Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Borgerligt finansudspil

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 28, 2012

Comments icon

15 kommentarer

Vi fik en rød regering sidste år i  september. Alle ved det, men ingen kan se det. Det kunne ikke ses af skattereformen, og det kan slet ikke ses af finansminister Bjarne Corydons finansudspil, som lemper de offentlige udgifter med 0,1 pct. næste år.   Det er det laveste i mands minde. Selv Liberal Alliance kan ikke få hænderne ned.

Det er dermed endnu et opgør med den tankegang, som man ellers kunne finde i rød blok og særligt på venstrefløjen om, at der findes en særlig vej til sunde offentlige finanser gennem gaver til folk på overførselsindkomster, øgede offentlige udgifter og skærpet beskatning af de rige og flittige. Det er muligt disse forestillinger lever, men man genfinder dem ikke i dette års finanslov.

Hvis man er venlig mod regeringen, så er der tale om en på alle måder ansvarlig finanslov, hvor der også er rigeligt plads til at dele lidt milde gaver ud til Enhedslisten.

Hvis man er knapt så venlig, så må man konstatere at regeringen har solgt sin sjæl til embedsværket i Finansministeriet, og er på vild flugt fra sin egen ideologi '“ keynesianismen og/eller socialismen '“ og selve idéen om at lempelser i de offentlige udgifter vil skabe vækst, velstand og beskæftigelse. Der er stort set ingen finanspolitiske lempelser. Der er således ingen kickstart. (Til gengæld vil SF-skatteministeren hæve bundskatten, og SFs politiske ordfører, mener ikke '“ som venstrefløjens husøkonom J.M.  Keynes ellers  anbefaler '“ at der er behov for store budgetunderskud for at sætte gang i væksten. Næh når der er smalhals, så er der smalhals. Jeg gad vide, hvad det næste bliver, som SF ikke længere mener?

Finanslovsudspillet er en samlet understregning af de radikales mantra '“ og knæsat i regeringsgrundlaget '“ om at udgangspunktet for regeringens økonomiske politik er en videreførelse af VK-regeringens økonomiske politik. Det nærmeste man i dansk politik p.t. kommer på de hellige stentavler.

De borgerlige kan dårligt få hænderne ned, men skal selvfølgelig kritisere finanslovsforslaget for dens manglende vækstinitiativer. Men sagligt set burde VKO og måske endda LA kunne lave en finanslov på en formiddag med det, der foreligger.

Problemet er dog, at SF ikke kan holde til, at der indgås en aftale udenom Enhedslisten. SFs troværdighed står og falder med, at der kommer massive indrømmelser til de arbejdsløse mv.

De borgerlige bør gøre hvad de kan for at blive i rummet så længe som muligt. Det vil de radikale naturligvis gerne have, da det lægger pres på Enhedslisten om at begrænse sig til realistiske krav, som regeringen kan honorere.

Det er der al mulig grund til at tro, for Enhedslistens topforhandlere med Johanne Schmidt-Nielsen i spidsen har bundet deres troværdighed op på, at de kan levere resultater, der kan overbevise et flertal i baglandet om, at Liste Ø gør en forskel. Et sammenbrud i finanslovsforhandlingerne vil '“ ud over at føre til regeringens fald – også medføre et sammenbrud for hele Enhedslistens strategi om reel politisk indflydelse. Valget står mellem 'Johanne eller kaos' så at sige. Så øvelsen for regeringen er, at give Enhedslisten nøjagtigt det kort, som 'Johanne eller Kaos'-fløjen kan spille overfor 'Kaos ja tak'-fløjen i partiets hovedbestyrelse  sådan, at de falder til patten og giver grønt lys for et ja til finansloven.

SF'erne håber sikkert (noget naivt) på, at de kan høste gevinsterne ved at finansloven bliver noget mere rød med Enhedslisten, men det kan de godt glemme. Det er Enhedslisten, der får æren, mens SF  beholder ministerbilerne og udsigten til at blive halveret ved kommunalvalget og folketingsvalget.

Regeringen venter åbenbart på, at noget (et opsving) vil vise sig, og man forsøger at fremmane vækstprognoser, som ingen af de andre økonomer kan få øje på. Samtidigt med stiger ledigheden, og ingen ved deres fulde fem, tror på, at denne regering '“ ud over at være upopulær og som kom til med løfter om vækst og beskæftigelse '“ kan overleve et valg uden, at disse nøgletal har rettet sig. Det bliver næppe i 2013, men man har jo 2014 og halvdelen af 2015 til at håbe på et boom i verdensøkonomien.

Og hvad skal man gøre, hvis  miraklet udebliver? Sætte damp på kedlerne og øge de offentlige udgifter? Det vil bryde med de radikales økonomiske idéer og regeringsgrundlaget. Man kan selvfølgelig gøre som de borgerlige foreslår  og give skattelettelser til erhvervslivet? Det vil gøre endnu mere ondt på SF end det gør i forvejen, at skulle lægge stemmer til fx nedsættelse af selskabsskatten. SF har  også travlt med at jage virksomhederne ud af landet med Ida Aukens miljøregulering.

