Sass, skat og sosserne

Det har mildest talt været en dårlig sommer for socialdemokraterne. Det kører ikke særlig godt for Lars Løkke Rasmussen, som har problemer med at forklare sig ud af kritikken fra rigsrevisoren. Vel har Løkke overrasket, men han har ikke ligerfrem imponeret i sine 100 første dage som statsminister. Efter otte år med en VK-regering og en standende hård økonomisk recession, så skulle man jo ellers tro, at socialdemokraterne og den øvrige opposition havde en chance for at indynde sig hos utilfredse vælgere og få lidt fut i meningsmålingerne. Imidlertid har Socialdemokraterne efter fire år med Helle Thorning-Schmidt i spidsen kun formået i meningsmålingerne at holde skansen i fra sidste katastrofale valg i 2007, som i øvrigt var det ringeste i mere end 100 år. Selvfølgelig hører det med til historien, at SF kannibaliserer på S og i øvrigt samler ganske meget op, hvad der ligger af løse stemmer til venstre for midten, men det hjælper ikke Thorning medmindre, at partiet kommer i regering. Hvis partiet så heller ikke kommer i regering efter næste valg '“ trods en kanonfremgang til SF '“ hvad skal der så ske med topledelsen i S? Er tiden så ikke kommet til at få skiftet Thorning ud? Det var jo det, der overgik hendes svigerfar Neil Kinnock efter at han tabte en stribe valg som Labour-partileder og til slut måtte afgå i 1992, da han ret overraskende alligevel blev slået på målstregen af de konservatives premierminister John Major. En vigtig forskel fra den nuværende sociademokratiske leder er dog, at svigerfar faktisk skabte mandatfremgang for sit parti. Det har Thorning til gode at bevise at hun kan . Hidtil har ingen målinger vist, at liste A stod til nogen større fremgang. Det har været sådan to-tre procent frem og tilbage.

Socialdemokraterne har dog i seneste politiske sæson kunnet fremhæve, at de i det mindste har haft succes med at etablere en stabil politisk alliance med SF, som man hævder skaber mere troværdighed blandt vælgerne omkring et politisk projekt til venstre for midten. Der kunne dog også ligne en eller anden form for studehandel, hvor SF '“ mod at blive lovet regeringsdeltagelse mod til gengæld at undlade at hakke på Socialdemokraterne. Til trods for sin store popularitet peger Villy Søvndal på Thorning som statsminister. Alle ved at det er en gratis omgang, for det ville SF naturligvis have gjort alligevel. Come rain or come shine!

Finanskrisen '“ som siden er ved at udvikle sig til en hård og langvarig økonomisk recession '“ har mod mange socialdemokraters forventning hidtil ikke udviklet sig til Liste As store vælgertrumf. Selvom man har gjort meget for at fremmane spøgelser som 'liberalismens sammenbrud', regeringens ansvar for en 'Stein Bagger-økonomi', og at VK sidder på hænderne, mens arbejdsløshedskurven er ved at gå igennem loftet, så er ulykkerne for de fleste danskere heldigvis små i hverdagen. Hvis man altså har et godt og fast job. Og det har de fleste. Arbejdsløsheden er stadig historisk lav. Regeringen har givet folk deres SP-penge tilbage, som er blevet omsat i at nedbringe gæld/øge opsparing eller forbrug. Det vil mange formentlig opfatte som en venlig hilsen, uanset at de præcise gunstige effekter på den indenlandske efterspørgsel og forbrug er ukendte. Dansk økonomi handler først og sidst om de danske eksportvirksomheders afsætning på markeder, som har stået mere eller mindre stille i et halvt år. Når hjulene begynder at dreje igen i udlandet, så kommer der gang i beskæftigelsen igen. Sker det bare inden et valg i 2011, så mistet S sit vigtigste og måske eneste gode kort og argument overfor vælgerne for, at de igen giver dem en chance på ministertaburetterne.

I mellemtiden har Københavns Overborgmester Ritt Bjerregaard benyttet sommeren til i et interview i Information kraftigt at kritisere sin partiledelse. Det er som Weekendavisens Hans Mortensen oplistede i fredags en særlig specialitet af Ritt, at hun rakker den til enhver tid siddende S-ledelse ned. Mortensen påpeger at hun har forsøgt at snigløbet samtlige S-partiformand lige fra Jens Otto Krag og frem. Helle Thorning er således heller ikke gået ram forbi. Det så man, da Ritt i januar sidste år ret pludseligt for alle og især S-ledelsen introducerede 'Den Røde Skole', som i den grad udstillede Thornings svagheder efter at S gik tilbage ved valget i 2007. Efter interviewet den 4. juli, så ser alle i S-toppen frem med længsel til den dag, hvor Ritt forlader overborgmesterstolen i København for at hellige sig sysler så som at henkoge æbler mv. selvom at det nok mest af alt er et naivt håb.

