Kategorier

Aksel Larsen og Jacob Haugaard i 'Cordua & Steno' torsdag

Aksel Larsen levede i mere end et halvt århundrede et hektisk politisk liv både som DKP-formand og stifter af SF. Undervejs var han tæt på at miste livet under Stalins udrensninger og som Gestapo-fange.   Vi får besøg af historiker og professor Kurt Jakobsen fra CBS til en samtale om Larsens politiske liv i 1. time af vinterferieudgaven af 'Cordua & Steno' torsdag kl. 10.05 på Radio 24Syv.

Udvalget, der af tidl. erhvervsminister Ole Sohn blev nedsat for at se på Finanskrisens årsager, ventes i april at aflægge rapport. Udvalgets formand, professor på CBS Jesper Rangvid fortæller om udvalgets arbejde og at nogle af de beslutninger, der blev truffet op til kriseårene, kan se frem til at få kritik af udvalget.

Jacob Haugaard blev i 1994 valgt til Folketinget på sin egen liste 'Sammenslutningen af bevidst arbejdssky elementer'.   Han valgte dog ikke at genopstille, men hvem har han så stemt på siden? Vi får Haugaard i studiet til en snak også om dansk politik netop nu, som han ser det. Det er i 2. time af programmet.

Trine Bramsen MF(S) kritiserede for nyligt kvindebevægelsen for at være 'skinger' i feminismedebatten. Debat mellem Bramsen og ligestillings- og mangfoldighedskonsulent i 3 F, Marianne Bruun.

Hør 1. time her med professor fra CBS Kurt Jacobsen om SFs stifter Aksel Larsen og professor fra CBS Jesper Rangvid om udvalget, der skal se på finanskrisens årsager.

  “Lad os afskaffe sygedagpenge!”. “Det værste ved at få bistandshjælp er at man skal kunne holde masken mens man er oppe på bistandskontoret og til man sidder i taxa’en”, “Jeg har drukket mig til det hele”, “Jeg var sådan en der tog i byen som 17-årig og så siden var hjemme som 28-årig for at skifte tøj”. Hør Jacob Haugaard fortælle om sit syn på politik her i 2. time af dagens udsendelse:

Hør – eller genhør – tidligere udsendelser i vores serie med markante personligheder i dansk politik  bl.a. om Stauning, H.C. Hansen og  Christmas Møller her

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718