Løkke sætter sejlene til ny valgsejr

Lars Løkke Rasmussen holdt tirsdag i Folketinget sin første egentlige åbningstale. Statsministeren lykkedes egentlig udmærket med at aflevere talen med en personlig stil, der var klart anderledes end forgængeren.

Det er omvendt næppe en tale, der går over i historien for epokegørende nyheder eller skelsættende begivenheder. Man pralede lidt over de mange milliarder kr., regeringen for længst HAR afsat til nye sygehuse, og så fik Løkke behændigt primet, at det altså ikke er hans skyld, hvis/når klimaaftalen under topmødet i København til december formentlig går op i hat og briller. Alligevel formåede statsministeren at sætte især en indenrigspolitisk dagsorden, som lige siden har domineret debatten og fyldt op i mediernes reportager.

Her tænker jeg især på de forskellige tiltag på det retspolitiske område med sænkelse af den kriminelle lavalder til 14 år, mulighed for brug af frivillige GPS-armbånd/'elektroniske fodlænker', en indsats mod regeltyranniet, der åbenbart kvæler mange offentlige ansattes arbejdsglæde i det daglige mv.

Oppositionen har rituelt kastet sig over talen med en forudsigelig kritik af talen, som værende blottet for visioner og helt uden konkrete tiltag i forhold til at bekæmpe arbejdsløsheden. Løkke vil prisgive de arbejdsløse, lyder kritikken fra venstre side af Folketingssalen, hvor man tydeligvis fortsat sætter al sin lid til, at længden af arbejdsløshedskøen er ligefrem proportional med oppositionens chancer for at komme til magten.

Kloge-åger har kastet sig over statsministerens taler. Det er jo et marked, hvor alt fra professionelle gabehoveder som Poul Madsen, som ingen rigtig tager alvorligt, fører sig frem til mere seriøs kritik eksempelvis fra Informations Bent Winther, der mener, at Løkke blot er en 'vikar' som nærmest bevidstløst viderefører sin forgængers politik. Så er der Hans Engell, som synes, at talen var forudsigelig og kedelig:

– Jeg har det som om, jeg har haft et møde min bankrådgiver, sagde politisk kommentator Hans Engell til Information. Den tanke har ellers strejfet mig mht. om det ikke i virkeligheden kun er Engell, der er i stand til at holde en sprudlende og levende tale fyldt med politisk indhold og funklende nye visioner for morgendagens Danmark. Han burde faktisk gå ind i politik igen, så klog som han er. Hvorfor forlod han egentlig politik? Nånej'¦

Jeg hører til dem, der vurderer talen som egentlig fornuftig set ud fra den præmis, at den skal bruges til at opfylde Løkkes helt overordnede målsætning, nemlig at vinde næste valg for enhver pris. Løkke vil gøre alt for ikke at gå over i historien som den, der mistede regeringsmagten til socialdemokraterne. Derfor adresserer statsministeren naturligvis i talen især de områder, hvor han ved at han har folkelig opbakning. Det drejer sig især om at føre en hård retspolitik eksempelvis med at skære i offentlig hjælp, når unge ikke passer deres skole og førnævnte eksempler. De overvejende venstreorienterede socialarbejdere, og store dele af sagkundskaben hyler og skriger i medierne, men til deres synlige frustration så har det åbenbart ikke den store indvirkning på VKO-politikerne. For selv langt ind i S og SFs vælgerkorps er der fortsat fuld opbakning til en benhård og konsekvent linje i retspolitikken. Og jo mere S-SF distancerer sig fra VKOs politik jo længere taler de sig væk fra de vælgere, som de konkurrerer benhårdt især med DF og V om.

Selvfølgelig vil der være en 40-45 procent af befolkningen, der ligesom folketingsmedlemmerne fra S, SF, de radikale og Enhedslisten synes, at regeringens politik er helt forfærdelig og retspolitisk fuldstændig skammelig, skandaløs osv. Men i den del af befolkningen, som befinder sig i svingvælgergruppen på 5-10 procent mellem enten S og V eller S og DF, ja der bakker man op om alle tiltag mod kriminelle – og navnlig kriminelle indvandrere. Det er en model, der har virket siden 2001, og nu forsøger VKO sig med tricket endnu engang. Og jeg tror såmænd nok, at de får held med det.

Var der noget i talen til det liberale Danmark? Ja jeg kan ikke helt få øje på det fraregnet den bebudede indsats mod regeltyranniet i det offentlige. Men det er indsats, der kun varer indtil en eller anden skandale opstår i ældreplejen, hvor en ældre borger ikke har fået sin mad, sit bad eller sin gåtur. Så skal der nok komme krav fra venstreoppositionen, DF eller sågar fra menige MF’ere fra regeringspartierne om flere regler, kontrol og skemaer osv. Det er som bekendt den slags ting, som de fleste folketingspolitikere bruger det meste af deres tid på.

Hos Venstre og de konservative var man tilfredse med talen. Især hos Venstre er fornemmelsen, at man igen har fået en leder, som er optaget af den hjemlige andedams problemer og som er stålsat med henblik på at føre folketingsgruppen til en ny sejr and Four More Years på regeringsbænkene.

I åbningsdebatten bemærkede jeg mest, at Venstrepolitikerne og DF gik i kødet på Helle Thorning Schmidt for at bringe hende ud af fatningen. S-lederen er sjældent på talerstolen og derfor forsøge VKO at presse hende i debatten, hvor hun skal improvisere. Thorning har faktisk vist sig som ganske udmærket til indstuderede taler, men har endnu til gode at bevise, at hun også mestrer kunsten at debattere fra en talerstol. Der kan hun tage ved lære af Villy Søvndal, som ingen kan lære noget mht. vid, polemik og retoriske fif. Han er kongen af talerstolen lige pt.