Kategorier

Villys afgang skaber ledelseskrise i regeringen

SFs formand Villy Søvndal siger han trækker sig som formand. Det er nok en nødvendig beslutning, da det længe har været tydeligt for alle, at hans troværdighed hos vælgerne har været opbrugt. Han er 60 år, så det giver ikke meget mening, at han skulle stå i spidsen for SF ved næste folketingsvalg som 63-årig. Det er tæt på sidste salgsdato for partiformænd i moderne dansk politik.

Er det klogt? Ja, men det skaber en ledelseskrise i regering. For hvem bestemmer nu? Hvem skal S og R handle med i SF? Det ved vi først, når et evt. kampvalg er overstået.

Nu forlyder det, at Astrid Krag stiller op. Det må formentlig betyde, at resten af Villy-fløjen, som sidder på magten i partiet, bakker hende op. Det betyder at man forventer at Thor Möger Pedersen, Villy Søvndal, Jesper Petersen mfl. bakker hende op. Inden dagen er omme ved vi, om hun får en modkandidat fx i form af Ida Auken. Men hvorfor skulle Auken stille op hvis hun er uden chance? Det giver ingen mening. Den grønne fløj, som hun repræsenterer, får mere ud af at bakke op om Astrid Krag og tage sig betalt i form af indflydelse. Måske kommer der en rød kandidat, som dog må forventes ikke at have den store chance. For formandsvalget vil reelt blive en urafstemning om SFs fortsatte deltagelse i regeringen. Og den afstemning vil ledelseskandidaten naturligvis vinde.

Magttomrummet skal hurtig udfyldes så regeringen kan komme videre. Alle vigtige og tunge og svære beslutninger fx dagpengespørgsmålet bliver sikkert inddraget i en valgkamp og melder fx en Astrid Krag for bombastisk ud, så vil regeringen stå i en krise nærmest hver dag. Så det kan ikke gå hurtigt nok med at få valgt Astrid Krag til ny formand.

Og så er spørgsmålet så om Krag kan sælge billetter hos vælgerne? Jeg tvivler. Hun har hverken imponeret som parlamentariker eller som sundhedsminister. Hvad er der lige af vindersager som sundhedsminister, der skulle få frafaldne SF-vælgere til at strømme tilbage til partiet? Kræver hun så en regeringsrokade? Og Krags politiske synspunkter '“ må man gå ud fra '“ er fuldstændigt sammenfaldende med Søvndals. Det er jo netop dem, som SF-vælgere har fravalgt.

Astrid Krag må forventes at starte sin partiformandstid med at drøne ind i et kæmpe valgnederlag allerede næste år ved kommunalvalget. Det bliver spændende at se, hvor længe  Krag overlever, hvis ikke hun får vendt udviklingen.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

89 kommentarer til “Villys afgang skaber ledelseskrise i regeringen”

Der er to realistiske formandsemner: Astrid Krag og Ida Auken.
Begge har mange års aktivt medlemsskab bag sig, begge er driftssikre ministre og begge er vellidte internt.
Jeg vil gætte, at Astrid Krag står stærkest, bl.a. fordi hun som tidligere formand for SFU har en stærk magtbase i partiet. Måske er der også en del, som anser Ida Auken for at være 'for' grøn.
Auken har stort set kun profileret sig på miljøpolitik, hvad der er en gratis omgang i SF. Alle er jo enige om den. Astrid Krag har haft besværlige ordførerskaber omkring fx integrationsspørgsmål.
Imod Astrid Krag taler, at hun har små børn, så måske springer hun simpelthen over, og venter til næste gang, der skal skiftes formand?
Men jeg tror egentlig, det afgørende bliver, hvem de centrale SF'ere støtter. Folk som Steen Gade, Anne Baastrup, Jesper Petersen. Søvndal vil nok gå stille med dørene her.
Der er også en masse outsider-emner: Meta Fuglsang og Pia Olsen Dyhr. De stillede begge op sidste gang mod Villy Søvndal. Jesper Petersen, Thor Möger, Ninna Thomsen (SF-borgmester i Kbh.) er nok også muligheder. Men mon de gider/kan?
Og så er der landsbytosserne og de falmede stjerner: Kamal Qureshi, Özlem Cekic, Pernille Frahm, Aage Frandsen.. Man kan vel ikke afvise, at en af dem forsøger sig? Det må vi andre da håbe '“ det vil i høj grad forhøje underholdningsværdien!

