Christianborg-pressen lader op til tirsdagens pressemøde med statsministeren. Hvilke krumspring skal Anders Fogh Rasmussen nu foretage sig for ikke at besvare pressens spørgsmål om sin fremtid som evt. ny Nato-generalsekretær.
Imens har flere aviser – senest Politiken i går søndag – har allerede leveret dybdegående personportrætter af hans forventede efterfølger Lars Løkke Rasmussen.
I fredags fortalte den tyske avis Süddeutsche Zeitung, at de tre store europæiske Nato-lande Storbritannien, Tyskland og Frankrig var enige om at kaste deres lod på den danske statsminister, som indtil videre som bekendt ikke er officiel kandidat '“ i øvrigt til stor irritation for den hidtil største rival og officielle kandidat '“ den polske udenrigsminister. Tilbage er så, hvad USA agter at gøre? De fleste tipper på, at Foghs og Danmarks status i Washington fortsat er så høj, at amerikanerne ikke vil stille sig på bagbenene. Tilbage står tyrkerne, som hidtil har brokket sig højlydt over Fogh. Dog ville de ikke nedlægge veto, som DR Nyheder ellers kom til at fortælle forleden og siden på ydmygende vis måtte trække i land. Veto eller ej. Der er immervæk forskel, og mange ser brokkeriet, som tyrkernes mulighed for at handle lidt på den storpolitiske børs. Vi æder Foghs kandidatur og forventer en tjeneste den anden vej. Altså business as usual.
Hvor længe varer så forhandlingerne, så vi får en afklaring om Nato-generalsekretærposten? Det er der ingen, der tilsyneladende der ved. Gætterierne går fra 'lige om lidt' og frem til Nato-topmødet den 3. april. Ugebrevet Mandag Morgen skriver i dag, at faktisk kan forhandlingerne strække sig ud over topmødet. For der er ingen tradition for, at man besætter stillingen ved formelle møder, men ved uformelle konsultationer medlemslandene imellem. Ugebrevet spekulerer desuden i, at Fogh kunne være en oplagt afløser for EU-kommissionsformanden Manuel Barosso, hvis aktier er stærkt faldende i regeringskontorerne i de større europæiske hovedstæder.
Pressekorpset herhjemme er dog ved at være trætte af at vente på Fogh. De er således fuldt optaget af at hvæsse knivene for at være klar til at presse Fogh op i en krog på pressemødet i morgen, hvor han bliver mødt med deres bidende og stadigt mere nærgående spørgsmål. Statsministeren vil efter alt at dømme glide af og forsøge at snakke om alt muligt andet. Det er den taktik, som amerikanerne kalder for “stonewalling”.
Imens er der opstået et synspunkt blandt kommentatorer, at det er uholdbart for regeringen, at der ikke er en afklaring, og flere aviser opfordrer nu Fogh til at melde klar ud med, hvad han vil i fremtiden. Vist-vist! Det vil indlysende være klart en fordel for landet, men hvad betyder det i realiteten? På Christiansborg ER magtskiftet jo reelt i gang. Løkke er manden, som alle '“ herunder Pia Kjærsgaard og Lene Espersen '“ for længst har svoret loyalitet, når det gælder deres støtte til hans statsministertaburet. Internt i Venstre har magtforholdene også været på plads længe. Der er kun nogle ministertaburetter, der skal flyttes rundt på. Og det vil også ske uden alt for megen ballade.
En enkelt kommentator er dog kammet helt over i sit sortsyn. Det er Fogh gamle ven Thomas Larsen, som formentlig er så skrækslagen over, at hvis Fogh går, så bliver Berlingske-kommentatoren til grin over hele Christiansborg. Larsen skrev som bekendt en 'analyse' i januar, hvor han entydigt slog fast, at 'Fogh bliver hjemme'. Ingen var efter læsning af analysen i tvivl om, at den var plantet af regeringschefen. Siden er Larsen blev omtalt som 'His Master Voice', 'Foghs referent' osv.
