Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

SF-toppens sidste trumf

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 2, 2012

Comments icon

20 kommentarer

SF-ledelsen måtte her til aften smide deres sidste trumf ind i formandskampen. Det skete, da SF afgående formand Villy Søvndal 'stilfærdigt' og indirekte blandede sig i tvekampen ved at skrive en lang smøre på sin Facebook-profil, hvor disse er de  centrale linjer:

“Med min erfaring som formand for et regeringsparti vil jeg stilfærdigt understrege, at man ikke både kan udfordre regeringsgrundlaget og samtidig være en del af et regeringssamarbejde.”

I min oversættelse vil Søvndal således påpege overfor de 15.000 SF-medlemmer, der allerede er i gang med at stemme om en ny formand, at han synes, at Annette Vilhelmsen er diskvalificeret til at lede SF i en regering.

Et spørgsmål rejser sig:

Vil det virke?

Det er svært at sige. I 'normale' partier vil en respekteret formands diskrete anbefaling naturligvis have sin virkning. Men SF er ikke et normalt parti. Græsrødderne er mildest talt ikke til topstyring. For det andet: Der er ikke tale om en direkte anbefaling. Der er snarere tale om, at Søvndal '“ alle hans falbelader til trods – skyder på den anden kandidat ved kraftigt at antyde, at Annette Vilhelmsen ikke er driftssikker som formand, og hvis hun bliver valgt, formentlig  risikerer at  føre SF ud af regeringen. Man kan godt frygte, som andre kommentatorer er inde på, at angrebet virker kontraproduktivt mht. mobilisering af stemmer til Astrid Krag. SF'ere er ikke sådan nogle, der lader sig koste rundt med. De er heller ikke kendt for at lade sig gå på af skræmmekampagner. Til gengæld er de  voldsomt optaget af processer, og her har Krag-fløjens divere udfald mod Vilhelmsen de seneste dage, næppe formildet baglandet, hvor der er blevet råbt på straffespark og rødt kort i en uendelighed.

Vi er dog mange iagttagere, som er lidt forbløffet over, at formandsvalgkampen faktisk foregår så relativt rent, som den gør i SF. Havde magtkampen foregået i et af store gamle partier, så er det min påstand, at man havde gået langt hårdere til stålet. Husk fx de konservative i 90'erne med Hans Engell i spidsen eller Poul Nyrup vs. Svend Auken. I Venstre kan man også være med. Jeg taler af egen erfaring. (Og det er i øvrigt en skrøne, at julelegene er noget, der bliver udviklet i ungdomspolitik. Tværtimod. Det er de unge, der lærer af de voksnes julelege under deres magtkampe. Hvor skulle de ellers blive inspireret fra? Læs Lasse Ellegaards endnu ikke overgåede “I Rosens Favn” fra 1992. Det er den bedste uofficelle lærebog i  formandsvalgkamp, som  man kan tænke sig!)

Man kan roligt konkludere, at når Søvndal går på banen og forsøger at blande sig, er det et sikkert tegn på, at Krag-fløjen er løbet tør for idéer, der kan vende udviklingen. Sidder nogen  ovenpå et wunderwaffe, så er tiden kommet til at få det affyret.

Krag-fløjens lækage af Annette Vilhelmsens blanke stemmeafgivning om regeringens økonomiske politik fra et hovedbestyrelsesmøde, blev forsøgt brugt til at nedbryde hendes troværdighed. Det mislykkedes tilsyneladende. Så sendte man den politiske ordfører Jesper Petersen i byen for at følge op  ved  at kritisere stemmeafgivningen og forsøge at skabe yderligere usikkerhed. Han blev dog mødt af en mur af anklager fra baglandet og måtte hurtigt fortrække fra valpladsen.  Til gengæld  blev Krag-fløjen mødt af modangreb om, at hovedbestyrelsen i sin tid ved den pågældende afstemning blev bedt om at agere gummistempel for en sag, som i virkeligheden allerede var vedtaget i regeringen. Med andre ord: Hovedbestyrelsen blev ikke taget alvorligt, hvorfor Vilhelmsens blanke stemme nærmest må være forvandlet fra  åbenbar sårbarhed til en veritabel trumf.

