De radikale rykker. I hvert fald på nettet. Med de radikales web 2.0 satsning har partiet som det første parti kommet op med et seriøst bud på, hvordan man i vores tid indfanger sjæle på nettet for den radikale sag. Hænger partiet, deres politikere og mærkesager dig ud af halsen, så forsøg alligevel at undertrykke brækfornemmelserne et øjeblik og nyd, hvordan partiet har brugt vores skattekroner på et website, som de kan faktisk godt være bekendt.
Mens vi er ved reklamerne, så har jeg nu lavet en lille annonce for et foredrag om politiske blogs. Der er mange, der kloger sig om politiske blogs, men efter et år og nogle hundrede posts, så føler jeg mig nu en lille smule kvalificeret til at kunne sige noget begavet om emnet. Så står I og mangler en foredragsholder på et tidspunkt, så er I meget velkommen til at kontakte mig.
7 kommentarer til “De radikale rykker”
Begrebet Web 2.0 er en selvmodsigelse. Men det er en diskussion, der hører til i et andet forum. Imidlertid synes jeg det må være på sin plads at få Jarlens kommentar til at De Radikale langt om længe har taget sig sammen til at fyre pressechefen, som jo var et af symptomerne på de tendenser, der gjorde at undertegnede forlod partiet…
1. Øv. Web 2.0 lød ellers ret godt. (Stjålet ovre hos Garby)
Yes, Rasmus Lindboe er ifølge Ritzau blevet fyret. Jeg har faktisk – endnu – ikke hørt the full and untold story. På Christiansborg var man i sin tid overrasket over at manden i det hele taget blev ansat. Blandt journalister har han et skidt ry, da han jo skrev, den der forkerte historie i Information, der fik Henrik Gade Jensen fyret som særlige pressemedarbejder i Kirkeministeriet i Tove Fergos ministertid.
Wikipedia:
“Web 2.0, refers to a perceived second generation of web-based communities and hosted services '” such as social-networking sites, wikis and folksonomies '” which aim to facilitate collaboration and sharing between users.” (http://en.wikipedia.org/wiki/Web_2)
Man kan vist godt argumentere for at radikale.net er et web 2.0-fænomen. Inspirationen er da ret tydelig.
Jeg modsiger skam ikke at Radikale.net kan kaldes Web 2.0. Det er selve begrebet Web 2.0, som jeg mener er meningsløst, efter som Internet, og de mange netværk, det i sin tid skabtes af, netop havde til formål at “aim to facilitate collaboration and sharing between users” – de funktioner, det såkaldte Web 2.0 byder på, har været grundlaget i netværkstanken siden TCP/IP blev opfundet omkring 1973, og det gør Web 2.0 til et meningsløst hype-begreb, der i tom hypehysteri kun overgås af iPhone.
Men som sagt – det hører til i et andet forum end dette… 🙂
Nu vil jeg lige lege Djævelens advokat og argumentere for, at Web 2.0 skam er et meningsfyldt begreb. Det dækker dels over, at kommentarfunktioner er blevet meget mere udbredte, og dels over at der er udviklet (gratis) platforme, der gør det muligt for menigmand og hans mor at få en tilstedeværelse på nettet uden at kunne kode html og alt muligt andet gejl. Det er selvfølgelig en glidende overgang i forhold til hvad man kunne før, men jeg mener at det er så tilpas nyskabende, at det godt kan fortjene sin egen overskrift.
@Rasmus
Og det mener jeg så ikke, det fortjener, men tak fordi du vil lege djævelens advokat. Jeg har tre bogstaver og et ord til dig, når det gælder tilstedeværelse på nettet og kommentere uden at kunne kode HMTL: BBS og Usenet.
Begge dele eksisterede, før Web 1.0 overhovedet kom på banen – og menigmand har kunnet deltage i sociale netværk online siden 80’erne, for eksempel på CompuNet, der havde en stor brugerkreds blandt Commodore 64-brugere allerede i 1986. Jeg medgiver, at det er blevet billigere (ikke gratis – bare fordi din ADSL-forbindelse er flat rate er den jo ikke gratis), men det skulle teknologi, der udvikler sig over 20 år, også gerne blive. Og det er jo et helt vanligt udviklingsforløb for teknologi, at jo billigere, den bliver, jo flere mennesker kan være med.
Netop idag, hvor vi markerer 50-året for opsendelsen af Sputnik, der blev det tidlige startskud på udviklingen af Internet, må jeg fastholde, at stregen i sandet i forhold til netværkssamfundet skete i 1969, da Internet stak hovedet frem første gang. Alt andet har været applikationer ovenpå.
Naturligvis var det WWW, der var The Tipping Point for Internet for alvor ud over nørd-kredse (hvis man ikke tager film som War Games fra 1983 med i beregningen.)
Men må jeg minde om, at Http-protokollerne kun står for en lille del af pakke-baseret kommunikation idag – trafikken foregår meget mere på det gamle Usenet og på P2P-netværk – mest til ulovlige downloads af underholdning – men også til VoIP…og så er der GSM/UMTS-netværket, der som bekendt også aftager en hel del af netværkskommunikationen. En masse af de applikationer, vi bruger nettet til, f.eks. Messenger eller e-mail er jo ikke Http-baserede (undtagen HTML-mails, naturligvis)
WWW er et fint grafisk interface til at bruge Internet med – men i Internets samlede historie vil det være et (omend ganske højt) blip på radaren. Web 2.0 vil jeg vælge at betragte på samme måde som en af mine kolleger betragtede endnu et uddøende hypefænomen, Second Life:
“Det er der, medieanalytikere møder journalister”.
Jeg ser Internets historie som een lang udvikling af det, som Leonard Kleinrock og Larry Roberts selv nævnte som deres motivation for at være en del af Internets skabelse, da jeg interviewede dem for et par år siden: At give folk en platform for kommunikation og “self-expression”. Det har hele tiden været meningen med Internet. WWW var et tipping point, men alt derefter vil blot være Internet og pakkebaserede løsninger med fine brugerapplikationer ovenpå. Web 2.0-hypen vil vi på sigt grine lige så meget af, som vi idag griner ad dot.com og Virtual Reality.
Nu blev det halvnørdet, men jeg advarede allerede i en tidligere post om at tage denne diskussion på en politisk blog. Vi er MEGET OT, venner…
Morten Bay har ret. Som jeg forsøgte at skrive andetsteds:
“Jeg har været web 2.0 siden 2000, og markedsledende blogger siden 2003. Hvor er min præmie?”
Nyhedsgrupper og debatfora er om noget web 2.0, og kom inden weblogs, hvis vigtigste funktion var at give folk en umodereret ytringsmulighed.
At de radigale forsøger at spinne sig til et patent på modernitet eller samtidighed, er selvfølgelig ikke overraskende, men “nyheden” burde have været ignoreret.