Hele argumentet for i det hele taget at kaste sig ud i at gennemføre en skattereformen var, at det bedre 'skulle kunne betale sig at arbejde', som det hedder. Det er nemlig for svært at kommunikere, at 'de rige skal have massive skattelettelser' for at få gang i arbejdsudbuddet, da de heraf følgende skatteindtægter, reelt vil neutralisere det i begyndelsen mistede skatteprovenu. Det sker som følge af det, som også kaldes 'dynamiske effekter'.
Det er meget svært for store dele af befolkningen at fatte, at dem der betaler meget i skat, faktisk også er dem, der så også får mest ud af en skattereform, der netop fjerner skat på arbejdet.
Trods dette indlysende faktum, så er det alligevel for Ekstra Bladet, fagbevægelsen DF, S, SF, Enhedslisten og indimellem selv for Venstre alfa og omega, at de lavestlønnede og folk uden for arbejdsmarkedet skal mærke skattereformen positivt i form af mærkbare skattelettelser.
Det er bare pudsigt, for skattereformens rationale er netop, at de IKKE skal have skattelettelser. For lavere skattelettelser til lavestlønnede, pensionister og andre uden for arbejdsmarkedet giver ingen samfundsøkonomiske gevinster. Man kan hævde det, men det kan ikke hente støtte i sagkundskaben.
Det er imidlertid ingen politikere, der tør sige, at de fattige ikke skal have noget ud af en skattereform. For så vil vælgerne fravælge dem. Vælgerne reagerer ud fra hvad de opfatter som mest fordelingsmæssigt retfærdigt '“ ikke ud fra, hvad der er mest samfundsøkonomisk optimalt eller fornuftigt. De har som oftest ingen indsigt i nationaløkonomiske sammenhænge, ja det rager dem vel nærmest en høstblomst. Det, der tæller, det er, hvad de selv '“ hver især '“ i sidste ende får ud af en skattereform.
Pia Kjærsgaard kæmper lige nu for at fjerne de sølle 1,5 procent i fjernelse af topskatten, som regeringen ellers har spillet ud med. Det er i hendes optik DFs pris for at “æde”, at hele mellemskatten til gengæld forsvinder. Det er imidlertid en sænkning af topskatten, der vil have størst effekt på arbejdsudbuddet. Men sagkundskaben har efter Skattekommisionen har afleveret sit forslag nu intet at skulle have sagt, der kan påvirke forhandlingerne på Christiansborg. DF føler sig helt tydeligt presset af S, SF og fagbevægelsens million-kampagne mod 'rigmandsreformen' og 'rødvinsreformen', som giver mindelser til de glade dage da Hardy Hansen var SID-formand.
I øvrigt så vil det være umuligt for SF alene at rulle en skattereform tilbage på topskatten, hvis VK-regeringen mister regeringsmagten efter næste valg. For både S og de radikale anerkender reelt præmissen, at de topskatten er for høj. De vil bare ikke tage ansvaret for det, fordi det er upopulært blandt lavindkomst-vælgere. Så det vi er vidne til er ligeledes en gang hykleri og egnsteater fra disse partiers partiledere. De vil med garanti ikke rulle øge topskatten igen efter et valg. De ved jo, at det er rent gakkelak, hvis man vil have folk til at arbejde mere.
Det bliver sandelig spændende, at se om Lars Løkke Rasmussen kan levere på dette område. Liberale har i mere end syv år tørstet efter, at der nu endeligt kommer en sænkning af topskatten, og det vil være et umanerligt dårligt signal at sende fra ham til borgerlige vælgere, hvis det igen ender med at hensynet til DF '“ igen '“ vejer tungest.
Det er i øvrigt underligt, at Kristian Thulesen Dahl tidligere signalerede imødekommenhed overfor regeringens udspil '“ også hvad angik en sænkning af topskatten – blot skulle der ses på forslaget “sociale profil” mv. Pludselig sprang Pia Kjærsgaard ind på banen og strammede DFs retorik, sådan at topskatten-sænkningen nu skulle helt væk. Det kunne derfor tyde på, at “Tulle” blev underkendt en smule af 'mor'. Pia Kjærsgaards politiske instinkt vil altid veje tungere, end at Tulle er blevet lullet ind i økonomisk sagkundskab og politiske realiteter. Derfor er skattereform-forhandlingerne reelt blevet en armlægning mellem Pia Kjærsgaard og den evt. kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Fjernelsen af topskattelettelsen er dog ikke “ultimativ” for DF.
