Kategorier

Nydanskeres levevis, Brexit, Østrig efter præsidentvalget, Westy og Lindvig om ny ballade i Latinamerika og den kreatives klasses udbytteri i Cordua & Steno torsdag

(Programmet sendt den 26. maj 2016)

Marienborg forsøger Lars Løkke Rasmussen i disse dage at sætte skub i en politisk dagsorden, der handler om at gennemføre reformer så betids, at dansk økonomi hænger sammen på længere sigt. Det kræver flere reformer bl.a. på arbejdsmarkedet. Og hvad gør vi ved den lave produktivitet, som Danmark kører med i øjeblikket? Hvis ikke vi arbejder mere effektivt, så kan vi vinke farvel til mere velfærd.

Hør Cordua & Steno torsdag kl. 10.05 på Radio24syv, hvor vi også skal have uddelt Ugens Fidusbamse til værdig modtager.

Briterne skal 23. juni stemme om forbliven i EU eller en såkaldt 'Brexit'. Ulrik Walther er økonom og bosat i London og har fulgt den efterhånden langvarige britiske debat op til folkeafstemningen. Han er ikke i tvivl om at det ender med at briterne forbliver i EU. Hør hvorfor.

Er nydanskeres og danskeres levevis i grunden så forskellig som man ellers får indtryk af i den offentlige debat? En ny bog 'Nydansk” skrevet af økonomen Hjarn Borberg, der tidligere har været ansat i Udlændingestyrelsen, redegør for, at de fleste nydanskere faktisk lever nogenlunde ligesom flertallet af danskerne. Alligevel er det fordommene om mindretallet af nydanskere, der har det med at dominere debatten om nydanskere. Hjarn Borberg er gæst i 1. time

I anden time får vi igen en dobbeltanalyse af To gange Niels '“ Lindvig og Westy om det politiske og økonomiske kaos i de af mange socialisters tidligere fremhævede latinamerikanske mønsterlande Venezuela og Brasilien.

Med godt 31.000 tusind stemmers forskel valgte de østrigske vælgere søndag en grøn uafhængig kandidat som ny præsident frem for den højrenationalistiske kandidat, som mange i Europa havde frygtet. Hvad sker der nu i østrigsk politik efter dagene derpå? Vi spørger kulturskribent og lokalpolitiker Christine Proksch i Wien.

 »Hvem skal betale, når Alternativet og den kreative klasse vil bruge endnu flere penge på tant og fjas og egne interesser? Det skal arbejderne over skatterne. Taberne er arbejderklassen og den lavere middelklasse, der simpelthen får færre penge til sig selv. Sådan skrev Liberal Alliances folketingsmedlem Henrik Dahl for nylig i Politiken. Dahl er gæst sidst i 2 time.

Husk at I lyttere kan skrive til os med idéer og kommentarer til væres emner og gæster i programmet via Cordua & Stenos Facebookside. Også gerne med idéer til en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.

Hør hele 1. time med blandt andet Hjarn Borberg om den lille forskel på nydanskeres og danskeres synspunkter og levevis her

Hør hele 2. time med blandt andre Niels Lindvig om Niels Westy om Venezuela og Brasilien og siden hen Henrik Dahl her

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718