Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

SFs exit af regeringen i Cordua & Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 29, 2014

Comments icon

Ingen kommentarer

Tre timer med live-dækning på Radio 24Syv af SFs exit fra regeringen på baggrund af afstemning om salget af DONG-aktier til investeringsbanken Goldman Sachs.

Blandt de medvirkende: Elisabet Svane, Robert Spliid, Peter Goll, Lars Nielsen, Lars Trier Mogensen, Henrik Hofmann-Hansen, Erik Holsten mfl.

Hør 1. time her

Hør 2. time her

Hør 3. time her


Koch-rapport, ballade i grønlandsk politik og hvor bliver væksten af? I Cordua Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 22, 2014

Comments icon

Ingen kommentarer

Koch-rapportens forslag til en ny arbejdsmarkedspolitik er offentliggjort. Hvad siger regeringspartiet de radikale og de mulige forligspartnere i Venstre? Debat mellem Nadeem Farooq (RV), Christian Juhl, EL og Hans Andersen (V). Det er kl 10.05 i Cordua & StenoRadio24Syv.

Der er tilsyneladende ingen grænser for de politisk korrekte svenskeres opfattelse af, hvor racistisk Danmark er. Nu går det ud over Politikens ellers så pæne litteraturredaktør Jes Stein Petersen, som får læst og påskrevet, fordi han har ulejliget sig med at skrive en artikel i en svensk avis om fænomenet Yahia Hassan. Hvad sker der lige i broderlandet? Ingen uge uden uddeling af Ugens Fidusbamse og Ugens skøre politiske idé hentet fra den anden side af Øresund.

Regeringens økonomiske ministre har messet det længe. Senest har statsministeren i sin nytårstale forsøgt at fremmane det. Men hvornår kommer den økonomiske vækst? Tjah. Økonomerne har svært ved at få øje på den. Debat om det udeblevne opsving mellem økonomerne tidl. professor, CBS, og fhv. vismand Niels Blomgren-Hansen og direktør Lars Andersen, fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd. Det er 1. i 2. time.

Der er grøde i grønlandsk politik. Regeringens flertal er formindsket, adskillige departementschefer skiftes ud, anklager om nepotisme hænger i luften og nye partier opstår. Vi får en snak om det med politisk kommentator, tidl. landstyremedlem (minister), fhv. landstingsmedlem, men nuværende tandlæge i Græsted, Palle Christiansen. Det er kl. 11.30.

Hør hele 1. time med Ugens Fidusbamse  her

Hør hele 2. time her


Krav om færre studerende, lejebolig-debat og Michael Ziegler i Cordua & Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 15, 2014

Comments icon

Ingen kommentarer

Hvad er konservativ politik i 2014? Flere steder i landet stod det efter kommunalvalget tilstrækkeligt klart for vælgerne, som også fandt politikken attraktiv, i det partiet faktisk fik et relativt godt valg. Eller skyldes vælgersuccessen alene konservative enkeltpersoners daglige indsats ude i kommunerne? Det taler vi mere om med Høje Taastrups konservative borgmester Michael Ziegler. Han er gæst i Cordua & Steno fra kl. 10.05 torsdag på Radio24Syv.

-Der bliver optaget for mange studerende på universiteterne, og de har ikke de fornødne faglige forudsætninger, og derfor bliver uddannelserne og dermed også kandidaterne dårligere. Det skrev lektor Steen Laugesen Hansen, Københavns Universitet for nylig i et avisindlæg. Det er først i 2. time.

Berlingske har i en række artikler dokumenteret, at der er store uhensigtsmæssigheder ved den nuværende – oprindeligt midlertidige – lovgivning på boligudlejningsområdet fra 1939. Regeringen har ingen planer om at ændre lovgivningen, men det vil Liberal Alliance til gengæld gerne. Debat mellem boligordførerne Eigil Andersen SF og Ole Birk Olesen fra LA. Det er kl. 11.30.

Undervejs skal vi også have vendt det sidst i dansk politik – blandt andet den bizarre Christiania-sag, der nu involverer Statsministeriet – og uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.

Hør 1. time med Michael Ziegler og Ugens fidusbamse her

Hør 2.time bl.a. med debat om boligudlejningslovgivningen her

Bottom border