Det er desuden interessant at se, hvor lavt de konservative ligger i denne sag mht profilering. De vil ikke provokere Kjærsgaard, som man så det skete i sensommeren 2007. Løkke har desuden det argument overfor DF, at de skylder for de kuldsejlede velfærdsreform-forhandlinger i efteråret. Den statsminister, som DF støtter, vil dermed stå fuldstændigt afklædt overfor sine egne vælgere, hvis ikke han kan levere noget på topskatten. Derfor vil han naturligvis appellere til DF, at de giver ham lidt hjælp denne gang. Om det gør indtryk på Pia Kjærsgaard, ja det er det åbne spørgsmål. Og det er også interessant, hvad forhandlingernes forløb får af konsekvenser mellem den evt. kommende statsminister og DFs magtfulde leder.
Lørdag eftermiddag i programmet 'Politisk Debat' på P1 diskuterer Kristeligt Dagblads politiske redaktør Henrik Hoffmann-Hansen og min ringhed skattestoppet og dets betydning i dansk politik. Programmets vært er Radioavisens Jens Ringberg
Hør programmet her.
Update: Lørdag aften. Berlingske skriver, at Liberal Alliance forlader skatteforhandlingerne, fordi regeringen nu har opgivet at sænke topskatten. Pia Kjærsgaard har dermed tilsyneladende vundet slaget. LA betyder intet, men hatten af for Anders Samuelsen for at trække en streg i sandet. Dette kunne måske være sagen, som gav utilfredse VK-vælgere et sted at gå hen.
Det er da et eller andet i VKOs drejebog, der er kikset. Er der ikke?
STØT JARLS BLOG her.
35 kommentarer til “Slaget om topskatten”
Findes der overhovedet nogen form for videnskabeligt grundlag for at påstå at lettelser i topskatten pr. automatik vil føre til at de folk der betaler topskat, begynder at arbejde mere? Jeg kan ikke forudsige hvordan jeg selv ville reagere når jeg engang er færdig med at studere og får et arbejde, men jeg kunne ikke forestille mig at jeg ville begynde at arbejde for at få mere hvis jeg har det godt i forvejen.
Kasper, vi laver et tankeeksperiment.
Du påstår at folk ikke arbejder mere, hvis man sætter topskatten ned. OK. Hvad sker der så, hvis man sætter topskatten op? Så arbejder folk vel heller ikke mere. Så du må mene, at Danmarks nuværende skattetryk(verdens højeste), simpelthen får folk til at arbejde allermest!
Det optimale skattetryk er altså 63%.
Eller også er præmissen forkert. Døm selv.
SELVFØLGELIG vil folk arbejde mere, så de kan få råd til nyt køkken og bad, biler, dyrt tøj og hvad folk ellers elsker at købe. Når man spørger dem, siger de selvfølgelig: “Naarj, jeg vil bruge tid på mine børn og på andre ting end arbejde.”. Det er jo den politisk korrekte holdning, men det er BULLSHIT. Folk kan ikke få ting nok. Hvorfor belåner folk ellers deres huse op over skorstenen, så de bare kan købe og købe?
@ Kasper > Ja, dynamiske effekter er, i international økonomi, blevet bevist ved adskillige lejligheder. Hvis du vil have den hurtige forklaring, kan du kigge på Lafferkurven.
I Danmark har vi kun sænket skatten én gang i landets historie, så vi har ikke så meget empiri. Det var i det skattefri år, da vi overgik til kildeskat. I det ene år steg produktiviteten markant.
@Jarl > Hvordan vurderer du chancen for, at det er en gave fra Pia til Løkke? Når han nu skal til at overtage statsministeriet, vil det næppe svække hans baglands støtte, hvis han har bevist, at han kan stå fast overfor DF?
DF får til gengæld de 1 mia. til boligforbedringer, og 1 mia. til ældrechecken 2.0.
Jarl, kører din blog på sommertid eller hvad? 🙂
4, Ja åbenbart. Det skulle være ændret nu. Tak!
Personligt vil jeg få en pæn skattelettelse ud af reformen.
Vil det få mig til at arbejde mere? Ikke ét minut.