Ved læsning af Larsens kommentar fornemmer man den stigende desperation, der er hos kommentatoren over snart at miste en uvurderlig kilde til Nato-systemet, og når det sker, så vil det stå tydeligt og klart selv for Lisbeth Knudsen i hvilken grad, at Berlingske har ladet sig misbruge i Anders Fogh Rasmussens spin. Tantens troværdighed vil simpelthen ryge gennem gulvbrædderne. Berlingskes redaktion bruger også stadigt flere ressourcer på at understrege deres synspunkt i en grad, at det er tydeligt, at man har “malet sig helt op i hjørnet”. Det sker blandt andet ved lidt forsigtigt at rakke andre medier ned.
I mellemtiden forsøger Larsen at tegne et billede af et Venstre præget af magtkampe og misstemning. Samtidigt advarer Larsen sin gamle kilde Fogh, at hans troværdighed nu nærmer sig Nyrups, og at regeringschefen anno 2009 taler med “uld-i-mund”. Ja så kan det ikke blive værre…
Hele tonen i Larsens klagesang får en til at tænke på den gamle Osvald Helmuth-vise, hvor omkvædet er en følelseladet, ja tryglende opfordring: 'Kom hjem, kom hjem oh kooooom dooooog hjeeeeeeeeem!
Rolig nu Larsen! Lars Løkke får såmænd også brug for en loyal kommentator, der kan skrive hvad han tænker, når han til sin tid troner ovre i hjørnekontoret i Prins Jørgens Gaard. Og du har jo de allerbedste anbefalinger!
STØT JARLS BLOG her.
41 kommentarer til “Så kom dog hjem, Fogh!”
Det værste man kan gøre er at stille op som officiel kandidart. Så er man da sikker på ikke at blive valgt, spørg bare Uffe.
Men hvis Frankrig for første gang i adskillige menneskealdre ikke stiller sig på bagbenene, ligger den endelige beslutning i Washington. Og at dømme efter Obamas ubehøvlede behandling af Storbritanniens Gordon Brow & Frue i den forgangne uge, er der ikke noget, der tyder på, at administrationens opmærksomhed ligefrem ligger i Europa.
Dog har Obama beholdt Bush’ forsvarsminister, han han har formentlig præsidentens ører(!) i den slag sager.
Der er altså noget “Konerne ved Gadekæret” over dansk presse i den her sag. Det kører bare i ring med selvbekræftende postulater og “analyser” (present company excluded).
Selv det mindste rygte fra en socialdemokratisk back bencher bliver ophøjet til den store rokade. Herregud!
De VED jo godt at han ikke kan sige noget, hvis han rent faktisk er på vej til NATO. Hvis han gjorde, så ville han gøre det svært for sig selv, og han ville være en lam and i dansk politik fra samme sekund. De kunne lige så godt spørge om han var holdt op med at slå konen… Altså, hvad fa…. regner de med han skal svare?
Så bliver pressekorpset “trætte af at vente på Fogh”. Jamen dog, så kig dog ud i verden og find nogle nyheder.
Berlingske har i øvrigt en lidt interessant artikel om danske mediers (manglende) brug af kilder: http://www.berlingske.dk/article/20090309/politik/90309071/
Selvom, at jeg ikke giver meget for Hr. Larsens lidet evidensbaserede og kontekstuelle politiske analyser, så synes jeg, at dine (Jarl) analyser af Larsens analyser efterhånden fylder ret meget på bloggen. Jeg giver meget for, at du melder kulør med din blog (imodsætning til omtalte), men jeg synes at politiske analyser er mest interessante, når fokus stringent holdes på politikproduktionen inde på Borgen. De såkaldte journalistiske, mudderkastende ‘ekspertanalyser’ fylder alt for meget i æteren.
3. Tjah. Det står dig frit for at springe dem over. Der er ikke læsepligt her på bloggen! 🙂
Faktisk er Thomas Larsen ikke den kommentator, der frygter Foghs mulige afgang mest.