Er der så mere i godteposen? Næppe. Så skal man forestille sig kamikazestunts, der er vildere end det, som Jesper Petersen  forsøgte sig med  forleden. Krag-støtterne hjælper ikke sig selv ved at gøre sig sårbare for kritik om, at de ikke respekterer valghandlingen, som er i gang. Umiddelbart kunne Astrid Krag skrue ekstra op for angrebene på Vilhelmsen under den resterende TV-debat, men igen: Det er mere end usikkert, at det vil virke.

Et andet spørgsmål: Har Villy Søvndal ret? Kan Vilhelmsen bringe SFs regeringsdeltagelse i fare? Måske. Hendes spillerum er meget lille, og hvis ikke  Vilhelmsen skaber forandring, så vil hun skuffe baglandet. Hvis Vilhelmsen til gengæld fremturer, risikerer hun, at SR afslutter regeringssamarbejdet for SFs vedkommende.

Man taler om blandt iagttagere, at  skatteminister Thor Möger Pedersen skal ofres på ministerlisten, hvorved han så helt må forlade Christianborg.  Men Vilhelmsen står i et delikat dilemma. Hvis hun fyrer Möger,  får det kritiske bagland en eller anden form for  oprejsning, da han  ses som  alt detm som det kritiske baglandet er utilfreds med ved regeringssamarbejdet og SFs deltagelse deri. På den anden side: En fyring vil destabilisere SRs tiltro til Vilhelmsen som en leder, som de kan gøre politiske  forretninger med. Thor Möger  sidder med i regeringens  politiske økonomiske maskinrum.   Det er ham, som de hidtil har forhandlet med og føler sig tryg ved. Naturligvis kan Vilhelmsen finde en erstatning, men hvem? Der er ingen oplagte kandidater, og tillid tager tid at opbygge. Tidspunktet er også elendigt. Regeringen står overfor at forhandle finanslov og flere reformer, som kommer til at gøre ondt på SF’erne.

Hvis Vilhelmsen er en stærk leder, så beholder hun både Thor Möger og bider sig fast i bordkanten, og forsøger på en eller anden måde at få forhandlet sig frem til nogle indrømmelser.

Men  vil Vilhelmsen vise sig at blive en stærk leder?

Det er der ikke noget, der tyder på, at hun gør. Men hun har jo som bekendt overrasket før.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    20 Comments

  1. Jarl Cordua

    sagde den 2. oktober 2012 kl. 20:12:

    Lars Bille er enig i, at det gik meget hårdere til i “de goe gamle dage”.

    http://jyllands-posten.dk/politik/article4858034.ece

  2. Kaja Jacobsen

    sagde den 2. oktober 2012 kl. 20:21:

    Man kan selvfølgelig aldrig vide, men jeg synes nu ikke der er meget som tegner til at Vilhelmsen kan blive en stærk leder. Hun er båret frem af en slags utilfredst oprør og det er ret åbent hvad hun vil bruge sin formodentlige sejr til. Det gør hendes muligheder for at blive en succes ret usikre. Lidt som Malou Aamund sagde om ny alliance efter noget tid, noget i retningen af, at da det politiske projekt var så åbent formuleret og medvinden båret af utilfredshed og oprør med noget eksisterende, brugte alle deltagerne den åbenhed til at indsætte deres egen forestilling om hvad projektet var, på det blanke papir. Lidt det samme gælder for Vilhelmsen. Formuleringerne er så relativt åbne og nogle gange selvmodsigende, at man kan læse det ind i dem man vil og derfor er det dømt til at skabe ny splittelse og diskussion og skuffede forventninger, næsten ligegyldigt hvad hun gør. I hvert fald når den første sejrsrus har lagt sig. Jeg synes det politiske projekt ser omtrent lige så umuligt ud, som S-SF-R regeringen.

