Kategorier

Ulandshjælp pr. mobilepay, golfstaters politik, topskat og finanslov i Cordua & Steno torsdag

Venstre-regeringen har fremlagt sin første finanslov bl.a. med et forslag om et “moderne kontanthjælpsloft”. Samtidig åbner Lars Løkke også op for at ændre på grænsen for, hvornår der skal betales topskat. Senest er Dagpengekommissionen kommet forslag om karensdage samt også større mulighed for optjening af dagpenge, sådan at perioden for at modtage dagpenge kan række ud over de maksimalt to år, som er muligt i dag. Hvad mener tænketankene om alt det? Vi spørger direktør Martin Ã…gerup Cepos og analysechef Jonas Schytz Juul fra AE-Rådet.

Det er i 1. time af Cordua & Steno kl 10.05 på Radio24syv (8.10.2015)

Vores generelle viden om stenrige olie-Golfstater er begrænset. Hvad har de til fælles og hvad adskiller dem også i deres udenrigspolitik? Hvilke regimer og oprørsgrupper støtter de i de mange verserende konflikter netop nu i Mellemøsten, og er der sammenhæng i deres strategi? Vi spørger Jakob Skovgaard-Petersen, MSO professor ved Institut for tværkulturelle studier og regionale studier ved Københavns Universitet, der er gæst kl. 11.05.

Skrot den måde, som Danmark uddeler ulandshjælp på i dag. Giv den i stedet direkte til befolkningen frem for at lade det flyde igennem regeringer, hjælpeorganisationer og erhvervslivet. Giv støtten direkte til befolkningen via mobilpay-lignende kontis, så finder de selv på at investere i noget, der kan give dem et levebrød. Det ville være mere effektivt, og man kan halvere hjælpen. Det hævdede økonomen Lars Christensen i Børsen forleden. Hvad mener Venstres udviklingsordfører Michael Aastrup Jensen og fhv. MF(SF)  Trine Pertou Mach, der sidder i bestyrelsen for ActionAid International om dette anderledes forslag at give hjælp på.

Har du spørgsmål eller kommentarer til gæsterne eller dagens emner, så skriv til os via Cordua & Stenos Facebookside. Også hvis du har et bud på en modtager af Ugens Fidusbamse.

Hør hele 1. time her

Hør hele 2. time med bl.a. Jacob Skovgaard-Petersen her

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718