Det er tværtimod Danmarks efter eget udsagn mest troværdige kommentator, der i en stribe analyser og kommentarer har gjort det klart, hvor galt det kan gå, hvis Fogh forsvinder.
Læs selv her:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1607359.ece
Eller her:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1626698.ece
Eller i kommentaren “Venstre i alvorlig krise” fra 1. marts, som ikke ligger på bladets netavis.
Her slår kommentatoren fast, at det ikke kun er “skatten, der rammer Venstre. I længere tid har partiet været usynligt i værdipolitikken.
Det sætter slet ikke sit præg på værdidebatten, men virker diffust, passivt og initiativløst” – for at slutte med følgende advarsel:
“Foghs projekt kan ende som historisk parentes. Er posten som Nato-embedsmand det værd?
5. He he, Nielsen.
Hvor har Pittelkow i øvrigt omtalt sig selv, som “Danmarks mest troværdige kommentator”?
Det var vel ikke under den fantastiske duel med Georg Metz i Deadline for et par uger siden?
@6
Jeg kan ikke huske, om han nævnte det i Deadline, men Pittelkow fremhæver ofte, at en uvilidg undersøgelse af politiske kommentatorer i Danmark kårede ham som den mest troværdige.
Undersøgelsen blev vistnok foretaget, inden den nuværende Velfærdsminister blev udnævnt.
#4 jeg har ikke lyst til at springe dine analyser over (!) – thi de er nogle af de mest indsigtsfulde på markedet, når de vel at mærke handler om politik og ikke journalistisk inkompetence.
Jarl og Jakob Nielsen: Ralf Pittelkow skriver om den pågældende undersøgelse her: http://jp.dk/meninger/pittelkow/article1100333.ece
Når Pittelkow i øvrigt igen og igen udtrykker sin undren over og utilfredshed med, at Fogh vil være Nato-generalsekretær, hænger det selvfølgelig sammen med, at Karen Jespersens fremtid står og falder med statsministerens fremtid. Når han er væk, er velfærdsministeren også godt på vej ud af sit ministerium.
Den undersøgelse Pittelkow henviser til er fra slut 90’erne og tager vist udgangspunkt i en analyse af i hvilket omfang forskellige kommentatorer/analytikere fik ret i deres vurderinger/forudsigelser – og det er jo i bund og grund ganske interessant da enhver jo kan gætte løs på fremtiden.
Og undersøgelsen nåede frem til Pittelkow som den mest troværdige.
At han er gift med en minister, gør jo ikke i sig selv mandens indsigt i dansk politik mindre eller mindre troværdig.
Indtil videre har det vist været ganske svært at finde noget der tyder på at det er strategiske hensyn til konen der præger hans analyser. OG om så det var, så ligger han præmisserne for sine analyser ganske klart frem; i højere grad fakta frem for tom spin snak som præger så mange andre kommentatorer.
9. Tak for det.
Ganske munter læsning, hvor man stilfærdigt må konstatere, at Pittelkow ikke er typen, der stiller eget lys under nogen skæppe.
Jeg anerkender at hans talent for polemik er betydeligt. Hans analyser er heller ikke ringe, men jeg har det svært med hans selvsmagende facon.
@10:
Det er en sjov tanke, at man ikke længere skulle være inhabil, hvis man til gengæld er kompetent. Eller at habilitetsproblemer er ligegyldige, hvis bare de er offentligt kendte.
12. Det er også mig en gåde, at Pittelkow i sin tid kunne vedblive med at analysere politik hos JP, når han er gift med en minister i regeringen.
Den går kun, som en nordmand engang påpegede, almindeligvis i bananstater – og så i Danmark.
Jeg læser i øvrigt – af samme grund – sjældent Pittelkows analyser.
Men det er jo i sidste ende redaktionen på JPs valg – og deres læsere er tilsyneladende ikke generede af det.