3.
Undskyld, men jeg mener, at Mogensen er et tågehorn!
Villy Søvndal stillede i sin tid op på, at han ville føre SF i regering, og han har leveret varen.
Landsmødet viste, at SF’erne i dén grad stadig støtter den linje. Det er altså kun landsbytosserne og has-been’erne, som mener noget andet.
Villys problem har været vælgerne. De har slet ikke været så overbeviste, som man kan se.
Mon ikke det også er en af grundene til, at Villy går? Måske har han skelet til, at Margrethe Vestager kunne få R til at bevæge sig fra 3-4% til 10% på mindre end to år?

4. He he – men Özlem er da rimeligt konsekvent i sin egen lille mærkelige verden.

Hvis man er “fattig”, når man har et rådighedsbeløb på 5000 kr., så har man naturligvis også betalt “den største pris”, når man går af som SF-formand.

Astrid Krag på Facebook:

“Kære Villy. Du blev hånet og latterliggjort, da du kom til. Men du stod ved dig selv og dit projekt. Du gjorde kritikerne til skamme og samlede partiet om det, som alle dømte umuligt: At erstatte Lars Løkke og Pia Kjærsgaard med en ny regering med deltagelse af SF. Uden dig var vi ikke kommet så langt. Uden dig ville SF ikke stå med mere indflydelse end nogensinde før til at påvirke Danmark i en mere retfærdig, solidarisk og grøn retning. Villy forandrede SF. Og i dag er alle SF'ere med til at forandre Danmark. Det skal du have uendeligt meget tak for!
Og for at gøre det klart: i dag skal handle om Villy. Jeg har ikke gjort min stilling klar trods TV2 åbenbart har erfaret det.”

Min oversættelse: Jeg vil ikke skygge for Villy i dag, men i morgen – når al mediehypen om Villy er ovre – så meddeler jeg, at jeg stiller op.

Villy Søvndal tror folk er født i går, når han vil have os alle til at tro på, at han stadigvæk er formand for SF og sidder for bordenen og bestemmer.

Det gør han ikke. Det er noget vrøvl. Han er “a lame duck” og nu vender alle bedetæpperne sig mod Astrid Krag.

Jeg ved stort set intet om hvad der foregår i SF, men spilteoretisk virker det som en oplagt sejr til Auken/den grønne fløj hvis hun/de vil have den.

Først bliver de grønne enige om deres kandidat. Så sender de et par følere ud til de røde. Derefter fortæller de Krag/Søvndahl-fløjen at Auken stiller op med opbakning samlet opbakning fra de røde og de grønne og skulle Krag stille op til kampvalg vil hun tabe. Krag trækker sig og Villy-fløjen bakker op om Auken mod et par løfter om ministerposter/fremtidig politik. Game over.

6.
Ja hun er sgu’ da underholdende! Måske er det derfor, at de ikke har taget sig sammen til at smide hende ud?

7.
Din oversættelse er vist ret præcis!
I dag hyldest til Villy, I morgen stiller hun op. Og af Facebook-indlægget kan man se, at en stemme på hende er en stemme på Villy-linjen, som, i modsætning til hvad Mogensen og Thomas Larsen tror, støttes massivt i SF.
Det gør det lidt svært for eventuelle modkandidater at finde en ledig platform.

Michael Kristiansen taler lidt om det i et interview med Børsen, men ellers har jeg ikke rigtig set/hørt nogen tale om det aspekt, at Søvndals afgang på nuværende tidspunkt måske skyldes interne uenigheder i regeringen. Ja, de har været der hele tiden, men måske er Søvndal kommet til det punkt, hvor han ikke længere selv mener, han kan komme videre med at fremme SF’s interesser inden for S-SF-R-regeringen og derfor vil overlade stafetten til en anden? At forlade regeringen kommer selvsagt ikke på tale her en måned før ministerpensionen er sikret…

11

Er der nogen tvivl hos nogle kommentatorer om at Søvndal foretrækker , og måske trækker i trådene, for at få Krag som formand.

Hvis det sker skal Krag vel ikke stadig være sundhedsminister. Kan dette tænkes at være undskyldningen for en større rokade hvor også S og R er med ?

En Auken eller en Olsen Dyhr kunne jo tænkes at ville rydde op i bulen og lave en hovedrengøring ved fjerne feks en Thor Möger fra sin ministerpost.

Hvis Astrid Krag bliver formand (eller en anden blier det) så må det betyde en regeringsrokade.

Kommer den så her i efteråret eller efter nytår?

Og hvor omfattende bliver den?

Det er spørgsmålene.

Jeg tror ikke på at Astrid Krag som formand for SF så skal være sundhedsminister. Men hvad skal hun så have? På bekostning af hvem og hvad?

