.
Om Thornings opfattelse af at det er en ‘god løsning’ vil vise sig til jul. Vil aviserne fortælle lange historier om mennesker, der må gå fra hus og hjem eller glemme det.
Men SF’s opførsel i forbindelse med sagen er simpelthen latterlig, hvorfor komme med alle mulige udtalelser om, at der skal findes en løsning, og så acceptere en hensigtserklæring. De har simpelthen ikke ‘nosser’. Problemet er at de ikke har en ”venstreorienteret” fortælling, de kan putte det nye SF ind i.
I stedet er de igang med at skippe ‘min generation ( plus minus); og helt ærligt vi er fortid, men hvad hjælper det hvis den nye generation ikke har noget perspektiv. ( NB: det er 20 år siden eller mere jeg har stemt SF, men jeg kender den generation ret godt).
Men der er ikke noget der tyder på, at de kan finde en begrundelse for en venstreorienteret ikke keynesiansk politik, om 3 år kan de ikke længere skyde skylden på VK regeringen.