@ Joakob Nielsen
“Det er en sjov tanke, at man ikke længere skulle være inhabil, hvis man til gengæld er kompetent. Eller at habilitetsproblemer er ligegyldige, hvis bare de er offentligt kendte.”
Det skriver jeg så heller ikke.
Hvis han var dommer var det naturligvis problematisk. Men han skriver politiske kommentarer/analyser der i sagens natur er subjektive. Det gælder for Pittelkow som for alle andre kommentatorer.
Giver det overhovedet mening at snakke habilitets-problemer i denne sammenhæng. Det er netop den enkeltes analyse der er det centrale – de skal ikke finde en objektiv sandhed.
Men jeg påstår ikke at det er uinteressant, jeg konstaterer blot at analyser ikke nødvendigvis bliver ringere af den grund.
Har Mogensen ikke et tilsvarende problem, når han er socialdemokrat, og sågar har haft strategimøder med Thorning-Jelved. Eller Krausse. Blot fordi man melder sig ud af et parti, så vupti, er man fuldstændigt uafhængig og laver neutrale analyser.
Det interessante er da om analyserne holder vand, og dertil hvilken argumentation de bliver fremført med. Pittelkows styrke er blandt andet at han ligger præmisserne klart frem, så kan du selv tage højde for hans habilitets-problemer. Det er da straks værre, hvis man ikke kender til persons baggrund, og derfor antager at de er “neutrale” – som om der findes en sådan position som politisk kommentator. Det er det man lader som om på DR – men det er jo et desperat forsøg på at dele sol og vind lige, hvilket jo heller ikke bliver en neutral position, men derimod blot en position i midten.
Hvori består habilitets-problemet ved en politisk-kommentator, når vedkommende’s job netop er for egen regning at kommentere den nuværende politiske situation.
Pittelkow har en dagsorden, Mogensen en anden og så fremdeles. Givet at der ikke findes en neutral position, bliver “kompetent”-faktorer da voldsom interessant.
Var Uffe-Ellemanns kone ikke chef for TV2-nyhederne i en lang periode?
Som Superman siger, så lægger Pittelkow præmisserne klart frem. Det synes jeg er en klar styrke.
Der er megen politisk analyse, der er ren tom snak. Ofte tror jeg det er fordi, de laves af folk, der ikke interesser sig for politik, men kun for spillet. Det giver en distance, som udvander det hele.
3. Jeg er enig i Tune Bergholdt Hammers betragtning. Den megen vægt på Thomas Larsens relation til Fogh distraherer, når man læser dine ellers så indsigtsfulde og velformulerede analyser.
Så kære Jarl, læs denne betragtning fra én som læser dine analyser af læselyst og ikke af læsepligt.
“De fleste tipper på, at Foghs og Danmarks status i Washington fortsat er så høj, at amerikanerne ikke vil stille sig på bagbenene.”
Bare en tanke – ren spekulation (som så meget andet i denne debat):
Er Foghs stjerne i Washington virkelig så høj som alle går og tror? Kan vi være sikre på, at den nye administration giver Fogh credit for hans entydige opbakning til Bush-linien? Selvfølgelig er det behageligt for USA med allierede, der altid følger trop, men med så stor strid der var mellem Bush og demokraterne på udenrigspolitikken er det vel ikke sikkert, at Obama & co. mener de skylder Fogh noget.
Dertil kommer, at Obama som bekendt vil gå meget langt for at få et godt forhold til den muslimske verden, hvor Fogh jo ikke er synderlig populær. + at Obama besøger Tyrkiet i næste måned, hvilket er en fjer i hatten på tyrkerne, da de normalt ikke ville være blandt de allerførste lande en ny præsident gæster.
Hvis tyrkerne insisterer, vil Obama måske give dem den indrømmelse at blokere for Fogh i NATO imod så at få noget igen fra Tyrkiet. USA mister næppe noget ved at lægge sig ud med lille Danmark og har tidligere egenhændigt blokeret for en NATO kandidat, der ellers var opbakning til i den øvrige medlemskreds.