Men lad os glæde os over den ansvarlige økonomiske politik. Det er godt for Danmark, selvom den næppe øger regeringens genvalgschancer.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    15 Comments

  1. Anders J

    sagde den 28. august 2012 kl. 11:42:

    “som venstrefløjens husøkonom J.M. Keynes ellers anbefaler” – arh Jarl, det er vist at stramme den.

    Se dine egne referencer til udtalelser fra Erik Hoffmeyer i 2011: “Jeg mener, at man under finanskrisen gjorde det rigtige i at bremse krisen med en ekspansiv finanspolitik. Men man kan ikke blive ved med at hobe gæld op. Fortsætter man gældsstiftelsen for at føre ekspansiv finanspolitik har man misforstået Keynesianismen'

    http://www.kommunikationsforum.dk/jarl-cordua/blog/sass-i-opgoer-med-fuck-journalistikken

    Hvordan vurderer du i øvrigt sandsynligheden for et finanslovsforlig med de borgerlige?

  2. Jarl Cordua

    sagde den 28. august 2012 kl. 11:48:

    1. Undskyld mig? Hvad har jeg strammet? Det er jo i øvrigt det man på Politikens lederplads, hos Hollande, Obama mfl anbefaler?

    Hvad har Hoffmeyers udtalelser med det at gøre? Han mente åbenbart dengang at vi levede i en postekspansiv periode, hvor man skal stramme op, mens andre (S-SF) vil mene at vi er i en periode, hvor vi skal “investere os ud af krisen” og hvad man ellers hørte i valgkampen for 10 måneder siden.

    5-10 pct.

  3. Kasper Lauest

    sagde den 28. august 2012 kl. 12:24:

    Jeg synes analysen af spillet omkring finansloven mangler det element at Venstre på forhånd meldte ud i forsommeren at man ikke ville indgå en finanslovsaftale med regeringen. En mildest talt historisk udmelding fra et af de fire gamle partier. Bedre blev det ikke af at Liberal Alliance og til dels endda de Konservative fulgte trop.

    Med mindre Venstre har trukket alvorligt i land har regeringen altså ikke andre muligheder end at lave et forlig med Enhedslisten. En finanslovsaftale med Enhedslisten har således mere at gøre med de borgerlige partiers ansvarsfralæggelse end at SF ikke kan holde til endnu en borgerlig aftale. Jeg er sådan set enig i at SF ville få store problemer med en sådan aftale, men jeg er ikke overbevist om at Corydon/Vestager ikke ville kunne banke SF på plads endnu engang såfremt de havde muligheden for at lave en aftale med V og K.

    Jeg har generelt savnet analyser af Venstres historiske udmeldning før sommerferien omkring finanslovsforhandlingerne, da forhandlingstraditionerne omkring finansloven er blandt de absolut stærkeste på Christiansborg. Var det ikke noget for en analytiker at tage fat på?

    Jeg vil bestemt ikke afvise at Venstre har ændret mening – der er vel også en del af Venstre der måske har genovervejet det kloge i at forsøge at fremtvinge et valg lige nu, med den uforudsigelige magtmisbrugssag kørende for fuld udblæsning i medierne. I så fald burde de stadigvæk holdes op på den besynderlige melding før sommerferien, selvom det ville være glædeligt at se dem gå seriøst til forhandlingsbordet.

  4. Jarl Cordua

    sagde den 28. august 2012 kl. 12:31:

    3. Den er så historisk den udmelding, at den faldt allerede sidste år forud for de daværende finanslovsforhandlinger.

    Venstres melding giver da god mening. Hvorfor skal de hjælpe en regerings, som endnu har til gode at vise sit popularitetspotentiale hos vælgerne?

    Mon ikke du kan få Mandag Morgen til at lave den analyse? Det vil sikkert tage Bjarke Møller en formiddag at lave den og så kan den blive trykt på side 17-18 i “Politiko” på mandag…

  5. Jarl Cordua

    sagde den 28. august 2012 kl. 13:10:

    Fra b.dk’s liveblogger:

    Ifølge Kjærgaard oplyste Arnfeldt helt i begyndelsen af deres forhandlingsforløb, at han lå inde med Thornings skatteafgørelse.
    Men i en sms’er fra 2011 skriver han følgende til Arnfeldt:
    “Centrale kilder oplyser nu, at du har adgang til Kinnock-skattesagen.”

    Hvorfor skriver Kjærgaard det til Arnfeldt, når han allerede vidste det, vil Stagetorn vide.
    – Det er godt set, indrømmer Kjærgaard…

    —————–
    Min kommentar:

    Det er interessant. For Arnfeldt kan dårligt lække noget, som han ikke har adgang til.