Der gik dog ikke mange dage herefter, så blev Thornings førstemand i S-butikken, partiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, også i Information skarpt kritiseret og krævet fyret af en række tidligere politiske has-beens betitlet 'forhenværende ministre' plus et par borgmestre i provinsen. Sass blev med lidt pænere ord beskyldt for at være doven, og man henviste til, at han ikke ligefrem toppede opgørelserne over hvilke politikere, der var mest citerede. Kritikken er ikke helt skudt ved siden af, hvis man spørger journalisterne. Sass er ikke ligefrem kendt for at stå til rådighed 24 timer i døgnet for journalisterne, og det forlyder, at han kan være noget så humørsyg. Ikke desto mindre, så er intern kritik af denne type, tydeligvis for de fleste kun til gavn for socialdemokraternes politiske modstandere i regeringen. Da man også kunne identificere flere personer i feltet af kritikere blandt Ritts sædvanlige politiske støtter, som dem, der lagde navn til kritikken af Sass, så pegede pilen entydigt på Ritt, som 'intrigens' ophavsmand M/K. Interessant nok måtte selveste Svend Auken '“ rejse sig fra sit sygeleje '“ for at få skrevet og bragt i Information et indlæg, der entydigt klart – og helt uden Aukensk ironi '“ forsvarede Henrik Sass Larsens indsats, som politisk ordfører og gav ham fuld credit som ophavsmanden til S-SF-alliancen. Auken mente helt korrekt, at kritikken “slog banerekord i idioti”. Christiansborg holdt vejret. Urene holdt op med at slå. Tænk at man skulle opleve en Svend Auken tage Henrik Sass Larsen i forsvar. Verden står ikke længere! Det svarer lidt til, at Obi-Wan Kenobi og Darth Vader pludselig sad og drak dus på en bar midt under Stjerne-krigen.

Forklaringen er naturligvis, at Auken-fløjen siden magtdelingen med 'højrefløjen', der gjorde den fynske varmemester Carsten “Unforgiven” Hansen til gruppeformand er tilgodeset, og så er Aukenisterne i øvrigt enige i strategien med, at partiet skal søge samarbejde med SF frem for med de vingeskudte radikale. Ritt skulle ikke have lov til at ødelægge en politisk alliance begge fløje er tilfredse med, der som sidegevinst også har holdt overborgmesteren helt ude af spillet. Der er ingen, der kommer til at savne hende.

Medierne kørte vel meget suppe på oprøret mod Sass, som topledelsen ikke formåede at styre særlig elegant. Helle Thorning ville gerne interviewes om partiets skatteplaner, men ville til gengæld ikke besvare spørgsmål, der gik på kritikken af Sass. Sådan reagerer en leder, som står meget svagt i sit eget parti. Normalt ville en partileder bruge under 20 sekunder på blankt at afvise kritikken af sin politiske ordfører og så i øvrigt bakke 100 procent op bag ham. Det turde/ville/måtte Helle Thorning-Schmidt ikke. Det efterlader et indtryk af en partileder, som enten værende for svag, fordi hun et eller andet sted er bange for, at hun kan blive revet med i faldet, hvis Sass end dag må give efter for internt pres. Eller fordi hun selv efter fire år i toppolitik fortsat agerer for svagt, urutineret og panikagtigt, når hun bliver presset af et par gamle hun- og hanelefanter, som vel i dag alle er uden den store indflydelse. Forbløffende var det i hvert fald ikke at Thorning ikke fik sat tingene på plads – endda også selv hvis hun måtte have planer om smide Sass på porten i den nærmeste fremtid!

Den interne ballade over Sass har – her og nu – ødelagt en smule af billedet af et samlet S i fremdrift, og det er i øvrigt svært at se, hvad kritikerne havde håbet at opnå med kritikken. Faktisk må Sass vil alt andet lige stå stærkere internt i partiet efter utvetydig opbakning fra blandt andet Svend Auken. Og det var vel ikke ligefrem idéen med at udsætte ham for denne hårde kritik om dovenskab m.m?

Ellers er der dog ikke meget, der tyder på, at Socialdemokraterne forstår at pille ret meget ved de borgerliges trumfer: Skattepolitikken og udlændingepolitikken. SF har nu fået overtalt S til skattestigninger '“ en rigmandsskat '“ som alt andet lige vil øge marginalskatten og gøre det mindre attraktivt at arbejde. Effekten på statsfinanserne er ubetydeligt. Det er ren misundelses-og symbolpolitik, som de radikale burde afvise. Det har de imidlertid ikke gjort. Det bliver spændende at se om danskerne køber slagnummeret 'højere skattestigninger for de rigeste'.

I udlændingepolitikken har S formået at får SF til købe 24-årsreglen m.m. Men i sagen om de udviste irakere, der har besat Brorsonskirken, så står S og SF i hver sin lejr. Der er to år til næste valg, og regeringen kan allerede pege på en splittelse i den røde lejr. Socialdemokraterne minus Svend Auken vil følge lovgivningen, mens SF, de radikale, Enhedslisten og Auken 'af humanistiske grunde' igen vil lade asylansøgere blive i landet til trods for, at myndighederne efter alle ankemuligheder er udnyttet, vil udvise dem af landet. Et flertal i befolkningen støtter dog VKO i at fastholde udvisningerne. De kan formentlig godt huske, hvad der skete med de palæstinensere og deres efterkommere, der i starten af 1990'erne i mod al lov og ret ved særbevilling fik opholdstilladelse i landet. En undersøgelse fra 2005 viste i hvert fald, at skuffende få blev nyttige borgere i det samfund, der i sin tid gav dem asyl. Der skal dog nok være dem blandt S-SF og de radikale, som synes, at det er alle tiders med denne modstand mod udvisningerne, men det rykker immervæk ikke centrum-venstre-partierne tættere på regeringsmagten.

I VK-toppen har man i hvert fald noteret sig med tilfredshed, at sommeren 2009 indtil videre ikke har været den bedste. For oppositionen.

P.S. Læserne har sikkert bemærket, at jeg traditionen tro har holdt lidt ferie og været i sommerhus med familien her i juli og derfor slækket lidt på aktivitetsniveauet. Jeg skriver dog ind imellem blogs, når jeg får tid fra feriens gøremål. 1. august er jeg som vanligt tilbage for fuld styrke.

Forleden den 14. juli 2009 deltog jeg i P1-Debat for at diskutere politikeres forhold til pressen, journalisters manglende uddannelse m.m. med redaktionschef på BT Henny Christensen. Hør med her.

I øvrigt fylder jeg rundt (40) den 24. juli.

Læserne ønskes en god sommer!