Forestiller man sig at S og R står til at forære SF’erne vigtige ministerposter? Naturligvis ikke.

Astrid Krag – ung halvstuderet småbørnsmor gift med en rapper.

Er det en profil som potentielle SF-vælgere kan spejle sig selv i?

Det lyder mere som kreativ middelklasse end arbejderklasse i mine ører.

15

Helt præcist, hvorfor skulle hun ikke kunne blive som sundhedsminister? Altså bortset fra, at hendes (eventuelle) tiltræden som formand kan være den undskyldning, regeringen lige mangler for at lave en rokade i håb om at styrke billedet. Barfoed var justitsminister, og det var der vist ingen, der gøede over.

16

Nå, så skal vi lige have gang i karaktermordet, endnu inden Astrid Krag har meddelt sit kandidatur. Tsk tsk.

16. Det derfor de skal vælge en rigtig arbejder: Ida Auken:
En kvinde der aldrig har haft et rigtig arbejde, gift med en akademiker og med et stamtræ der betyder at hun aldrig har mødt en person fra de lavere klasser.

En sikker vinder for Løkke 🙂

Jeg undrer mig over, at der skulle være støtte til Ida Auken. Hun, der som miljøminister burde have været draget til ansvar for tabet af betalingsringen, fik tørret nederlaget af på Helle og beholdt sin taburet. At SFs vælgere tilsyneladende ikke har fattet dette eller ser igennem fingre med det, fatter jeg ikke….
Med andre ord: hvis man havde håbet på en betalingsring (hvilket jeg ikke gjorde), må det da have været en slem skuffelse, at det ikke en gang med en SF-miljøminister kunne gennemføres. Og det var i hvert fald ikke Villys skyld.

14.
Ja, en regeringsrokade forekommer nærliggende.
Men Astrid Krag vil ikke begå den fejl at gå efer en super-tung ministerpost. Det gik jo ikke så godt for Villy.
Jeg tror, du tager fejl mht. Thor Möger. Han er SFs svar på Lykketoft: ikke populær men til gengæld meget dygtig. Ham vil hverken Astrid Krag eller Ida Auken kunne undvære.

18. Karaktermord har det da intet at gøre med!
Ungen (29 år), halvstuderet (“Bachelorstuderende i statskundskab” – ingen titel) småbørnsmor (tjek), gift med rapper (ja).

Det er fakta.

16.
Ja, en “ung halvstuderet småbørnsmor gift med en rapper” er lige præcis, hvad rigtig mange vælgere i alderen 18-40 kan spejle sig i.

Så Enhedslisten får lidt at tænke på nu..

21

En færdiggjort bacheloruddannelse er vel ikke “halvstuderet”. Det er derimod Ulla Tørnæs tre afbrudte uddannelser, der dog ikke forhindrede hende i at beklæde flere forskellige ministerposter, herunder UVM, hvor hun blev afløst af endnu en med en påbegyndt og aldrig afsluttet uddannelse, nemlig Troels Lund Poulsen. Desuden er Venstres tre seneste formænd DJØF’ere – temmelig langt fra tradionelt landbrug og ligeså irrelevant som en SF-formands tilknytning til traditionelle lavtlønsjobområder.

Og hvorfor er det interessant, hvem kvindelige partiformænd er gift med???? Det gælder jo ikke for mandlige. De må åbenbart heller ikke have små børn – altså hvis de er kvinder.

Så jo, det er karaktermordforsøg. Hvad med at komme på omgangshøjde med 2012?

Der er også en anden iagttagelse man kan gøre sig:

Hvis SF vælger Astrid Krag eller Ida Auken som ny formand, så har venstrefløjen ikke længere en eneste partileder, som er mand. Omvendt har de borgerlige partier med Pia Kjærsgaards afgang og Kristian Thulesen Dahl som kommende DF-formand ingen kvinder i spidsen. Gad vide, hvilken blok “blå Bjarne” vil have lettest ved at identificere sig med?

20

Nu er jeg ikke den sotre kender af SFs interne liv men HVIS Dyhr eller Auken skal have en chence så kunne det meget nemt tænkes at de skal alliere sig med nogle af de kræfter i partiet som har oplevet at deres indflydelse og adgang til ledelsen har været mindre og mindre i takt med at Möger har fået mere og mere magt i partiet.

Det kunne være Ole Sohn eller en Holger K og en Steen Gade som måske dels er sure på Möger og som måske er nervøse for at partiet løber ind i alvorlige øretæver hvis man fortsætter med Krag og dermed samme personale og samme politiske linje som nu.