Og hvad vil jeg så bruge de nye penge på? At få hjulene i gang i Danmark? Næppe. De vil sikkert blive spenderet på dyrere rødvin og en ekstra ferie i udlandet.
Hvor stammer rationalet om, at skattelettelser til de rigeste giver samfundsøkonomiske gevinster fra? Ikke min tegnebog…
Lad være at pakke skattereformen ind i forblommet snak om, at det er samfundsøkonomiske hensyn der ligger bag.
Thulesen Dahl har vel fået kolde fødder efter han har set, hvordan fagbevægelsen ruller sig ud 🙁
Men hele dette spil viser jo, at vejen frem ikke er at sænke topskatten. Nej, vejen frem er at sænke grænsen, sådan at et bredt flertal af danskerne kommer til at betale en topskat. Det vil forhåbentlig få en massiv, pædagogisk effekt.
Jeg beklager at ændret tidsindstilling på bloggen gør at indlæggene ligger hulter til buldter.
2. Altså det er jo ren Ekstra-Blads argumentation, som du disker op med der.
Det er i sagens natur uvidenskabeligt at foretage en enkelt stikprøve på en enkeltperson eller hvem man ellers taler med i sin omgangskreds eller foretage en voxpop på gågaden, som medierne har for vane.
Men tillykke med at du har foretaget dette privatøkonomiske valg. Men skal vi ikke være enige om, at dine præferencer altså ikke behøver at gælde for et helt arbejdsmarked?
Du lever vist også i det forrige århundrede. Danmark er en åben økonomi som er integreret med udlandet. Hvis du køber rødvin så støtter du danske indkøbere og franske, italienske eller spanske vinbønder. Ferierejsen skaber dels arbejdspladser i Danmark, men også i flyselskaber og på feriesteder. Gæt hvad udlandet køber for nogle af de penge, de tjener på dit forbrug? De køber såmænd danske produkter og services produceret af dansk arbejdspladser. Så gå du bare i gang med at sammensætte dit forbrug, som du vil. Det kaldes frihed. Prøv det!
6. Jeg tør ikke gætte på noget her. Pia Kjærsgaard og Co. er stenhårde forhandlere.
@Pederse
“Hvor stammer rationalet om, at skattelettelser til de rigeste giver samfundsøkonomiske gevinster fra? Ikke min tegnebog'¦
Lad være at pakke skattereformen ind i forblommet snak om, at det er samfundsøkonomiske hensyn der ligger bag.”
Rationalet stammer fra den samfundsøkonomiske forskning der igen og igen har dokumenteret effekten. Vi har endda mulighed for sammenligne med vores nabolande, hvor effekten også er dokumenteret. Der er altså på ingen måde tale om løs hokuspokus regnearks kunst, men derimod gennemsolid samfundsvidenskab.
Det er strengt taget langt langt sværere at finde noget der tyder på det modsatte. Det bliver kun til de tomme fraser som dem du selv fyrer af.
Men en ting er hvad du og andre svarer på et omkostningsfrit spørgsmål, noget andet er hvad i gør i praksis den dag i kan se konsekvenserne på lønsedlen. Givet at du ønsker en lækker ferie i udlandet, så kan du faktisk pludselig få råd til den ved at arbejde lidt ekstra, da du jo selv beholder pengene. For utroligt mange er den mulighed ikke eksisterende i dag, da de jo ikke selv for meget ud af det eksta arbejde, og i stedet må de erstatte krydstogtet med en weekend-camping på Fyn.
Ingen kan naturligvis give en garanti om konsekvenser der ligger ude i fremtiden, men den økonomisk videnskab giver et ret entydigt billede. Det er vist kun politikere og journalister der insisterer på andet.
@Kasper
“men jeg kunne ikke forestille mig at jeg ville begynde at arbejde for at få mere hvis jeg har det godt i forvejen.”
Nååh, hvor lyder det smukt. Men hvis det er virkeligheden for de fleste må man jo spørge hvorfor det overhovedet skulle være et problem at fjerne topskatten. Ingen kommer jo til at lide sultedøden af den grund. Det er jo ganske få der lever med noget vi kan kalde fattigdom her i landet, de fleste har det jo faktisk godt i forvejen, og tilkendegiver jo også sådan igen og igen, så hvorfor denne besættelse af økonomisk lighed. Hmm, måske fordi folk altid gerne have lidt mere, og særligt hvis der er andre der har. Og dette gælder naturligvis også for folk der betaler topskat. Det kunne da være rart med lidt ekstra, så man slipper for at tænke så meget på prisen næste gang man bestiller en flaske rødvin, vælger hotel på storbyferie eller vaskemaskinen går i stykker.
