Dagens politiske tophistorie er naturligvis, at SF-establishmentets darling og foretrukne formandskandidat, Astrid Krag, nu via Jyllandposten forsøger at distancere sig fra regeringsprojektet '“ dog uden at reelt at gøre det '“ ved at snakke om, at SF med hende som formand ikke vil gå til valg i en S-SF-alliance.
»Vælgerne skal vide, hvad de kender SF for. De skal vide, hvad de får mere af, hvis de stemmer på SF. Det ved de ikke i dag, og det er et problem, som vi allerede kunne se ved det seneste valg, « siger Krag til jp.dk onsdag.
Det er et meget smart træk af Krag, at melde sådan ud nu. (Selv om at det er en meget sen erkendelse) Og så er det oven i købet en gratis omgang! For Krags udmelding er reelt uden betydning. Den beskriver reelt bare de faktiske forhold i regeringen, som de ser ud nu. Den nye alliance i regeringen har længe bestået af de radikale og S. Det bekræfter Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke også selvfølgelig uden at være alt for specifik. Han har formentlig været briefet om Krags melding inden, så han kunne lægge ansigtet i de rette folder. (S-toppen håber naturligvis på, at Krag ender med at vinde formandslaget. De ved jo, hvad de har '“ og ikke hvad de får.)
For realiteterne er, at S-SF-Alliancen døde oppe i toppen af tårnet på Amager, hvor socialdemokraterne og SF smed deres fælles valgoplæg 'Fair Løsning' i skraldespanden til fordel for regeringsgrundlaget fra oktober 2011, hvis økonomiske trosbekendelse står øverst på side 9:
'Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, herunder genopretningsaftalen og forårets aftaler herunder tilbagetrækningsreformen.'
Det er den politik, som SF har fået til opgave at føre i stedet for Fair Løsning.
Spørgsmålet er, hvor offensivt Krag kan bruge sin nye erkendelse til med henblik på at mobilisere støtte til sit kandidatur blandt SFs medlemmer.
For her er, hvad Annette Vilhelmsen lidt kækt svarer, på Krags udmelding:
-Det overrasker mig faktisk, at Astrid siger det nu. Men det gør mig glad, for det er det, som jeg hele tiden har ment.
Det er ikke ubegavet svaret. Først lægger hun afstand til- ja næsten mistænkeliggør Krag – for så siden at omfavne budskabet. Ganske elegant!
Så hvad går denne melding her ud på? Har Krag ikke bare forsøgt at lukke en flanke? Og gør det noget større indtryk på medlemmerne? Det er svært at vurdere. Men det er da et godt '“ og nærmest omkostningsfrit – forsøg. Men det siger også noget om, at SFs-top er ved at finde panik-knappen for at få Krag valgt.
I mens turnerer Krags modkandidat, Annette Vilhelmsen rundt bl.a. i Politiken i dag med en fortælling om, at 'regnedrengene' i Finansministeriet skal skrotte de hidtidige 'neoliberale' økonomiske regnemodeller for i stedet at regne på en ny måde, sådan at de kan nå frem til nogle andre resultater (må man formode) end dem, der hidtil er fremkommet, således at man kan legitimere mere af SFs politik. Hvad det præcist indebærer ud over, at der skal regnes mere grønt, ja det står hen i det uvisse.
Det er også ligegyldigt. For den slags (fore)gøgl går sikkert rent ind ude i SF-baglandet. Formandsvalget i SF handler nu om, hvem der vil og kan dreje partiet '“ og dermed regeringen – mest til venstre. Og det er en konkurrence, hvor Annette Vilhelmsen alt andet lige har de bedste kort på hånden, fordi hun opleves som mest venstreorienteret. Om det så reelt er en mulighed efter formandsvalget. Ja det er nok spørgsmålet. Den eneste fælde Vilhelmsen ikke skal falde i, er at blive for skinger i sine krav. Indtil videre har hun klaret det fint.
