Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Corydon, Pape, ny fransk regering og EU-stoledans i Cordua & Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 27, 2014

Comments icon

Ingen kommentarer

Regeringen har præsenteret et forslag til ny finanslov for 2015. Vi får rigets finansminister Bjarne Corydon i studiet. Det sker i Cordua & Steno torsdag kl 10.05 på Radio24syv

Søren Pape Poulsen har taget skridtet fra borgmester i Viborg til konservativ partileder.   Vi skal høre om hans første tid i toppen af dansk politik og syn på den aktuelle politiske dagsorden.

'Europas syge mand' kalder økonomerne Frankrig, der lider under nulvækst og stor arbejdsløshed. Den socialistiske regering i landet er netop blevet omdannet efter stor intern uro i regeringspartiet. Vi får journalist Tore Keller, som p.t. følger fransk politik tæt igennem fra Paris for en analyse af situationen.

Lørdag kan Danmark få en ny statsminister, hvis tingene flasker sig for Helle Thorning-Schmidt og hun overtager stolen som EU’s præsident, som mange iagttagere i udlandet længe har forudset. Vi får de sidste spådomme og iagttagelser, når Radio24Syv Europa-korrespondent Mathias Hobolth Østerlund kommer i studiet sidst i programmet.

Vi skal også undervejs have uddelt Ugens Fidusbamse og analysere den hjemlige politiske situation. Hør med torsdag og få to timers liveradio om aktuel politik. Naturligvis på Radio24Syv.

 

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border