Og vi andre læser netop bloggen pga. polemikken mod Larsen. Bliv ved med det 🙂 Og glem heller ikke Rohde og Claus Hjort.
16,18. Ja det er svært at dele sol og vind lige, men det forsøger jeg!
A gentleman of the press, som jeg mødte forleden dag hilste min ringhed med begejstring og ordene:
“Ih jeg læser din blog med stor fornøjelse. Den er så dejligt uforskammet”
Den slags tager jeg som ridderslag.
Uffe har en pointe der. Jeg fastholder, i hvertfald et par dage endnu, at Fogh melder pas på genralsekretærposten og i stedet går efter en fortsat politisk fremtid. Irerne har “omafstemning” om Lissabon traktaten “lige om lidt”. Det bliver et rungende ja, herfra åbnes ballet for alle analytikere om præsident- og udenrigsministerposten og formentlig i samme ombæring kommisionsformanden. Men det bal er allerede åbnet hos mange regeringschefer incl. Fogh. Og lur mig om han ikke har en chance.
Tager jeg fejl og Fogh vælger genralsekretærposten – kan du Jarl se en sponsorat i banken dagen efter – Mrk. Pelecanus
Her er så stof til en ny Fogh-NATO-i-følge-anerkendte-internationale-aviser historie 🙂
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2009/03/06/AR2009030602069.html
og
http://www.reuters.com/article/worldNews/idUSTRE5286HB20090309?feedType=RSS&feedName=worldNews
Nu forlyder det, at Obama foretrækker den canadiske forsvarsminister, Peter MacKay, frem for den danske statsminister.
Hvorom alting er: Hvis Fogh ikke får jobbet, vil det i hvert fald ikke være fordi, han ikke har været interesseret, så meget er sikkert.
Skulle han blive slået på målstregen, hører jeg til dem, der tror, Fogh under alle omstændigheder er færdig i dansk politik. Det er ikke rigtigt, når man hører, han har været mentalt og fysisk fraværende de seneste måneder. Nej, allerede længe før valget i 2007 var hans desinteresse for det provinsielle Danmark tydelig, og valgkampen forstærkede kun det indtryk.
Som alle og enhver kan se, skader Fogh regeringen og Venstre ved at forcere sit kandidatur med alle kræfter, og forløbet har med al (u)ønskelig tydelighed vist, hvor egoistisk og kynisk manden er. Det er en ære, men samtidig et enormt ansvar at være statsminister i Danmark, og derfor bør enhver der bestrider posten, straks træde tilbage, når vedkommende ikke længere har motivationen eller energien til at udføre hvervet på tilfredsstillende vis. Det er helt klart tilfældet med Fogh, men han vil ikke træde tilbage, for kun som siddende statsminister har han en chance for at få en international toppost.
I øvrigt har Fogh hele tiden kun opfattet statsministerposten som et skridt på vejen til en international topstilling. I april 2004, så vidt jeg husker, bad han Frankrigs præsident, Jacques Chirac, om støtte til at blive formand for EU-kommissionen, og sidste år var han den liberale gruppes kandidat til posten som EU-præsident.
Man kan sige meget om Lars Løkke, men ingen kan være i tvivl om, at han vil koncentrere sine kræfter om de nationale problemer, og det er mere, end man har kunnet sige om Fogh de sidste par år, så jo hurtigere vi får en ny statsminister, jo bedre. Om han fiser af til Nato eller ej, er for mig sekundært.
Kan vi da ikke snart komme ud over småstats psykosen (næh, det er nok kodet ind i det nationale DNA): Altså tankegangen, der gør “dansk” til et argument i stedet for (som korrekt) et adjektiv.
Hele den danske “chattering class” er dybt BENOVET over, at Fogh måske kunne blive generalsekretær for NATO (biiiiig deal), men nu er Peter MacKey Obamas kandidat og Joe Biden er sendt i byen for at gøre arbejdet. Og Anders Fogh (who’s this guy, anyway?) er det, han er: en ukendt mand fra et ukendt land.