Så mon ikke dagbladet Information ligesom man gør i dag med Steen Gade, skal til at lave flere interviews med bekymrede top-SF'ere her i de kommende uger?
P.s. I “Cordua & Steno” på Radio 24Syv får vi torsdag formiddag besøg i studiet af SFs udenrigsordfører tilbage i fodnoteperioden i firserne, Pelle Voigt, hvor han vil fortælle lidt om, hvordan han ser på formandsvalgkampen i SF. Det bliver spændende! Hør med mellem kl. 10-12.
8 kommentarer til “SF-toppen er ved at finde panikknappen”
Det er jo korrekt, at udmeldingen er en gratis omgang. Men den slags udmeldinger styrke ikke just højrefløjens troværdighed.
Hvad er det panik agtige i at lave en melding hvor man tilsyneladende lægger afstand til regerings samarbejdet uden at gøre det reelt?
Faktum er jo at hvis Astrid Kragh formår at favne de mest kritiske i forhold til regeringsprojektet ja så vinder hun og hvis Annette W formår at favne dem der var allermest pro regeringsprojektet ja så er det hende der vinder.
Altså er begge nødt til at lave en strategi hvor de prøver at blæse med mel i munden.
Når jeg ser debatterne i SF pt så er det for enkelt at kalde AW støtterne for venstreorienterede.
AW støtterne er mere kendetegnet ved at at sig tilbage til en tid hvor alt blev diskuteret altid og hvor det at skære igennem og afslutte en diskussion var dårlig tone meget godt eksemplificeret ved Ã…ge Frandsen der lod folk diskutere i timer og dage hvorefter han gik ud og gjorde som det passede ham men på en måde så alle fik indtryk af at være blevet hørt.
I alle andre partier end SF og måske EL ville en person som Thor Möger havde været en helt, typisk for SF er han her en skurk.
2. Jeg mener, at det er ved at nærme sig panik, når SF-toppen føler behov for at lægge afstand til regeringsprojektet.
Det viser jo, at de ikke har styr ud over udviklingen, og derfor er rådvilde for at finde på noget, der kan vende udviklingen for dem.
Men du har da ret i, at de sagtens kan nå at TRYKKE på panikknappen inden valget er omme. 🙂
Jeg er ikke enig med de i, at en person som Thor Möger ville være en helt i alle andre partier. Men han vil måske være knapt så upopulær. Det er jeg enig i.
Slaget om formandsposten i SF har den ikke overraskende positive bivirkning at medlemmerne vælter ind i det nye parti. Nu starter spekulationerne – ej heller uforudsete – om hvilken kandidat de nye medlemmer så vil stemme på?
http://www.bt.dk/politik/sf-ballade-nye-medlemmer-vil-kuppe-formandsvalg
Nu kritiseres Steen Gade så for at tale “dårligt” om Vilhelmsen, fordi han “ikke vil sige noget negativt om Annette” og derefter tilføjer:
“- Men jeg mener, at situationen er usikker. Det politiske projekt er usikkert. Jeg synes ikke, at jeg kan se nogen klar linje. Det synes jeg til gengæld, jeg kan hos Astrid.”
Og samtidigt modtager Borgen-journalister så angiveligty sms’er med alskens tilsvininger af modpartens kandidat.
Ã…h, hvor er det bare SF’sk og helt til grin
Nå. så er Holger K. blevet sur og støtter nu åbent Vilhelmsen.
Flere popcorn!
Ja, og SFs arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, gør nu ‘åbent oprør’, og kræver en forlængelse af dagpengeperioden:
http://politiken.dk/politik/ECE1766285/sf-ordfoerer-goer-oproer–forlaeng-dagpengeperioden/
Og nu viser stor rundspørge blandt 238 af 395 partiforeningsformænd, at 59 pct. peger på Vilhelmsen, mens 30 peger på Krag.
http://www.b.dk/politiko/vilhelmsen-staar-til-sejr-i-sf