Din smukke “penge betyder ikke noget for mig, bare jeg er sund og rask” og derfor vil jeg ikke arbejde særlig meget, er jo rendyrket hykleri, når du samtidig gerne vil nyde gavn af den ekstra velfærd som topskatteyderne betaler.
Jeg elsker når politikerne siger “Vi ved jo ikke, om folk vil arbejde mere, hvis vi sætter skatten ned”. Nej, I ved heller ikke om jordkloden eksploderer på tirsdag. Det er svært at spå om fremtiden, men man behøver jo ikke være komplet ignorant.
@jarl
Jeg foregøgler ikke at være videnskabelig, men efterlyser noget dokumentation for, at det skulle have større samfundsøkonomisk effekt at lette mest i toppen i stedet for lige meget fra bund til top…
Pedersen, prøv med skattekommissionens rapport.
Hvis så folk begynder at arbejde mere, hvis topskatten sænkes, er det da fint, for så kunne man i en mere liberal verden sænken skatten endnu mere. Men jeg ser det ikke som et mål, at vi skal arbejde mere.
Nej for mig betyder det endnu mere, at 63% i skat simpelthen er tyveri. Det er amoralsk at stemme sig til 2/3 af andre folks indtægt.
Har i nogensinde overvejet, hvorfor det som der beskattes allermest i Danmarlkn ikke er luksusvarer eller ting som folk kan fravælge men netop det som ingen kan undvære, udover dem som sælger Hus Forbi.
Det der beskattes mest i Danmark er udover arbejde, jo netop, gas, vand, el, bolig, transport etc. og nu bliver disse skatter øget samtidig med at vi får nye skatter på fødevarer, samt arbejdscomputere og telefoner.
Man forsørger at stikke folk blår i øjnene ved at give dem en marginal skattelettelse på lønnen, samtidig kræver man tilsvarende mere ind hos arbejdsgiveren i erhvervsskatter og gør folks dagligvare forbrug mærkbart dyrere (og lukker små handlende, slagtere, ostehandlere mm) med sundhedsafgifter på bla. mælk, ost, kød, smør, fisk og meget mere….
En ny skatteskrue, som samtidig giver anledning til beskæftigelse af flere hundreder nye bureaukrater, Gesundheit macht frei!
Men det kan jo næppe undre, vi har under Fogh fået et markant øget offentligt forbrug, over 150.000 nye modtagere af ydelser fra offentlige og 100.000 nye offentligt ansatte.
Det skal finansieres, nu hvor vi løber tør for Nordsøolie og man kan jo ikke drømme om at hæve efterlønsalderen….
Hvis det passer, at regeringen har opgivet at sænke topskatten, bør de droppe “reformen” helt, trække sig fra deres poster – og overlade kontorerne til nogen, der tør stå ved deres socialisme.
Hvem skal vi stemme på? Alliancen er én mand, og han peger på en socialistisk statsminister.
Hvis nu regeringen (Lars Løkke) havde droppet sit ønske om at tryne S og SF og i stedet fokuseret på, hvad der er godt for det her land, så tror jeg faktisk han kunne have fået et bedre resultat med socialdemokraterne.
Han kunne måske endda have fået en sænkning af topskatten. Ikke utænkeligt.
De to store partier ville så måske også kunne have taget fat på nogle af de større knaster sammen.
Men endnu engang blev det så de bagstræberiske islam-på-hjernen-DF’ere, der fik Venstres opmærksomhed.
Så undskyld mig, men jeg kan ikke dy mig for en vis form for skadefryd, når nu topskatten ikke kan sænkes. Det tror jeg faktisk S ville kunne acceptere.
@ RasmusE
“Men endnu engang blev det så de bagstræberiske islam-på-hjernen-DF'ere, der fik Venstres opmærksomhed.”
Tillykke, det blev så dig der fik islam bragt ind i debatten.