    Derudover er der en række personspørgsmål som bliver spændende. Hvis Vilhelmsen fyrer Møger – det er ret centralt, både af de årsager du nævner, men også hvad det har af konsekvenser for andre SFere – kan Jesper P, Krag blive i den situation? Hvis de bliver hvordan håndterer de det så? Kan man fastholde Sohn som minister?
    Men i næste række spørgsmålet: hvem skal Vilhelmsen sætte på sit ministerhold, som kan bakke hende op i hverdagen – altså ikke bare officielt, men i det praktiske arbejde? Er det så Lisbeth B Poulsen, Özlem, Eigil Andersen? Den eneste semi-seriøse støtte i Folketingsgruppen kunne være Pernille Vigsø, som har sagt at hun ikke genopstiller. Får vi en smuk højtidelig scene efter Vilhelmsens sejr, hvor Vigsø ofrer sig for partiet og tager en runde mere som minister, selvom hun jo har sagt at hun ikke ville genopstille. Jeg tror det er et sansynligt scenarie.
    Men under alle omstændighede ser det lidt svært ud for SF. Vilhelmsen kommer ikke til at tage kegler i de store TV debatter. Hun bliver lidt som Barfod. En umiddelbart sympatisk person, uden rigtig gennemslagskraft, i front for et politisk projekt i opløsning.
    Vilhelmsens eneste chance er nok det du skriver – beholde Thor, bide sig fast. Og som en god ven siger: måske kan hun endda have en chance for at gøre det ift. det mærkelige bagland, i hvert fald en tid. Ligesom Søvndal havde, har hun måske større mulighed for at lave forlig til højre, fordi de mest venstreorienterede på forhånd har besluttet sig for, at hun er “god” – og er man det, må man en hel masse, som onde mennesker ikke må.
    Det er virkeligt et sælsomt parti.

  3. Jarl Cordua

    sagde den 2. oktober 2012 kl. 20:29:

    Kaja. Spændende indlæg!

  4. Kasper Jensen

    sagde den 2. oktober 2012 kl. 21:17:

    Ja Jarl du havde ret, og nu må de set sidste af Villy Søvndals troværdighed da endegyldigt være fordampet. Han ville jo ikke blande sig i valget af formand.

  5. Jarl Cordua

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 07:24:

    BTs Søren Mortensen rapporterer om de seneste rygter mht. en foretående udrensning i SF-toppen:

    http://www.bt.dk/politik/rygter-om-udrensning-i-sf-moeger-soevndal-og-sohn-i-farezonen

    Jeg tror dog ikke på det. SF bliver ikke mere attraktive, hvis de stiller med hele 90’er-holdet Holger K, Anne Baastrup osv.

    Og flere har fået øjnene op for at Möger ikke bare sådan lige er til at skifte ud.

  6. Thomas Jensen

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 09:04:

    5

    SF er jo et dybt underligt parti. At opføre sig “pænt og ordentligt” er hos dem ofte væsentligt mere afgørende end at gøre det rigtige politisk.

    At se “The Winner Takes It All” ville være utænkeligt hos netop SF.

    Husk at da Søvndahl kom til var han jo i høj grad venstrefløjens mand og de eneste han så ikke kunne tilgodese var så netop venstrefløjen.

    På samme måde føler jeg mig overbevist om at det der bedst kan sikre folkene omkring Krag er at Wilhelmsen vinder.

    I andre partier er det at være brutal nærmest en hædersbetegnelse, men hos SF det modsatte.

    AW går jo så langt som til at påstå at hus ønsker at være formand fordi medlemmerne skal have magten og at den ikke skal ligge i ledelsen.

    Når man ser på hvad der er sket de sidste måneder hos DF, uantastet af politiske kommentatorer, kan man jo mildest talt få øje på en kulturforskel.

    Så kan man jo altid undrer sig lidt i det stille over at intern debat i partierne konsekvent bliver udlagt som svaghed mens stram topstyring og reducering af medlemmer til statister bliver tolket som noget positivt.