Emilie Turunen kunne også være en del af en sådan alliance.

Jarl,
Hvad med Thor Møger? Som jeg ser det er han færdig:
– Auken vinder: Hun fjerner ham fra regerings koordinationsudvalg/mulig degradering fra skatteministeriet fordi ingen kan lide ham, inkl Auken.
– Krag vinder: Hun fjerner Møger fraregerings koordinationsudvalg som sonoffer til SF’s venstrefløj.

25. L. Rasmussen. Du skal lade være med at læse med her. Jeg har skrevet ting og sager om politikere her i årevis. Og så skriver jeg noget nærmest konstaterende og så går du amok oog kalder det er karaktermordforsøg. 🙂

Så siger vi det. Her er nyheden. Det næste karaktermordforsøg kommer i morgen!

Jeg synes Astrid Krag er fuldkommen overvurderet på alle måder. Er hun en stor retoriker? Har hun tænkt banebrydende nye idéer? Er hun en emminent forhandler? Intet tyder på det.

Alle oplysninger – herunder hvem hun er gift med – stod at læse på TV2News.

Så de begår også mordforsøg.

Det er ikke let.

28. Men Thor Möger kan noget de ikke kan. Han kan tænke strategisk, og han er dybt afhængig af den nye leder. Så mon ikke han vil være meget loyal og forsøge at gøre sine hoser grønne også der?

Men jeg er da enig i at Thor Möger er svækket. En ny leder ville formentlig formentlig høste umiddelbar popularitet på at fyre Möger, som et sonoffer for folket.

Men det vil så betyde at så skal hun så selv bikse med de økonomiske forhandlinger med Corydon og Vestager. Og hun kan ikke give Möger skylden når det så ikke lykkes… Hvem tror I er bedst til at forhandle? Krag eller Möger?

25. Hun har ikke en BA-titel. Hun har derimod studeret BA – i fire år.

Og nu handler det her blog-indlæg jo om SF og ikke V. I øvrigt har Jarl – så vidt jeg husker – vist også givet fx Trolex de hug han skulle have ift. Rolex-ur og identifikation hos den gennemsnitlige V-vælger.

29

Jeg læser skam gerne med her. Men jeg tillader mig altså at mene, at Astrid Krags ægtefælles erhverv og hendes øvrige familieforhold er aldeles irrelevante for hendes muligheder for at bestride et hverv som SF-formand. Det har aldrig været et issue, når det gælder mandlige politikere, så hvorfor pludselig dette fokus, når det drejer sig om kvinder? Og så synes jeg faktisk, at det er ved at være lidt trættende at høre på sangen om “halvstuderede” røde – der har været eksempler på mindst ligeså mange blå uden at det fyldte spalterne.

Det sagt, har jeg også bemærket, at der er en vis sandsynlighed for fire kvindelige ledere på rød side og fire mandlige på blå. Om det har afgørende betydning for blå Bjarne er ikke til at sige. Men i givet fald har det vel tilsvarende betydning for blå Birthe, som hun vist hedder. Så den eventuelle effekt er nok sammenlagt ikke specielt afgørende med mindre der er overtal af svingvælgere blandt mænd.

Krag og Môger er en del af ledelsen så det virker ikke sandsynligt at hun skulle fjerne ham fra koordiantionsudvalget.

Krag er en fortsættelse af den nuværende linje.

Ude i kulissen hvis Auken eller Dyhr bliver formand lurer en Morten Homann som et glimrende bud på en ny skatteminister og økonomisk forhandler hvis Auken eller Dyhr kommer til på et løfte om en ny start som må betyde at Möger ryger ud.

Det er da mærkeligt argument, at man ikke må omtale at toppolitikkere er småbørnsmødre?

Det er sådan politisk korrekthed, der er til at brække sig over.

Lene Espersen prioriterede sin familie fremfor at tage til Arctic Five. Det kostede hende dyrt.

Mette F sagde engang nej tak til at efterfølge Lykketoft som formand netop med en begrundelse om at hun ikke ville ofre det at se sine børn vokse op.

Krag må da gøre op hvad hun vil. Respekt for det. Men at tro, at et job som partiformand ikke har nogen konsekvenser for ens familie er da langt ude. Det er da muligt at hendes mand er selvopofrende. Det må man da håbe for hendes børn.

Der var dog engang, hvor folk kom i folketinget i en relativ moden alder, hvor de så heller ikke længere havde små børn. Det havde nok sine fordele.