Come on: En stor mand et lille sted bliver ikke en stor mand et stort sted, bare fordi en småstat gerne vil forfremme sig selv til at være en STOR magt.
Get real!
Ja, hvem skylder egentlig Danmark noget som helst i international storpolitik?
Ganske vist er Fogh – som Nyrup var det – en dygtig administrator, og han kan sagtens kan stå i spidsen for NATO. Men det er der sikkert mange andre, der også kan. Og når så først Joe Biden ringer til Brown, Merkel, Berlusconi og alle de andre, ja så er Fogh hurtigt glemt.
Man skal trods alt helt tilbage til Poul Hartling for at finde en dansker på en internatinonal toppost, og det er næppe en tilfældighed.
Derfor siger jeg: Fogh er “stuck” i dansk politik. Vi ved, hvordan det går, når man venter på Gordot.
Herligt er det at se min gamle gode ven Ole Ryborg – Danmarks bedste EU-journalist – blande sig i denne blog. Og så lægger han endda de links ud, jeg lige selv havde siddet og hevet frem for at smide på her fra Washington 🙂 Jeg skal ikke gøre mig klog på,hvem amerikanerne endegyldigt kan acceptere, subsidiært vil pege på. Som enhver anden dansk journalist i DC leder jeg efter en amerikansk Pentagon/Nato-kilde, der med sikkerhed vil pege på Fogh. Men det kan jeg ikke få nogen til at sige. Det eneste nogen få vil tale om er Peter McKay som en mulighed jfr. Washington Post. Så det tyder altså temmelig meget på, at amerikanerne i hvert fald endnu ikke er klar til at pege på Fogh. Og uden Obama, ingen NATO-post. Skønt vil det jo være for Jarls særlige ven T Larsen, hvis Fogh bliver, men som det allerede er nævnt her, så ved vi til gengæld alle, at det i så fald ikke vil være fordi han ikke gerne ville, men fordi Det Hvide Hus havde andre planer …
alt godt
Annegrethe
Tak for spændende og berigende kommentarer! Det er en nydelse. Det er ikke som på Berlingskes blogsider, hvor det tilsyneladende er gakkelakkernes vagtparade.
Nu har Financial Times igen-igen skrevet at Fogh er mere end favorit:
http://www.berlingske.dk/article/20090310/politik/90310013/
Vores candadiske ven McKay har i øvrigt det indlysende handicap i forhold til Fogh, at han ikke taler fransk, og det er “The Frogs” som bekendt ikke så vilde med. Der spekuleres dog i, at de kan købes med to stillinger til to franske generaler.
Jeg må indrømme at jeg ikke forstår dem, der så intenst fastholder, at Fogh skulle være interesseret i at blive hjemme. Så lukker man øjnene for virkeligheden.
Ups, Fogh laver freudian slip på pressemødet, da han skal svare på Nato-spørgsmål på engelsk (i min hukommelse sagde han følgende)
I have no comments AT THIS STAGE.
Ups. Journalisterne fangede den ikke. Var det bare mig der hørte forkert (eller overfortolker)
27. Det bekræfter bare hovedindtrykket fra pressemødet, hvor Fogh fra starten af nægtede at besvare spørgsmål om Nato.
Derved bekræftede Fogh direkte eller de facto at han er kandidat, så det selv må være sivet ind hos de allermest forstokkede i Berlingske Tidendes redaktion i Pilestræde.
Og nøj hvor så Fogh dog presset ud, da pressekorpset bare ignorerede hans henstilling og blev ved med at spørge ind til sagen alligevel. Dejligt at se at folkene derinde på Borgen tager deres profession alvorligt og ikke blot tager “nej” for et svar.
Jeg synes nu, journalisterne var temmelig flinke ved statsministeren, og de lod ham også slippe afsted med tricket: “Er der nogen, der har spørgsmål om andre emner?”.
