Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Russisk kollaps, Løkke, Pape og Samuelsen i Cordua & Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

december 17, 2014

Comments icon

Ingen kommentarer

Tirsdag overrakte vi Lars Løkke Rasmussen årets Bismarckpris på hans kontor på Christiansborg. Hør hele vores interview med Venstres formand og få hans reaktion på at modtage prisen. Det er i 1. time af Cordua & Steno torsdag kl. 10.05 på Radio24syv.

Ruslands valuta, Rublen, styrtdykker og virksomhederne begynder at trække valuta hjem. Er Rusland ved at segne økonomisk under Vestens sanktioner og oliepris-faldet? Vi spørger chefanalytiker  Lars Christensen fra Danske Bank.

De konservative fremlægger torsdag deres økonomiske 2020-plan. Er der krudt nok i den til, at det trængte parti kan få fut i den stillestående vælgeropbakning i meningsmålingerne? Vi spørger partiets formand Søren Pape, som er gæst først i 2. time.

Det er slut med, at Liberal Alliance skyder på vennerne i blå blok '“ Venstre og de konservative '“ og udstille dem som socialdemokrater og det der er værre. Forklaringen er ifølge Anders Samuelsen, at LA er ikke længere en 'iværksættervirksomhed', der har behov for at positionere sig aggressivt overfor rivaliserende partier. Mød Samuelsen sidst i programmet.

Husk at lytterne kan skrive til os på Cordua & Stenos Facebookside med kommentarer og forslag til programmet '“ også gerne med forslag til årets sidste Fidusbamse.

Hør hele 1. time   med Lars Løkke og Lars Christensen her

Hør hele 2. time med Søren Pape og Anders Samuelsen her

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border