Nu da Søvndal har påbegyndt sin exit, kunne man jo håbe, at Thorning kunne hente lidt inspiration derfra. 🙂

33.
1) Det er relevant med familie forhold når/hvis politikeren har små børn. Politik på christiansbrogs niveau kræver stort set alle dagens vågne timer, især når vi snakker formand/minister. Hvordan passer det ind med 2 små børn, eller det faktum at Krag mente at det var en super god idea at gå på barsel i flere måneder lige efter hun fik overdraget ministeret?

2) “Blå Bjarne” vandt valget for Helle, fordi han troede på hendes velfærds løfter. Efter valget er han gået tilbage til Løkke.

De fleste af de årsager der er fremført om Søvndal ´s exit, kunne vel også bruges om Thorning?

36

Hvis man tager SFs sidste landsmøde som pejlemærke så er der ikke meget der tyder på at baglandet er særlig “anti-villy” ?

Det er muligt at det var et udtryk for at man bakker op om formanden når det blæser og at hans afgang kan lukke op for mange af dem der er utilfreds med Möger.

Det kommer vel også an på hvor stor en udfordring Krag mener at en kandidat som Auken er.

Hvis Auken/Dyhr kan overtale Homann til at blive skatteminister kan det godt være med til at få gamle ronkedorer som Gade,Sohn,Nielsen til at bakke om projektet.

35

Det har ikke noget at gøre med politisk korrekthed. Der stilles ikke andre krav til kvinder og mænd som partiformænd – men der spekuleres i, hvad kvinders ægtefæller måtte foretage sig på hjemmefronten, når mor er på arbejde, mens det overhovedet ikke problematiseres, når det gælder mænd i lederjobs.

Der er nogle kvinder, der – fornuftigt nok – har valgt at udskyde en lederpost i skudlinien, og det har vakt nogen opmærksomhed. Det har visse mænd måske også, selvom det ikke er blevet gjort til overskrift i medierne. Under alle omstændigheder, må det være den enkelte politikers private sag.

Til gengæld er det nok værd at overveje, hvorfor man ser så få modne kandidater (der kan avancere til partiledelserne) i stort set alle partier. Er det lønnen, arbejdstiderne, den evige pressejagt, interne magtkampes syrlighed, alderssammensætningen blandt partimedlemmer – eller hvad?

38.
Mener du, at kvinder med små børn ikke bør blive partiledere?
Hvad så med mænd med små børn? Må de heller ikke?

39.
Villy Søvndal fylder 61 år næste gang. Han skulle under alle omstændigheder træde tilbage i løbet af valgperioden eller lige efter næste valg. Han har vel tænkt, at dette tidspunkt er det bedst mulige? Og så har de dårlige gallup-tal nok også spillet ind!

43. Ja, jeg mener at folk med småbørn bør holde sig fra betydningsfulde/tidskrævende stillinger, HVIS de selv vil tage sig af deres børn. Hvis småbørnsforældre fravælger børnene og fokusere på arbejdet så der er ingen problem, men hvor mange kan/vil det?

Børn er en luksus der tilvælges, det samme er betydningsfulde/tidskrævende stillinger. Der er ikke plads til begge.

Ida Auken synes at “det er alt for tidligt at sige noget om” hvorvidt hun stiller op. “Nu handler alt jo om Villy”

Og det siges med et bredt kæmpe smil og øjne, der glimter.

Hun er helt sikkert også kandidat.

Vi får et kampvalg!!

Jeg tror Auken vil være et bedre bud end Krag. Hun har mere profil. Og så har hun – hold nu fast – både taget en uddannelse og haft et rigtigt arbejde!!

45.
Et rigtigt arbejde? Så vidt jeg husker var hun ansat som lektor i et år på teologi, lige efter sit studie, men det er vist også det.

47. News fortæller at hun har været både fængselspræstvikar og forlagsredaktør. Det er da et rigtigt arbejde. Vi kan ikke alle være numsevaskere, tømrere og deslige.

Mon ikke Auken med den grønne profil vil være et bedre valg. Jeg synes der har været tegn på at hun har dæmpet den moraliserende tone, der ellers hærger en del af yngre kvindelige politikere.
Jeg var ellers rimelig imponeret af Krag i opposition,hun virkede tit som en ‘nede på jorden’ type; men der er forskel på at smide indlæg ind fra sidelinien og så selv spille med. Og så synes jeg endda oppositionen har behandlet hende pænt. Ikke mindst når man tænker på hvordan S SF skød på den forrige regering, hver gang regionerne dummede sig.

Den person, som passer til hvordan gennemsnit sf-eren, gerne vil opfatte sig selv er Mette Touborg så mon ike at hun kommer fra sidelinien og overtager biksen

Frk Auken er for blank politisk og Krag for kynisk og smart.

