Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Henning Christophersen og Frank Aaen i 'Cordua & Steno' torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 9, 2013

Comments icon

Ingen kommentarer

Revolutionen bliver ikke som ved stormen på Vinterpaladset i Petrograd i november 1917. Sådan beroliger Enhedslistens Frank Aaen bekymrede vælgere. Han gæster programmet til en snak om dette, den private ejendomsret og om Enhedslistens indflydelse som støtteparti for regeringen. Det er kl. 10.30 torsdag i 'Cordua & Steno'Radio 24Syv.

Regeringen er  ved at barsle med en SU-reform. Men er der i det hele taget behov for det, hvad er formålet, og hvordan bør en SU-reform i øvrigt se ud? Det debatterer vi med Venstres SU-ordfører Mads Rørvig og SFU-formand Gry Möger Poulsen kl. 11.05 i 2. time.

EU er i krise. Euroen er i gulvet, og middelhavslandene kæmper med gældskrisen. Økonomierne hænger i laser, og briterne er måske på vej ud af EU. Samtidig falder tilliden til EU som politisk projekt overalt i Europa. Men findes der en udvej, og har EU sin bedste tid foran sig? Vi får en analyse af situationen af tidl. EU-budgetkommissær, tidl. finansminister og fhv. formand for Venstre, Henning Christophersen. Det er kl. 11.30 .

Og forinden skal vi drøfte den aktuelle politiske situation i dansk politik og have uddelt Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. Lytterne opfordres til at skrive ind med kandidater til bamsen og også gerne med spørgsmål og kommentarer til vores gæster før, under og efter programmet på siden 'Cordua & Steno' via Facebook.   Husk at alle programmer kan genlyttes i vores lytterarkiv.

Vi høres ved på Radio 24Syv hver torsdag mellem 10-12

Hør hele 1. time med bl.a. Frank Aaen her

Hør hele 2 time med SU-debat og senere Henning Christophersen her

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border