Bortset fra det, er der grund til at rose de danske medier, der hele vejen igennem har været overbeviste om, at Fogh var på vej væk og, at alt, hvad han foretog sig, skulle tolkes ind i den sammenhæng. Når Lisbeth Knudsen fabler om, at det er tid til selvransagelse og, at de danske medier er gået i selvsving, burde hun retteligt have talt om sig selv (“Jeg tror ikke, Fogh vil have jobbet”), sin egen avis, sin egen “stjernekommentator” og nogle få andre. Derimod kan Mogensen & Kristiansen, denne blog, Qvortrup m.fl. retteligt holde hovedet højt og sige: “Vi fik ret”.
29. I rækken af folk, der fik ret, hvad angår Foghs interesse for Nato-jobbet, skal man vel også især nævne Hans Engell.
Hans efterfølger på redaktørposten hos Ekstra Bladet, den uduelige Poul Madsen, ligger for øvrigt på linje med Lisbeth Knudsen i denne sag. Han kører i øvrigt et noget paradoksalt korstog i sin hysteriske kommentarer, hvor han forsager kommentatorer som noget rent djævelskab. Hvis der var lidt konsekvens i mandens holdninger, så må Madsens kritik dermed kun kunne opfattes som et angreb på sin forgænger, Hans Engell, som jo stadig huserer på avisen med iøvrigt blændende og skarpe analyser om søndagen.
Måske det var en oplagt idé, hvis Lisbeth Knudsen nu hyrede sin gamle kollega fra Berlingskes Christiansborg-redaktion i 1970’erne, Hans Engell, til Berlingske i stedet for udbrændte Thomas Larsen?
Men nu tror jeg ikke at fru Knudsen tager mod gode råd fra min ringhed…
Ja, selvfølgelig skulle jeg have nævnt Hans Engell. I øvrigt skrev han allerede for ca. et år siden – jeg kan desværre ikke finde noget link – at Fogh ville blive ny Nato-generalsekretær. Han har altså i to omgange været på forkant med udviklingen og står dermed tilbage som den helt store sejrherre blandt de politiske kommentatorer.
Du har helt ret i, at det er påfaldende, i hvilket dårligt lys Poul Madsen forsøger at stille Hans Engell.
Idéen med Engell på Berlingske Tidende er rigtig god, og med ovenstående in mente, tror jeg da heller ikke, han ville svare nej, hvis han fik tilbudet, men da det er dig, der har fået idéen, er det nok i virkeligheden den bedste garanti for, at den ikke bliver ført ud i livet… Det kunne Lisbeth Knudsen ikke leve med.
31. Sorry, Hans! 😀
Det der med, at den canadiske forsvarsminister ikke taler fransk (det troede jeg i øvrigt de fleste canadiere gjorde, men er ikke ekspert i canadiske forhold, så det gør de sikkert ikke alligevel), og at Frankrig kan “købes” med et par militære poster.
Jeg forstår det ikke. Hvad så med Tyskland og UK. Hvis de tre lande er enige om en fælles europæisk kandidat, som de sikkert er tryg ved, vil de to andre, særligt Merkel, så bare acceptere, at det ene land i trojkaen kompenseres? Tyskland indtager vel ikke den samme rolle som for årtier siden, hvor de bare sagde ja og amen til alt.
Så overgiver Thomas Larsen sig:
http://www.berlingske.dk/article/20090310/thomaslarsen/90310088/
34. Lige om lidt, så skriver Larsen sikkert en analyse med det skizofrene synspunkt, at “han har vidst det hele fra begyndelsen af”.
Man ser også allerede nu i den analyse, du henviser til, hvordan Larsen begynder at smiske for Løkke og prise ham for hans kvaliteter.
“Kongen er død – kongen leve!”
Larsen er en vendekåbe af rang. Det er blandt andet derfor, at han er så foragtet i branchen.