  6. Niels C

    sagde den 28. august 2012 kl. 13:27:

    Ja, og så har man lært at ikke alle journalister er lige gode til at live blogge; og ikke overraskende at deres blogning er noget farvet af de holdninger de har o forvejen.

  7. Anders J

    sagde den 28. august 2012 kl. 14:10:

    2. Du skriver det som om, at Keynes ville anbefale, at DK i nuværende situation kører med store budgetunderskud for at sætte gang i væksten.

  8. Jarl Cordua

    sagde den 28. august 2012 kl. 14:14:

    7. Ja det plejer da at være medicinen, som han anbefalede.

    Jeg ser at hans fremmeste disciple blandt økonomer på RUC, Aalborg U, Socialdemokraterne på Politikens Lederkollegium, Paul Krugmann, Stiglitz, F. Hollande mfl. synes at tiden er kommet til at de rige nordeuropæere åbner for sluserne så der kan komme gang i sydeuropæisk økonomi.

  9. Niels H

    sagde den 28. august 2012 kl. 14:53:

    Det er anakronistisk at fremskrive historiske aktørers holdninger til nutiden. Ideer opstår ikke i et vakuum. Keynes formulerede sine økonomiske holdninger på et tidspunkt, hvor Europa’s produktionsapperat lå i ruiner. Dengang gav det god mening at stifte gæld, og så betale tilbage når fabrikken var bygget. Hvad han ville mene om krisen i dag er gætværk.

    Anderledes er det med ideologer. Dem er man aldrig i tvivl om hvad mener – ligegyldigt problemstillingen.

  10. Kasper Lauest

    sagde den 28. august 2012 kl. 15:10:

    4. Har du dokumentation på at noget lignende blev udtalt sidste år?

    Og jo, det ER usædvanligt på forhånd at afskrive sig indflydelse på landets væsentligste lovgivningskompleks til forhold for ens værste ideologiske modstander: http://politiken.dk/debat/ECE1733207/jeg-kan-ikke-faa-oeje-paa-de-borgerliges-logik/

  11. Kasper Lauest

    sagde den 28. august 2012 kl. 15:14:

    Selv de fleste Keynesianere, undertegnede inklusive, mener ikke det giver mening i en internationaliseret økonomi, i en international krise, at føre isoleret ekspansiv politik i et enkelt land. Det man derimod hører Keynesianere plædere for er en samlet koordineret ekspansiv indsats – f.eks. via udstedelsen af euro-obligationer.

  12. Jarl Cordua

    sagde den 28. august 2012 kl. 16:34:

  13. Jarl Cordua

    sagde den 28. august 2012 kl. 16:36:

    11. Det var immervæk, det som skete i 70’erne og i starten af 90’erne i DK. Danmark førte ekspansiv finanspolitik alene.

  14. Kasper Lauest

    sagde den 28. august 2012 kl. 17:25:

    12. Nej, det er det ikke. Det jeg taler om handler ikke om at Venstre ikke lover at stemme for, men derimod at de på forhånd afskriver muligheden for at indgå et forlig om finansloven med regeringen – med mindre Enhedslisten først har lovet at stemme for. Den slags er aldrig set tidligere i dansk politik.

    13. I 90’erne var der ikke en massiv international krise. 70ernes politik var netop fejlslagen. Pointen var jo netop at det ikke nytter særligt meget at føre ekspansiv politik i et enkelt land under en massiv international krise. Jovist kan man ad den vej holde hånden under ledigheden, men for alvor at bringe landet ud af krisen er næppe muligt ad den vej. Samtidig har vi i disse år det øgede fokus på statsgældsproblematikken, der yderligere vanskeliggør en sådan manøvre.

  15. Anonym

    sagde den 28. august 2012 kl. 17:36:

    “Det vil sikkert tage Bjarke Møller en formiddag at lave den og så kan den blive trykt på side 17-18 i 'œPolitiko' på mandag'¦”

    Ha ha ha

    Er der nogen med lidt insider viden, der kan forklare hvorfor i alverden Berlingske har valgt at lade “Mandag Morgen” levere analyser til Berlingske’s satsning “Politiko” ?

    Hvem har fået den ide at det sammenrend af 3.rangs scient.poler der ikke evnede at få jobs i statsadministrationen og derfor istedet skriver deres bombastiske “analyser” i en lille pamflet som defacto jobansøgninger til hvem-der-end-måtte-være-interesseret, skulle være et hit for en avis der vil lave et seriøst og toneangivende politisk magasin ?

    Og har Berlingske med det styrtdykkende oplag, slet ingen fornemmelse for branding og positionering. Særligt set i forhold til den anden københavner avis, som tydeligvis prøver at kopiere ved at dyrke den præcist samme centrum-venstre politisk korrekte pseudo-samfundsanalyse;
    Hvordan-bevarer-vi-bedst-muligt-den-socialdemokratiske-velfærdsstat-på-dens-nuværende-eller-et-endnu-større-niveau

Bottom border