Hvis man endelig vil bringe islam/udlændinge debatten ind i denne debat, så må man da trods alt være glad for at DF har fremmet stramninger af udlændingepolitiken. Det har sparet os for enorme udgifter som nu giver luft til at det overhovedet er muligt at overveje skattelettelser.
Men du rejser da et interessant spørgsmål om , hvem der har islam på hjernen.
Hvad er det iøvrigt præcist ved socialdemokraternes adfærd i denne forbindelse du synes virker mere fornuftigt end DF’s, eller det er måske socialisterne du mener der sidder med de progressive løsninger på problemener ????
Ja, undskyld jeg trykkede på islam-knappen ved at skrive ordet, for det fik jo straks en eller anden til at tage temaet op…
Jeg synes det er et godt økonomisk princip, at man skal have finansieret sine forslag. Med socialdemokraterne ville man få finansieret skattelettelserne ordentligt, så man ikke bare baserede dem på usikker spekulation om dynamiske effekter.
Så kunne man også samtidig tage bedre fat om mange af de mærkelige fradragsordninger, der findes.
Og så tror jeg faktisk socialdemokraterne ville være villige til at give sig lidt på topskatteområdet. Jeg tror, der sidder nogle folk i socialdemokratiet med pragmatisk økonomisk sans, som ville kunne acceptere en lille sænkning af topskatten. Det er f.eks. en socialdemokrat, der har været formand for skattekommisionen, glem ikke det.
Det er rent gætteri fra min side, men jeg tror muligheden ville være større hos S.
“Det er rent gætteri fra min side”
Ja, det er vel meget præcist formuleret. Du kunne vel kombinere gætteriet med primitiv DF-bashing – for lige at få stivet menneskesynet af. Vi er alle dybt imponeret.
Et skatteforlig uden DF, tro på det!
“Et skatteforlig uden DF, tro på det!”
Ikke uden, men med andre partier også. S og SF ville i hvert fald godt kunne acceptere det færdige resultat, så hvorfor kunne de ikke være med? Hvorfor skulle de holdes ude?
En bred aftale ville være det bedste for danskerne, en smal aftale ville kunne gavne Lars Løkkes muligheder for at blive genvalgt. Og derfor blev S og SF holdt ude. Sådan ser det altså ud for mig.
Hvilken indsigt!
“S og SF ville i hvert fald godt kunne acceptere det færdige resultat, så hvorfor kunne de ikke være med? Hvorfor skulle de holdes ude?”
Øhh, fantatisk. Så kan de da bare stemme for, når vi kommer så langt.
Spørgsmålet må jo så være; hvorfor undlader S og SF at stemme for noget som du mener de sagtens kan acceptere.
For mig ser det ud til at de vurderer at en bred aftale vil gavne Lars Løkke’s muligheder, mens en smal gavner dem selv.
Kan du selv se problematikken i dit indlæg ???
Nej, hvis der er noget, så er der et PROBLEM i mit indlæg.
Det største problem er, at skattelettelserne er ufinansierede, og det synes jeg er meget problematisk. Man kunne godt frygte, at Lars Løkke er ved at lave en borgerlig Anker Jørgensen med den danske økonomi.
Der er brug for vækstpakker nu, ikke skattelettelser om 1 år.
Men måske skulle man stemme ja, det kan jeg ikke rigtig vurdere. Synes dog, at den manglende finansiering bør få S til at stemme nej.
Og så er det også lidt meget forlangt, at S skal sige ja til noget, som man ikke har fået nogen indflydelse på.
“Hvilken indsigt!”
Hvis du har en bedre, kunne du jo skrive den. Men du kan måske kun skrive to ord ad gangen?
Jeg finder det både pinligt og katastrofalt at en borgerlig regering bag en ny skatte-reform ikke kan forhandle en sænkelse af top-skatten hjem.
Vil min kone og jeg få noget ud af skattereformen? Ja, en smule. Vil vi arbejde mere? Nej, det kan vi simpelthen ikke, med unger i børnehave og forældre langt væk (og så kan/må en kommunal funktionær alligevel ikke arbejde mere end 37 timer om ugen).
Hvad vil vi bruge de ekstra penge på? Formodentlig reparationer og forbedringer på huset, hvilket med lidt held kan sætte lidt fut i den lokale økonomi, via ekstra arbejde til et par håndværkere…
1. tricledown economics gavnede ikke synderligt “over there” så er det værd at efterligne her tænker jeg det store fokus på topskat.