53.
Husk nu at SF har bakket massivt op bag Villys regerings-projekt.
Og de to sandsynlige vindere, Krag eller Auken, støtter begge det projekt.
Og så kan det blive utroværdigt at lægge afstand til den, som sammen med Villy Søvndal har ført projektet ud i livet.

Skal man helt afskrive Mette Touborg? Hun har været borgmester siden 2009. Altså ledelseserfaring. Hun er ikke medlem af folketinget. Men det er Möger jo heller ikke. Så man kunne nok finde en ministerpost til hende.

Hun kunne da være et godt kompromis, hvis ikke hverken Krag eller Auken kan være sikre på valg. Et nederlag til en af dem, kunne jo være slutningen på deres formandsdrømme.

Og hvis det kommer til urafstemning, ved man jo aldrig hvad der sker.

56.

…..det første mord er altid det sværeste 😉 Måske Brutus slår til igen hvis valget ikke passer herren?

56.
“Flere andre centrale kilder i SF bekræfter desuden, at de har hørt om, at Thor Mögers folk har bagtalt Villy på det seneste.”

Hmm.. nu er jeg ikke journalist, men skal vi ikke lige dekonstruere denne sætning?

“Centrale kilder” – hvem er det? Özlem? Pernille Frahm?

Disse kilder “har hørt” (sic!), at “Mögers folk” har bagtalt Villy.

De har altså ikke selv hørt det. Og Möger har åbenbart heller ikke sagt noget.

58. Du har en pointe dér, Claus. Det er ikke sindsygt overbevisende journalistik. Men sådan er vilkårene under Poul Madsen nu om stunder, hvor ingen ordentlig kilder gider tale med Ekstra Bladet.

59

Det samme gælder nok BT-artiklen. Tvivler på, at BT har et særlig vederhæftige kilder inden for netop SF. At netop de to medier har historier om Mögers angivelige trækken i tråde, lugter af payback eller måske ligefrem af noget plantet af et helt andet parti.

62.
Ja, der er noget mere lakrids i den kommentar end i EB og BT’s sladder.
Hun peger på en interessant problemstilling: der er ingen uenighed i SF (mig bekendt) om miljøpolitikken, og derfor må det blive svært for Ida Auken at mobilisere på, at SF skal blive grønnere.
Men hvis hun må en eller anden måde kan “hvisle” at hun er rødere end Astrid Krag, kan hun måske tage de utilfredse stemmer uden direkte at love dem noget.
Det bliver faktisk ret spændende at se, hvem Steen Gade og Anne Baastrup vil støtte.

Jarls,
Kan de to BT/EB artikler ikke være plantet af anti-Krag/Møger SF'ere?

1) Der er ingen tvivl om at Møger er persona non grata i store dele af SB's bagland, så hvorfor skulle Møger lægge sig ud med endnu flere ved at dolke Villy?

2) At kæde Krag sammen med ham også samtidig antyde at han har dolket Villy lyder som den perfekte opskrift til at sikre opbakning til modkandidaten/Auken.

56+58

Ekstra Bladet bruger vendingen “centralt placeret SF kilde i regeringen”
Det må vel være en minister ( eller en ministers presserådgiver ).

Hvis ikke det er en minister er det så et udtryk for fri fantasi fra EB for Frahm,Cekic,Poulsen eller andre som man kan have ringet til er da ikke centrale regeringskilder ?.
Hvis de er det må Vesselbo være et sandt orakel hvad angår Venstres interne liv…
Eller kan man i politisk journalistik bruge sådan et udtryk med løs hånd.

BT bruger ikke udtrykket regeringskilde.

67. Absolut.
1. Fordi han mener at tiden er moden til et skifte, hvis han skal beholde magten
2. Det må man sige.

68. Helt enig. Jeg vil nok hælde til at det er en minister. En kilde i regeringen – det er ikke en rådgiver. Det er en minister. Havde det været en rådgiver, så havde det fx været “en kilde tæt på regeringen”.

Jeg tror alle med ambitioner om at få deres mand/kvinde valgt – og sikre sig selv og sin position – har en interesse i at påvirke tingene.

SF’ere er nok IKKE anderledes end så mange andre politikere selvom de gerne ynder at fremstille sig som mere hellige end andre.

69

Ole Sohn er vel et godt bud på den minister.
Han kom, vistnok til sin egen overraskelse og forbitrelse, ikke med i koordinationsudvalget og forholdet til Søvndal skulle være kølnet alvorligt.

