Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Flygtningekrisen, Søren Pind og indslusningsløn i Cordua & Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 16, 2015

Comments icon

Ingen kommentarer

Justitsminister Søren Pind sagde ved sin tiltræden, at der var kommet 'en ny sherif' til byen. Nu står han sammen med resten af V-regeringen med en flygtningekrise af et uoverskueligt omfang. Pind er gæst i Cordua & Steno 1. time torsdag kl 10.05 på Radio24syv.

I 100.000-vis vandrer Mellemøstens flygtninge og fattige til EU. Vi har brug for dem, mener Tysklands kansler Angela Merkel. Arbejdsmarkedet er den bedste integrationsmotor viser erfaringerne. Men hvordan får man mennesker med lave kvalifikationer ind på et dansk arbejdsmarked med høje lønninger? Indslusningsløn er svaret mener bl.a. i Dansk Flygtningehjælps og hos den borgerlige-liberale tænketank Cepos. Men både arbejdsgivere og lønmodtagere afviser idéen. Debat mellem den borgerlig-liberale tænketank Cepos' Mads Lundby Hansen og FOAs formand Dennis Kristensen.

Vi står tilsyneladende overfor en folkevandring som ikke er set siden krigen, og hvis ende vi har svært ved at få øje på. Hvad har vi muligheder? Hvad bliver konsekvenserne? Vi spørger sikkerhedspolitisk ekspert Jens Løgstrup, der også er fhv. folketingsmedlem for Venstre.

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til programmet evt. et bud på en modtager af Ugens Fidusbamse, så skriv til os på Cordua & Stenos Facebookside.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border