Det er slut med at have tillid til russerne, og derfor skal vi nu hjælpe bl.a. baltiske nabolande med deres territorialforsvar '“ uden at det fører til krig, oprustning eller konfrontation. For desværre gør begivenhederne på Krim-halvøen og Putins retorik, at vi bliver nødt til at fjerne fristende sårbarhed. Det mener historiker og pensioneret brigadegeneral Michael H. Clemmesen, der til dagligt underviser på Forsvarsakademiet. Hør samtalen med ham om, hvad Nato og Danmark nu bør gøre i den nye sikkerhedspolitiske situation, der er opstået efter Ruslands annektering af Krim. Det er i 1.time af Cordua & Steno på Radio24Syv.
Statsministerens mand skal være politiker i London og Christiansborg er endnu engang gået selvsving efter endnu mere avisomtale, der spekulerer i Helle Thorning-Schmidts mulige exit til EU-kommissionen måske endda til en post som EU’s udenrigsminster. Er der bare endnu engang gået landskamp i dansk presses dækning eller kan der være noget om snakken? Hør vores kommentarer til det, hvor vi også skal uddele Ugens Fidusbamse.
Produktivitetskommissionen mener, at vi i Danmark betaler overpris på dagligvarer på grund af manglende konkurrence i dagligvarehandlen, fordi vi forbyder de såkaldte hypervarehuse. Der er således tale om en væksthæmmer. Købmændene og nogle kommuner frygter derimod at en tilladelse til hypervarehuse vil ødelægge bymiljøerne i de gamle købstæder, fordi det vil fjerne handlen. Debat mellem Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) og Liberal Alliances erhvervsordfører Joachim B. Olsen. Der er først i 2 time.
For 40 år siden satte den tyske liberale politiker Hans-Dietrich Genscher sig i forbundsrepublikkens udenrigsministerstol, hvor han forblev de næste 18 år under skiftende regeringsledere endda med forskellig politisk farve. Det markerer vi naturligvis i Danmarks mest tyskvenlige radioprogram med en optaget samtale med Genschers bedste ven i Danmark og tidligere udenrigsministerkollega, Uffe Ellemann-Jensen.
Har I kommentarer og spørgsmål til vores gæster eller forslag til Ugens Fidusbamse, så skriv til os på Cordua & Stenos Facebook-side.
Hør hele 1. time med Clemmesen og Ugens Fidusbamse her
Hør hele 2. time med debat om hypermarkeder og Uffe Ellemann om Genscher her