  7. Jarl Cordua

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 09:38:

  8. Anders J

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 09:39:

    5. Og kilden er “Fremtrædende medlemmer af Astrid Krags kampagne”! Øh – er det en god kilde ift. Vilhelmsens ministerhold?

  9. Claus T.

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 10:00:

    7.
    Qvortrup mener, at Villy undervurderer SF’ernes intelligens, hvis han tror, at de ikke har regnet ud, at han støtter Krag.
    Øh – det tror han da heller ikke!

    Søvndal ved da udmærket, at SF’erne kan læse mellem linjerne. Det er derfor han går ud og siger, som han gør!

    Hvad enten BT’s historie nu passer eller ej, så er det en kendsgerning, at Vilhelmsen med 10 år i byrådet og 1 år i Folketinget bliver dybt afhængig af sine støtter i folketingsgruppen.
    Og der er lidt langt mellem talentmassen der.. Anne Baastrup er vel den mest driftssikre?
    Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om andre talenter på Vilhelmsen-holdet?

  10. Kaja Jacobsen

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 11:31:

    5. Tænk, det var simpelthen ikke faldet mig ind at man kunne få den ide at genindsætte 90’er generationen som ministre. Men det er da klart der må spekuleres i det. Det vil være helt skørt bagudrettet. Jeg tror nu heller ikke på Holger K. Men det er måske en mulighed med Baastrup.

  11. Søren Nørbak

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 11:49:

    9.
    Ja, alle ved at Søvndal støtter Krag, men han sagde selv, at han ikke ville blande sig i formandsopgøret, det går han så nu – og får igen understreget sit elendige politiske boldøje.

    Om Vilhelmsens erfaring/talentmasse er det vel et spørgsmål om personlig holdning. Pt er SF’s ministerhold ikke imponerende. Det er min klare overbevisning at du kunne udskifte 3-4 SF ministre(Møger, Søvndal, Krag og Sohn) og der ville ikke sket det store.

    Møger: ja mand er driftsikker, men skattereformen er vedtaget og nu handler det mere om at få skatteministeriet til at forsvinde fra vælgernes bevidsthed. En eller anden ligegyldig kransekage figur kan sagtens være skatteminister, mens embedsmændene, Corydon og Vestager tager sig af resten. De nuværende meningsmålinger kombineret med SF+S alliances fallit viser at Møgers politiske boldøje er ikke eksisterende. Vil han blive savnet af de radikale? Sikkert, men spørgsmålet er om han vil blive savnet så mange andre steder. Jeg tvivler.

    Søvndal: En mand der ikke kan tale engelsk, binde sit eget slips eller tror at der er en base under indlandsisen, burde ALDRIG være blevet udenrigsminister.

    Krag: Pia Olsen Dyhr, gjorde det bedre som sundhedsminister, da Krag var på den længste ministerbarselsorlov i dansk historie. Ministeriet har været usynligt under Krag. Ingen vil savne hende, faktisk tror jeg at hendes 2 børn ville værdsætte at hun var noget mere hjemme.

    Sohn: Ja manden er faktisk minister. Det eneste folk husker ham for er hans interview fra en sydhavsø. Et interview der omhandlede hvorfor han modtog penge fra Danmarks ærkefjende igennem 45 år.

    Vil S+R blive små sure over at der bliver skiftet ud i ministerholdet? Ja, det vil de, men 3 måneder senere er det glemt.

  12. henrik hansen

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 13:24:

    er jeg den eneste som tror at Vilhelmsen sætter Holger K. i villys ministerie.

    jeg tror også at tager Meta fuglsang ind . Hun er meget populær i partiet på flere fløje og dyhrs post er jo ret ligegyldigt velegnet til at sætte en kammerat ind

    Er hun smart sætter hun Jesper Petersen på Mögers plads. Det viser storsind, han kan stoffet og han er en kriger.