2. Er det ikke lige netop de lavtlønnede vi gerne vil have til at arbejde mere? For nogle af dem kunne mellemskatten være interessant, men for en del er den slet ikke interessant
3. Hvis man geren vil have gang i forruget – hvad vil så batte mest – at få får meget eller at mange for lidt? – mit gæt er det sidste.
Summa summarum burde man skære skatten nedefra, så det kunne gavne alle og ikke kun de priviligerede….de vil alligevel ikke arbejde mere end de allerede gør i forvejen…og det er heller ikke deres arbejdskraft der er størst mangel på.
“Regeringen måtte opgive at sænke satsen for topskatten”… Så meget for Fogh’s genialitet og Løkkes forhandlingsevner.
28. At skære i skatten nedefra giver ikke de arbejdsudbudseffekter, som du håber på.
Det er et argument, som du står HELT alene med. Ingen sagkundskab bakker det op.
Personlingt er jeg ret skuffet over forliget – havde gerne set topskatten nedsat og helst helt væk.
Når det er sagt, så må man anerkende det politiske håndværk – VKO har med denne skatteomlægning presset SSFR op i et hjørne, som de får svært ved at komme heldigt ud af.
Man har lavet en reform, som efter dens indhold passer godt til både S og R…og SF ville såmænd også kunne støtte flere dele af omlægningen.
Nu har S+SF været ude og sige, at de vil ændrer den indgåede aftale så den bliver “mindre skæv”. Og her glæder jeg mig da til at se, hvad de har i tankerne. Deres ændringer skal formentlig stemmes af med R – og der er ikke mange muligheder for at gøre reformen mindre skæv…medmindre, man vil gå til valg på at hæve topskattesatsen eller sænke græsen for hvornår der skal betales topskat. Begge dele vil være en tabersag. Eller har jeg overset et andet sted de kan ændre i skattesystemet?
Jeg forstår ikke helt, at de ikke “bare” har angrebet skatteomlægningen for at være uambitiøs. En ting er, at de gerne skattemæssigt vil sikre de laveste indkomstgrupper – men en stor del af reformen er jo at sikre økonomien, og den del er blevet ofret for at tækkes DF…Og hvem er det lige der bliver ramt hårdest i finanskrisen…det er de laveste indkomster…
Just my 10 cent…
vh
Anders K
Hov glemte lige et enkelt spørgsmål.
Er der nogen som ved, hvad provenuet af topskatten vil være, når græsen er hævet i 2011?
Jeg forstiller mig, at det vil være meget, meget lavt…
vh
Anders K
Moms på byggegrunde? Hvem sagde skattestop? Vi skal altså have mere skat på jord og fast ejendom. Men vi har da heller ikke sagt andet, vel? Hilsen Venstre, Danmarks Liberale Parti.
@ jeg henleder lige op mærksomheden på børsens leder fra den 4 marts, hvor der bliver refereret til OECD som “peger på, at en lavere bundskat har en betydelig forbrugseffekt og stimulerer også tilgangen til arbejdsmarkedet på lang sigt”
– så HELT alene står jeg dog alligevel ikke med det synspunkt….
@Søs
At lavere bundskat har en stor forbrugseffekt har intet med arbejdsudbud at gøre, det skyldes jo blot, at alle får flere penge mellem hænderne – det vil få især likviditetsbegrænsede lavtlønnede og overførselsindkomstmodtagere til at forbruge mere.
Vedr. at det skulle øge arbejdsudbuddet på langt sigt, tvivler jeg på, at OECD udtaler sig sikkert om dette, for en lavere bundskat giver jo både flere penge til modtagere af overførselsindkomst såvel som beskæftigede. Derudover får højtuddannede en stor indkomsteffekt pga. de betaler lavere skat af hele deres indkomst, og dette trækker ned i deres arbejdsudbud (timetal). Hvis man vil have flere lavtlønnede i arbejde, bør man øge beskæftigelsesfradraget eller sænke overførselsindkomsternes stigningstakt.
Men der er jo nok en risiko for. at børsen har misforstået noget – jeg oplever ihvertfald tit, at det nationaløkonomiske niveau i børsens ledere er absurd lavt, især for en avis der om nogen burde have styr på det…