Løntilbageholdenhed er blevet det nye sort i dansk politik, men det er en forkert vej at gå, mener Kristian Weise fra centrum-venstre-tænketanken Cevea. Vi tager debatten i “Cordua & Steno” torsdag kl. 10.05 på Radio 24Syv.
Bertel Haarder har for nylig udgivet en anmelderrost erindringsbog 'Op mod Strømmen' om sit liv i politik og i højskolen. Haarder er i studiet kl. 10.30
Privatskolerne er forgyldt på bekostning af Folkeskolen, og størstedelen tager ikke et socialt medansvar. Sådan lyder det fra Københavns børne- og ungeborgmester Anne Vang (S). Tværtimod. I København sker der en skolemæssig udsultning af skoler med middelklassebørn, der flygter til privatskolerne, og som nu udsættes for en hetz, mener Henrik Christoffersen, fra den borgerlige tænketank Cepos. Vi tager debatten kl. 11.05.
'Genforeningskansleren' Helmuth Kohl (CDU) var i mange år en gigant i tysk politik, og der er netop udkommet en tysk biografi om ham. Lykke Friis har læst den, og med hende skal vi også runde den aktuelle situation i EU, hvor der er topmøde fredag. Det er kl. 11.30.
Undervejs skal vi også have uddelt Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. Har I spørgsmål eller kommentarer, så send dem til os på Cordua&Steno på Facebook.
Hør hele 1. time bl.a. med Bertel Haarder her
Hør hele 2. time bl.a. med Lykke Friis om Helmuth Kohl her
8 kommentarer til “Bertel, Helmuth Kohl og Lykke Friis i 'Cordua & Steno' torsdag”
Der er det gode ved erindringer, at forfatteren selv bestemmer, hvad han husker! og i hvilket lys fortiden skal ses!
Hvad mon han fortæller om sine ophold på øretævernes holdeplads!
Jeg mener, Bertel Haader for nylig har sagt, at det DF fik gennemført for at genere “tilflyttere” også var Venstres politik! Underligt! Venstrefolk ønsker jo ikke samarbejde med DF!
Hvordan havde han det så med forsvare Løkkes overbetaling af privathospitalerne! samtidig med at han måtte iværksætte eksterne undersøgelser for at vise Rigsrevisionen, at det havde gavnet andet end at sparke dem i gang! hvad der i øvrigt ikke lykkedes?
Er ikke på facebook – og vil heller ikke være dér, så min ros må falde her i stedet. Og den falder for for jeres “glimt i øjet-valg” af dennes uges Fidusbamse-modtager og jo dermed især for jeres begrundelse for dette valg. Der er nogle af deltagerne i denne debat, der virkelig burde sætte en efterlysning af deres proportionssans i avisen. Måtte den dag, hvor Margrethe i Statsrådet skal underskrive' ammeloven' (fedt udtryk, Jarl ;-)), blive den dag, hvor hun lægger pennen fra sig og siger: 'Nej, ved De nu hvad'¦'! Men det kan selvfølgelig også helt omvendt være, at de ammende mødre på cafeerne fremover bliver en af de grupper, der får en særlig hilsen i nytårstalen'¦
der er så ingen som har foreslået en ammelov og selvom riisager faktisk er fornuftigt så skyder hun en barselramt mf ( som hvis keder sig og skriver meget på sin på fanside og spørger sine fans om emnet) med missiler.( bemærk det bar Riisager som synes at stampes udsagn skulle i avisen ikke stampe)
Zenia skriver i svar til Riisager
Jeg har aldrig angrebet cafeejeres ret til at takke nej til amning eller foreslået lovgivning på området
—————-
Nogen gange er der hel del skrivning som ikke har andet formål end fastholde et steotyp om de radikale og lignende typer og det da sjovt og det er da i orden og det kan da også sagtens få en bamse når man nu ikke finde noget bedre, Mener dog Corydon i denne uge fortjente den. Så entydigt at fortælle nogen ansatte, at de har drukket op, og der ikke er mere lagkage, det er klasse.
Kylle. Haarders erindringer er ikke fuldstændige. De bekriver ikke de seneste år. Jeg tænker at Haarder skriver resten af sine erindringer, når han en dag er gået på pension (Hvis det overhovedet sker!)
Helene. Tak ! 🙂
Henrik. Det der trækker ned ift Corydon er at han sender en SMS. Som Niels Lunde bemærker i dag i Børsen, så burde han have overbragt beskeden mundtligt. 🙂
Hvis nogle af læserne vil følge programmet via Facebook, så gå ind her (kræver Facebook-profil) og “synes om” programmet. Vi er 713 indtil videre:
http://www.facebook.com/#!/corduaogsteno
Ligeledes ros herfra til en lytter der ikke er på facebook – I flikker et virkelig godt og mangefacetteret program sammen og det er en fornøjelse at jeres gæster får lov at få mere taleplads end i de fleste øvrige politiske kommentatorfora – måske i afbrød margrethe lidt rigeligt for nylig men ellers så er jeg ret begejstret for særlig Steno ´s spørgeteknik og åbenhjertighed Jeg udelukkende podcaster jeres programmer og jeg har yderligere 4-5 venner som gør det samme på regelmæssig basis. Hvis man kan “ønske” til en gæsteliste så hører jeg gerne Lasse Rimmer igen, og som nye – hvad med Finn Østrup eller Jens Lunde fra CBS – den sidstnævnte erindrer jeg ikke at have hørt andet end korte interviews med – og måske en Søren Pind og Frank Aae kombination?. Tak for en virkelig fornøjeligt og oplysende program.
Kære Peter,
Tak for de pæne ord. Vi vælger gerne gæster ud fra aktualitet. Mht. Rimmer, så går der nok lidt tid igen. Måske får vi gæster fra samme afdeling? Vi arbejder på sagen.
Tak for dine forslag til gæster, men igen: De udvælges primært i forhold til aktuelle debatter – og så er er naturligvis special guest stars som fx Lasse Rimmer.
venlige hilsner Jarl
Når vi er i gang med rosen bliver jeg nødt til at sige at Steno har nogle hylemorsomme spørgsmål, eller måske snarere maskerede monologer. Det bedste ved programmet er når Steno har holdt en lang enetale, der en gang for alle får fastslået hvordan tingene er og gæsten bagefter sidder lidt forlegen og ikke rigtigt kan finde ud af om der blevet stillet et spørgsmål. Thumbs up!
Ja! Stenos indignerede enetaler er undertiden sjove; men hvorfor invitere andre i studiet, hvis de kun skal danne mur for spil? Dog synes jeg, ovennævnte gæster kom til deres ret, og at udsendelsen dermed blev interessant for andre end Stenolikere!