Nu er det sikkert farligt at sætte lighedstegn mellem fraktionerne hos SF og hvordan baglandet ser ud men Auken kaster sig næppe ud i et kampvalg hvis ikke hún får rygdækning fra gamle koryfæer i partiet som Gade,Nielsen,Sohn og måske endda Frandsen og Baastrup.

70. Det kan godt være at Møger/krag har været forberedt på Villys afgang, men det er deres modstander der skyder løs med det tunge skyts.

Jeg synes det lyder skørt med Mette Touborg som partiformand. Det duer altså ikke, når hun ikke sidder i folketinget.

Hvis jeg var Ida Auken, så ville jeg bare sidde og vente på, at tilstrækkeligt med folk opfordrede hende til at stille op uden at sige nogenting.

De kritiske røster går faktisk kun i én retning: Astrid Krag (og Thor Möger). Det må slide.

71. Jeg er enig i, at Ida Auken skal vente på, at hun bliver opfordret fra nøglefigurerne. Hun skal vurdere, at hun har en reel chance. Ellers skal hun lade være.

72. Det må man sige! De regner ned over Krag og Möger!

Så hvornår kommer modangrebet (og bagtalerierne) af Ida Auken?

Det er lige præcist det miljø, som er superfarligt for SF.

Hvis jeg var Thorning og Vestager, så ville jeg være noget bekymret. For hvordan og hvornår stopper det?

Hvis ikke vi kan få ôzlem som partileder, så må vi bede til at det bliver Auken.

Hvem anden end akademiker-datteren fra KBH’s borgerskab, der aldrig har haft et rigtigt arbejde udover de vikar-lignende småjob i det korte tidsrum mellem studiet og politikerkarrieren, og hvis eneste politiske erfaringer og udtalelser indtil denne dato har omhandlet temaet “vi vil det grønne” og så almindelige damebladsvisdom om sjæl, tro, kærlighed og erkendelse.
Det er den slags emner der tæller, så glem alt det pjat med finanser, skatter, arbejdsmarked – det kan embedsmændene håndtere.

En politikerkarriere der ene og alene skyldes at hendes efternavn – ohh herre, hvor skønt med arvede privilegier.

Lad os alle bede til at Berlingske vil lade deres seneste veninde-portræt af Auken (et af bemærkelsesværdigt mange klistrede portrætter som ultrakonservative Berlingske har lavet om folkesocialisten). Jeg tænker på det portræt hvor Ida Auken fortæller om hendes vilde side – om hvordan hun var utrolig oprørsk som ung og hendes kamp for at blive helt sin egen i en familie med store og stærke personligheder: Ida Auken begyndte at spille håndbold

Den er god nok. Hun begyndte til håndbold. Det var grænseoverskridende, og ikke velset på hjemmefronten at hun sådan begav sig ud blandt den arbejdende befolkning.
Det siger en del om familien Auken. Men det forhold at Ida Auken mange år senere selv kan berette om håndboldtræning med almindelige mennesker som et “opgør” siger en del mere om hende selv og om den elitære boble hun lever i.

Hvis valget kommer til at stå mellem Krag og Auken efterlader det “hippierne”, altså Frahm, Frandsen, Pertou Mach, Cekic og de andre med et problem:
Ingen af kandidaterne støtter deres anti-regerings-strategi. Men de kan bare heller ikke selv stille med en kandidat – for ingen af dem har skygge af chance for et valg.
Mens de skumler over det, kan de passende fordrive tiden med at ringe til Ekstrabladet og BT og fortælle giftige historier om Möger. I virkeligheden handler de historier jo nok om Villy Søvndal, men ham har de næppe lyst til at angribe direkte. Det kunne jo give bagslag internt.

Hvis Ida Auken bliver ny formand, skal det blive spændende at se, om hun vil lægge en ny linje i udlændingepolitikken. Hendes mor, Margrethe Auken, hader Dansk Folkeparti som pesten og går ikke ad vejen for at tale om afskum, nazisme, racisme, fascisme etc. i den forbindelse. Hendes far, Erik A. Nielsen, er om muligt endnu værre. De nærmere detaljer har jeg desværre glemt, men ved et arrangement (ved Kongehuset?) for et par år siden nægtede han at give et medlem af DF hånden! Alt det skal selvsagt ikke lægges Ida Auken til last, men et godt gæt er nok, at hendes holdninger ikke afviger meget fra forældrenes (og onklens) på det område.

