Premierminister David Cameron foreslår, at briterne skal stemme om EU. Vi får Cordua & Stenos EU-ekspert, lektor ph.d. fra CBS, Sine Nørholm Just i studiet til at analysere de mulige konsekvenser. Det er kl. 10.05 på Radio 24Syv.
Kineserne er på vej til Grønland på invitation fra selvstyrets regering for at udvinde landets naturlige ressourcer. Kommer det i grunden os ved? Vi taler med Søren Espersen (DF) om det kl. 10.30.
Undersøgelseskommissioner koster skatteyderne det hvide ud af øjnene og uegnede til at hænge de ansvarlige politikere op på deres beslutninger. Men hvad skal vi ellers gøre? Debat i 2 time kl. 11.05 mellem MF Ole Hækkerup (S) og Ole Birk Olesen (LA)
Giver indvandring af højtuddannede flere danske jobs? Debat kl. 11.30 mellem Tine Horwitz, der er CEO for Consortium for Global Talent, MF (DF) Hans Kristian Skibby og MF(S) Lennart Damsbo-Andersen.
Har lytterne kommentarer eller spørgsmål til gæsterne før eller under programmet, så er man velkommen til at sende dem til os via vores Facebookside Cordua & Steno. Undervejs skal vi også have uddelt Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. Send os også gerne forslag om det.
Hør 1. time med Sine Just om Camerons tale, Ugens Fidusbamse og Søren Esperen om Grønland her
Hør 2. time med debat om undersøgelseskommissioner og problemer med at få højtuddannede indvandrere i jobs igennem det danske bureaukrati her