Vi er ganske mange faste Venstrevælgere, som enten tager en fridag fra valgurnerne eller stemmer blankt ved det kommende valg til Europa-Parlamentet. En del vil med en omskrivning af Bertel Dahlgaards ord “hellere dø end naturlig død” end stemme på Venstre med Jens Rohde stående øverst på listen. Ingen forestiller sig, at man alternativt kunne stemme på de konservative. Navnlig ikke nu med alle de latterlige sager, som partiets spidskandidat Bendt Bendtsen har rodet sig ud i.
Jens Rohde har været tavs siden han accepterede at blive Venstres spidskandidat. Det skete efter at V-næstformand Lars Løkke Rasmussen havde måttet overtale den fyrede TV2- radiodirektør til at påtage sig opgaven. Ved den lejlighed måtte V-toppen dog acceptere, at Rohde betingede sig fra tid til anden at blande sig i den indenrigspolitiske dagsorden med særstandpunkter, uden at de derefter kan 'banke ham på plads'. Det løse missil fik altså en licens til at føre sig frem i offentligheden. Det var nok ikke så heldigt!
Knapt var manden heller kandidat før, at passager fra en bog om regeringens beslutning om at deltage i Irak-krigen dukkede op i pressen, hvor Rohde med sine gamle udtalelser rev tæppet væk under sin egen, men også Anders Fogh Rasmussens og Per Stig Møllers troværdighed, Han hævdede nemlig, at han og de to ledende ministre blev nødt til at erkende, at de før beslutningen blev truffet i folketingssalen om at deltage i krigen i offentligheden 'skabte et billede af masseødelæggelsesvåben'. Hvad der så stod i lovteksten bagefter, “det var juristeri”, sagde Jens Rohde. Udtalelsen havde man sågar på bånd. Det skabte selvsagt en farlig masse ballade. Fogh var rasende, oppositionen jublede og Rohde måtte ty til efterfølgende at lyve ved at påstå, at han “var blevet overfortolket”. Det troede næppe en levende sjæl på.
Klog af skade, så har Rohde forsøgt at holde lav profil. Vi er nu heller ikke mange, der ligefrem har savnet oraklet fra Viborg. Men intet godt varer som bekendt evigt, og i sidste uge pippede Rohde atter frem i medierne, hvor han pludselig begyndte at kloge sig på, hvilken politik Lars Løkke vil føre som statsminister.
Men det er ikke det hele. På Facebook har han brokket sig over at tyrkernes træghed, når det gælder om at træffe beslutning om de kan støtte Anders Fogh som Nato-generalsekretær:
»Erdogan siger, at Fogh irriterer Tyrkiet og muslimer på grund af tegningesagen. Jeg har nøjagtig samme irritation af samme årsag over for Erdogan og meningsfæller, «
Den udtalelse havde Rohdes Facebook-ven JPs journalist Anders Langballe skrevet en historie om, som kun blev bedre da Skatteminister Kristian Jensen erklærede sig »helt enig «. Dermed var 'V-toppen' blandet ind i sagen. I dag mandag, omtalte de tyrkiske aviser denne historie. Det har næppe huet Fogh, at drengene hjemme har lavet lidt unødvendig ballade ved at skrive dumme ting på Facebook, som så er blæst op af JP, men måske medfører at det yderligere generer tyrkerne. Det er næppe det, der er brug for lige nu.
Rohde har i øvrigt tillagt sig store armbevægelser allerede. Han har '“ hvis man skal tro Venstres Partiblad 'Liberalt Overblik' – allerede tiltænkt sig selv gruppeformandsposten. Dvs. længe før at Venstres MEP'ere er blevet valgt eller har holdt møde om sagen. I bladet skriver Rohde klart og tydeligt at arbejdet kommer til at foregå 'under min ledelse'. Det kan de tidligere medarbejdere på TV2 Radio tale med om, hvordan det var. Her er lidt fra fagbladet Journalistens skildring af TV2Radios storhed og fald:
Jens Rohde gik i panik, siger flere ansatte. Man kunne mærke, når han var i huset. Medarbejderne var nødt til at lodde stemningen: Skal vi grine i dag, eller skal vi være sure? Flere medarbejdere fortæller om grove overfusninger fra Jens Rohde, og enkelte græd ud hos chefer eller kolleger. En gang gik han rundt og diskuterede højlydt med Radio- og tv-nævnet, så medarbejderne ikke kunne undgå at lytte med. Der var indtil flere sammenstød mellem Jens Rohde og programchef for radioen Eik Frederiksen, især efter at lyttertallene kom ud. Til sidst kastede Eik Frederiksen håndklædet i ringen og meddelte programdirektør for hele TV 2 Palle Strøm, at han ikke længere kunne arbejde sammen med Jens Rohde.
Der er vist behov for at ønske de formentlig to yderligere valgte Venstre-MEPere held og lykke med dette lederskab, som nok skal blive hyggeligt, festligt og fornøjeligt, taget Rohdes berygtede lederstil i betragtning.
Det siges i øvrigt, at Rohde skal giftes med sin mangeårige kæreste Katrine. Brylluppet har han – siger rygterne – 'meget smagfuldt' fået lagt i tiden op til Europa-Parlamentsvalget. Smart gjort. Det er der en masse billeder i for pressen. Så får han i det mindste ikke dårlig omtale den dag.
STØT JARLS BLOG her.
5 kommentarer til “Det løse missil er tilbage”
Jeg kunne ikke vaere mere enig, men til hans forsvar skal det siges, at hans missilkontrovers med Lotte Bundsgaard var en af de sjovere i dansk politik i nyere tid. Dyrk foroevrigt denne fra Journalistens gode artikel: “EFTER FYRINGEN VAR STEMNINGEN blandt medarbejderne på niveau med Danmarks sejr i EM i fodbold i 1992”
1. Du har ret. Det var fantastisk morsomt.
OG tak for bidraget! Man ser for sig, hvordan de har hoppet og danset!
Jarl, hvordan er missilets fremtidige muligheder i dansk politik efter Bruxelles? Er han et Stinger-missil eller en ueksploderet falskærmsraket?
Har Jens venner i Venstre, der kan hjælpe ham tilbage, eller har han fået ødelagt for meget til at kunne komme hjem til Borgen?
3. Han har både mange venner og fjender. Han har et udmærket forhold til Løkke, Fogh, Hjort og Kristian Jensen mfl.
Hvis han vil kan han sikkert godt komme tilbage. Desværre.
Ja, Jarl nu kommer jeg jo selv fra viborgegnen, og har da gået i gymnasiet med Anders, så jeg har det egentligt helt fint med Jens. Han var faktisk også ret god under Muhammed krisen,og var vel faktisk en perfekt politisk ordfører i lange perioder, fordi han var god til at gribe ind og tiltrække sig opmærksomhed. Men hans udprægede gen til at gøre oprør mod såvel reelle som indbildte autoriteter er ikke altid særlig hensigsmæssig. Men du kan jo ved lejlighed spørge Merkel om hun ikke også er ret så træt af Erdogan, jvn. hans opførsel på statsbesøget sidste år i Tyskland. (assimilering er en forbrydelse )