    Vigsø forsætter som gruppens formand

    Og så tager hun selv Sohns plads

  13. Nils Ulrik Bagge

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 13:48:

    Hej Jarl

    Hvad er forventningen hos kommentatorer og journalister på Borgen med hensyn til udnævnelse af nye SF ministre i forbindelse med formandsskift? Der kan vel ikke være tvivl om, at det er Dronningen, det vil sige Helle Thorning-Schmidt, der suverænt bestemmer, hvem der skal være minister? Uanset om Astrid Krag eller Annette Wilhelmsen vinder valget om formandsposten er det Helle Thorning-Schmidt, der skal godkende eventuelle udskiftninger af SF ministre. Hvis Annette Wilhelmsen bliver ny formand for SF er det forventeligt, at hun og andre nye SF ministre kommer til at acceptere en barsk håndfæstning for at blive ministre. I modsat fald kan Helle Thorning-Schmidt blot sige 'rend og hop' til Annette Wilhelmsen, som så må konstatere, at SF interesser er bedst tjent uden for regeringen.

  14. Kylle Zimmermann

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 14:31:

    Nogle at gætterierne bliver sikkert til virkelighed hvis AV bliver formand! men det fortæller samtidig hvor absurd situationen er!
    Helt ærligt: Hvad skulle hun og hendes støtter kunne gøre bedre i regering og folketing?
    AV skulle hellere have brugt sine kræfter på som folketings- og landsledelsesmedlem at rejse rundt og inddrage det såkaldte bagland i stedet for at stille op som formand som en slags modkandidat til regeringslinjen nu efter et års regeringssamarbejde!

  15. Claus T

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 15:00:

    12.
    Det virker som et ret realistisk scenarie. Men er det klogt?
    Søvndal er meget populær i partiet, tag ikke fejl af det.
    Som jeg ser det, står det 8-8 i gruppen, og Krag m.fl. har flertal i landsledelse og forretningsudvalg.
    Det kan forpeste tilværelsen for den helt uerfarne Vilhelmsen, så hun vil ønske, at hun aldrig var blevet født.
    Så hvis hun er rutineret og har en sikker hånd, tager hun meget forsigtigt fat. Men hun er jo netop ikke erfaren….

  16. Claus T

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 15:02:

    13.
    Haha, ja du har helt ret!
    Men som Cordua siger: SF er et sælsomt parti.

  17. henrik hansen

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 15:29:

    @13 trad har da altid været at junior-partneren selv betstemte hvem de satte på de poster de var blevet tildelt

  18. Jarl Cordua

    sagde den 3. oktober 2012 kl. 18:59:

    13. Jeg er ikke i personlig kontakt med andre kommentatorer på daglig basis. Jeg læser dog hvad de skriver i og siger til aviserne.

    Medmindre at ministeremner er i den noget tænkte situation som kunne minde om den, der blev Henrik Sass til dels (og nok også værre) så er det den enkelte partileder, der suverænt bestemmer, hvem der skal være minister. Sådan er det.

    Så det bliver efter alt at dømme Vilhelmsen, der sætter SF-holdet.

    Der er ikke langt fra at være lokalpolitiker i Kerteminde til at sætte navne på ministre.

  19. Ole S.

    sagde den 5. oktober 2012 kl. 10:05:

    @ Jarl

    “Der er ikke langt fra at være lokalpolitiker i Kerteminde til at sætte navne på ministre.”

    Der er et valg i mellem (internt i SF).

    Der er fristende at sammenligne med Thor Möger, der ikke blev valgt til Folketinget.

  20. Kylle Zimmermann

    sagde den 5. oktober 2012 kl. 11:17:

    19.
    Rigtigt! Thor Möger blev ikke valgt til folketinget! Det var der jo mange landet over og fra forskellige partier der ikke blev! både kendte og ukendte!
    Möger var ikke særlig kendt uden for SF! så det er lidt latterligt at man ikke bare erkender, at han er en dygtig skatteminister! anses som sådan i sit ministerium og i øvrigt har iværksat meget!
    Til gengæld synes jeg der er grund til at beklage, at Brokke-SF ikke har stillet med en mere kompetent kandidat!

Bottom border