Forlængelse af 78;

Søren Karup i Tidehverv:

I Erik A.Nielsens kapitel sker det bl.a. med følgende ord: 'Se på Søren Krarups ansigt, og se de træk, der er fuldstændig vokset ind i den maske af forurettelse og arrogance, som han har påtvunget sit ansigt igennem 50 år eller mere. Et kæmpemæssigt register af menneskelige minespil er ætset væk. En sjælens dybe ufrihed, der synliggør sig i hans karaktermaske. Han ligner den gammelmandskarikatur, vi kender fra antikkens komedier og fra renæssancens commedia dell ´arte. Holbergs Jeronimus. En 'befrier', hvis væsen er så bundet som en lænkehund. En mand, hvis tanke er fuldstændig forudsigelig'.

Ikke sandt, sådan taler den gode tone i Danmark. En litteraturprofessor. Et såkaldt dannet menneske. Et medlem af Systemet Politiken, der er dybt forarget over debatten i offentligheden. Et medlem af familien Auken, der naturligvis er højt hævet over hadefuldhed og ondskabsfuldhed.

Av, mit ansigt!

Ida Auken har lige skrevet på sin Facebook-side, at hun ikke stiller op.
Så nu bliver der nok kampvalg mellem Astrid Krag og en eller anden bøhtosse.

Astrid Krag som “formand” (læs Möger) vil da give alverdens problemer i SF’s bagland. Er det personen Søvndal man vil af med, eller er det projektet Søvndal? Möger er da heller ikke i vælten.

Steen gade siger, ifølge tv news, at han(den grønne fløj) støtter Astrid Krag.

Spændende at se hvor meget ballade de fodformede kan lave før Krag vinder.

82.
Jeg kan heller ikke se, hvad den grønne fløj skulle miste ved at støtte Krag.
De fodformede vil have SF ud af regeringen, og dermed kan de grønne vinke farvel til energiforlig, økologiprojekter osv.

Det er en dårlig dag for Frandsen, Pertou Mach, Pernille Frahm og de andre.
De kan selvfølgelig godt opstille en modkandidat, men han/hun har ikke en chance.

Auken har vel stukket en finger i jorden og fundet ud af hun ikke kunne vinde.

Og om 4-5 år står hun stærkt som den der ikke kastede partiet ud i en magtkamp og kan tage over når Krag er kørt sur i det.
Der kommer et nederlag ved både kommune og folketingsvalg som Krag får svært ved at ryste af sig,

Selvfølgelig siger Gade da at han støtter Krag nu for partiet skal jo samles. Skulle han sige at havde Auken stillet op havde han støttet hende for hun havde været en meget bedre kandidat. Selvfølgelig ikke.

Krag og Möger har vel også haft et tidsmæssigt forspring og har kunne bearbejde/præge baglandet og feks lokalformændene.
Der er næppe nogen der tror at Krag/Möger ikke har vidst dette i et stykke tid.

Hvordan nogen kan tro, at 29-årige Astrid Krag er i stand til at være formand for et SF i modvind og bestride en tung ministerpost på samme tid (ud over at være mor til et lille barn), går ud over min forstand. Mon det er så enkelt, som Ekstra Bladet skrev i går, at Thor Möger har besluttet, at Villy Søvndal ikke længere er god nok, har indset, at han aldrig selv kan blive valgt, men samtidig, at han stadig kan sidde med den reelle magt i partiet ved i stedet at overlade posten til en “svag” politiker som Astrid Krag, der velvilligt lader sig styre rundt i manegen, fordi hun ikke selv har de strategiske og ledelsesmæssige evner?

Man tror måske, det er umuligt, men jeg kunne godt forestille mig, at nogle SF’ere om et år eller to kommer til at ønske sig, Søvndal var blevet på formandsposten. Med Krag kan det næsten kun blive værre.

Hvordan har vores demokrati det egentlig? En aldeles upopulær magtsyg person med hele 684!!!! stemmer bag sig, kan drive et regeringsbærende parti rundt i manegen, som det passer ham. Hvorfor blev han overhovedet minister? Alle demokratisk indstillede SF-ere burde sige:”nok er nok” og skride til handling.

Først Ole Sohn og nu …. uden sammenligning iøvrigt.

Jeg er bestemt ikke SF-er. Men jeg føler mig voldsomt krænket på demokratiets vegne.

85

Hvilken magt er det helt præcist Thor Möger har som han skulle bruge til at tvinge Søvndahl ud med?

Manden er ikke ligefrem elsket internt så hvem er hans allierede som kan tvinge formanden ud?

Hvorfor kalder du iøvrigt Krag for en svag politiker, har du nogen som helst baggrund for dette altså udover artikler i Ekstrabladet?

Lukket for kommentarer.