USA’s vicepræsident Joe Biden har i dag i Bruxelles sagt, at USA ikke har besluttet sig til en kandidat endnu.
Biden mener ikke, at nationer skal føle sig udelukket fra at stille op. Han mener i øvrigt, at det er en beslutning, som skal tages med konsensus.
Jeg synes ikke, at det tyder på, at USA vil presse en kandidat igennem.
http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=20601085&sid=aX.8PsEcZbjs&refer=europe
Nu har Mogensen og Kristiansen i aften leveret forklaringen/teorien på de mange kandidater og hvad i alverden den canadiske forsvarsministers pludselige mulige kandidatur skal bruges til.
At spille canadieren på banen skulle altså dermed være en diplomatisk manøvre fra USAs side til nænsomt at slå den polske kandidat af banen, sådan at polakkerne ikke taber ansigt. Resulatet bliver dog at der så er “rent bord” for Anders Fogh Rasmussens kandidatur.
Jeg har aldrig hørt det før, men det lyder da som en sandsynlig forklaring, selvom jeg ikke kan påstå at have kendskab til den slags spilleregler i det storpolitiske forhandlingspil.
Nu er der jo ikke længere tvivl om, at Fogh er endog meget interesseret i NATO-posten. Men for et par måneder siden ville jeg have forsvoret det. Jeg forventede at han ville ønske at sidde til og med klimatopmødet. Han var jo meget glad for at være (i Berlingskes ord) Mr. Europe i 2002, så en titel som Mr. Green World at gå ud med ville ikke være så dårlig.
Skal Foghs ønske om at forlade skuden så relativt kort før klimatopmødet, ses som et udtryk for at muligheden for en klimaaftale er små?
Nu skulle den vist være god nok: http://www.berlingske.dk/article/20090310/politik/703100109/
Til 39:
Jamen den er IKKE god nok. Samtlige artikler i den danske provinspresse er ren medienarcissisme = selvreferentiel = ingen navngivne kilder, kun medier, der refererer til andre medier.
INGEN ved noget, før Obama (eller hans sendebud Joe Biden) siger noget (og i dag sagde han INTET).
Det er kun kandestøberi, og det har det været hele tiden.
It ain’t over till the fat lady sings
Og hun kan vise sig i MANGE forklædninger.
Spillet om Fogh og Nato forsætter – intet er sikkert, men derfor er det jo stadig spændende at spekulere i fremtiden for dansk politik uden Fogh.
Der synes at være konsensus om, at timeingen er utrolig dårlig her JP http://jp.dk/indland/indland_politik/article1630389.ece
Konsensus synes at være, at Fogh efterlader Løkke med et dårligt udgangspunkt fordi der er finanskrise og generel usikkerhed om regeringens politik og autoritet.
Jeg er ret uenig i den udlægning.
Hvis Løkke står i en position, hvor han skal overtage efter Fogh, vise sin duelighed og vinde næste valg – hvad er så bedst?
1. At overtage en regering der kører på skinner, alt fungere, økonomien er i top og meningsmålingerne giver solidt forspring til regeringen.
2. At overtage mens der er økonomisk smalhals, lidt uklarhed i regeringen og lave meningsmålinger.
Personligt ville jeg helt klart fortrække at overtage en lidt presset regeringe.
Hvis Løkke overtog en regering på toppen, ville det næsten helt sikkert gå nedad og kort derefter ville han få skylden for det hele – økonomiske problemer og dårlige meningsmålinger.
Hvis Løkke overtager nu, og der skal være valg i 2011, så vil han formentlig få et valg der er bedre end de nuværende meningsmålinger, omend det ikke er sikkert han vinder. Det er ikke givet økonomien er bedre i 2011 i forhold til nu – men jeg sætter gerne en pils på, at udsigterne er betydeligt bedre og at det formentlig går fremad igen til den tid.
Hvis jeg var Løkke ville jeg ikke være så ked af timeingen…
vh
Anders K